Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1771 - 1780 af 2473

    Publikation: It-anvendelse i virksomheder 2014

    Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: internethastighed, e-handel, sociale medier, datadeling, cloud computing og meget andet., I år er det bl.a. også undersøgt, hvilke barrierer der er for virksomhedernes it-anvendelse, og hvilke fordele virksomhederne har opnået ved gennemførte it-projekter., It-anvendelse i virksomheder 2014, er baseret på svarene fra 4.100 virksomheder med mindst ti ansatte., Fire ud af ti virksomheder anvender cloud computing, 38 pct. af virksomhederne i Danmark bruger i 2014 cloud computing - en fortsat stigning fra 24 pct. i 2012. Cloud computing forstås som abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet., Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder., Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services, mens 63 pct. køber lagring af e-mails., Vanskeligt at rekruttere it-specialister, Men selvom brugen af it stiger på mange punkter, har det for mange virksomheder været vanskeligt at rekruttere it-specialister., Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det. Det er især kompetencer relateret til it-systemarkitektur samt kombination af it- og forretningsudvikling, det har været svært at rekruttere til., I 2014 er der it-specialister ansat i 27 pct. af virksomhederne, It-anvendelse i virksomheder 2014, kaster desuden lys over følgende:, 53 pct. af virksomhederne angiver, at en for høj pris på de relevante it-løsninger er en barriere for deres brug af it. 50 pct. peger på manglende tid eller ressourcer., En stor del af virksomhederne bruger i dag forskellige former for datadeling. 42 pct. bruger såkaldt ERP-software. Denne andel var i 2013 på 33 pct., Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg står for en sjettedel af virksomhedernes omsætning. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i virksomheder 2014, Kolofon, It-anvendelse i virksomheder, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2128-2, Udgivet: 3. december 2014 kl. 09:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19252

    Publikation

    Publikation: Kriminalitet 2016

    Publikationen rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken for 2016 - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser., Kriminalitet, er en årlig udgivelse med kriminalstatistik, der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832., Kriminalstatistikken omfatter overtrædelser af straffelov, færdselslov og andre særlove., Stigning i overtrædelser af straffeloven for første gang i syv år , Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis. Det er nogle af konklusionerne i Danmarks Statistiks publikation Kriminalitet 2016. Publikationen belyser kriminaliteten i Danmark. Her kan du blive opdateret på, hvem der er ofre for kriminaliteten, hvem der er gerningspersoner, og hvor ofte kriminelle har tilbagefald til ny kriminalitet. , Færre og færre mindreårige begår kriminalitet, Halvt så mange af de mindreårige bliver i dag dømt for kriminalitet, som det var tilfældet for syv år siden. De lovovertrædelser, der begås af mindreårige, er især butikstyverier og hærværk., Blandt årets øvrige resultater er følgende:, De 15-24-årige er den aldersgruppe, der oftest dømmes efter straffeloven, mens personerne over 50 år dømmes mindst. Dog er antallet af domme blandt de 15-19-årige faldet med 45 pct. de seneste ti år., Andelen af frihedsstraffe var størst for voldsforbrydelserne, hvor næsten otte ud af ti afgørelser endte med frihedsstraf. Det er dobbelt så ofte som for overtrædelser af straffeloven generelt., Antallet af domme for spirituskørsel faldt med 12 pct. fra 2015 til 2016. Det er især mænd, der dømmes for spirituskørsel.., Blandt de personer, der i 2013 blev løsladt fra fængsel eller fik en fældende strafferetlige afgørelse, begik 31 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af de næste to år. Andelen er størst blandt de unge mænd på 15-19 år, hvor 51 pct. begik ny kriminalitet., Politiet foretog ca. 35.000 anholdelser i 2016. Målt i forhold til befolkningens størrelse var der flest anholdelser af de 18-24-årige, hvor der var 32 anholdelser pr. 1.000 mænd og 2 anholdelser pr. 1.000 kvinder., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, Hent som pdf, Kriminalitet 2016, Kolofon, Kriminalitet, Sociale forhold, ISBN pdf: 978-87-501-2254-8, Udgivet: 13. december 2017 kl. 08:00, Antal sider: 197, Kontaktinfo:, Iben Pedersen, Telefon: 23 60 37 11

    https://www.dst.dk/pubomtale/20752

    Publikation

    Publikation: Skatter og afgifter 2017

    Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet., Vi skylder staten flere og flere penge, Både borgere og virksomheder skylder staten stadigt flere penge. I 2016 udgjorde den samlede skattegæld 65,9 mia. kr. Det er en stigning på 11,1 mia. kr. i forhold til 2015. I 2016 havde staten 21,4 mia. kr. til gode i personskatter. Det er 2,8 mia. kr. mere end i 2015. Virksomhederne skyldte staten 26,5 mia. kr. i virksomhedsskatter i 2016, hvilket er 5,0 mia. kr. mere end året før. Skattegælden har været stigende siden 2013, hvor den samlet set lå på 43,2 mia. kr., Grundskylden stiger fortsat, Grundskylden, som udgør 88 pct. af den samlede ejendomsbeskatning (eksklusive ejendomsværdiskatten), er steget kraftigt i de seneste år. Årsagen er stigninger i den vurderede grundværdi. I 2016 steg grundskylden igen til 25,1 mia. kr. fra 24,7 mia. kr. i 2015. Siden 2008 er grundskylden dermed steget med 8,1 mia. kr. I 2017 skønnes grundskylden at nå op på 25,3 mia. kr., Pensionsafkast og moms gav højere skatteindtægter i 2016, Den danske stat havde i 2016 et skatteprovenu på 962 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. mere end året før. Stigningen skyldes især øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og moms., Den vigtigste skattekilde i Danmark er indkomstskatterne, som hovedsageligt består af personlig indkomstskat, selskabsskat og skat af pensionsafkast. Indtægten fra den personlige indkomstskat faldt i 2016, hvor den lå på 511,3 mia. kr. Det er 16,6 mia. kr. mindre end året før. Indtægten fra selskabsskatter steg derimod, og gav 56,2 mia. kr. i statskassen, mens de i 2015 gav 53,1 mia. kr., Gode afkast på pensionsopsparingerne i 2016 betød, at pensionsafkastskatten indbragte 34,9 mia. kr., hvilket er 12,1 mia. kr. mere end året før. Også statens indtægter fra moms steg fra 189 mia. kr. i 2015 til 197 mia. kr. i 2016., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2017, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2280-7, Udgivet: 13. oktober 2017 kl. 09:00, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

    https://www.dst.dk/pubomtale/24801

    Publikation

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2013

    Er danskerne mere eller mindre på internettet end de øvrige EU-borgere? Bruger vi smartphones til at gå på nettet i samme grad som de andre europæere? Og hvad med netbank?, Det korte svar er, at borgerne i de nordiske lande - heriblandt Danmark - og Nederlandene generelt er de mest ivrige brugere af it i EU., Smartphones, Et af emnerne i publikationen er smartphones og mobiltelefoner. Andelen af internetbrugere i EU, som anvender deres mobiltelefon eller smartphone til internetadgang, er steget med 20 procentpoint fra 2011 til 2013., 47 pct. af internetbrugere i EU går på nettet via mobil eller smartphone, mens det er 61 pct. af de danske brugere., Fire ud af ti EU-borgere er på sociale medier, Blandt de øvrige interessante konklusioner kan man fremhæve disse:, Andelen af de 16-74-årige borgere i EU, som er tilknyttet en eller flere sociale netværkstjenester, er stigende. I 2011 var det 38 pct., der havde en profil på fx Facebook, Twitter eller Instagram, mens andelen udgjorde 43 pct. i 2013., 64 pct. af danskerne er knyttet til mindst en social netværkstjeneste., Hver femte EU-borger fravælger internet i hjemmet, fordi det koster for meget at købe en computer eller have et internetabonnement. Blandt danskerne er det under hver tolvte, som fravælger nettet pga. omkostningerne., At sende e-mails er fortsat den mest udbredte internetanvendelse i EU og i Danmark. 67 pct. af borgerne i EU og 88 pct. af danskerne sender e-mails., Norge er det land, hvor flest bruger netbank. 87 pct. af nordmændene og 82 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år bruger netbank., Danskerne er førende i EU mht. onlinekontakt med offentlige myndigheder. 83 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 37 pct. EU-borgere., Europæisk spørgeundersøgelse, Publikationen er baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere i Danmark og i EU., Undersøgelsens grundsten er et harmoniseret europæisk spørgeskema, der muliggør international benchmarking., Publikationen bygger primært på oplysninger fra undersøgelsen , It-anvendelsen i befolkningen 2013, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2013, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2131-2, Udgivet: 13. maj 2014 kl. 09:00, Antal sider: 30, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/19373

    Publikation

    Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017

    Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.,  , Økologisk korn konkurrencedygtigt uden særlige tilskud, Jordrenten var negativ for konventionelt korn i 2017, mens den var positiv for økologisk korn. Jordrente er det afkast, som et jordstykke kan indtjene før EU’s arealstøtte på knap et par tusinde kr. pr. ha i gennemsnit. Jordrenten for økologisk korn var på 1.395 kr. pr. ha. Heraf var 1.101 kr. miljøtilskud. Selv uden de særlige miljøtilskud er den økologiske kornproduktion derfor konkurrencedygtig, .,  , Økologiske høner gav mere værdi, I 2017 havde økologiske æglæggende høns en beregnet lønningsevne på 327 kr. pr. arbejdstime, mens den for konventionelle høns var 298 kr. Lønningsevnen er udtryk for landmandens evne til at skabe indtjening. Det betyder altså, at også for æglæggende høns var der i 2017 bedre økonomi i den økologiske produktion.,  , Økonomiske resultater for konventionel og økologisk mælk er stort set ens, Efter omkostninger lå konventionel og økologisk mælk stort set lige i 2017. Den konventionelle mælkepris steg med 60 kr. pr. 100 kg, til 275 kr., hvilket er 15 kr. fra topniveauet i 2014. Den økologiske mælkepris steg med 21 kr. til 359 kr. pr. 100 kg i gennemsnit, hvilket er den højeste årspris de seneste 10 år. Forskellen i pris for konventionel og økologisk mælk i 2017 betød, at de økonomiske resultater målt på dækningsbidrag I var næsten identiske for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt for dette år.,  , Produktionsgrenen sukkerroer er under pres, Tidligere var produktionsgrenen sukkerroer en af de mest indbringende afgrøder i dansk landbrug, men det vedvarende pres på sukkerprisen gør afgrøden mindre attraktiv. I 2017 blev jordrenten med minus 1.778 kr. pr. ha tilmed negativ. Sukkerproduktionen i Danmark er koncentreret om Lolland-Falster og det sydlige Sjælland.,  , Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen, De større svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producen­ter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer.,  ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Kolofon, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2320-0, Udgivet: 31. januar 2019 kl. 08:00, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/pubomtale/28141

    Publikation

    Publikation: Adam - en model af dansk økonomi

    Publikationen beskriver ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som er en økonomisk model af dansk økonomi., Modellen repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet., På langt sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af modellens adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret ud fra data fra nationalregnskabet., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorganisationer, der abonnerer på modellen og dens databank.,  , ADAM bruges især til at vurdere konsekvenserne af økonomisk-politiske indgreb, men den bruges også til økonomiske fremskrivninger, både på kort og langt sigt.,  , Publikationen omhandler den ADAM-version, som blev taget i brug i 2011. Med denne modelversion er der taget et skridt i retning af at gøre ADAM mere overskuelig ved at mindske antallet af erhverv fra 19 til 12 og ved at splitte efterspørgslen og importen op i færre variable.,  , Publikationen sigter mod økonomistuderende på anden del, så grundlæggende økonomiske og økonometriske begreber er forudsat bekendt, men det forudsættes ikke, at læseren kender til ADAM eller lignende modeller. Der er lagt vægt på at tolke den samlede models egenskaber, som er belyst med en række modelberegninger.,  , Den seneste samlede beskrivelse af en ADAM-version findes i "ADAM - en model af dansk økonomi" fra 1996, der også omtaler udviklingen af ADAM siden starten af 1970'erne., Opdaterede afsnit i ADAM-bogen, Den seneste ADAM-bog tager udgangspunkt i modelversionen ADAM December 2009 (Dec09). Der er siden foretaget flere betydelige ændringer i modelopbygningen i forbindelse med den løbende modeludvikling., IO-systemet er skrevet om til nu at benytte IO-koefficienter som variable i stedet for IO-celler i løbende priser. Ændringerne har indebåret omskrivning af en række øvrige delmodeller, men på trods af dette har skiftet til IO-koefficienter ikke haft betydning for modellens samlede egenskaber., Sammenhængen mellem den offentlige branche og den offentlige sektor er blevet ”vendt om”. Tidligere bestemte den offentlige branche produktionen og beskæftigelsen i den offentlige sektor, men nu bestemmes det offentlige forbrug direkte ud fra variable for den offentlige sektor. Produktion og beskæftigelse i den offentlige branche bestemmes efterfølgende ud fra forbruget., Modellens ligninger kan nu beskrive offentlig produktion ved både input- og outputmetoden, hvor outputmetoden tillader produktivitet i offentlig produktion., Udbudseffekter (skalaeffekter) i eksporten har fået betydning, når der er ændringer i arbejdstid, arbejdsudbud eller produktivitet., De opdaterede kapitler kan downloades her:, Kapitel 4: Udenrigshandel (pdf), Kapitel 5: Produktion og input-output (pdf), Kapital 8: Offentlige finanser (pdf), Hent som pdf, Adam - en model af dansk økonomi, Kolofon, Adam - en model af dansk økonomi, Økonomi, ISBN: 978-87-501-1993-7, Udgivet: 29. marts 2012 kl. 09:00, Antal sider: 257, Kontaktinfo:, Dan Knudsen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/17987

    Publikation

    Publikation: Arbejdsplan 2004

    Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. , Arbejdsplan 2004 , redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004., Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet., I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering., Arbejdsplan 2004, kan bestilles gratis i trykt form. , Mere information, Hvis du ønsker at vide mere om, Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2026, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Kolofon, Forord, Danmarks Statistik, Indhold, 1. Indledning, 2. Anvendelsen af ressourcer, 3. Resultatkontrakt 2004, 4. Personstatistik, 5. Erhvervsstatistik, 6. Økonomisk statistik, 7. Brugerservice, 8. Formidling og metode, 9. Rigsstatistikerens sekretariat, 10. Indtægtsdækket virksomhed, Bilag 1. Danmarks Statistik i tal, Bilag 2. Årsværk i statistikprogrammet 2004, Bilag 3. Finansieringstilskud til statistikprogrammet, Bilag 4. Nye EU-retsakter på statistikområdet 2003-2004, Bilag 5. Rådgivende udvalg, Bilag 6. Lov om Danmarks Statistik, Bilag 7. Organisationsplan, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsplan, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1371-2, Udgivet: 9. januar 2004 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Simon Haas Svith, Telefon: 21 69 59 05

    https://www.dst.dk/pubomtale/5420

    Publikation

    Publikation: Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015

    Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? Danmarks Statistik markerer Grundlovens jubilæum med denne publikation, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag., Video giver overblik, I denne video kan du få et hurtigt overblik over udviklingen.,  , Hver ottende borgmester er kvinde, 100 år efter at kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater., At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Flere facts, Ved et klik på overskrifter til bogens grafer og tabeller kan man hente regneark med tal for alle årene., Publikationen kommer rundt om mange aspekter af livet - fra familieforhold og fødsler til uddannelse og løn. Læs bl.a. om disse facts:, • Da børn uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab. , • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden - den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig "opad" med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne. , • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Mere om ligestilling, Se flere tal om ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, ., Hent som pdf, Kvinder og mænd i 100 år, Kolofon, Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, Borgere, ISBN: 978-87-501-2176-3, Udgivet: 1. juni 2015 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

    https://www.dst.dk/pubomtale/22699

    Publikation

    Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2015

    Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning., Statistisk Tiårsoversigt 2016 udkommer 18. august med temaartiklen: , Danmark, - et lille land med stigende forskelle, Temaartiklen i 2015 belyser indkomster, forbrug og fordeling siden årtusindeskiftet med afsæt i betydningen af den økonomiske krise. Artiklen viser blandt andet, at den økonomiske krise generelt fik danskerne til at forbruge mindre, spare mere op og betale mere af på gælden, og at særligt familier med forholdsvis høje indkomster har holdt fast i de forsigtige forbrugsvaner., Opsparingen er siden 2006 blevet nærmest tredoblet blandt højindkomstgrupperne til 27 pct. i 2012, mens den kun udgjorde lidt over 5 pct. i den anden ende af indkomstskalaen. Læs mere om temaartiklens pointer om indkomstudviklingen blandt forskellige grupper siden år 2000 i netmagasinet , Bag tallene, Tiårets tendenser – i tekst og grafik, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af mange forskellige sider af tilværelsen gennem de seneste ti år. Se snapshots af udviklingen i, infografik , og læs flere tendenser her:, For ti år siden havde hver anden 60-74-årige adgang til internettet hjemmefra. I dag er det ni ud af ti., Mens stort set alle danskere har mindst en mobiltelefon, har kun 39 pct. af familierne beholdt fastnettelefonen, og det er halvt så mange som i 2007., Der kom mere trængsel i de danske lufthavne. 38 pct. flere passagerer rejste udenlands i 2014 end i 2004., Næsten 4.800 ældre boede på plejehjem i 2014, og det er 77 pct. færre end i 2004. Samlet bor 17 pct. flere dog i pleje- og ældreboliger., Færre får uønsket besøg af indbrudstyve. Der blev anmeldt lige under 70.000 indbrud i 2014, og det er 23 pct. færre end ti år før., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2005 og frem. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen meget velegnet til undervisning., Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1964, Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt., Rettelser:, 038 Erhvervsfrekvenser fordelt efter herkomst og køn. Ultimo november, 158 Nye medlemslande, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2015, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2182-4, Udgivet: 18. august 2015 kl. 09:00, Antal sider: 224, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

    https://www.dst.dk/pubomtale/19684

    Publikation

    Publikation: Indkomster 2011

    Publikationen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved både at belyse forskelle mellem grupper i samfundet her og nu og beskrive, hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de seneste ti år., Indkomster 2011, beskæftiger sig både med personers og familiers indkomst., Fokus på indkomstmobilitet, Årets temakapitel handler om, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket personers indkomst i forhold til indkomstniveauet i det omgivende samfund det seneste årti., En af konklusionerne er, at 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, også modtog kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Blandt andre interessante konklusioner om social og indkomstmæssig mobilitet finder man disse oplysninger:, 48 pct. af dagpengemodtagerne fra 2002 var i 2011 i beskæftigelse. 32 pct. var pensioneret., Førtidspensionister, som kommer fra beskæftigelse, oplever oftest et indkomstfald efter tildeling af pension, mens det omvendte er tilfældet for personer, som kommer fra kontanthjælp og dagpenge., Studerende på videregående uddannelse har lavere indkomst end ufaglærte i ungdomsårene, men deres beskæftigelsesfrekvens og indkomst er højere efter studiernes afslutning., Personer, som har taget en erhvervsfaglig uddannelse, har den højeste indkomst i ungdomsårene., Indkomsten efter skat er steget, En anden af publikationens centrale konklusioner er, at den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 198.800 kr. Det er en stigning på 1,7 pct. siden 2010., Erhvervsindkomsten er i samme periode steget med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne steg med 2,8 pct., Flere konklusioner, Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, Uligheden i Danmark er steget en anelse. Gini-koefficienten er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0., 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før., 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne., Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., Interaktive danmarkskort:, I publikationen omtales et digitalt analyseværktøj, eXplorer. Dette er desværre ikke længere tilgængeligt., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2011, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2077-3, Udgivet: 6. september 2013 kl. 09:00, Antal sider: 145, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

    https://www.dst.dk/pubomtale/17963

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation