Søgeresultat

Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

Bag tallene

Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

Bag tallene

Juleindkøbene afslører din indkomstgruppe

Vores forbrug stiger i julen, men det afhænger blandt andet af indkomst, hvor vi lægger vores ekstra jule-kroner. Vidste du fx at de rigeste danskere køber deres rejer friske i december, mens de danskere, der tjener mindst i højere grad putter frosne rejer i kurven? Juleindkøb kan være en hård omgang, og det kalder på ekstra kaffe. Mens de rigeste danskere øger deres forbrug af cappuccinoer og andre kaffespecialiteter i december, stiger forbruget af almindelig kaffe hos danskere med lavest indkomst. , 1. december 2014 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Kigger man ud over Danmark, er man ikke i tvivl: Vi er kommet til december! Aftenmørket kommer tidligt, og de julepyntede gågader tiltrækker de flittige julehandlende. Men hvad puttes der egentligt i poserne, når gågaderne betrædes i julemåneden? Danmarks Statistik har på baggrund af forbrugsundersøgelsen lavet en juleopgørelse, der fortæller om danskernes julehandel. I år kigger vi nærmere på danskernes forbrug i december fordelt på indkomst og sammenligner laveste og højeste indkomstgruppes juleindkøb. , En gennemsnitlig dansk husstand køber ind for 9.981 kr. om måneden fra januar til november, men i december stiger forbruget til 11.401 kr. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe. I de husstande, hvor den årlige indkomst er under 300.000 kr. stiger forbruget fra 5.177 kr. til 7.038 kr. i december, mens det for husstande, der har en indkomst på mindst 800.000 kr. stiger fra 16.683 kr. til 18.618 kr. , Fakta-boks , Laveste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på under 300.000 kr. , Højeste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på 800.000 kr. og derover , En husstand består af 2,1 personer i gennemsnit fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn , Undersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., Alle køber and, mens spegepølse jule-hitter i laveste indkomstgruppe , Når der skal handles ind til julefrokost eller juleaften, er der mange tendenser, der er ens, uanset indkomst: Vi køber mere and, rødkål, kirsebærsovs og gløgg, end vi plejer. Tjener man mange penge, bruger man sandsynligvis flere penge på fx and end dem, der har færre midler. Hos husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. stiger forbruget af ænder og gæs således fra 4 kr. til 38 kr., mens det stiger fra 12 til 49 kr. i de husstande, hvor indkomsten er over 800.000 kr. I begge indkomstgrupper er det primært frosne ænder og gæs, der ryger i indkøbskurven. Men faktisk bruger dem i den laveste indkomstgruppe flere penge på de ferske af slagsen end dem med de høje indkomster. , Forbrugsmønstret ser anderledes ud for andre madvarer. Mens spegepølse er en jule-favorit hos husstande med lavere indkomst, er rullepølsen et december-hit hos dem, der tjener mest. Forbruget af spegepølse stiger fra 12 til 22 kr. hos dem, der tjener under 300.000 kr., mens de køber lidt mindre rullepølse end i årets øvrige måneder. Omvendt ser det ud hos dem, der tjener over 800.000 kr. Deres forbrug af rullepølse stiger fra 16 til 18 kr. i december, hvorimod de køber mindre spegepølse end ellers – her falder forbruget fra 51 til 39 kr. , Indkomsten har også indflydelse på, om man køber sine jule-rejer frosne eller friske. I husstande med lavest indkomst falder forbruget af friske rejer fra 4 til 2 kr. i december, mens forbruget af dybfrosne rejser stiger fra 7 til 9 kr. De rigeste danskere vælger i stor stil friske rejer til julebordet. I stedet for at bruge 8 kr. på friske rejer om måneden, stiger deres forbrug til 21 kr. i december. De rigeste køber hverken færre eller flere frosne rejer i julemåneden. , Chokolade til alle, frugt til dem der tjener mindst, Julen er en tid, hvor de fleste af os spiser mere slik og kage, end vi (måske) har godt af. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 til 131 kr. og rå marcipan og konfektmasse stiger fra 3 til 16 kr. i december. Det gælder for begge indkomstgrupper, at der ryger ekstra godter i kurven i julemåneden. På den anden side spiser vi mindre frugt i december end resten af året. Danskernes samlede forbrug af æbler, pærer og bananer falder i julemåneden, men laveste indkomstgruppe trækker i modsatte retning. De fylder ekstra af disse madvarer i kurven i julen. Deres forbrug af bananer stiger fra 14 til 25 kr., æbler bruger de også 25. kr. på i stedet for 19 kr., og der bruges 6 kr. på pærer i stedet for 5. , De rigeste vælger cappuccino i julen , Noget tyder på, at de fleste har brug for en ekstra kop kaffe, for at komme helskindede gennem julens strabadser. Det samlede forbrug af kaffe, cappuccino og andre kaffedrikke stiger nemlig i julemåneden. Om man vælger alminelig kaffe eller kaffespecialiteter afhænger af indkomsten. Udgifterne til almindelig kaffe fordobles husstande med lavest indkomst – i stedet for at bruge 47 kr. bruger de 92 kr. i december. Omvendt falder forbruget af alminelig kaffe hos de rigeste fra 96 til 73 kr. I stedet for slukker denne indkomstgruppe i større stil deres kaffetørst i andre kaffeprodukter som fx cappuccino og espresso i december, hvor forbruget stiger fra 3 til 26 kr. i julen. , Har man brug for noget lidt skarpere, afhænger valget sandsynligvis også af indkomsten. Mens snaps og bitter er populært i laveste indkomstgruppe, hvor forbruget stiger fra 11 til 15 kr., er det særligt portvin, der skåles i blandt dem med de højeste indkomster. Her stiger forbruget fra 4 til 22 kr. i december. Skal det ikke være snaps, så er vodka et godt bud i husstande, der tjener under 300.000 kr. årligt. Forbruget af den stærke drik fordobles i denne indkomstgruppe, hvor de rigeste i højere grad vælger vodkaen fra i julen. Deres forbrug falder fra 8 kr. om måneden til 1 kr. i december. De ekstra kroner bruges måske på god whisky, hvor de i stedet for at bruge 10 kr. om måneden smider 12 kr. efter den gyldne drik i årets sidste måned. , De rigeste bruger mest på transport , Når julen står for døren samles vi ofte i families og venners lag, og det påvirker vores transportvaner. Danskernes samlede forbrug af benzin, broafgifter og taxature stiger nemlig i december. Noget tyder på, at det især er husstande i den højeste indkomstgruppe, der kører ekstra kilometer gennem landet for at fejre jul med familien. Deres forbrug af benzin stiger fra 915 til 1.121 kr., og omkostningerne til broafgifter stiger fra 66 til 150 kr. Noget tyder også på, at julefrokosterne i december få folk i denne indkomstgruppe til at tage en ekstra taxatur. En julefrokost er ofte lig med lidt godt til ganen, hvilket jo udelukker bilen som fest-karet. Fra at bruge 80 kr. om måneden resten af året, stiger deres udgifter på taxature til 235 kr. i december. , I laveste indkomstgruppe ser billedet noget anderledes ud. Det lader til, at der generelt spares på transporten, da udgifterne til både benzin, bro og taxa falder i december sammenlignet med resten af året. , Kortspil eller Zoo?, Jul betyder for mange danskere ekstra hygge. Nogle går på juleferie, mens andre formår at hygge lidt ekstra i weekenderne. Hvad man får tiden til at gå med afhænger blandt andet af, hvad man tjener. , De fleste danskere kan lægge en kabale eller dyste i et spil poker, 500 eller fisk. Og noget tyder på, at december måned giver familierne lejlighed for at tage et ekstra spil. De danske husstandes forbrug på spillekort tredobles næsten i julemåneden. Om kortene skal under træet, i julesokken eller bare direkte hjem på bordet er nok forskelligt. Det er særligt danskere med de laveste indkomster, der øger deres udgifter til spillekort i december. I denne indkomstgruppe stiger forbruget fra 25 øre til 2 kr. pr. husstand i december. , Tjener man derimod over 800.000 kr. om året, er det måske ikke spillekort, der trækker mest. Det gør en tur i Zoo til gengæld. Udgifterne til zoologiske haver og naturparker mere end fordobles hos husstande i denne indkomstgruppe i årets sidste måned. Forbruget pr. husstand stiger fra 14 til 32 kr. i december. , Mens nogle tager sig et slag kort, og andre kigger på dyr, er der også nogle, der prøver lykken med et spil Lotto. Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 pct. i december. , Om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2012 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-12-01-juleindkoebene-afsloerer-din-indkomstgruppe

Bag tallene

Din bopæl sladrer om, om du køber din juleand frisk eller frossen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og juleindkøbene er så småt skudt i gang. Vores forbrug af mad, pynt, gaver og slik og guf stiger generelt i december måned – men præcist hvilke varer, der hitter blandt danskerne i december måned, afhænger bl.a. af, hvor du bor i landet., 2. december 2015 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Årets første snefnug er dalet, kulden svøber sig om Danmark som et omvendt varmetæppe og tydeligst af alt: Juleguirlander, julehjerter og julenisser pryder butikker og gader. December er ankommet, og med december følger en række ændringer i vores forbrug. På baggrund af Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik igen i år lavet en juleopgørelse, der sætter fokus på danskernes forbrug i december måned i forhold til resten af året. Denne gang ser vi på, hvordan din bopæl har indflydelse på dit indkøb, ved at se på forbrugstallene fordelt efter de fem regioner. Kan du genkende tendenserne hos dig selv, eller stikker du ud?, Fakta om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2014 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand., En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Friske ænder i Hovedstaden – frosne ænder i Nordjylland, Anden er et klassisk indslag på julemiddagsbordet, og det gælder hele landet – i gennemsnit bruger en husstand omkring 46 kr. på and i december måned – til sammenligning er det kun omkring 10 kr. om måneden fra januar til november. Men hvilken form for and, man køber, afhænger af, hvilket sted i landet, man bor. I Midtjylland og Hovedstaden foretrækker man fx, at anden skal være frisk – her stiger forbruget af hele friske ænder og gæs henholdsvis fra mindre end en krone til 18 kr. og fra 2 kr. til 10 kr. i december måned, mens forbruget af friske ænder falder i de andre regioner. Forbruget af dybfrosne hele ænder stiger generelt i alle regioner, men specielt i Nordjylland er den frosne and populær – her stiger salget fra 1 kr. til 54 kr. , Men måske har man ikke lyst til alt det mas med hele ænder - og vil bare nøjes med at købe bestemte dele, fx andebryst eller lår. Ligesom det gjaldt de frosne ænder, stiger salget af bestemte dele af anden i det meste af landet, på nær i Syddanmark. Her er de tydeligvis ikke glade for den lidt nemmere løsning – her falder salget fra 5 kr. til 2 kr. i december. Til gengæld elsker man den i region Sjælland, hvor forbruget stiger fra 6 kr. til 63 kr. , Mere end otte gange så meget forbrug af sylte i Midtjylland i december, December måned bringer mange traditioner med sig – luciaoptog, advent, nytårsaften og så selvfølgelig julefrokosten. Her tegner der sig også et billede af, at det betyder noget, hvor du bor henne i landet. Forbruget af sild og sildefileter, der ikke er marineret, er stort set uændret i alle regioner, bortset fra hos nordjyderne. Deres forbrug stiger fra 3 kr. i resten af året til 12 kr. i december. Resten af Danmark foretrækker i stedet de marinerede sild og sildefileter, og specielt i Midtjylland og Sjælland stiger forbruget meget – i Midtjylland fra 9 kr. til 23 kr., og på Sjælland fra 17 kr. til 33 kr. Skæreosten viser sig også at være et meget nordjysk fænomen i julemåneden. Mens forbruget falder i de fire andre regioner, stiger forbruget af både fed og mager skæreost i Nordjylland, den fede fra 53 kr. til 103 kr., og den magre fra 18 kr. til 32 kr., Midtjylland foretrækker tilsyneladende forskellige sylter, bl.a. syltede grisetæer. I december måned stiger forbruget af sylte fra 2 kr. til 17 kr. i december., Hyggen hitter forskelligt, Det er næsten umuligt at tænke på julen uden at komme til at tænke på hygge. Der er mange måder at hygge på, men der er næsten altid én ting, der er sikkert: Der skal være guf med. Det ses specielt i december, hvor salget på varer som chokolade, marcipan, is og andet godt samlet set stiger – specielt chokoladen er populær i julen over hele landet. Men også blandt de søde varer kan vi finde forskel mellem landsdelene – slik oplever et lille fald i salget, der hovedsageligt skyldes et stort fald i Hovedstaden, fra 112 kr. til 63 kr. Men selvom det måske ikke er så populært at købe slik i Københavnsområdet i december måned, så stiger forbruget af slik en smule i de andre regioner. Specielt midtjyderne har en sød tand – her stiger forbruget pr. husstand fra 84 kr. til 125 kr., En anden klassiker ved julehyggebordet er kaffen. Ser man på forbruget af kaffe, stiger det generelt en smule for hele landet. I de enkelte regioner er ændringerne ret små– bortset fra, måske lidt overraskende, i Nordjylland. Her er det ellers klassisk jyske kaffe- og kagebord åbenbart ikke noget, man gør sig med i december måned, eller også har de bare forberedt sig og købt ind, inden den travle måned går i gang. Forbruget af almindelig kaffe falder fra et gennemsnit på 66 kr. til 15 kr., Region Sjælland er de største forbrugere af gløgg, Julen er hjerternes fest, som den gamle sætning lyder – og med fest følger typisk alkohol. Man skulle måske tro, at hvis der var én ting, danskerne kunne blive enige om, så var det alkohol – men det er ikke nødvendigvis samme slags alkohol, vi vil have på bordet rundt i landet. I region Sjælland og Nordjylland er man fx vilde med snapsen – forbruget stiger her henholdsvis fra 19 kr. til 31 kr. og fra 13 kr. til 24 kr. Til gengæld bliver der stort set ikke købt snaps i Syddanmark i julemåneden, hvilket ses i, at forbruget falder fra 11 kr. til under en krone, men det kan måske skyldes, at man i det sydjyske har sikret sig julesnapsen i god tid inden december. Syddanmark og Midtjylland er til gengæld enige om, at rødvinen er en god juletradition, med stigninger i forbruget henholdsvis fra 99 kr. til 147 kr. og fra 105 kr. til 172 kr. , Gløgg med vin, der ellers er endnu en af juleklassikerne, oplever ikke så stor succes hele landet over, som man skulle tro. Vi forbruger generelt mere gløgg i december måned, og der er små stigninger i de fleste regioner. Men det er specielt region Sjælland, der tager for sig af den søde drik. Her stiger forbruget fra 7 kr. til 23 kr., En ting er vi dog enige om i hele Danmark: Den stærke pilsner passer perfekt til julemåneden. Forbruget af stærk pilsner stiger i hele landet – Region Sjælland tager topplaceringen med en stigning fra 19 kr. til 62 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-12-02-juleartikel

Bag tallene

Valg

Hvor finder jeg statistik om valg afholdt i Danmark og i udlandet?, Herunder finder du valgresultater og statistik om forskellige typer af valg - både seneste afholdte valg og historiske valg., Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Folketingsvalg, Folketingsvalget 2022, Detaljerede oplysninger om folketingsvalget 2022 findes i publikationen , Folketingsvalget, , på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, , i , Statistikbankens tabeller, og hos , KOMBIT, ., Tidligere folketingsvalg, Oversigtstabeller findes i diverse årgange af , Statistisk Årbog, ., Statistikbanken, har udvalgte resultater tilbage til 1971., Danmarks Statistik har udgivet uddybende publikationer om valgene , 2011, , , 2015, , , 2019, og , 2022, ., Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende , folketingsvalg 1848-2007,  er digitaliserede og online tilgængelige., Se publikationsfortegnelse over alle Danmarks Statistiks udgivelser vedrørende rigsdags-, landstings- og folketingsvalg: , Publikationer om folketingsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder til tidligere folketingsvalg, Detaljerede oplysninger om folketingsvalg siden 2005 findes på , KOMBITs hjemmeside, ., Uddybende publikationer om  valgene 1990 til 2019 kan findes via; , Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, ., På Folketingets hjemmeside findes informationer om , det danske valgsystem og Folketingsvalg, . I deres , "Tal og fakta om valg og afstemninger",  finder man bl.a. en liste over årsagen til udskrivelse af folketingsvalg siden 1945, en oversigt over valgretsalder gennem tiderne og en oversigt over valgkampens længde siden 1953. , [Opdateret oktober 2025], Kommunale og regionale valg, Valg i kommuner, amter og regioner , I Statistikbanken kan du finde tabeller over , valg til kommuner, amtskommuner og regionsråd, i perioden 1970-2021., For at se de ældre tabeller skal du klikke på "Arkiv" under tabellerne., I , Statistisk Årbog, findes tabeller med overordnede resultater af regionale valg gennem tiden. Statistisk Årbog blev sidste gang udgivet i 2017 med tabeller over hhv. stemmeprocent og stemmefordeling ved , regionsvalget 2013,  og , kommunalvalget 2013, ., Danmarks Statistiks udgivelser om regionale valg samlet i publikationsfortegnelse, For udgivelser i serierne Statistiske Meddelelser, Statistiske Efterretninger og enkeltstående publikationer, se nedenstående publikationsfortegnelse:, Publikationer om regionale valg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede oplysninger om kommunalvalg siden 2001 og regionsvalg siden 2013 findes på , KOMBITs hjemmeside, . Det er her muligt at se stemmetal fordelt på opstillede personer og afstemningssteder., [Opdateret oktober 2025], Europa-Parlamentsvalg, Europa-Parlamentsvalg, Resultater fra valgene i 2009, 2014, 2019 og 2024 kan ses på , Danmarks Statistiks valghjemmeside,  og i , Statistikbankens tabeller, . , I Statistisk Årbog kan du finde oversigtstabel med afgivne stemmer, stemmeprocent, kandidatfordeling mv. for , valg til Europa-Parlamentet i 2009 og 2014, ., Detaljerede resultater for valgene 2004, 2009, 2014, 2019 og 2024 findes hos , KOMBIT, ., Danmarks Statistiks udgivelser om valg til Europa-parlamentet samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om Europa-Parlamentsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Dansk valgdeltagelse, Hos Folketingets EU-oplysning finder man en , grafik over den danske stemmeprocent, fra samtlige valg fra 1979 og frem., Center for Valg og Partier har lavet rapporter om , borgernes valgdeltagelse,  ved Europa-Parlamentsvalget 2014 og 2019, fordelt på bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og herkomst., Valg til Europa-Parlamentet i andre lande, Hos , Europa-Parlamentet, finder man både det europæiske resultat, de nationale resultater samt , historiske valgdata fra 1979 og frem, ., [Opdateret oktober 2025],  , Folkeafstemninger, Folkeafstemninger om grundloven, valgretsalder, EF/EU mv., Resultaterne af de seneste folkeafstemninger vedr. fælles patentdomstol 25. maj 2014, retsforbeholdet 3. december 2015 og forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 kan ses i:, Statistiske Efterretninger: Befolkning og valg, 2014:5, og , 2015:4, Folkeafstemning den 1. juni 2022, Statistikbankens tabeller, Danmarks Statistiks valghjemmeside, I Statistisk Årbog findes en tabel over , folkeafstemninger fra 1916 til 2015, med oplysninger om dato, emne, antal vælgere, afgivne stemmer, stemmeprocent osv. , Danmarks Statistiks udgivelser om folkeafstemninger samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om folkeafstemninger udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Detaljerede resultater findes på , KOMBIT, for folkeafstemningerne om den fælles patentdomstol (2014), omdannelse af retsforbeholdet (2015) og Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (2022)., Folketinget har en temaside med , liste over folkeafstemninger, fra 1916 og frem., [Opdateret oktober 2025], Menighedsrådsvalg, Valg til menighedsråd, Danmarks Statistik har offentliggjort resultatet af menighedsrådsvalg fra 1949-2012 i , Statistisk Årbog, og , Statistiske Efterretninger, ., Se publikationsfortegnelsen herunder for oplysninger om hvilke årgange/numre af Statistiske Efterretninger resultaterne af de enkelte valg er offentliggjort i., Danmarks Statistiks udgivelser om menighedsrådsvalg samlet i publikationsfortegnelse, Publikationer om menighedsrådsvalg udgivet af Danmarks Statistik, Andre kilder, Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2024 i deres , nyhedsbrev, ., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2020 i deres , nyhedsbrev, og i , et notat,  til Folketingets Kirkeudvalg., Kirkeministeriet har oplysninger om resultatet af valget i 2016 i deres , nyhedsbrev, med tilknyttede Excel-filer med detaljerede resultater efter stift og provsti.,  , [Opdateret oktober 2025], Valg i andre lande, Valg i Norden, Tal for de nordiske lande vedrørende valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalg, nationale valg samt andelen af kvinder i de nationale regeringer findes i , Nordic Statistics database, ., Mere detaljerede tabeller kan ses hos statistikbureauerne i de enkelte lande:, Island - , Hagstofa Íslands, Finland - , Tilastokeskus, Norge - , Statistisk Sentralbyrå, Sverige - , Statistiska Centralbyrån, Åland - , Ålands statistik- och utredningsbyrå, Rigsfællesskabet, Valg af Færøernes og Grønlands medlemmer i Folketinget fremgår af publikationerne om , folketingsvalg, ., Folketinget, har oversigt over folketingsvalg i Grønland siden 1977 og folketingsvalg på Færøerne siden 1953., Det færøske statistikbureau har oplysninger om valg til , Folketinget,  og valg til , Løgtingið / Lagtinget, ., Det grønlandske statistikbureau har oversigtstabeller over valg til Inatsisartut / Landstinget i , "Statistisk Årbog", og , "Grønland i tal", . , På , Valg.gl, finder man detaljerede valgdata fordelt på kommune, byer og afstemningssteder., Internationalt, Hos IDEA (International Institute for Democracy and Electoral Assistance) findes oplysninger om stemmeprocenter ved valg i mange lande. Både i publikationen ", Voter Turnout Since 1945: A Global Report, " og i , databasen, ., IPU (Inter-Parliamentary Union) samler oplysninger om valg i 193 lande i deres , PARLINE database, ., Her findes også en tabel om andelen af , kvinder i de nationale parlamenter, ., På Election Guide findes informationer om , afholdte og kommende valg i alverdens lande, ., [Opdateret oktober 2025], Forskning om valg og vælgere, Forskning om valg og vælgere, De Danske Valgundersøgelser, (DNES) har siden 1971 været gennemført af skiftende tværinstitutionelle forskningsgrupper ved de danske universiteter.,  Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør. På valgprojektet.dk finder man en , litteraturliste, over publikationer fra undersøgelserne, samt notatet , "Danske vælgere 1971-2019 — En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.", . Data fra De Danske Valgundersøgelser kan downloades hos , Rigsarkivet, . , Geografiske data for en lang række folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger siden 1979 opgjort helt ned på de enkelte valgsteder kan downloades fra , Den Danske Valgdatabase, . , Københavns Universitets Center for Valg og Partier offentliggør rapporter og arbejdspapirer om , valgdeltagelse, valgkamp og partimedlemskab, . , [Opdateret oktober 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg

Ofte stillede spørgsmål

Hver femte arbejder sort!

Forskere i Rockwool Fonden har i 25 år samarbejdet med Danmarks Statistik om at afdække arbejde uden moms, skat og regning. Metoderne udvikles hele tiden, og det lykkes faktisk at få danskere til at fortælle om omfanget af sort arbejde., 16. april 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Rockwool Fonden er i offentligheden måske mest kendt for sine undersøgelser af, hvor mange danskere der arbejder sort. Forskere har fulgt udviklingen helt siden 1980’erne, og hver eneste opgørelse tænder debat blandt politikere og i befolkningen. For eksempel om skattekontrollen skal øges og straffen for snyd hæves?, I de sidste 25 år har Rockwool Fonden samarbejdet med Danmarks Statistik om de interviewundersøgelser, der ligger til grund for tallene. Det lykkes at få et betydeligt antal danskere til at fortælle om gerninger, som sådan set er strafbare for dem. Over 20 % svarer ja til, at de arbejder sort., Forsker Kristian Stamp Hedeager fra Rockwool Fonden siger, at der sikkert er personer, som lyver og svarer nej på spørgsmålet. Men han synes, at det er relativt mange, der har lyst til at svare, og som bekræfter, at de udfører sort arbejde., - Det hænger givetvis sammen med, at henvendelsen kommer fra Danmarks Statistik, som har en høj troværdighed. De interviewede har tillid til, at deres svar behandles anonymt og ikke deles med skattemyndighederne eller andre. De føler sig sikre på, at data behandles fortroligt og forsvarligt, siger Kristian Stamp Hedeager., Opdatering er på vej, Danmarks Statistik har netop aflevereret resultaterne af en ny interviewrunde med knap 5.000 personer. Nu skal Rockwool Fonden analysere tallene, og til sommer udsendes der en frisk opgørelse af sort arbejde., Deltagerne får først et informationsbrev om undersøgelsen, hvor der står at de snart ringes op. Hvis interviewerne ikke kan træffe personerne, eller der ikke kan findes et telefonnummer, så får deltagerne tilsendt link til, at de kan besvare via internettet., Kristian Stamp Hedeager tror, at telefoninterviewet er afgørende for kvaliteten. Her opbygges der et tillidsforhold mellem intervieweren og personen. Her er er der mulighed for, at spørgsmål kan uddybes., - Det gør måske, at deltagerne tager undersøgelsen mere seriøst, mener Kristian Stamp Hedeager., OK med elektronisk brev, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik udvikler i fællesskab løbende metoderne. For eksempel er det nu testet, om det er bedre at sende et fysisk brev end et elektronisk. Der er ingen forskel på deltagelsesprocenten, viser det sig, og så er der penge at spare på frimærker., Kristian Stamp Hedeager siger, at det for Rockwool Fonden er vigtigt, at Danmarks Statistik råder over en lang række andre registre. Det sikrer først og fremmest, at det er et repræsentativt udsnit af befolkningen, som deltager., - Men det gør også, at vi kan koble med andre oplysninger. For eksempel har vi undersøgt en myte om, at sort arbejde navnlig er et jysk fænomen. Men nu har vi kunnet påvise, at der i stedet er forskel på by og land. Sort arbejde er mere udbredt i landområder, også på Sjælland, fortæller Kristian Stamp Hedeager.,  , Fakta #1, Stigning i sort arbejde, Fra 2016 til 2017 skete der en stigning i sort arbejde, når det måles i forhold til bruttonationalproduktet. En større andel af den samlede økonomi i Danmark er altså blevet sort., Men faktisk er der færre personer, som arbejder uden moms, skat og regning., Til gengæld tager de, der arbejder sort, flere timer uden at inddrage skattevæsenet., Unge, mænd, faglærte og ufaglærte arbejder mest sort., Halvdelen af det sorte arbejde er for venner og bekendte, en fjerdedel for familien og resten for andre.,  , Kilde: Nyt fra Rockwool Fonden, december 2018 om den seneste undersøgelse af sort arbejde., Læs rapporten "Sort arbejde, gør det selv arbejde og deleøkonomi, ", Højt sikkerhedsniveau, Metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel varetager Danmarks Statistiks kontakt med Rockwool Fonden. Hun siger, at det er en udfordring at få personer til at give oplysninger om følsomme emner som sort arbejde. Men trin for trin er der opbygget bedre metoder., - Vi spørger ikke folk, om de har lyst til at deltage i en undersøgelse af sort arbejde. Vi præsenterer det som en undersøgelse af arbejdstid. Det er ikke for at snyde, for vi spørger til både hvid og sort arbejdstid. Desuden læner undersøgelsen sig op af de generelle arbejdskraftundersøgelser, som vi også foretager, fortæller Monika Klingsbjerg-Besrechel., Hun fortæller, at sikkerheden omkring undersøgelsen er høj. Efter interviewet sker der en hurtig anonymisering af svarene., - Vi har også en overvågning af vores systemer, der ligner, hvad der foregår på hospitalerne med journaler. Det bliver logget, hvem der er inde at kigge. Når vi afleverer til Rockwool Fonden, kan de heller ikke se, hvad en bestemt navngivet person har svaret, garanterer Monika Klingsbjerg-Besrechel., Næste undersøgelse, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik ændrer helst ikke i de enkelte spørgsmål. Det vil nemlig forhindre, at der kan ses på udviklingen i sort arbejde over tid., - Vi bliver udfordret af forskerne fra Rockwool Fonden. Hele tiden ser vi på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Det er fantastisk at samarbejde med personer, der har den samme respekt for kvaliteten af data, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Rockwool Fonden har allerede bestilt den næste interview-undersøgelse af sort arbejde. Den bliver stor med 50.000 personer. Det skyldes, at forskerne gerne vil se endnu dybere i regionale forskelle. Så er det nødvendigt totalt at have mange med, hvis tallene skal være sikre for også små områder.,  , Fakta #2 , Rockwool Fonden - en velisoleret fond, Rockwool Fonden fylder 40 år i år. Den blev skabt i 1981 af Kähler-familien. De har opbygget Rockwool-koncernen, som fremstiller isoleringsmateriale. Familien overdrog cirka 1/4 af aktierne i firmaet til fonden., Fonden fik i 2019 udbytter fra aktierne og andre indtægter på samlet 217 millioner kr. Der blev brugt 111 millioner på fondens formål, som er to: Dels forskning og dels udvikling af løsninger, der kan hjælpe udsatte børn og unge., Rockwool Fonden har cirka 75 ansatte og besidder aktier og anden formue på samlet knap 7,8 milliarder kr., Kilde: Rockwool Fonden, , www.rockwoolfonden.dk, Kristian Stamp Hedeager, Forsker, Rockwool Fonden, Tlf. 61 65 01 83, khb, @rff.dk, Foto: Rockwool Fonden, Monika Klingsbjerg-Besrechel,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik , Tlf.: 27 14 71 82 , mom, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-04-16-hver-femte-arbejder-sort

Director General Birgitte Anker retires from Statistics Denmark

Director General Birgitte Anker has decided to resign from her position at Statistics Denmark after four years of office and will leave on 31 October 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker says:, “It has been an honour to be at the forefront of one of Denmark’s oldest and most important institutions characterised by strong professionalism and profound values among management and employees. An institution that contributes to the understanding of society on a daily basis, that supports a vibrant democracy and a well-functioning economy, and that helps ensure that decisions at all levels of society can be based on solid facts.”, “Together with the institution's talented staff, I have worked to make Statistics Denmark even better at accommodating society's need for statistics and data, including providing easier access to the vast volume of data created in one of the world's most digitalised societies. We have come a long way in this respect, and it has been a pleasure to be at the head of this development.”, “The reason for my decision is not that I have found another job – because there is of course no job that can compete with being a national statistician. My decision springs from the desire for a life with greater flexibility and with more room for other things than work. Life is not forever, and if I am going to try to live it slightly differently, now is the time.” , On behalf of the supervisory board of Statistics Denmark, Vice Chair Laila Mortensen says: , We live in an age where the volume of data in the flow of information is excessive and overwhelming and where it can be difficult to decode which figures present a true and fair view. Birgitte has worked to strengthen Statistics Denmark’s role as a safe haven, where everybody has access to independent and quality-assured facts and figures. The strategy that was launched shortly after Birgitte’s accession has been the guiding principle for a strong development of the institution in recent years. We have seen many tangible results such as Denmark's Data Portal and new statistics, and we have experienced a new form of constructive interaction with the institution's many users.” , “On the supervisory board, we have appreciated working with Birgitte, and we understand and respect her decision to resign. With her strong professional mindset and many years of experience as a senior executive, Birgitte has made a strong impression on Statistics Denmark. Thank you very much to Birgitte for a great and significant effort.” , The vacant position as national statistician will be advertised before the summer holidays. Together with the Ministry of Digital Government and Gender Equality, as the appointing authority, the supervisory board will handle the process of finding a new candidate to recommend to the minister. , CV – Birgitte Anker, Date of birth 16 October 1963,  , Education, Master of Science (MSc) in Economics, University of Copenhagen, 1991,  , Career, 2020 – 2024: Director General, Statistics Denmark, 2015 – 2020: Director, National Board of Social Services, 2015 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry of Finance, 2011 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry for Economic Affairs and the Interior, 2009 – 2011: Deputy Permanent Secretary of Economic Affairs, Ministry of Economic and Business Affairs, 2005 – 2009: Head of Division, Ministry of Economic and Business Affairs, 1998 – 2005: Head of Analysis, Confederation of Danish Employers, 1994 – 1998: Consultant, Confederation of Danish Employers, 1991 – 1994: Head of Section, Ministry of Finance and Ministry of Industry, Business and Financial Affairs,  , Other activities, 2020 - Member of the European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Member of the United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Member of the OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Board member of the Danish Economic Society, 2010 - Examiner at the Department of Economics, University of Copenhagen, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Board member of the Annual Danish Aggregate Model (ADAM), the Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) and the Economic Policy Research Network (EPRN), 2009 – 2015: Member of the following OECD committees: EPC, EDRC and NAEC, 2005 – 2008: Member of EU’s Economic Policy Committee (EPC), For comments, please contact Head of Communication Steen Dahl Pedersen, tel. +45 24 27 47 25 or , sdp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-director-general-birgitte-anker-retires-from-statistics-denmark

Pressemeddelelse

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2026

Her finder du en kvartalsvis opsamling over de seneste dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Datavindue stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 1. kvartal 2026 omfatter nye registre udgivet i perioden 1. januar til 31. marts., 30. marts 2026 kl. 10:00 , Af , Danmarks Datavindue, MGR Beta i grunddata, 29. januar 2026 kl. 8:30 Af Birgitte Hollegaard, Rigsarkivet har videregivet Multigenerationsregisteret til Danmarks Statistik, og det findes nu i en version med navnet MGR-beta som grunddataregister og kan bestilles i Danmarks Datavindue. , Multigenerationsregisteret (MGR-beta) er en ny forskningsinfrastruktur, der udvider familierelationerne i CPR-registret tilbage i tiden. Formålet er at skabe nye muligheder for at kombinere data på tværs af generationer i eksisterende registre. , Registret er etableret i et samarbejde mellem Rigsarkivet, Datalogisk Institut på KU og Center for Registerforskning på AU. Projektet pågår stadig, så der vil komme nye versioner med flere familierelationer. , Oplysningerne er skabt ved at kombinere data fra CPR med oplysninger fra 22.000 håndskrevne kirkebøger, der dækker alle fødsler i Danmark tilbage til 1920. Oplysningerne i kirkebøgerne er transskriberet ved hjælp af avancerede AI-metoder og derefter koblet med tilsvarende data i CPR-registret. Dette har beriget CPR’s oplysninger med historiske forældredata fra kirkebøgerne. , MGR-beta indeholder grundlæggende oplysninger om alle personer registreret i CPR pr. 1. maj 2024. Registeret er desuden beriget med oplysninger om forældre for cirka 1 million personer, der er født mellem 1920 og 1959, og som mangler forældreoplysninger i CPR., Oplysningerne er peer reviewed og har en høj pålidelighed., Bemærk at MGR-Beta er et større og mere komplet multigenerationsregister end MGR-lite, som kræver en særlig tilladelse fra Rigsarkivet, som søges igennem , Danmarks Datavindue, . , MGR-lite indeholder familierelationer for alle danskere, som har været i live på noget tidspunkt mellem 1968 og 2013. MGR-beta er en del af grunddata og kræver ikke særlig tilladelse., Læs mere om , Multigenerationsregistret, . Se yderlige , dokumentation, .,  , Nyt grunddataregister om relation mellem offer og gerningsperson, 29. januar 2026 kl. 12:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn KROG., Via et udtræk fra Det Centrale Kriminalregister danner Rigspolitiet på baggrund af udvalgte gerningskoder et datasæt af relation mellem offer og gerningsperson i afgjorte sager med fældende dom. Registret indeholder både hoved- og biforhold. En række i datasættet udtrykker relationen mellem offer og gerningsperson for én kriminel handling. Er der begået flere kriminelle handlinger, kommer det til udtryk ved flere rækker, også selvom der er tale om den samme kriminelle handling der begås flere gange. , Oplysninger om familieforhold og delt adresse hentes fra Danmarks Statistiks adresseoplysninger, befolkningsregister samt pårørenderegisteret. Dette muliggør tællinger, hvor populationen i registeret over relation mellem offer og gerningsperson sammenholdes med den samlede befolkning., Registeret hænger sammen med de andre kriminalitetsregistre.,  , Nye grunddataregistre - VNDS (vandringer ind/ud) omlægges, 19. februar 2026 kl. 11:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har omlagt grunddataregisteret VNDS, så det nu er erstattet med tre nye registre i DDV: VNDS_hist, VNDS_ind og VNDS_ud., Det nuværende register VNDS (vandringer ind/ud) lukkes og vil blive erstattet af VNDS_ind (indvandringer i Danmark fra 2005 og frem) og VNDS_ud (udvandringer fra Danmark fra 2005 og frem). Vandringer fra perioden 1973-2004 vil ligge i VNDS_hist (historiske vandringer), som ikke opdateres fremover. Omlægningen er lavet for fortsat at højne kvaliteten af vores registerdata, idet data om ind- og udvandringer henover årene stammer fra forskellige kilder, hvilket har resulteret i en del dubletter. Det problem vil blive mindsket nu hvor de tidligste data er blevet ”frosset” i et historisk register.,  , Lifelines - Nyt grunddataregister – Lifelines, 9. marts 2026 kl. 12:30 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt register i DDV: Lifelines., Lifelines er et let anvendeligt forløbsregister, hvor man kan følge livsbegivenheder som ind-/udvandring og død for alle personer, som har haft bopæl i Danmark i årene 1986-2020. Formålet med registeret er at gøre det nemt at vælge individer på baggrund af deres livslinjer, det vil sige ved dannelse af kohorter og ved udvælgelse personer på baggrund af periode, alder, observationslængde og lignende., For personer med flere hændelsesforløb, som for eksempel ud- og indvandring, vil der være en separat linje for hver hændelse., Registeret indeholder oplysninger fra før 1986 (idet der indgår personer født før 1986), men disse oplysninger er pga. datagrundlaget for de tidlige år ikke fyldestgørende for befolkningen.,  , HANDIC_KORT - Nyt grunddataregister om personer med handicapparkerings- eller ledsagerkort, 9. marts 2026 kl. 14:00 Af Amanda Grønbjerg Vrå, Danmarks Datavindue har tilføjet et grunddataregister i DDV ved navn HANDIC_KORT, Registeret HANDIC_KORT indeholder oplysninger om personer, der har fået tilkendt enten et handicapparkeringskort eller et ledsagerkort. Registeret er et forløbsregister, som går tilbage til 2015, og giver mulighed for at følge en persons kortforløb over tid. Det vil blive opdateret årligt med et nyt dataår. , Grunddataregisteret er dannet på baggrund af data fra Danske Handicaporganisationer, som varetager opgaven med at udstede handicapparkerings- og ledsagerkort. , Udgivelsen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, VIVE og Danmarks Datavindue. ,  , Nyt historisk personindkomstregister fra Rigsarkivet kan nu bestilles via DDV, 16. marts 2026 kl. 10:00 Af Danmarks Datavindue, Data fra Rigsarkivet om personindkomster i perioden 1970-1980 kan nu bestilles til projekter under Danmarks Statistiks mikrodataordninger via DDV App., Det er nu muligt at bestille data om historisk personindkomst fra Rigsarkivet. , Historisk personindkomstregisteret indeholder oplysninger om A-indkomst, B-indkomst, aktieindkomst, renter, formue, samt overskud af virksomhed og fast ejendom i perioden 1970-1980. Der findes bl.a. indkomstvariablene BRUTTO og PERINDKALT, så datasættet kan anvendes sammen med Danmarks Statistiks personindkomstregister. , Datagrundlaget er Kildeskattedirektoratet (senere Statsskattedirektoratets) SLUT-ligningssystem, og populationen er alle der er registreret i Skattevæsenets slut-system det pågældende år. Der er tale om i alt 46 mio. registreringer fordelt på 11 skatteår., Læs mere om det , historiske personindkomstregister, . ,  , Nyt grunddataregister EJER_VIRKSOMHED kan nu bestilles i Danmarks Datavindue, 30. marts 2026 kl. 11:00 Af Malthe Frøkjær-Rubbås, Registeret EJER_VIRKSOMHED indeholder oplysninger om ejerskaber af virksomheder i perioden 2014-2024., I registeret vil man bl.a. kunne få oplyst andelen af ejerskabet for hvert medlem af ejerkredsen, de forskellige ejeres roller samt perioderne for hvert ejerskab., EJER_VIRKSOMHED kan bruges som supplement til PERSBEST, der indeholder oplysninger om personers relation til en virksomhed som bestyrelsesmedlem eller direktør. I de tilfælde, hvor en person både er bestyrelsesmedlem og ejer i/af en virksomhed, finder man oplysningerne for hver relation separat i hvert register., EJER_VIRKSOMHED er et statusregister og vil blive opdateret årligt.,  , Arbejdskraftundersøgelsen findes nu som grunddataregister under navnet AKU og kan bestilles i DDV App, 30. marts 2026 kl. 14:00 Af Danmarks Datavindue, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn AKU, som indeholder data fra Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-registeret indeholder data fra arbejdskraftsundersøgelsen i årene 2021-2025. Denne undersøgelse er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. , Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken, fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension., Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:, • at foretage internationale sammenligninger , • viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser, • viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige), • viden om arbejdstid., Data opgøres kvartalsvis, og der akkumuleres ikke. Dvs. at hvis man ønsker at få data for hele året, skal man bestille alle 4 kvartaler. , Læs mere om , statistik dokumentatio, nen, ., Læs mere om , metodepapiret, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2026

Dialog fremmer kvalitet

Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet

Dus med dimittenderne

Hvordan går det med at uddanne kandidater, der er attraktive for den private sektor? Og hvor godt virker universitetets kampagner for at rekruttere nye studerende? Aarhus Universitet valgte at få datagrundlaget på plads., 27. juni 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere flere samarbejder med virksomheder. Nu har universitetet fået et grundlag for at vurdere, om det også betyder, at flere kandidater får job i den private sektor. I samarbejde med Danmarks Statistik har universitetet udarbejdet en dimittendanalyse. Analysen viser, hvordan kandidaterne fra de fire hovedområder klarer sig med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne? , ”Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne,” forklarer Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat, AU Uddannelse. , ”I AU Uddannelse har vi ikke konkluderet noget, men vi har stillet materialet til rådighed for universitetets ledelse og for ledelserne for de fire hovedområder. På den måde har ledelserne selv haft mulighed for at dykke ned i data som led i deres strategiske planlægning.” ,  , Beskæftigelsen for dimittender i hele landet,  , Figuren viser andelen af kandidatdimittender der er i beskæftigelse som lønmodtagere 1 år efter gennemført uddannelse fordelt på hoved-uddannelsesområder. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift).,  , Figuren viser, at dimittender indenfor sundhedsområdet i væsentligt højere grad er i beskæftigelse som lønmodtager end f.eks. dimittender indenfor det humanistiske og det pædagogiske område. Figuren inkluderer kun lønmodtagere og ikke selvstændige, og der er blot tale om et nedslag, der ikke fortæller noget om fuldtidsbeskæftigelsen for dimittenderne. , Kommer hurtigere gennem studiet , Dimittendanalysen omfatter kandidatuddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, DTU og IT-Universitetet. Ud over beskæftigelsen er der sat tal på en række andre forhold, blandt andet studietiden. , Resultaterne er ikke beregnet til offentliggørelse. I AU Uddannelse, Analyse & Indberetning, vil fuldmægtig Pernille Kirk Jensen, som har koordineret universitetets arbejde med analysen, dog gerne løfte en enkelt flig af sløret: , ”Man kan tydeligt se af tallene, hvordan den gennemsnitlige studietid begyndte at falde, efter den såkaldte fremdriftsreform trådte i kraft (reformen kobler universiteternes økonomi sammen med evnen til at få de studerende hurtigt igennem, red.). Men naturligvis er der alligevel variationer i studietiden mellem de forskellige universiteter og hovedområder. Det er noget, som ledelserne kan inddrage i deres planlægning.” ,  , Gennemsnitlig Studietid for dimittender i hele landet,  , Figuren viser den gennemsnitlige studietid for kandidatdimittender i hele landet fra 2013 til 2017. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift). ,  , Figuren viser, at den gennemsnitlige studietid har været faldende fra 2013 til 2017. Studiefremdriftsreformen har sandsynligvis haft en indflydelse på den gennemsnitlige studietid men det er ikke muligt at afgøre om faldet over perioden alene kan tilskrives reformen. , Klogere sammen , Analysen dækker perioden 2013-2017. ”Det er så tilpas langt tilbage i tiden, at vi også har mulighed for at vurdere, hvor godt nogle af de tidligere kampagner, vi har gennemført for rekruttering af studerende, har virket. Det kan også være, at der er nogle landsdele eller bestemte gymnasieretninger, hvor vi lykkes relativt dårligt med at rekruttere. Det kan ledelserne have med ved planlægningen af kommende kampagner,” kommenterer Bente Lynge Hannestad. , Initiativet til analysen kom fra Aarhus Universitets ledelse. Hvordan opgaven skulle udføres, blev overladt til AU Uddannelse. , ”Jeg må indrømme, at da vi kontaktede Danmarks Statistik, havde vi ikke lagt os fast på præcis hvilke data, der var relevante. Desuden var det svært for os at vide på forhånd hvilke data, det ville være muligt at trække ud på egnet form,” siger Bente Lynge Hannestad., ”Derfor havde vi brug for at udforme analysen i tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Det udviklede sig hurtigt til en proces, hvor vi blev klogere sammen. Det har vi været glade for. Universitetets ledelse udtrykte da også stor tilfredshed, da vi kunne præsentere resultaterne.” , Kan erstatte spørgeskemaer , Også hos Danmarks Statistik er man blevet klogere gennem projektet, fortæller fuldmægtig Jens Ødum Nielsen, DST Consulting: , ”Aarhus Universitet ønskede jo at kunne følge de studerende geografisk. Hvor i landet kommer de fra, og hvor får de arbejde bagefter? Det var interessant at se, at vi faktisk var i stand til at følge de studerende. For eksempel er der jo studerende, som tilsyneladende dropper ud, men i virkeligheden blot skifter til et andet universitet, og nogle gange vender de endda tilbage til det første igen senere. Dette kunne vi holde styr på, da analysen omfatter alle universiteterne.” , Det viste sig, at Danmarks Statistik havde stort set alle relevante data selv: , ”En undtagelse var tal for, hvor mange af de studerende, der var optaget på henholdsvis kvote 1 og kvote 2 samt deres universitetsprioriteter. Her måtte vi trække på tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som administreres af Undervisningsministeriet,” siger Jens Ødum Nielsen og tilføjer, at Danmarks Statistik allerede får henvendelser fra andre institutioner, som har hørt om analysen: , ”Det drejer sig om andre universiteter, erhvervsskoler mv., som udfører spørgeskemaundersøgelser og lignende, men nu overvejer, om ikke de kan opnå bedre og billigere resultater ved at bede os om at analysere eksisterende data.” ,  , Fakta #1 Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen. , Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv.,  , Jens Ødum Nielsen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 33 97, jdn@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Bente Lynge Hannestad, Funktionschef, AU Uddannelse - Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet, Tlf.: 28 10 28 55, blh@au.dk, Foto: , www.medarbejdere.au.dk, Pernille Kirk Jensen, Fuldmægtig, AU Uddannelse - Analyse og Indberetning, Aarhus Universitet, Tlf.: 21 18 62 97, pkj@au.dk, Foto: , AU Foto

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-06-26-dus-med-dimittenderne