Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1761 - 1770 af 2473

Publikation: Informationssamfundet Danmark - It-status 2005

Publikationen tager temperaturen på det danske informationssamfund på baggrund af de nyeste it-statistikker., Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står bag, Informationssamfundet Danmark - It-status 2005, , der fylder 208 sider., Publikationen belyser de seneste tendenser inden for befolkningens, virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it og sætter fokus på aktuelle emner som it-sikkerhed, it-kompetencer og fremstilling af it-produkter. , Informationssamfundet Danmark, rummer desuden en række nye oplysninger i forhold til den forrige udgave. Kapitlet om it-infrastruktur er udvidet med flere tal om bredbånd., I et afsnit om befolkningens brug af it præsenteres nye tal for arbejdsgiverbetalte computere. I afsnittet om virksomhedernes brug af it optræder nye indikatorer for bl.a. it-forretningssystemer og automatiseret dataudveksling., Der er også oplysninger om ledighedsfrekvens for it-uddannede helt frem til 2. kvartal 2005 - en ny opgørelsesmetode gør det muligt at estimere mere aktuelle tal end tidligere., It-erhvervene har i forhold til tidligere publikationer fået en mere detaljeret dækning af it-konsulentvirksomhederne. Der er også nye indikatorer, fx for lønsum pr. fuldtidsansat., Endelig er der i år et temakapitel om it og globalisering. Her belyses globaliseringen og dens konsekvenser ud fra en række indikatorer med it i fokus: produktion og samhandel med it-varer, det globale arbejdsmarked, udenlandske virksomheder i it-erhvervene samt outsourcing af it-funktioner., Læs mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, 2003, 2001, 2000, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Kap. 1 Indledning, Kap. 2 Adgangsveje til internettet, Kap. 3 Befolningens brug af it, Kap. 4 Virksomheders brug af it, Kap. 5 Den offentlige sektors brug af it, Kap. 6 It-sikkerhed, Kap. 7 It-kompetencer, Kap. 8 It-erhvervene, Kap. 9 It og globaliseringen, Kap. 10 It og produktivitet, Kap. 11 Kilder og metoder, Hele publikationen, Kolofon, Informationssamfundet Danmark - It-status , Kultur og fritid, ISBN: 87-501-1502-2, Udgivet: 19. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 208, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/8291

Publikation

Publikation: Skatter og afgifter 2017

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet., Vi skylder staten flere og flere penge, Både borgere og virksomheder skylder staten stadigt flere penge. I 2016 udgjorde den samlede skattegæld 65,9 mia. kr. Det er en stigning på 11,1 mia. kr. i forhold til 2015. I 2016 havde staten 21,4 mia. kr. til gode i personskatter. Det er 2,8 mia. kr. mere end i 2015. Virksomhederne skyldte staten 26,5 mia. kr. i virksomhedsskatter i 2016, hvilket er 5,0 mia. kr. mere end året før. Skattegælden har været stigende siden 2013, hvor den samlet set lå på 43,2 mia. kr., Grundskylden stiger fortsat, Grundskylden, som udgør 88 pct. af den samlede ejendomsbeskatning (eksklusive ejendomsværdiskatten), er steget kraftigt i de seneste år. Årsagen er stigninger i den vurderede grundværdi. I 2016 steg grundskylden igen til 25,1 mia. kr. fra 24,7 mia. kr. i 2015. Siden 2008 er grundskylden dermed steget med 8,1 mia. kr. I 2017 skønnes grundskylden at nå op på 25,3 mia. kr., Pensionsafkast og moms gav højere skatteindtægter i 2016, Den danske stat havde i 2016 et skatteprovenu på 962 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. mere end året før. Stigningen skyldes især øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og moms., Den vigtigste skattekilde i Danmark er indkomstskatterne, som hovedsageligt består af personlig indkomstskat, selskabsskat og skat af pensionsafkast. Indtægten fra den personlige indkomstskat faldt i 2016, hvor den lå på 511,3 mia. kr. Det er 16,6 mia. kr. mindre end året før. Indtægten fra selskabsskatter steg derimod, og gav 56,2 mia. kr. i statskassen, mens de i 2015 gav 53,1 mia. kr., Gode afkast på pensionsopsparingerne i 2016 betød, at pensionsafkastskatten indbragte 34,9 mia. kr., hvilket er 12,1 mia. kr. mere end året før. Også statens indtægter fra moms steg fra 189 mia. kr. i 2015 til 197 mia. kr. i 2016., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2017, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2280-7, Udgivet: 13. oktober 2017 kl. 09:00, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/24801

Publikation

Publikation: Danmark i tal 2018

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,6 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år. Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2018, ., I bogen, der er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik, kan du desuden læse om Emma og Frederik og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør., En bolig i Danmark er i gennemsnit 112 m, 2, , og der er i gennemsnit 52,2 m, 2, bolig per person. 58 pct. at befolkningen bor i ejerbolig., Andelen af personerne mellem 25 og 64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., Ledighedsprocenten lå i 2017 på 6,0 pct. for kvinderne og 5,7 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (3,7 pct.) og højest blandt de 15-24-årige (12,0 pct.), Danmark har et internationalt set betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7,3 pct. af BNP i 2016, fordi vi eksporterer for mere end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Rettelser:, 15. maj 2018: Rettelse til side 26: Betalingsbalance, 30. april 2018: Rettelse til side 33: Klima og miljø, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2018, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2295-1, Udgivet: 25. april 2018 kl. 08:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/28920

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2013

Publikationen giver et bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., I denne udgave af Indvandrere i Danmark berøres en række nye statistikområder, som ikke har været med i tidligere udgaver af publikationen., I kapitel 2 drejer det sig om et afsnit om topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt et afsnit om sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse., I kapitel 3 er der et nyt afsnit om uddannelse eller beskæftigelse, hvor der for unge ses på andelen, der er enten under uddannelse eller i beskæftigelse., Kapitel 3 har også et omfattende afsnit om frafald på uddannelser, hvor der både findes oplysninger om frafaldet på gymnasiale uddannelser og for de enkelte niveauer blandt de erhvervskompetencegivende uddannelser., Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse, Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne., Unge indvandrere ofte ikke i uddannelse eller job, En anden af publikationens konklusioner er, at blandt 25-årige ikke-vestlige indvandrere er 44 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som blandt 25-årige med dansk oprindelse, hvor andelen er 16 pct., Til sammenligning er 28 pct. af de 25-årige ikke-vestlige efterkommere hverken i beskæftigelse eller under uddannelse., Læs mere om indvandreres og efterkommere i , Nyt fra Danmarks Statistik, Flest indvandrere og efterkommere i Ishøj Kommune, Publikationen indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:, Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2013, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN: 978-87-501-2091-9, Udgivet: 22. november 2013 kl. 09:00, Antal sider: 123, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/17961

Publikation

Publikation: Folketingsvalg (historiske) 1920

3 publikationer, , Folketingsvalget, den 26. april 1920, Hæftet indeholder en oversigt over resultaterne af folketingsvalget i Danmark i 1920. Der er en oversigt over antallet af vælgere og antallet af afgivne stemmer fordelt på de forskellige kandidater, efter amt og valgkreds. Samt en oversigt over folketallet (befolkningsantallet) i de forskellige valgkredse for 1916., I bilag findes en oversigt over resultatet af folketingsvalget på Færøerne den 26. maj 1920., Derudover er der en opgørelse af folketingsmandaterne og tillægsmandaternes fordeling: Der er bl.a. oplysninger om stemmefordelingen på partier efter amt og valgkreds, samt beregning af kreds- og amtsmandater. Der er også et tillæg om suppleringsvalget i 1919 i Svendborg Amt, med en oversigt over antallet af vælgere og antallet af afgivne stemmer fordelt på de forskellige kandidater.Til sidst er der en alfabetisk navnefortegnelse over alle folketingskandidater., 122 sider., Udgivet i Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 60, , Hft. 3, , Rigsdagsvalgene, juli-august 1920, Hæftet indeholder en oversigt over resultaterne af folketingsvalget i Danmark den 6. juli 1920, Valgmandsvalget den 30. juli og Landstingsvalget den 10. august. Der er bl.a. en oversigt over antallet af vælgere og antallet af afgivne stemmer fordelt på amt, valgkreds og kommune. Dernæst er der en opgørelse af folketingsmandaternes fordeling på partierne og på kreds. En beregning af kreds- og amtsmandater. En beregning af tillægsmandater, og deres fordeling på partier og områder. Og kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse., Der er også en oversigt over resultatet af Folketingsvalget på Færøerne den 3. august 1920., Derudover er der oplysninger om Valgmandsvalget og Landstingsvalget. Til sidst er der en alfabetisk navnefortegnelse over alle kandidater ved valgene., 146 sider., Udgivet i , Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 61, , Hft. 1,, , Rigsdagsvalgene, september-oktober 1920, Hæftet indeholder en oversigt over resultaterne af folketingsvalget i Danmark den 21. september 1920, Valgmandsvalget den 24. september og Landstingsvalget den 1. oktober.Der er bl.a. en oversigt over antallet af vælgere og antallet af afgivne stemmer fordelt på amt, valgkreds og kommune. Dernæst er der en opgørelse af folketingsmandaternes fordeling på partierne og på kreds. En beregning af kreds- og amts-mandater. En beregning af tillægsmandater, og deres fordeling på partier og områder. Og kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse., Der er også en oversigt over resultatet af Folketingsvalget på Færøerne den 30. oktober 1920., Derudover er der oplysninger om Valgmandsvalget og Landstingsvalget. Til sidst er der en alfabetisk navnefortegnelse over alle kandidater ved valgene., 160 sider., Udgivet i Statistiske Meddelelser, Rk. 4, Bd. 62, , Hft. 1, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2005, 2001, 1998, 1994, 1990, 1988, 1987, 1984, 1981, 1979, 1977, 1975, 1973, 1971, 1968, 1966, 1964, 1960, 1957, 1953, 1951, 1950, 1947, 1945, 1943, 1939, 1936, 1935, 1932, 1929, 1928, 1926, 1924, 1920, 1918, 1915, 1913, 1910, 1909, 1906, 1903, 1901, 1895 + 1898, 1887 + 1890 + 1892, 1881 + 1884, 1876 + 1879, 1869 + 1872 + 1873, 1854 + 1855 + 1858 + 1861, 1852 + 1853, 1849, 1848, Hent som pdf, Folketingsvalget den 26. april 1920, Rigsdagsvalgene juli-august 1920, Rigsdagsvalgene september-oktober 1920, Kolofon, Folketingsvalg (historiske), Borgere, Udgivet: 31. december 1920 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20224

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2020

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri., 2020-udgaven viser blandt andet, at:, Driftsresultatet for alle heltidslandbrug under et steg til knap 1,4 mio. kr., hvilket var lidt bedre end 2019 og dermed det højeste i denne statistikserie (tilbage til og med 2008). Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 0,9 mio. kr., For heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion faldt det gennemsnitlige driftsresultat med godt 1 mio. kr. til 2,6 mio. kr. Priserne på smågrise og slagtesvin toppede i foråret, hvorefter resten af 2020 bød på faldende priser. Det betød, at værdisætningen af besætningen ved udgangen af 2020 var væsentlig, hvilket påvirkede bruttoudbytte og driftsresultat. Resultatet svarede til en afkastningsgrad på 5,8 pct., hvilket var det næsthøjeste efter 2019 i denne statistikserie., For mælkeproducenter var ændringerne i resultat mindre, idet driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 1,1 mio. kr., mens det faldt med 0,1 mio. kr. til 1,2 mio. kr. for økologiske heltidsbedrifter. Ændringerne skyldes primært mælkeprisens udvikling. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til hhv. 3,5 og 3,4 pct., For driftsform fjerkræ blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. varierende fra 1,2 mio. kr. for konventionelle heltidsbedrifter (afkastningsgrad 4,3 pct.) til 1,6 mio. for økologiske heltidsbedrifter (afkastningsgrad 4,8 pct.)., Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl havde med 0,9 mio. kr. næsten uændret driftsresultat i forhold til året før (afkastningsgrad 2,5 pct.), mens det for økologiske bedrifter blev halveret fra 0,8 mio. kr. til 0,4 mio. kr. (afkastningsgrad 2,1 pct.)., For heltidsgartnerier var driftsresultatet for 2020 på 0,9 mio. kr., hvilket som for landbruget var det bedste resultat i statistikserien med start i 2008. Der var stigning i driftsresultatet for fire driftsformer – kun for frilandsgrøntsager var der tilbagegang, Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 1,7 mio. kr. i 2020. Efter privatforbrug og skat var der en opsparing på 0,9 mio. kr. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 1,2 mio. kr., I 2020 er bundgrænsen for deltagende jordbrug hævet fra et Standard Output på 15.000 Euro til 25.000 Euro, hvilket ca. svarer til en omsætning på 187.500 kr. fra landbrugsaktiviteter. Databruddet påvirker gennemsnit for deltidsbedrifter og gennemsnit for alle jordbrug, mens heltidsbedrifter ikke er berørt., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for jordbrug 2020, Kolofon, Regnskabsstatistik for jordbrug, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2389-7, Udgivet: 1. december 2021 kl. 08:00, Antal sider: 108, Kontaktinfo:, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58

https://www.dst.dk/pubomtale/36059

Publikation

Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019

Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer., Jubelår for de konventionelle danske svineproducenter, 2019 var et særdeles godt år for de danske konventionelle svineproducenter. I gennemsnit var der et nettooverskud på 160 kr. pr. slagtesvin og 1.272 kr. pr. årsso. Når resultatet for slagtesvineproducenterne omregnes til en aflønning pr. arbejdstime svarer det til 953 kr. pr. time. Den nicheprægede produktion af økologiske svin fulgte dog ikke den positive udvikling. Der var et underskud på 26 kr. pr. produceret svin., , Flere økologiske mælkeproducenter, Flere mælkeproducenter omlægger til økologi, så andelen af økologisk mælk er steget til 12 pct. Prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk øgedes lidt i 2019 til 77 øre pr. kg. Målt på nettooverskud pr. ko inkl. opdræt var det lidt bedre med 1.113 kr. i den konventionelle produktion mod 909 kr. i den økologiske produktion. Når der ses på lønningsevnen pr. arbejdstime er det dog næsten lige med henholdsvis 226 kr. og 224 kr. pr. arbejdstime., , Økonomien i pelsdyrproduktionen var fortsat ringe, Økonomien i pelsdyrproduktionen var fortsat ringe i 2019 med en pris på solgte minkskind på 200 kr., der i gennemsnit var 22 kr. lavere end i 2018. Omkostningerne var derfor fortsat højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 531 kr., , Højere kornpriser kompenserede for lavere udbytter i tørkesommeren 2018, Sommeren 2018 bød på en tørkehøst. Alligevel blev de økonomiske resultater for den konventionelle kornavl målt ved nettooverskud i gennemsnit ikke væsentligt ringere, da højere priser i gennemsnit kompenserede for udbyttenedgangen. Udbyttet faldt mindre i økologisk kornproduktion og denne var fortsat konkurrencedygtig med konventionel produktion, hvilket dog skyldes særlige miljøtilskud., , Højværdiafgrøder gav bedst lønningsevne, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene også i 2019. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. Samtidig var der et comeback for konventionel raps, hvor nettooverskuddet for 2019 blev 1.515 kr. pr. ha efter en årrække med underskud. For konventionelle græsfrø blev nettooverskuddet 2.592 kr., hvilket var godt 60 pct. bedre end i 2018., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, Kolofon, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2375-0, Udgivet: 15. januar 2021 kl. 08:00, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/32223

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2022

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 16. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, I kapitel 1 ses på udviklingen i indvandrernes opholdsgrundlag, og her fremgår at en mindre andel søger asyl som flygtninge, mens en stigende andel af indvandrere kommer til Danmark for at arbejde. Læs mere om udviklingen i afsnit 1.8, En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden af bestå indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.10 kan man se på, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2060., Nogle kommuner har en andel med indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Beskæftigelsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for indvandrere set i forhold til personer med dansk oprindelse., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken betydning det har for beskæftigelsen om den uddannelse man har taget kommer fra Danmark eller er taget i udlandet. Læs mere i afsnit 3.1., I 2020 havde indvandrere fra Syrien den klart laveste nettoformue med en median på 17.300 kr. Indvandrere fra Rumænien, Iran og Somalia ligger også lavt med en median af nettoformuer under 130.000 kr. Blandt personer med dansk oprindelse var medianen for nettoformuen på 984.000 kr. blandt 40-49-årige. Læs mere i kapitel 4 om indkomst, ulighed og formue., Blandt alle 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 36 pct. på offentlig forsørgelse i 2021. De tilsvarende andele er 28 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 18 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2022, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2415-3, Udgivet: 1. december 2022 kl. 08:00, Antal sider: 167, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/44690

Publikation

Publikation: Kultur 2021/2022

Download og læs publikationen, 29. marts 2023, Publikationen , Kultur 2021/2022, kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken om bibliotekslånere og er en analyse af, hvem der låner flest materialer på bibliotekerne, de såkaldte ”hyperlånere”. Hyperlånerne udgør blot 1 pct. af lånerne men står for 14 pct. af bibliotekernes samlede udlån., Temakapitlet viser bl.a., at:, Langt størstedelen (92 pct.) af hyperlånerne er over 30 år, hvor 38 pct. er kvinder i alderen 30-49 år., 55 pct. af hyperlånerne er personer i beskæftigelse. Blandt de beskæftigede arbejder de fleste i brancherne Sundhed og socialvæsen (26 pct.) og Undervisning (21 pct.)., I gennemsnit lånte hyperlånere fra bibliotekerne hver 6. dag, mens øvrige lånere i gennemsnit kommer på biblioteket efter materialer hver 39. dag i løbet af 2022., Halvdelen af hyperlånere lånte det samme materiale mindst fire gange, mens øvrige lånere oftest kun låner det samme materiale én gang., , Ud over hyperlånere på bibliotekerne belyser publikationen kulturaktiviteter bredt, herunder strukturelle forhold for kulturen under og efter COVID-19. Det fremgår blandt andet, at staten og kommunerne bevilligede tilsammen 26,4 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2022. Ledigheden for kunst-og kulturuddannede faldt fra 13,5 pct i 2020. til 12,9 pct. i 2021, hvor personer med en uddannelse fra Den Danske Scenekunstskole oplevede den højeste ledighed, der lå på 28,5 pct. i 2021. I biograferne blev der solgt 6,6 mio. billetter i løbet af 2021. Den mest populære film var ’No time to die’ med over 1 mio. solgte billetter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Maria Pedersen på , mrp@dst.dk, ., Om publikationen, Titel, : Kultur , Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2426-9, Udgivet, : 29. marts 2023 kl. 08:00, Antal sider, : 78, Kontakt, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04, Mail: , cwa@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022/2023, 2021/2022, 2020/2021, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015

https://www.dst.dk/pubomtale/47219

Publikation

Publikation: Kriminalitet 2021

Download og læs publikationen, 14. december 2022, Publikationen rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken for 2021 - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser., Kriminalitet er en årlig udgivelse med kriminalstatistik, der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832., Kriminalstatistikken omfatter overtrædelser af straffelov, færdselslov og andre særlove., I forbindelse med omlægningen af Kriminalitet 2018 er en del af tabellerne i de forrige publikationer enten udgået eller fået nyt tabelnummer. I nedenstående link kan der findes en oversættelse mellem de tidligere tabeller og de nye. Herunder også hvor tallene kan genfindes på www.statistikbanken.dk. Se link: , Nye tabeller vs. gamle tabeller, Fald i anmeldelser om røveri og dokumentfalsk i 2021, Færre straffelovsovertrædelser blev anmeldt i 2021, og det var især et fald i anmeldte forbrydelser såsom røveri, tyveri, dokumentfalsk og indbrud, der trak ned. Omvendt modtog politiet flere anmeldelser om seksualforbrydelser., Antallet af anmeldelser for straffelovsovertrædelser faldt fra 325.500 i 2020 til 289.500 i 2021 svarende til 11 pct. Faldet findes især inden for såkaldte ejendomsforbrydelser, der blandt andet omfatter dokumentfalsk og røveri, hvor de største procentvise fald i anmeldelser med henholdsvis 26 pct. og 21 pct. kunne ses., Antallet af anmeldte forbrydelser mod personlig ejendom har været faldende i flere år, dog med en mindre stigning fra 2015 til 2016. Herefter har antallet igen været faldende og er i alt faldet 45 pct. siden 2011., Under ejendomsforbrydelser, som udgør 83 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser, findes også bl.a. indbrud, hærværk og tyveri af køretøjer og cykler. Disse typer af forbrydelser havde alle markant færre anmeldelser i 2021 sammenlignet med 2020. Til gengæld steg antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Stigning i anmeldte seksualforbrydelser , Selvom det overordnede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser faldt med 11 pct., er det ikke alle typer af overtrædelser, der faldt. F.eks. steg antallet af anmeldte seksualforbrydelser med 16 pct. Herunder blev 88 pct. flere voldtægter og lignende anmeldt, mens andelen af rejste sigtelser steg fra 64 pct. til 72 pct., I 2021 modtog politiet 2.150 anmeldelser om voldtægt, hvilket er 1.000 flere end i 2020. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at den nye samtykkelov trådte i kraft i 2021., Der blev også anmeldt flere blufærdighedskrænkelser, som steg med 15 pct., men her faldt andelen af rejste sigtelser fra 60 pct. til 54 pct., , Om publikationen, Titel, : Kriminalitet, Emne, : , Sociale forhold, ISBN pdf, : 978-87-501-2419-1, Udgivet, : 14. december 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 128, Kontakt, Iben Pedersen, Telefon: 23 60 37 11, Mail: , ipe@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/44693

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation