Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2001 - 2010 af 4257

    NYT: Værditilvæksten er stort set uændret

    29. juni 2018, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 1.020 mia. kr. fra 2015 til 2016. Den største stigning var inden for , erhvervsservice, med 12 pct. til 169 mia. kr. og inden for , ejendomshandel og udlejning, med 10 pct. til 52 mia.kr. De eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var inden for , råstofindvinding, med 57 pct. til 14 mia. kr. og inden for , transport, med 11 pct. til 91 mia.kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat faldt med 52 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 1 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i , ejendomshandel og udlejning, og, erhvervsservice, med 7 pct., mens de største fald var inden for , råstofindvinding, med 52 pct. og , transport, med 12 pct. , Resultat før skat steg med 4 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 12 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 4 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 325 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 25 mia. kr. til 270 mia. kr., de finansielle nettoindtægter faldt fra 70 mia. kr. til 56 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter steg fra minus 3 mia. kr. til minus 1 mia. kr. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , industri og forsyningsvirksomhed, med 15 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , transport, med 22 mia. kr. , Nettoinvesteringerne faldt med 1 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) faldt med 1 pct., svarende til 2 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne ned på 162 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 41 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 18 pct. af de samlede investeringer kan henføres til, transport, ., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvin, ding,  , Industri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Handel,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Informa, tion og, kommu-, nikation,  , Ejen, doms-, handel , og udlej-, ning, Erhvervs-, service , mv.,  , I alt , 2016,  , I alt , 2015,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 34, 1, 033, 250, 1, 312, 382, 60, 178, 85, 344, 3, 678, 3, 623,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 16,1, 57,6, 56,7, 75,6, 28,1, 31,4, 28,9, 15,2, 30,4, 55,2, 55,5, Løn, pension mv., 6,9, 15,0, 24,9, 10,3, 15,3, 30,9, 30,0, 11,0, 33,7, 16,6, 16,1, Andre ordinære omkostninger, 88,1, 17,6, 11,7, 10,1, 55,0, 29,9, 32,6, 28,4, 24,8, 20,9, 21,6,  ,  ,  , Ordinært resultat, -11,1, 9,8, 6,8, 4,0, 1,6, 7,8, 8,5, 45,4, 11,1, 7,3, 6,8,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, -30,6, 3,8, 0,2, 0,9, -0,5, -2,1, 0,0, -0,6, 5,3, 1,5, 1,9, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, -0,4, 0,5, 0,0, 0,6, 0,0, 0,0, -0,1,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, -41,7, 13,6, 7,0, 4,9, 0,7, 6,2, 8,5, 45,4, 16,4, 8,8, 8,6,  , mia. kr., Aktiver i alt, 488, 1, 625, 139, 766, 449, 52, 243, 755, 738, 5, 255, 5, 150, Investeringer, netto, 5, 67, 5, 17, 30, 2, 13, 9, 15, 162, 164,  , pct., Værditilvækst, 41,7, 29,2, 33,3, 15,4, 23,8, 41,7, 46,2, 60,8, 49,1, 27,7, 27,4, Bruttoavance, 82,9, 41,5, 42,9, 23,7, 71,2, 68,0, 70,4, 82,6, 68,9, 43,8, 43,3, Soliditetsgrad, 47,3, 52,6, 34,1, 40,4, 28,3, 37,9, 47,4, 42,4, 56,1, 46,4, 46,5, Overskudsgrad, 1, -11,2, 9,5, 5,4, 3,9, 1,5, 5,9, 7,8, 44,2, 8,9, 6,6, 6,1, Egenkapitalens forrentning, 1, -5,1, 14,6, 25,5, 17,3, 2,0, 8,4, 9,4, 10,9, 10,2, 10,9, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, 29. juni 2018 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27208

    NYT: Kulturerhverv producerede for 158 mia. kr. i 2022

    17. december 2024, De kulturelle erhverv havde i 2022 en produktion på 158 mia. kr. svarende til 3 pct. af produktionen i Danmark. Det viser en ny statistik, der belyser de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning. , Radio og tv, var det kulturemne, der havde den største andel af den samlede produktion med lidt under 24 mia. kr. svarende til 15 pct. Aktiviteter i denne branche omfatter bl.a. radio- og tv-stationer, samt produktion af tv-programmer, ., Den næst- og tredjestørste produktion foregik inden for kulturemnerne , Reklame, og, Idræt,, som begge stod for omkring 17 mia. kr. svarende til 11 pct. af den samlede produktion i kulturerhvervene. Disse to kulturemner dækker bl.a. reklamebureauer, sportsanlæg, sportsklubber og fitnesscentre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Den private sektor dækker størstedelen af kulturerhvervene, Aktiviteterne i kulturerhvervene forekommer i høj grad i den private sektor (opgjort som den markedsmæssige andel af økonomien). Her producerede kulturerhvervene for 126 mia. kr. svarende til 80 pct. af den samlede kulturproduktion. Den ikke-markedsmæssige sektor, der består af offentlig forvaltning og service samt non-profit institutioner, dækkede 20 pct. (32 mia. kr.) af den kulturelle produktion. Produktionen i den ikke-markedsmæssige sektor opgøres som omkostningerne ved at producere tjenesteydelserne. Værdien af frivilligt arbejde er derfor ikke en del af denne opgørelse., En andel på 19 mia. kr. svarende til 12 pct. af den samlede produktion gik til eksport, hvor kulturemnerne , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen stod for 59 pct. af eksporten i kulturerhvervene. Den del af detail- og engroshandlen, der er defineret som kulturel, dækkede hhv. 6 mia. kr. (4 pct.) og 11 mia. kr. (7 pct.) af den samlede produktion. Det drejer sig om handelsaktiviteter, der understøtter kultursektorens kernebrancher., Flest beskæftigede inden for idræt, De kulturelle erhverv beskæftigede i 2022 tæt på 148.000 personer svarende til 114.000 årsværk, hvilket udgjorde 5 pct. af alle beskæftigede i dansk økonomi. , Idræt, var det kulturerhverv, der havde den højeste beskæftigelse med 30.000 ansatte svarende til 20 pct. af samtlige kulturelle erhverv. Den høje beskæftigelse inden for , Idræt, skal bl.a. ses i lyset af arbejdspladserne, som er forbundet med sportsklubberne og de danske idrætsforbund. , Radio og tv, , som bl.a. omfatter Danmarks Radio og TV-2, stod for 13.000 beskæftigede personer, mens , Musik/scenekunst, stod for 12.000 beskæftigede på landets teatre, koncertsale, kulturhuse mv.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, De kreative erhverv producerede for 223 mia. kr., Statistikken opgør også den økonomiske værdi i de kreative erhverv, der producerede for 223 mia. kr. i 2022. Med 45 mia. kr. svarende til 20 pct. var , Mode, det kreative erhverv, der producerede mest. Derefter fulgte , Interiørdesign,, der med 32 mia. stod for 14 pct. af produktionen i de kreative erhverv. , De kreative erhverv eksporterede en større andel af produktionen end kulturerhvervene. De kreative erhverv eksporterede for 85 mia. kr. svarende 38 pct. af den samlede produktion. Set fra et nationalt perspektiv udgjorde eksporten i de kreative erhverv 4 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester. Den markedsmæssige del af de kreative erhverv stod for 97 pct. af produktionen. Den kreative del af detail- og engroshandlen leverede hhv. 10 og 30 pct. af den samlede kreative produktion svarende til i alt 90 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Ny statistik om de kulturelle og kreative erhverv, Formålet med statistikken er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv udgør af dansk økonomi. Nationalregnskabets produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv defineret ved brancher. Brancheafgrænsningen er udarbejdet i samarbejde med Kulturministeriet og relevante brancheforeninger, se , Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, . Statistikken skal både afspejle aktiviteten i de kulturelle og kreative erhverv og den indirekte aktivitet i andre brancher, som understøtter disse erhverv. Statistikken dækker perioden 2014-2022 og opgøres i løbende priser samt 2020-priser (kædede værdier)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, og , knatio3, Indirekte effekter understøtter de kulturelle og kreative erhverv, Aktiviteter i brancher uden for de kulturelle og kreative erhverv er en forudsætning for produktionen i de kulturelle og kreative erhverv. Disse aktiviteter betegnes , indirekte effekter, og kan fx være el-forsyningsbranchen, som understøtter , Idræt, med lys til en aftenkamp på et stadion. I 2022 udgjorde , de indirekte effekter, af produktionen i de kulturelle erhverv 56 mia. kr., hvoraf , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen blev understøttet af produktion i brancher uden for de kulturelle erhverv for 20 mia. kr. svarende til 35 pct. De kreative erhverv understøttede tilsvarende en indirekte produktion i brancher uden for de kreative erhverv på 94 mia. kr., hvor det kreative erhverv , Mode, stod for den største andel med 20 pct., De kulturelle og kreative erhverv kan også betragtes som en samlet sektor, Nogle erhverv karakteriseres som , både, kulturelle , og, kreative - fx teater og scenekunst - hvorfor man ikke uden videre kan summere nøgletallene for de to erhverv. Til den nye statistik er der derfor udarbejdet en samlet , Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, , der korrigerer for dobbeltregning af brancher, der optræder på tværs af de to erhverv. Den direkte produktion i de kulturelle og kreative erhverv udgjorde i 2022 omkring 282 mia. kr. i løbende priser svarende til 5 pct. af produktionen i dansk økonomi. Erhvervene beskæftigede 208.000 årsværk fordelt på 268.000 personer, hvilket udgjorde 8 pct. af den samlede beskæftigelse i 2022. Eksporten var 88 mia. kr., der primært blev leveret fra de kreative erhverv, der alene havde en eksport på 85 mia. kr., Nøgletal for de kulturelle og kreative erhverv (løbende priser), 2022,  , I alt, Direkte, Indirekte, I alt, Direkte, Indirekte,  , mia. kr., pct. af dansk økonomi, Produktion, 389,2, 281,9, 107,3, 7,4, 5,3, 2,0, Bruttoværditilvækst (BVT), 186,9, 137,7, 49,1, 7,5, 5,5, 2,0, Import, 61,5, 45,2, 16,3, 3,5, 2,6, 0,9, Eksport, .., 88,2, .., .., 4,4, ..,  , antal, pct. af samlet beskæftigelse, Beskæftigelse , 336, 015, 268, 155, 67, 860, 10,6, 8,5, 2,1, Fuldtidsbeskæftigede , 265, 271, 207, 895, 57, 376, 10,1, 7,9, 2,2, Anm.: 'Direkte' svarer til aktiviteter, som forekommer i de kulturelle og kreative erhverv. 'Indirekte' svarer til aktiviteter i andre erhverv, som er en forudsætning for, at de 'direkte' aktiviteter i de kulturelle og kreative erhverv kan finde sted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2022, 17. december 2024 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54754

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation