Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1811 - 1820 af 2473

    Publikation: 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig

    Hvordan har det danske samfund udviklet sig siden 2. verdenskrig?, Publikationen beskriver, hvordan Danmark er vokset i både velstand, indbyggertal og globalt udsyn de seneste 65 år., Vi lever ti år længere, Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag., I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald., Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter., Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne - altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Madvarer og bolig, Madvarer udgør en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er 14 pct., Vi bruger en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet., I midten af 1950'erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Flere biler og færre dræbte i trafikken, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab., I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct., Velegnet til undervisning, Publikationen er velegnet til undervisning i bl.a. historie og samfundsfag i både grundskolens ældste trin og på gymnasieniveau., Pdf-udgaven af bogen indeholder links til statistik for alle 65 år i regneark, som eleverne kan arbejde videre i., Publikationen er en opdateret udgave af , 60 år i tal, ., Der findes følgende rettelser til 65 år i tal:, 21. april 2015: Rettet: Side 14 - Arbejdsmarked, 19. juni 2014: Rettet: Side 27 - Globalisering, 9. maj 2014: Rettet: Side 12 - Arbejdsmarked, Hent som pdf, 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Kolofon, 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Borgere, ISBN: 978-87-501-2126-8, Udgivet: 29. april 2014 kl. 09:00, Antal sider: , Kontaktinfo:, Marianne Kjær Mackie, Telefon: 30 46 18 41

    https://www.dst.dk/pubomtale/19228

    Publikation

    Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2006

    Tiårsoversigten er Danmarks Statistiks mest populære værk. Bogen er specielt udformet med henblik på undervisningsbrug og udkommer hvert år med en ny temaartikel., Tema: De videregående uddannelser, Temaet i , Statistisk Tiårsoversigt 2006, er frafald og fuldførelse på de videregående uddannelser. Hvem falder fra, hvem gennemfører, og hvor lang tid bruger de studerende?, Temaartiklen konkluderer bl.a., at frafaldet på bachelorstudierne er højere end på andre lange og mellemlange videregående uddannelser. En ud af tre dropper at gøre deres bacheloruddannelse færdig, mens det kun gælder for en ud af fem på mellemlange videregående uddannelser., Læs flere af temaartiklens konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Ti års udvikling, Statistisk Tiårsoversigt 2006, redegør i øvrigt for det danske samfunds struktur og udvikling de seneste ti år, fx inden for miljø, kultur, uddannelse, befolkning og udenrigshandel., Bogen indeholder - ligesom de foregående år - masser af tabeller og figurer. Desuden rummer bogen detaljerede ordforklaringer, der kan bruges som et samfundsøkonomisk minileksikon., Tiårsoversigten er velegnet til undervisningsbrug, bl.a. i gymnasiet og på de videregående uddannelser., Snapshot af et samfund i udvikling, Ud over temaartiklen tegner bogens tabeller billeder af små og store sider af vores tilværelse siden midten af 1990'erne. Det var for eksempel perioden, hvor:, vi for alvor tog mobiltelefonerne til os. Hvor hver fjerde dansker i 1996 havde et mobilabonnement, havde vi sidste år lige over ét pr. dansker. , vi rundede 1 million pensionister. , vi blev lidt bedre til at håndtere parforholdets kriser. I 2005 standsede væksten i skilsmisser siden 1997. , vi blev lidt mere globale. Vi fløj 50 procent mere udenrigs, mens antallet af indenrigsflyvninger dykkede. , vi oftere måtte bøde for farten. , vi blev indlagt langt flere gange på en psykiatrisk afdeling, men i kortere tid. I 1994 blev danskerne indlagt 13.325 gange, hvor tallet i 2004 var 18.290. , vi fik endnu flere hvidevarer i køkkenet til at lette dagligdagen. Hvor fire ud af ti familier i 1996 havde opvaskemaskine, har mere end seks ud af ti det i 2006. Og syv ud af ti har mikrobølgeovn mod fire ti år tidligere., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 87-501-1552-9, Udgivet: 10. august 2006 kl. 09:30, Antal sider: 212, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

    https://www.dst.dk/pubomtale/9434

    Publikation

    Publikation: Jordbrugets prisforhold 2017

    Jordbrugets prisforhold 2017, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne., Prisstigningen på mælk toppede blandt landbrugsprodukter, Mælkeprisen er steget kraftigt det seneste år. I 2017 fik mælkeproducenterne 28 pct. mere for deres mælk end året før. Prisstigningen på mælk kommer ovenpå prisfald de to foregående år, hvor mælkeprisen i 2016 faldt til det laveste niveau siden 2010. Med prisstigningen i 2017 endte mælkeprisen med at være 17 pct. højere end prisen i 2010., Væsentlig bedre bytteforhold for jordbruget i 2017, Jordbrugets prisforhold 2017, følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget. Efter tre år med fald blev bytteforholdet for dansk jordbrug forbedret i 2017, og steg med knap 8 procentpoint i forhold til 2016. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig bedre end i 2016. På trods af stigningen var bytteforholdet dog fortsat 6,2 pct. lavere end i 2010.,  , I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Andre udpluk fra publikationen:, Efter fire år med prisfald, steg priserne på vegetabilske salgsprodukter med 3 pct. ift. 2016. I forhold til 2010 var priserne 10 pct. højere., Priserne for svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, steg med 8 pct. ift. 2016. Siden 2010 er prisen steget med 15 pct. Produktionen målt i kg var dog lavere i 2017 end i 2010, bl.a. fordi flere smågrise eksporteres og færre svin slagtes i Danmark., Prisen på gartneriprodukter steg i gennemsnit med 1 pct. Mest steg frugt og bær med 13 pct., potteplanter og frilandsgrøntsager steg med 1 pct., planteskoleplanter opnåede i gennemsnit uændret pris, mens grøntsager fra væksthus faldt med 3 pct., I Tyskland, Nederlandene, Polen og Storbritannien steg priserne, som i Danmark, mere på produkterne end på indsatsfaktorerne, dvs. bytteforholdet steg., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, Hent som pdf, Jordbrugets prisforhold 2017, Kolofon, Jordbrugets prisforhold, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2260-9, Udgivet: 11. april 2018 kl. 08:00, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47

    https://www.dst.dk/pubomtale/25114

    Publikation

    Publikation: Kvinder & Mænd 2011

    Publikationen samler oplysninger fra forskellige dele af den eksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark., Publikationen gennemgår bl.a. familieliv, børn, helbred, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst og kriminalitet., Desuden ser publikationen på politisk deltagelse, ledelse og magt., Mht. til det seneste valg til folketinget (2011) fremgår det således, at 33 pct. af de 804 opstillede kandidater var kvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 68 kvinder, svarende til en andel på 39 pct., Mænd uden børn, En af de forskelle, som publikationen belyser, er, hvor mange mænd og kvinder der ikke får børn. Svaret er, at hver femte danske mand på 49 år ikke har nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for hver syvende jævnaldrende kvinde., Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., Flest mænd dømmes for lovovertrædelse, En række andre kønsforskelle springer læseren i øjnene, bl.a. disse:, Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden. , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene. , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn. , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes. , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder., Hvordan så det ud for 12 år siden?, Kvinder & Mænd 2011 er en videreførelse af Kvinder & Mænd 1999., Se også publikationen , Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, , som er udkommet i 2015 i anledning af Grundlovens jubilæum., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 1999, 1995, 1985, Hent som pdf, Kvinder & Mænd 2011, Kolofon, Kvinder & Mænd, Borgere, ISBN: 978-87-501-1967-8, Udgivet: 19. december 2011 kl. 09:00, Antal sider: 91, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

    https://www.dst.dk/pubomtale/17520

    Publikation

    Publikation: Danmark i tal 2016

    Hæftet er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik., Danmark i tal, er karakteriseret ved at have godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2016., Et statistisk snapshot af Danmark og danskerne., Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,7 mio. danskere 1. januar 2016. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Den danske befolkning er også blevet ældre end for 25 år siden. Dengang var hver femte over 60 år, i dag er det hver fjerde. Hver fjerde dansker har i dag rundet 60 år, mens det kun gjorde sig gældende for hver femte i år 2000. Mere end 1.000 nulevende danskere har fejret deres 100 års fødselsdag. Antallet af folkepensionister har rundet millionen., Dette skyldes måske, at danskernes livsstil har ændret sig med hensyn til rygning, alkohol, kost og motion gennem de sidste årtier. Vi lever generelt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu er mindre end hver femte. Generelt er danskernes kost blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol., Bilen er vores foretrukne transportmiddel, og 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2015 efterfulgt af Peugeot og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En ny bil kører i gennemsnit 22,7 km på literen - det er 6,5 km længere end i 2007., Emma & Mathias - de gennemsnitlige 15-årige, Som noget nyt portrætterer Danmark i tal i år de gennemsnitlige 15-årige - med udgangspunkt i tal for årgang 2001. Mød Emma & Mathias på midteropslaget., Emma & Mathias præsenteres også på en plakat, velegnet til ophængning fx i klasseværelser. Skriv til , receptionen@dst.dk, , og bestil en gratis plakat., Download plakat, Engelsk udgave, Hæftet findes også i engelsk udgave, , Denmark in Figures, . Den engelske version er især velegnet til turister, udenlandske studerende og andre indrejsende med interesse i dansk samtidshistorie., Årbog, Se også , Statistisk Årbog, , der hvert år udkommer i juni., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2016, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2213-5, Udgivet: 4. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/21498

    Publikation

    Publikation: Jordbruget i Danmark 2012

    Publikationen belyser forandringerne i jordbruget gennem temaer som husdyr, økonomien i svineproduktionen samt jordbrugets gæld og investeringer., Derudover er der et tema om gårdbutikker og stalddørssalg, som er mest udbredt blandt økologiske bedrifter., Gårdbutikker og stalddørssalg, For første gang offentliggør Danmarks Statistik detaljerede oplysninger om gårdbutikker og stalddørssalg. Blandt de interessante oplysninger er disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg., 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik., Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne., Flere svin vest for Storebælt, Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet., Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Øget specialisering, Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter., Et aktuelt billede af jordbruget får man bl.a. af disse facts:, Der findes omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er der 12.000 heltidsbedrifter., Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år., Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer., Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal., Både tallene for gårdbutikker og ovenstående tal for aktuelt areal og antal bedrifter er tal for 2012., Hent som pdf, Jordbruget i Danmark, Kolofon, Jordbruget i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2143-5, Udgivet: 19. februar 2014 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/pubomtale/20699

    Publikation

    Publikation: Befolkningens udvikling 2015

    Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter., Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse., Vi lever 4 år længere end i 2000, Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder., En del af bogens oplysninger er præsenteret i infografikker, som gerne må genbruges med angivelse af Danmarks Statistik som kilde., Flere fødsler, De seneste to år er der blevet født flere børn i Danmark. 58.205 fødte i 2015. Den samlede fertilitet for kvinder i alle aldre var dermed 1,7, hvilket er noget lavere end de 2,1, der på sigt og i fravær af nettovandring opretholder befolkningens størrelse. Over halvdelen af de nyfødte bliver født uden for ægteskab., Derudover viser bogen blandt andet, at:, De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse., Er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede i 2015, var danske statsborgere., Velegnet til undervisning, Publikationen er velegnet til undervisningsbrug. Også i mange andre sammenhænge vil Befolkningens udvikling 2015 være et uundværligt analyseredskab., Emneside, Flere oplysninger om befolkningen kan findes på , emnesiden om Danmarks befolkning, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2015, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2228-9, Udgivet: 3. november 2016 kl. 09:00, Antal sider: 126, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

    https://www.dst.dk/pubomtale/20715

    Publikation

    Publikation: Statistisk Årbog 2016

    Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet., Den trafikale kønsforskel, I 2015 var der 112.000 domme for overtrædelse af færdselsloven, som gav frihedsstraf eller bøde på mindst 2.500 kr. Og mændene har klart førertrøjen. De stod bag tre ud af fire overtrædelser af færdselsloven. I 65 pct. af overtrædelserne kørte pågældende for hurtigt - og her stod mænd for tre ud af fire overtrædelser., Mønstret gælder også dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld, hvor 62 pct. de tilskadekomne og 76 pct. af de trafikdræbte i 2014 var mænd., Mere plads at bo på, Vi bor i gennemsnit på 52,5 m2. Boligejere har med 56,6 m2 bedre plads end -lejerne, der nøjes med 46,0 m2. Det er mere plads til den enkelte end tidligere, fordi husstandene er blevet mindre og boligerne større., Mindre røg, Mens hver anden dansker røg dagligt i 1980, gælder det kun hver sjette nu. Det gjorde 16 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne nemlig i 2015,  , Danskerne handler online, Tre ud af fire danskere handler på internettet. Billetter til teater, koncerter og biograf fyldes i flest digitale indkøbskurve, men 13 pct. klikker også dagligvarer i kurven., Rekordlave prisstigninger, I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15 pct. Prisstigningerne har ligget lavt i en årrække og nåede i 2015 ned på 0,5 pct., hvilket er det laveste niveau siden 1953., Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, .,  , Gennemsnit, De mange tal i Årbogen danner baggrund for et portræt af gennemsnitsdanskerne Anne og Peter. Dem kan du møde i vores lille , film, , som frit kan gengives., På , www.dst.dk/gennemsnit, kan du desuden se en række oplysninger om gennemsnitsdanskeren. God fornøjelse, Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2016:, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2016 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Dansk Branchekode og standardgrupperinger, Definitioner og ordforklaringer, Stikordsregister, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2221-0, Udgivet: 16. juni 2016 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/22258

    Publikation

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2015

    Bogen sætter fokus på, hvordan befolkningen i EU anvender it i deres dagligdag, med fokus på emner som adgang og brug af internet, it-vaner som køb over internettet og brug af social medier m.m. I dette års udgave af bogen er it-sikkerhed fremhævet som et tema med eget kapitel., Frygt for it-sikkerhed er barriere, Et af resultaterne i bogen er, at 19 pct. af internetbrugerne mellem 16 og 74 år i EU angiver, at frygten for brud på deres it-sikkerhed afholder dem fra at handle over internettet – i Danmark ligger det tal på 22 pct., altså en smule over EU gennemsnittet. I Sverige er det endda hver tredje, der oplever denne bekymring som barriere for deres internetkøb., Danmark i top med digital kontakt til offentlige myndigheder, I EU er Danmark blandt de lande, hvor kontakten til offentlige myndigheder gennem it er størst. 88 pct. af danskerne, altså næsten ni ud af ti, har haft digital kontakt til offentlige myndigheder inden for det seneste år – for EU ligger gennemsnittet kun på 46 pct. Ud over Danmark har de nordiske lande generelt en høj grad af digital kontakt til offentlige myndigheder. I Danmarks tilfælde skyldes det, at den digitale selvbetjening er blevet obligatorisk for alle, med mindre de har en meget god årsag til ikke at kunne anvende it som kontaktform.,  , Af andre konklusioner i bogen kan nævnes, at: , I 2011 havde 38 pct. af internetbrugerne i EU mindst én social netværksprofil – et tal der steg til 50 pct. i 2015. I Danmark har 65 pct. af internetbrugere en social netværksprofil og er derfor blandt de lande i EU der har størst tilknytning til sociale netværkstjenester., 29 pct. af de danske internetbruger mellem 65 og 74 år har en profil på et socialt medie. Det er dobbelt så mange som gennemsnittet i EU., Danske internetbrugere er de flittigste til at dele eget indhold som fx kommentarer, videoer og fotos med andre på sociale medier. Hver anden dansker uploader billeder eller andet indhold, mens gennemsnittet for EU-landene kun er 29 pct., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2015, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2219-7, Udgivet: 23. maj 2016 kl. 09:00, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/20743

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation