Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 83

    Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

    Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 ,  , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene.  , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn.  , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes.  , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden.  , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

    Pressemeddelelse

    Danskernes tillid til statistikken i top

    Otte ud af ti danskere tror på Danmarks Statistik, og det svarer til tilliden til institutioner som Nationalbanken, domstolene og politiet. Efter international målestok har danskerne en høj tillid til statistikken. Det viser Danmarks Statistiks nye borgerundersøgelse., 19. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Vi har længe vidst, at vi har meget til fælles med svenskerne. Nu viser nye tal, at vi også har en del til fælles med lande på den anden side af kloden. Ligesom danskere og svenskere har både australiere og newzealændere nemlig meget stor tillid til, at der bliver lavet troværdig statistik om deres samfund. , 83 pct. af danskerne har tillid til Danmarks Statistik, og kun 4 pct. har egentlig mistillid. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet i oktober 2010. , Som rigsstatistiker Jan Plovsing slog fast i sin nytårstale 2011, er tilliden ikke en selvfølge, men noget man løbende skal gøre sig fortjent til og som er "... helt fundamental for vores berettigelse. Der skal være tillid til vores faglige uafhængighed og tillid til, at statistikken er objektiv og upartisk." , Dansk tillid ligger højt i forhold til EU-niveau, Mens den høje danske tillid ikke ligger fjernt fra holdningen i Sverige, Australien og New Zealand, er den langt over gennemsnittet i EU, hvor lidt mindre end hver anden borger ifølge Europakommissionens Eurobarometer-målinger har tillid til den officielle statistik. , Englænderne skraber EU- bunden - her har kun hver tredje tillid statistikken. Som man kan se af figuren, ligger Eurobarometermålingerne dog generelt på et lavere niveau end landenes egne imageundersøgelser. Det skyldes forskelle i metode og betyder, at man bør sammenligne tallene inden for undersøgelserne separat. ,  , Tillid til nationale statistikinstitutioner, Sammenligninger på tværs af verden, Danmarks Statistik spørger i sin borgerundersøgelse hver andet år danskerne, hvad de egentlig mener om statistik og institutionen Danmarks Statistik. Det samme sker i en række andre lande, så der er nu lavet en række fælles spørgsmål i OECD, så man om nogle år kan sammenligne med lande og statistikinstitutioner på tværs af OECD. I første omgang har kun Australien og New Zealand afsluttet undersøgelser. , Færrest har mistillid til Danmarks Statistik , Politiet får topscore som den mest tillidsvækkende af de institutioner, undersøgelsen spørger til. Danmarks Statistik er dog i det gode selskab blandt de fire højest placerede, som ligger på et ret ens niveau. De øvrige er domstolene og Nationalbanken. Vender man blikket mod kritikerne, har Danmarks Statistik en førsteplads som den institution, færrest har egentlig mistillid til, nemlig kun 4 pct., hvor 13 pct. har mistillid til politiet. Tilliden til Danmarks Statistik er størst blandt højtuddannede og lavest blandt personer over 65 år og personer med folkeskolen som højeste uddannelse. , Danskernes tillid/mistillid til institutioner, Fra de nævnte institutioner er der et spring ned til medierne og Folketinget, der begge har tillid fra to ud af tre danskere - og mistillid fra hver tredje. Undersøgelsen bekræfter billedet af danskerne som et meget tillidsfuldt folkefærd, hvor relativt få for alvor stiller spørgsmålstegn ved institutionernes troværdighed. , Tillid til upolitiske tal, En vigtig brik i tilliden til statistik er en tro på, at den er upolitisk. At det fx ikke er den siddende regering eller andre interesser, der bestemmer, hvornår det er belejligt at offentliggøre tallene for arbejdsløshed, men gennemsigtige faglige kriterier. Syv ud af ti danskere tror på, at tallene er lavet uden politisk indblanding, mens kun én ud af ti er uenig. Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd. Også her er danskernes tillid høj i international optik. I Sverige og New Zealand er der en lignende høj tillid til, at tallene er holdt fri af politiske interesser, hvor englænderne igen topper mistilliden, idet kun 17 pct. tror, at statistikken er upolitisk. , Ni ud af ti giver trygt oplysninger til DST, "Det er en misforståelse at tro, at statistik handler om tal", fastslog rigsstatistiker Jan Plovsing ligeledes i sin nytårstale. "Statistik taler i tal, men handler om mennesker og deres aktiviteter og livsvilkår i samfundet." , At kunne måle og følge samfundets udvikling kræver store mængder af oplysninger fra dem, det handler om, nemlig danskerne og de danske virksomheder. Det forudsætter tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt, og også på det område er danskerne tillidsfulde. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti danskere tror på, at Danmarks Statistik behandler de oplysninger, de giver, fortroligt. Heraf er halvdelen meget enig i det, mens hver anden er enig. Kun 3 ud af 100 er uenige. Svenskere og australiere er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og begge befolkninger har da også stor tillid til fortrolig behandling af tallene, men de ligger alligevel ikke på niveau med Danmark. , Enighed i, at oplysninger givet til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt , Danskernes velvilje over for at give oplysninger er en vigtig forudsætning for at kunne samle viden til hver dag at kunne bringe nye tal om udviklingen i samfundet og vores levevilkår. Så mange tal som muligt bliver hentet fra registre for ikke at genere danske virksomheder og private mere end højest nødvendigt, men langt fra alt kan hentes i færdig form. Omkring 60.000 virksomheder indberetter løbende oplysninger. , Danmarks Statistiks interviewservice interviewer hvert år 100.000 personer i telefonen eller på nettet. 30.000 af interviewene bruges til Danmarks Statistiks egne undersøgelser, resten til opgaver for andre. Ud over at indberette deltager medarbejdere i danske virksomheder også ved frivillige interviewundersøgelser omkring 25.000 gange på et år. Desuden interviewes 90.000 danskere årligt til arbejdskraftundersøgelserne. , Læs Borgerundersøgelsen,  , Vidste du at:, Tre ud af fire mener, at statistik om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger. Jo yngre personerne er, desto højere vurdering af vigtigheden , Hver fjerde dansker har været i kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Flest ved at bruge hjemmesiden eller Statistikbanken eller blive interviewet , Ni ud af ti kender Danmarks Statistik - to ud af ti kender dog kun institutionen af navn

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-19-borgerundersoegelsen2010

    Bag tallene

    Større tiltro til institutioner end tal

    Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-01-11-borgerundersoegelse

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation