Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1781 - 1790 af 2473

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2018

, Jordbrugets prisforhold 2018, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne., Prisen på svin faldt med 18 pct. fra 2017 til 2018, Priserne på animalske produkter faldt med 12 pct. ift. 2017. Svin, der som det dominerende landbrugsprodukt tegner sig for næsten halvdelen af den animalske produktion, faldt med 18 pct. i pris ift. 2017. Prisen på mælk faldt med 5 pct. ift. 2017, men ligger fortsat 12 pct. højere end prisen i 2015., Dårligere bytteforhold for jordbruget i 2018, Jordbrugets prisforhold 2018, følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 9 procentpoint fra 2017 til 2018 og var dermed på niveau med 2016, men 6 pct. lavere end i 2015. Prisforholdene set fra producenternes side var således væsentlig dårligere i 2018 end i 2017., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen:, Priser på vegetabilske produkter steg i 2018, hvilket imidlertid ikke kunne opveje det store fald for animalske produkter., For landbrugets markafgrøder steg prisen således med 9 pct., mens gartneriprodukter steg med 2 pct.Tørken medførte til gengæld et betydeligt fald i produktionen af afgrøder., Prisen på pelsskind faldt 18 pct. og nu ligger 45 pct. under prisen i 2015., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16, sml@dst.dk eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99, mla@dst.dk, Rettelser:, Side 7 - Sammenfatning, Side 8 - Jordbrugets priser og bytteforhold, Side 9 - Jordbrugets salgsprodukter, Side 10 - Jordbrugets salgsprodukter, Side 11 - Jordbrugets salgspriodukter, Side 12 - Animalske salgsprodukter, Side 13 - Animalske salgsprodukter, Side 14 - Animalske salgsprodukter, Side 15 - Gartneriprodukter, Side 19 - Prisrelationer for vigtige produkter, Side 22 - Tabel 1.1 Prisudvikling, jordbrugets salgsprodukter, Side 24 - Tabel 1.3 Priser og prisindeks, landbrugets vegetabilske salgsprodukter, Side 25 - Tabel 1.4 - Priser og prisindeks, landbrugets animalske salgsprodukter, Side 26 - Tabel 1.5 Priser og prisindeks, grøntsager, Side 29 - Tabel 2.1 Prisindeks, forbrug og investeringer, Side 46 - Enlish summary, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, Hent som pdf, Jordbrugets prisforhold 2018, Kolofon, Jordbrugets prisforhold, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2325-5, Udgivet: 28. marts 2019 kl. 08:00, Antal sider: 46, Kontaktinfo:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47

https://www.dst.dk/pubomtale/29451

Publikation

Publikation: Erhvervsuddannelser i Danmark 2019

Erhvervsuddannelserne er et uddannelsesområde, der de seneste år har nydt stor samfundsmæssig og politisk opmærksomhed. Debatten har blandt andet drejet sig om antallet af personer, der tager en erhvervsuddannelse, og hvordan man kan få flere til at vælge erhvervsuddannelsesvejen. Politisk blev der i 2015 indført en reform af erhvervsuddannelserne, der blandt andet havde til hensigt, at flere elever skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og flere skulle fuldføre en erhvervsuddannelse., Med denne publikation ønsker Danmarks Statistik at bidrage til debatten om erhvervsuddannelserne ved at præsentere en stribe fakta om eleverne på erhvervsuddannelserne og de personer, der har taget en erhvervsuddannelse., Kapitel 1 i publikationen ser nærmere på, hvad der kendetegner eleverne, som tager en erhvervsuddannelse. Kapitel 2 omhandler frafaldet fra erhvervsuddannelserne og kapitel 3 er dedikeret til elevernes uddannelse før og efter erhvervsuddannelsen. Kapitel 4 drejer sig om, hvordan erhvervsuddannede klarer sig på arbejdsmarkedet, mens kapitel 5 fokuserer på de virksomheder, som de finder beskæftigelse i. I kapitel 6 behandles emner relateret til praktikpladser og hvilke elever, der finder en praktikplads under uddannelsen., , Kapitel 7, som er det afsluttende kapitel, ser på erhvervsuddannelserne i et internationalt perspektiv og sammenligner på en række parametre Danmark med andre europæiske lande. Kapitlet ser også kort på erhvervsuddannede, som indvandrer til Danmark., , I publikationen kan man bl.a. læse, at:, , Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct., Der er en faldende tilslutning til erhvervsuddannelserne. I 2018 går 107.100 elever på erhvervsuddannelserne. I 2011 var der over 120.000 elever på erhvervsuddannelserne., Elever på erhvervsuddannelserne har oftere forældre, der tjener under 300.000 kr. om året end elever på de gymnasiale uddannelser. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Frafaldet fra erhvervsuddannelserne har i en del år ligget på mellem 28 og 29 pct. blandt elever under 25 år, der begynder første gang på en erhvervsuddannelse. I 2015/2016 er det lykkedes at reducere frafaldet til 24 pct., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse., De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., , Hent som pdf, Erhvervsuddannelser i Danmark 2019, Kolofon, Erhvervsuddannelser i Danmark, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2336-1, Udgivet: 28. maj 2019 kl. 08:00, Antal sider: 78, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/32526

Publikation

Publikation: Skatter og afgifter 2016

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet., Færre indtægter i statskassen, Samlet set faldt den danske stats skatteprovenu med 35 mia. i 2015. Med et skatteprovenu på 942 mia. kr. er der tale om et fald på 3,6 pct. i forhold til året før. Udviklingen skydes primært fald på to områder: Dels faldt indtægterne fra kapitalpensionsordninger, som sidste år var usædvanligt høje på grund af omlægningen i kapitalpensionsafgiften, og dels var indtægterne fra pensionsaf¬kastskatten 59 pct. lavere end året før., Grundskylden er steget markant de seneste år, Mens provenuet fra ejendomsværdiskatten, der er underlagt skattestoppet, ligger ganske stabilt, er grundskylden steget betydeligt de senere år. Siden 2006 er grundskylden steget med 70 pct. I 2006 lå den på 14,8 mia. kr. og i 2016 forventes den at nå op på 25,1 mia. kr. Årsagen til stigningen er, at den vurderede grundværdi er steget., Skattetrykket stadig i top internationalt, Med et skattetryk på 50,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig med 45,2 pct. og Belgien 44,7 pct. inden vores skandinaviske naboer Finland (43,9 pct.) og Sverige (42,7 pct.). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Hver dansker betalte i gennemsnit 173.900 kr. i skat i alt i 2014., Publikationen viser blandt andet også at:, Personbeskatningen udgjorde 458,3 mia. kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 2014, hvilket var en stigning på 12,1 mia. kr. i forhold til året før., Selskabsskatterne udgjorde 55,8 mia. kr. i 2014 mod 54,1 mia. året før., De samlede told- og forbrugsafgifter var i alt 288 mia. kr. i 2015, hvor de i 2014 udgjorde 272 mia. kr., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2016, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2227-2, Udgivet: 29. september 2016 kl. 09:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/22674

Publikation

Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2016

I publikationen beskrives virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand. Undersøgelsen omfatter også mere specifikke emner såsom udbredelsen af hurtigt internet og mobilt bredbånd, cloud computing, sociale medier samt e-handel., I årets undersøgelse er der specielt fokus på beskæftigelse og rekruttering af it-specialister samt spørgsmål relateret til it-sikkerhed og big data analyser. Som noget nyt i år indgår virksomheder med 5-9 ansatte i undersøgelsen., Flere virksomhederne opgraderer til hurtigere fastnet forbindelse , Virksomhedernes behov for hurtigere fastnetforbindelse er stigende, og nu har en tredjedel af alle virksomheder adgang til det hurtigste fastnet på markedet. Det er mere end en fordobling i forhold til 2012. Branchen , information og kommunikation , har med en andel på 74 pct. flest virksomheder med adgang til det hurtigste fastnet., Cloud computing bliver stadigt mere udbredt , Cloud computing blandt virksomheder bliver mere udbredt, da niveauet er steget fra 37-38 pct. i 2014 og 2015 til 42 pct. i 2016. Til sammenligning var der 24 pct. af virksomhederne der brugte cloud computing for blot 4 år siden., Flere virksomheder er aktive på sociale medier , Andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, er fortsat i kraftig stigning, så næsten to ud af tre virksomheder (64 pct.) nu er ”på” – mod 40 pct. så sent som i 2013., Større andel af virksomhederne har problemer med rekruttering af it-specialister , Hver fjerde virksomhed beskæftiger i dag it-specialister, og 11 pct. af virksomhederne rekrutterede eller forsøgte at rekruttere it-specialister i 2015. Andelen, der oplevede vanskeligheder herved, er steget til 51 pct. i forhold til 42 pct. det foregående år., Blandt årets øvrige resultater er:, , E-salg udgør en stigende andel af den samlede omsætning i virksomhederne og bidrog i 2015 med 23 pct. til den samlede omsætning i virksomheder med e-salg, mod 16 pct. i 2012., 12 pct. af virksomhederne med mindst ti ansatte anvendte i 2015 big data analyse. Særligt indenfor branchegruppen , information og kommunikation, er big data analyse udbredt., I en stor del af virksomhederne med 10 eller flere ansatte, kan de ansatte arbejde hjemmefra, og det er således kun i hver femte virksomhed, at dette ikke er tilfældet. Samtidig tilbyder en stor del (57 pct.) af virksomhederne i dag medarbejderbredbånd til alle eller til udvalgte ansatte., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2016, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2242-5, Udgivet: 16. januar 2017 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20741

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2020

It spiller en stadig større rolle i danskernes arbejds- og privatliv. Publikationen tegner et billede af den digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet. Publikationen beskriver blandt andet, hvilke enheder, danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online og klikker varer i e-kurven., I 2020 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:, Der er 97 ud af 100 familier, der har internetadgang i hjemmet, 96 pct. har en mobiltelefon og 91 pct. har en pc., Fire ud af fem borgere handler online. I 2020 er der en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2019, hvilket er den højeste årlige stigning i de seneste syv år., 30 pct. af befolkningen mellem 16-89 år har købt varer online fra en anden privatperson., 35 pct. af befolkningen har brugt læringsvideoer, software eller e-bøger, Der er 33 pct. mellem 16 og 89 år, der har været på internettet for at se testresultater, medicinkort, henvisninger., Hver sjette dansker reducerer madspild ved brug af app, hver ottende bruger datingapps mens fire ud af ti lytter til podcasts., Velfærdsteknologi er blevet mere udbredt og 12 pct. har gjort brug af velfærdsteknologiske tjenester i 2020. Det samme gjaldt 8 pct. i 2019., Ni ud af ti er tilmeldt digital post og samme andel bruger NemID. Over halvdelen af befolkningen, der har brugt NemID som login, anvender NemID Nøgleapp., Der er 54 pct., der i nogen grad mener at have tilstrækkelig viden om it-sikkerhed og 17 pct. i høj grad. Det er især borgere over 64 år, der ikke mener de har tilstrækkelig viden om it-sikkerhed., Halvdelen af befolkningen genbruger deres kodeord til sociale medier på andre hjemmesider og apps, mens hver ottende bruger samme login på sociale medier og NemID., 85 pct. af befolkningen bruger en smartphone som privatperson, hvoraf halvdelen svarer, at smartphonen har sikkerhedssoftware installeret automatisk., To tredjedele af befolkningen har begrænset eller nægtet en app adgang til personlig data mindst én gang., 33 pct. af de 16-89 årige anvender ’smart home’-produkter. En ud af fem har prøvet stemmestyrede systemer og 14 pct. har prøvet smarte røgalarmer, alarmsystemer og overvågning., , Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2020, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2020, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2366-8, Udgivet: 27. november 2020 kl. 08:00, Antal sider: 63, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/pubomtale/29450

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2014

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2014, samler statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation., Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel., Profil af forskningsaktive virksomheder, Årets udgave af , Innovation og forskning, har et nyt kapitel, der tegner et portræt af de forskningsaktive virksomheder., En af konklusionerne fra dette portræt er, at danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., FoU-aktive virksomheder har i langt højere grad end andre virksomheder været innovative, og i særdeleshed har de hyppigere introduceret nye produkter. Andelen af virksomheder med produktinnovation er 63 pct. blandt de FoU-aktive, men blot 14 pct. blandt de ikke-FoU-aktive., 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2014, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-2120-6, Udgivet: 17. oktober 2014 kl. 09:00, Antal sider: 105, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19016

Publikation

Publikation: Indkomster 2012

Publikationen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved både at belyse forskelle mellem grupper i samfundet her og nu og beskrive, hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de seneste ti år., Indkomster 2012, beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst., Fokus på parforhold, Årets temakapitel belyser en række centrale spørgsmål om indkomstforhold, der har betydning i og for mange danske familier. Hvor mange kvinder tjener mere end deres partner i parforhold, og påvirker dette sandsynligheden for at par går fra hinanden? Spiller indkomsten en rolle i forhold til, hvem der flytter sammen med en partner?, Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner - dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Blandt andre interessante konklusioner om indkomst og parforhold finder man disse oplysninger:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Flere konklusioner, Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000., 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., 12,3 pct. af befolkningen var i risiko for fattigdom. Det vil sige, at de havde en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2012, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2140-4, Udgivet: 12. september 2014 kl. 09:00, Antal sider: 141, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/18672

Publikation

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale. , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2016

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2016 , Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen Innovation og forskning 2016 ser på udviklingen indenfor felterne og analyserer på effekterne., , Innovation med miljømæssig gevinst, Årets udgave af Innovation og forskning har et nyt kapitel, der ser på, hvilke miljømæssige gevinster innovation kan føre med sig, og hvad der ligger bag., En af konklusionerne er, at statstilskud, subsidier samt krav i forbindelse med offentlige udbudskontrakter kun i mindre grad påvirker virksomhedernes beslutning om at indføre innovationer med miljømæssige gevinster., Derimod angiver virksomhederne omdømme og høje omkostninger til energi og materialer, som vigtige årsager til at gøre det., Desuden viser det sig, at materiale- og energitunge brancher som transport, industri samt bygge og anlæg ligger i front med hensyn til at opnå miljøgevinster i forbindelse med innovation., Virksomhederne opnår især miljøgevinster i form af reduceret energiforbrug (’CO2-footprint’) både internt i virksomhederne og hos slutbrugeren af produktet., , 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings (FoU) andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på FoU i 2014., FoU-personalets samlede indsats svarer til 59.500 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2014. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 59 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet., , Bag om tallene, Oplysningerne i Innovation og forskning 2016 stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:, , Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., , Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2016, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2207-4, Udgivet: 18. marts 2016 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20755

Publikation

Publikation: Befolkningens udvikling 2014

Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter., Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse., En del af bogens oplysninger er præsenteret i , infografikker, , som gerne må genbruges med angivelse af Danmarks Statistik som kilde., Færre barnløse danskere, Andelen af danskere, der ikke har fået børn, når de fylder 50 år, er faldet lidt i det seneste årti, så det i dag er 12,4 pct. af kvinderne og 20,2 pct. af mændene. Faldet kommer efter en jævn stigning, der som minimum går tilbage til 1991. Dengang gjaldt det 8,2 pct. af kvinderne og 13,7 pct. af mændene., Flere går fra hinanden, I 2014 blev 19.387 ægtepar skilt, og det er det højeste antal nogensinde. Også i 2013 steg antallet kraftigt i forbindelse med en ny lov, der gjorde det muligt at blive skilt uden et halvt års forudgående separation. Ægteskabet havde i gennemsnit varet 12,3 år for de par, der blev skilt i 2014, men flest bliver skilt i det sjette år. I sidste halvdel af 1980’erne blev flest skilt i ægteskabets tredje år., Derudover viser bogen blandt andet, at:, Der var en lille stigning i antallet af børnefødsler i 2014 efter fem års fald. Den samlede fertilitet for danske kvinder var på 1,7 børn pr. kvinde. Hvert andet barn blev født uden for ægteskab., Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år og består nu af 2,15 personer mod 2,33 i 1986. Dels består færre husstande af mindst fire personer, dels bor flere alene., 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. De unge kvinder flytter tidligere hjemmefra end de unge mænd. Fx er 53 pct. af de 20-årige kvinder flyttet hjemmefra, mens det gælder 40 pct. af mændene., Velegnet til undervisning, Publikationen er velegnet til undervisningsbrug. Også i mange andre sammenhænge vil Befolkningens udvikling 2014 være et uundværligt analyseredskab., Temaside, Flere oplysninger om befolkningen kan findes på , temasiden , om Danmarks befolkning., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2014, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2189-3, Udgivet: 20. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/20193

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation