Søgeresultat

FGF3: Foreløbig generel firmastatistik

branche (DB07 10-grp.), enhed og firmastørrelse (fuldtidsansatte)
2024-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FGF3

Statistikbanktabel

Sygehusbenyttelse

Hvor mange indlæggelser er der på de danske sygehuse? Statistikken kan fordeles på både alder og køn og dækker både somatiske og psykiatriske sygehuse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/sundhed/sygehusbenyttelse

Emneside

NYT: Energiforbruget faldt i 2022

14. juni 2023, Brancher og husholdningers forbrug af energi var 1,7 pct. lavere i 2022 end i 2019, når det opgøres uden køb af brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Det giver især mening at sammenligne med 2019, da det var før COVID-19 og samtidig et år med nogenlunde samme varmebehov som 2022. Faldet fra 2019 til 2022 udgør 12 Petajoule (PJ), og der er samtidig sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af naturgas faldt med 41 PJ, olieprodukter faldt med 18 PJ, og nettoimport af el faldt med 16 PJ. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med 57 PJ. Energiforbruget i 2022 faldt med 1,8 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Brancher tilbage efter COVID-19, I 2022 var branchernes samlede energiforbrug i Danmark 0,6 pct. under niveauet i 2019. Hoteller og restauranters energiforbrug, der i høj grad blev påvirket af COVID-19, var efter et dyk i 2020-2021 oppe på 7,2 pct. over 2019. På trods af en stigning i 2022 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 12,2 pct. under niveauet i 2019, hvilket især skyldes, at flytrafikken fortsat lå under niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes energiforbrug fortsat lavere end i 2019, Husholdningernes samlede energiforbrug var 4,2 pct. lavere i 2022 end i 2019. Det skyldes især, at forbruget af naturgas er faldet med 43,8 pct. Det lavere naturgasforbrug formodes at hænge sammen med de høje priser i 2022 og skift til andre varmekilder de seneste år. Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport faldt også yderligere i 2022 til 15,0 pct. under niveauet fra 2019. En del af faldet kan forklares med den stigende andel af elbiler., Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2022 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 45,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 25,2 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2022 stod biogas for 4,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Energiregnskab for Danmark 2022, 14. juni 2023 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46139

NYT: Firmaernes overskud faldt i 2019

16. april 2021, Firmaerne i regnskabsstatistikken for private byerhverv havde i 2019 samlet set et resultat før selskabsskat, som var 149 mia. kr. lavere end året før, hvilket svarer til et fald på 27 pct. Faldet følger en ekstraordinært stor stigning i 2018 på 193 mia. kr., som især skyldtes frasalg og omstruktureringer i den danske del af enkelte betydende globale koncerner. Resultatet før selskabsskat var på 407 mia. kr. i 2019, og faldet består af en nedgang i det ordinære resultat på 49 mia. kr. til 322 mia. kr., og et fald i de finansielle nettoindtægter fra 185 mia. kr. til 85 mia. kr. De største absolutte fald i resultatet før skat var inden for , industri og forsyning, med 88 mia. kr. og inden for , råstofindvinding, med 65 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn5, og , regn5a, Fald i egenkapitalens forrentning fra 18 pct. til 12 pct., Næsten alle brancher havde et fald i egenkapitalens forrentning (dvs. resultatet efter selskabsskat som andel af egenkapitalen) i 2019 i forhold til 2018. Samlet faldt forrentningen fra 18 pct. til 12 pct. De to hovederhverv med den største forrentning var også de eneste hovederhverv med en stigende forrentning. Det drejer sig om , handel, med en forrentning på 17 pct. i 2019 mod 16 pct. året før og , bygge og anlæg, med 20 pct. i 2019 mod 19 pct. året før. , Værditilvæksten er uændret, Firmaernes værditilvækst på , 1.179, mia. kr. var samlet set stort set uændret fra 2018 til 2019. Mere detaljerede tal viser, at værditilvæksten steg i de fleste hovederhverv, og at de eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , råstofindvinding, med et fald på 75 pct. til 18 mia. kr., og , ejendomshandel og udlejning, med et fald på 2 pct. til 73 mia. kr. De markante fald inden for råstofindvinding, både hvad angår resultatet før selskabsskat, egenkapitalens forrentning og værditilvæksten, er alle kraftigt påvirket af, at der inden for én større koncern dels var en brancheændring i 2019, og dels var et frasalg af aktivitet i år 2018., Nettoinvesteringerne steg med 9 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 9 pct., svarende til 15 mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på 178 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor 42 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 14 pct. af de samlede investeringer kan henføres til , transport, ., Regnskabsstatistik for de private byerhverv,  , Rå, stof-, ind-, vin-, ding,  , Indu-, stri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Han-, del,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Infor-, mation , og, kom-, muni-, kation, Ejen, doms-, handel , og , udlej-, ning, Er-, hvervs-, service, mv.,  , I alt , 2019,  , I alt , 2018,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 31, 1, 320, 302, 1, 436, 466, 68, 205, 126, 405, 4, 361, 4, 229,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 15,9, 60,8, 56,9, 74,9, 33,7, 26,1, 32,3, 21,1, 31,7, 56,2, 55,7, Løn, pension mv., 13,2, 12,9, 24,6, 10,6, 12,3, 32,6, 29,8, 8,6, 34,3, 15,8, 15,7, Andre ordinære,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , omkostninger, 49,5, 16,9, 11,8, 11,1, 50,4, 36,2, 33,3, 25,8, 25,4, 20,6, 19,8,  ,  ,  , Ordinært resultat, 21,4, 9,4, 6,7, 3,4, 3,6, 5,0, 4,6, 44,5, 8,7, 7,4, 8,8,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, 6,5, 1,6, 0,0, 1,4, -1,7, -0,5, 1,4, 1,1, 11,4, 2,0, 4,4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Resultat før,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , selskabsskat, 27,8, 11,1, 6,7, 4,8, 1,9, 4,5, 6,0, 45,6, 20,0, 9,3, 13,1,  , mia. kr., Aktiver i alt, 130, 1, 756, 215, 831, 534, 64, 314, 1, 192, 1, 335, 6, 373, 6, 120, Investeringer, netto, 7, 75, 5, 16, 25, 2, 23, 10, 16, 178, 164,  , pct., Værditilvækst, 58,0, 26,3, 32,9, 15,4, 24,2, 40,7, 43,3, 58,0, 46,9, 27,0, 27,9, Bruttoavance, 81,6, 37,9, 41,3, 23,8, 65,6, 73,2, 66,6, 69,6, 66,5, 41,9, 41,8, Soliditetsgrad, 47,1, 44,8, 34,5, 40,6, 24,6, 36,3, 43,6, 43,6, 57,1, 44,5, 47,6, Overskudsgrad, 1, 21,5, 9,3, 5,8, 3,4, 3,3, 3,6, 3,4, 44,3, 6,3, 6,8, 8,2, Egenkapitalens,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forrentning, 1, 13,5, 15,7, 19,9, 17,3, 6,0, 5,7, 4,9, 9,9, 8,3, 11,8, 17,7, Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn5, og , regn5a, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, 16. april 2021 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32207

Materiale- og affaldsregnskaber

Hvor meget affald producerer vi i Danmark, og hvor meget genanvender vi? Se statistikken her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/materiale-og-affaldsregnskaber

Emneside

NYT: Fortsat stigning i firmaernes værditilvækst

12. juni 2015, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 3 pct. til 839 mia. kr. fra 2012 til 2013. Firmaernes værditilvækst var dermed, efter tilbageslaget i 2009, næsten på niveau med 2008, hvor værditilvæksten var på 850 mia. kr. Værditilvæksten i de fleste brancher var tæt på eller lidt over niveauet i 2008, dog ikke inden for råstofindvinding og bygge og anlæg. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Værditilvækst pr. ansat steg med 18 pct. i råstofindvinding, Værditilvæksten pr. ansat steg med 3 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i råstofindvinding med 18 pct. og transport med 16 pct. Den eneste branche, hvor der skete et fald, var i erhvervsservice med 1 pct., Resultat før skat steg med 2 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 5 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 2 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 242 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 8 mia. kr. til 211 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 25 mia. kr. til 33 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 9 mia. kr. til minus 2 mia. kr. Den største absolutte stigning skete inden for industri og genbrug med 14 mia. kr. og ejendomshandel og udlejning med 6 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med 27 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med 27 pct. eller 24 mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på 112 mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i industri og genbrug, hvor 26 pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens 17 pct. af de samlede investeringer kan henføres til transport., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvinding, Industri og , genbrug, Bygge, og , anlæg, Handel, Transport, Hotel, og restaurant, Informa-, tion og, kommu-, nikation, Ejendoms-handel , og udlejning, Erhvervs-, service , mv., I alt , 2013, I alt , 2012,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 57, 759, 200, 1, 216, 344, 52, 154, 70, 285, 3, 137, 3, 126,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 10,1, 57,8, 55,5, 76,0, 22,8, 32,7, 30,3, 18,7, 31,7, 55,0, 54,8, Løn, pension mv., 3,8, 17,0, 26,2, 10,3, 12,5, 31,2, 30,5, 12,0, 34,5, 16,6, 16,4, Andre ordinære omkostninger, 39,2, 16,6, 12,6, 10,6, 61,9, 29,9, 30,9, 29,2, 27,5, 21,6, 22,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ordinært resultat, 46,9, 8,5, 5,7, 3,0, 2,8, 6,3, 8,2, 40,0, 6,3, 6,7, 6,5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, 1,7, 2,9, -0,4, 0,5, -0,8, -1,8, 0,2, -1,7, 3,5, 1,1, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, -0,7, 0,3, 0,0, -0,1, 0,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, 48,5, 11,4, 5,3, 3,4, 2,0, 4,5, 7,8, 38,6, 9,8, 7,7, 7,6,  , mia. kr., Aktiver i alt, 152, 726, 109, 705, 438, 45, 206, 714, 612, 3, 706, 3, 639, Investeringer, netto, 8, 29, 4, 13, 19, 2, 12, 12, 14, 112, 88,  , pct., Værditilvækst, 72,8, 29,0, 33,8, 14,5, 19,5, 40,9, 47,5, 58,9, 45,7, 26,7, 26,1, Bruttoavance, 89,8, 41,3, 43,8, 23,2, 76,9, 66,7, 69,3, 80,5, 67,6, 44,2, 44,5, Soliditet, 40,8, 51,2, 30,3, 41,5, 39,1, 29,7, 40,5, 38,3, 55,4, 44,2, 43,3, Overskudsgrad, 1, 47,0, 8,4, 3,7, 2,8, 2,2, 3,7, 7,8, 38,6, 3,2, 5,9, 5,7, Egenkapitalens forrentning, 1, 22,9, 19,1, 15,7, 9,9, 2,4, 3,0, 11,0, 9,0, 4,9, 10,7, 10,7, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, 12. juni 2015 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19487

NYT: Øget økonomisk modstandskraft i danske firmaer

31. maj 2017, Ændret 09. juni 2017 kl. 09:00, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i tallet for nettoinvesteringerne, som er omtalt i femte afsnit samt i tabellen. Tallet er ændret fra 154 mia. kr. til 164 mia. kr. De korrigerede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Soliditetsgraden steg i næsten alle hovederhverv i 2015. Soliditetsgraden, som udtrykker hvor stor en del af et firmas aktiver, der ejes af firmaet selv, steg samlet fra 45,4 pct. i 2014 til 46,2 pct. i 2015. Kun inden for , transport, har der været et fald, som i høj grad skyldes, at en stor koncern har foretaget omstruktureringer, hvor aktiviteter er udskilt til andre brancher. Soliditetsgraden var størst i , erhvervsservice mv., (57,0 pct.) og , industri og forsyning, (52,5 pct.) og mindst i , transport, (30,3 pct.). Fra 2010 til 2015 er soliditetsgraden samlet steget fra 41,6 til 46,2 pct. Det betyder, at danske virksomheder samlet set har forbedret deres økonomiske modstandskraft., Værditilvæksten er steget i alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med 7 pct. til 988 mia. kr. fra 2014 til 2015. Den største stigning var inden for , ejendomshandel og udlejning, med 10 pct. til 47 mia. kr. og inden for , industri og forsyning, med 9 pct. til 282 mia.kr. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet. , Værditilvækst pr. ansat steg med 8 pct. i industri og forsyning, Værditilvæksten pr. ansat steg med 5 pct. i forhold til året før. De største stigninger var i , råstofindvinding, med 10 pct. samt , industri og forsyning, med 8 pct. , Resultat før skat steg med 6 pct., Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med 18 mia. kr. i forhold til året før, hvilket udgør en stigning på 6 pct. Dermed er resultatet før selskabsskat på 311 mia. kr. Flere forhold ligger bag denne udvikling: Det ordinære resultat steg med 10 mia. kr. til 245 mia. kr., de finansielle nettoindtægter steg fra 27 mia. kr. til 69 mia. kr., mens de ekstraordinære nettoindtægter faldt fra 31 mia. kr. til minus 3 mia. kr. Ekstraordinære nettoindtægter er fx salg af virksomheder. Den største absolutte stigning i resultatet før skat var inden for , industri og forsyningsvirksomhed, med 24 mia. kr., mens det største absolutte fald var inden for , transport, med 32 mia. kr. , Nettoinvesteringerne steg med , 27, pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 27, pct., svarende til , 34, mia. kr. i forhold til året før. Det bringer nettoinvesteringerne op på, 164, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , industri og forsyning, , hvor , 37, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 16, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , råstofindvinding, og , 15, pct. til, transport, ., Regnskabsstatistik,  , Råstof-, indvin, ding,  , Industri, og for-, syning,  , Bygge, og , anlæg,  , Handel,  , Trans-, port,  , Hotel, og, restau-, rant,  , Informa, tion og, kommu-, nikation,  , Ejen, doms-, handel , og udlej-, ning, Erhvervs-, service , mv.,  , I alt , 2015,  , I alt , 2014,  ,  , mia. kr., Driftsindtægter i alt, 52, 1, 008, 232, 1, 297, 390, 57, 174, 77, 314, 3, 601, 3, 454,  , pct., Driftsindtægter i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Vareforbrug mv., 10,9, 59,4, 56,7, 75,6, 28,6, 31,7, 30,6, 17,2, 31,1, 55,8, 55,7, Løn, pension mv., 4,2, 14,9, 25,0, 10,1, 14,7, 30,9, 29,6, 11,9, 34,2, 16,2, 16,2, Andre ordinære omkostninger, 91,6, 17,6, 11,8, 10,3, 51,6, 30,1, 32,7, 26,8, 25,4, 21,2, 21,3,  ,  ,  , Ordinært resultat, -6,7, 8,1, 6,5, 4,0, 5,0, 7,3, 7,1, 44,2, 9,2, 6,8, 6,8,  ,  ,  , Finansielle indtægter, netto, -32,8, 4,2, 0,0, 0,5, 0,6, -0,3, 2,3, 5,5, 8,6, 1,9, 0,8, Ekstraordinære indtægter, netto, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,2, -0,1, -3,1, 2,1, 0,1, -0,1, 0,9,  ,  ,  , Resultat før selskabsskat, -39,5, 12,4, 6,5, 4,5, 5,8, 7,0, 6,3, 51,8, 17,8, 8,6, 8,5,  , mia. kr., Aktiver i alt, 437, 1, 544, 128, 845, 437, 47, 234, 739, 670, 5, 080, 4, 567, Investeringer, netto, 26, 60, 5, 15, 25, 2, 14, 5, 12, 164, 129,  , pct., Værditilvækst, 60,9, 28,0, 33,1, 15,2, 26,0, 41,3, 45,1, 61,5, 47,8, 27,4, 26,7, Bruttoavance, 84,7, 39,7, 42,9, 23,6, 70,5, 67,2, 68,9, 81,0, 68,1, 43,0, 43,4, Soliditetsgrad, 40,4, 52,5, 33,7, 43,8, 30,3, 33,8, 42,8, 42,7, 57,0, 46,2, 45,4, Overskudsgrad, 1, -6,7, 8,2, 4,7, 3,8, 5,2, 5,4, 6,4, 42,5, 6,2, 6,1, 6,0, Egenkapitalens forrentning, 1, -9,8, 14,4, 21,2, 12,0, 16,8, 13,0, 6,4, 11,6, 11,4, 10,9, 11,3, Anm.: Eksklusive landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber og offentlig administration mv. , 1, Disse nøgletal er beregnet for selskaber, dvs. A/S, ApS, a.m.b.a. mv., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, 31. maj 2017 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24191

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsynings­selskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

NYT: Markant stigning i erhvervslivets overskud i 2022

14. juni 2024, Ændret 02. maj 2025 kl. 10:00, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelse med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 2. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød. Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023 udkommer d. 15. maj., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Erhvervslivets resultat før selskabsskat steg med , 100, mia. kr. i 2022 i forhold til året før, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. De største stigninger i resultatet før skat var inden for , Transport, med 165 mia. kr. og , Industri og forsyning, med , 78, mia. kr., mens de største fald var inden for , Ejendomshandel og udlejning, med 90 mia. kr. og , Erhvervsservice mv., 65, mia. kr. Det samlede resultat før selskabsskat var på , 830, mia. kr., heraf steg det ordinære resultat med , 110, mia. kr. til , 644, mia. kr., mens de finansielle nettoindtægter faldt med , 11, mia. kr. til 185 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGN50, Værditilvæksten steg i næsten alle hovederhverv, Firmaernes værditilvækst steg samlet med , 14, pct. til , 1.674, mia. kr. fra 2021 til 2022. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Der var stigning i værditilvæksten i næsten alle hovederhverv. Det eneste hovederhverv, hvor værditilvæksten faldt, var , Ejendomshandel og udlejning, med et fald på 52 pct. til 81 mia. kr., Nettoinvesteringerne steg med 10 pct., Nettoinvesteringerne (tilgang minus afgang) steg med , 8, pct., svarende til , 16, mia. kr. i forhold til året før. Det bragte nettoinvesteringerne op på , 232, mia. kr. De fleste investeringer fandt sted i , Industri og forsyning, , hvor , 47, pct. af de samlede investeringer blev foretaget, mens , 11, pct. af de samlede investeringer kan henføres til , Transport, ., Nye opgørelsesmetoder, For nogle af de største firmaer, er Regnskabsstatistikken for de private byerhverv opgjort på økonomiske enheder. En økonomisk enhed er defineret som den mindst mulige kombination af juridiske enheder (CVR-numre) under det samme ejerskab, som vurderes til at fungere som en samlet enhed. I de tilfælde, hvor der er dannet økonomiske enheder bestående af flere juridiske enheder elimineres intern handel mellem de juridiske enheder, og deres regnskaber konsolideres til ét. Hermed bliver omsætningen for de økonomiske enheder lidt lavere end omsætningen i de enkeltstående juridiske enheder, men også mere retvisende for den reelle omsætning. Består en økonomisk enhed af juridiske enheder placeret i forskellige brancher, f.eks. en i industri og en i engroshandel, så vil den økonomiske enhed blive brancheplaceret i en af brancherne og i dette tilfælde i industri. Før 2022 var der kun få økonomiske enheder., Regnskabsstatistikken for de private byerhverv består af aktive firmaer efter definitionen økonomisk aktiv. Et firma kan være økonomisk aktivt ved at overskride blot én af flere tærskelværdier. Tærskelværdier beregnes og aktivitet bestemmes ud fra omsætning, varekøb, firmaernes udenlandske køb og salg, fuldtidsansatte, værditilvækst, aktiver eller lønsumsafgift. Dertil kan et firma blive aktivt såfremt det kontrollerer et andet firma, der er økonomisk aktiv. Før 2022 blev anvendt en bagatelgrænse til at sortere de inaktive firmaer fra., Regnskabsstatistik for de private byerhverv er genudgivet for perioden 2019-2022. Den er opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere store firmaer som økonomiske enheder. Flere brancher vil være påvirket af disse ændringer, når der ses på både antalsvariable og økonomiske variable. Derfor er den ikke direkte sammenlignelige med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021., Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, 14. juni 2024 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48336

NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2007,  , 2014,  , 2015,  , 2016*,  , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016,  , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26698