Søgeresultat

Teater og scenekunst

Statistikkens formål er at belyse aktiviteten ved de professionelle teatre herunder forestillinger og antal tilskuere. Teatrene er opdelt i statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre og koncert- og kulturhuse. , Introduktion, Statistikken om scenekunst omfatter oplysninger om økonomi og nationale og internationale aktiviteter på de statsstøttede teatre, og aktivitetsoplysninger om de ikke-statsstøttede teatre. , Store dele af dansk scenekunst er offentligt støttet. Rammerne for statens støtte til scenekunst er fastsat i en teaterlov, hvis målsætning er at skabe grundlag for en fortsat udvikling af dansk scenekunst og scenekultur. , Teaterloven skal fremme et udbud af scenekunst, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling. Derudover skal loven sikre en geografisk spredning af scenekunstaktiviteterne samtidig med at forskellige publikumsgruppers behov søges dækket., Statistikken offentliggøres årligt og udarbejdes på sæsonbasis, dvs. fra 1. juli til 30. juni., Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturvaneundersøgelsen, Scenekunst, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Tilskuere på danske teatre (SCENE04A), Relateret indhold i Teater og scenekunst, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/film-og-teater/teater-og-scenekunst

Emneside

Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

Emneside

Annoceringseffekter

11. maj 2021 kl. 0:00 ,  , Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer  i begge tilfælde  bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/annoceringseffekter

ADAMs databank juni 2019

15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

ADAM Modelversion jul17x

22. august 2018 kl. 0:00 ,  , ADAM Modelversion jul17x, 22-08-2018, Modelversionen juli 2017 patch (Jul17x) er nu udsendt og afløser modelversionen juli 2017 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Rettelser kan opdeles i følgende grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligning for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i disse io-celler. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for, at de to opgørelser af BVT bliver næsten ens. Der var en særlig stor diskrepans i BVT i løbende priser i Jul17, hvilket ikke var tilfældet i Okt16. Det er rettet til modelversion Jul17x. De relationer, der beskriver diskrepansen i faste priser, er korrigerede, og diskrepansen bliver målt mere nøjagtigt. Figuren viser, at der er diskrepans i de tre seneste modelversioner i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Der kan læses mere om modelversionen Jul17x under , modelversionsnyt,  og i papiret nmh10818.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2018/adam-modelversion-jul17x

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

ADAM April 2023 - Reeksport og grænsearbejde

20. december 2023 kl. 8:00 ,  , Internationale begivenheder som den finansielle krise, brexit, covid og Ukraine-krigens afledte effekter på inflation og rente øger kravene til økonomiske modeller. Derfor er den seneste version af ADAM, Apr23, bl.a. ændret ift. udenrigshandel og arbejdsudbud. , Reeksporten, dvs. importerede varer og tjenester, som uden bearbejdning eksporteres, udgør en stigende andel af eksporten, jf. Figur 1. I Apr23 er reeksporten udskilt, så den resterende eksport produceres af danske virksomheder, især i Danmark. Reeksporten påvirkes af udlandets konjunktur og avanceprocenten. Samspillet med dansk konjunktur er beskedent, men avancen på reeksporten indgår i dansk BNP og indkomst., Figur 1: , Reeksportandel af industrieksport, Figur 2: , Nettogrænsearbejde, andel af beskæftigelse, Nettogrænsearbejde bidrager i dag med 1-1½ pct. til beskæftigelsen i Danmark, jf. Figur 2. Det svarer til ca. 40.000 personer i 2022. Tidligere fyldte grænsearbejde mindre, og før årtusindeskiftet var der flere danskere, som arbejdede i udlandet, end udlændinge, som arbejdede i Danmark. Situationen ændres i 1995-2005, der var en periode med fremgang i dansk økonomi, udvikling af EU’s indre marked siden lanceringen i 1993, samt EU’s øst-udvidelse i 2004., I Apr23 er mængden af grænsearbejde gjort konjunkturfølsomt, så ændringer i grænsearbejdet modererer konjunktureffekten på arbejdsudbud, ledighed og løn. Betydningen af at endogenisere reeksporten og grænsearbejdet er belyst med beregninger på ADAM. , Eksempelsamlingen udvides med flere eksempler på globalisering, herunder medtages en beregning, som belyser effekten af at ændre de danske virksomheders udenlandske produktion (processing og merchanting). , Læs mere om ændringerne i Apr23 her: , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2024/tekst

Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Hvor mange overnatninger er der på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/hoteller-feriecentre-og-vandrerhjem

Emneside

Feriehuse

Hvor mange overnattede i danske feriehuse sidste år? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om feriehuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/feriehuse

Emneside

Lystbådehavne

Hvor mange overnatter i de danske lystbådehavne? Og hvilke måneder er de mest velbesøgte? Her finder du statistikken om lystbådehavne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/lystbaadehavne

Emneside