Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1231 - 1240 af 1394

    Nyt indeks til de Frie Skoler

    Det socioøkonomiske aspekt kan inddrages, når staten beregner tilskuddet til frie grundskoler, mener Frie Skolers Lærerforening. Med data fra Danmarks Statistik har foreningen lavet et oplæg til en ny tilskudsmodel som et alternativ til statens nuværende model. Det er en model, der opstiller et indeks for, hvor ressourcestærk elevsammensætningen er på de enkelte fri- og privatskoler., 12. februar 2021 kl. 9:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, - Vi vil godt lave en lidt mere normativ model, som indbefatter en socioøkonomisk status for hver skole. For overhovedet at kunne lave den her model kræver det nogle helt objektive og faktuelle kriterier at måle på, og her bidrager Danmarks Statistik med registerdata, fortæller studentermedhjælper Kristine Juul Kjær, der står for den tekniske del af arbejdet med tilskudsmodellen. , Frie Skolers Lærerforenings første udspil til en model tager fire procent ud af statens tilskud til de frie grundskoler - den såkaldte koblingsprocent, der lige nu er på 76 procent, og fordeler dem til skolerne ud fra deres socioøkonomiske status. , Nogle af pengene skal gå til fripladser, så nogle forældre kan få deres børn på en fri- eller privatskole uden egenbetalingen. En anden del af puljen skal gå til at omfordele penge fra de skoler, der har den højeste socioøkonomiske status, til de skoler, der har den laveste socioøkonomiske status. For det tredje skal der være en incitamentspulje til de frie grundskoler, der øger andelen af elever med lav socioøkonomiske status. , Et indeks for hver skole, Tilskudsmodellens socioøkonomiske mål er baseret på en række variable: elevens herkomst og oprindelsesland, forældrenes højeste gennemførte uddannelse, forældrenes arbejdsmarkedsstatus og indkomst, forældrenes ledighedsgrad, familietype og antal børn og placering i søskendeflokken, andelen af indvandrere på skolen samt andel af børn med forældre på skolen med en mellem- eller lang videregående uddannelse. , Alle variable er vægtet ind forskelligt. Fx er elevens herkomst og oprindelsesland vægtet ind med ni procent og forældrenes højeste fuldførte uddannelse med 30 procent. De forskellige socioøkonomiske variable for hvert barn er aggregeret op på skoleniveau. Slutresultatet er et indeks for hver skole på skalaen 1-100. , - Det, som var det anderledes og sjove, var, at vi skulle vægte de enkelte variable for at lave den samlede score for hver enkelt skole. Det er ikke tit, at vi laver det, men Frie Skolers Lærerforening kom med et ret klart oplæg på, hvordan det skulle gøres. Og i vores uddannelsesstatistik kan jeg uden store problemer trække grundpopulationen på friskoler og private grundskoler i vores elevregister, forklarer chefkonsulent i DST Consulting hos Danmarks Statistik Ole Schnor. , Når der ikke er brug for en skræddersyet løsning som her, tilbyder Danmarks Statistik standardproduktet ”Børn og unge i kommunens institutioner”, der indeholder nogle af de samme variable, som dem De Frie Skolers Lærerforeninghar brugt., Fakta #1 , Børn og unge i kommunens institutioner, Med dette produkt får man et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner - en såkaldt statistisk profil. Statistikken bruges blandt andet til at analysere og planlægge tiltag, der er målrettet de enkelte institutioner. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler., Du kan,  , læse mere om produktet Børn og unge i kommunens institutioner her, Forslag til finansloven for 2022, Tilskudsmodellen lægger sig op ad Børne- og Undervisningsministeriets nøgletal - den socioøkonomiske reference, der beregnes en gang om året. Men den socioøkonomiske reference er kun et mål for afgangselevernes forventede karakter, og Frie Skolers Lærerforening ønsker et mål for alle klasser på skolen. Nu skal den nye tilskudsmodel finpudses. Frie Skolers Lærerforening vil se nærmere på, hvilke fordelingsmæssige konsekvenser den har sammenlignet med statens eksisterende model. Det er planen, at den nye tilskudsmodel skal indgå i de politiske drøftelser forud for finansloven for 2022. Frie Skolers Lærerforening vil også bruge indekset internt i organisationen til andre former for statistikker. , Processen med at få udarbejdet den nye tilskudsmodel er forløbet godt, lyder det fra Kristine Juul Kjær. , - Vi har løbende været i dialog med Danmarks Statistik, som har svaret hurtigt og kommet med de data, som vi skulle bruge. Vi har ikke adgang til data på individniveau, så det er fint at udnytte Danmarks Statistiks kompetencer i forhold til at skalere variable til et samlet indeks, siger hun.  , Planen er, at Danmarks Statistik skal udarbejde indekset til Frie Skolers Lærerforening hvert år. , Fakta #2 , Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening er en fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler., Foreningen varetager de fagpolitiske, uddannelsesmæssige og pædagogiske interesser for ansatte på cirka 500 frie grundskoler, 250 efterskoler og 70 højskoler. Foreningen organiserer ca. 10.500 medlemmer., Læs mere om Frie Skolers Lærerforening her, Kristine Juul Kjær, Studentermedhjælper, Frie Skolers Lærerforening, Tlf. 8746 9110 , kjk@fsl.dk, Foto: , Nanna Burgaard, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3936 , osc, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-02-12-indeks-kan-aendre-tilskudsmodel

    Nærbillede af små områder sikrer effektiv vandforsyning

    VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., 16. november 2021 kl. 16:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., Statistik i kvadratiske celler, der zoomer ind på befolkningstætheden i bestemte geografiske områder, er rigtig nyttigt. Det er erfaringen hos VandCenter Syd A/S, der forsyner 176.963 indbyggere med drikkevand i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet bruger data fordelt på Det Danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik til at få oplysninger om "natbefolkningen", som er befolkningstallet opgjort på befolkningens bopælsadresse. , - Vi er helt afhængige af at få data om antal personer og husstande i vores forsyningsområder til de forskellige indberetninger, som vi skal lave, siger proceskonsulent Erling Nissen hos VandCenter Syd, der fik leveret nye tal i marts 2021.  , VandCenter Syd er som alle andre vandselskaber underlagt et vandtilsyn. Vandselskabet skal indberette data om vandforbrug og ledningsnet til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herudfra sætter et prisloft for, hvor meget vandselskabet må opkræve hos forbrugerne. Vandsektoren er et naturligt monopol, og den økonomiske regulering skal tilskynde vandselskaberne til at være omkostningseffektive, så vandpriserne holdes nede., Benchmarking af vandselskaberne, Forsyningssekretariatet sammenligner i en benchmarking vandselskabernes omkostninger og tilskynder på den måde de mindst effektive selskaber til at spare og udnytte deres ressourcer lige så godt som de mest effektive. I beregningen tages højde for, at det er dyrere at vedligeholde ledningsnettet og investere i nyt i en byzone end i en landzone. Og for at få en korrekt opgørelse har VandCenter Syd opdelt ledningsnettet i fire zoner: landzone, byzone, cityzone og indre cityzone.  , VandCenter Syd har 15 trykzoner på ledningsnettet med forskelligt vandtryk afhængig af, hvor højt terrænet ligger. Vandforbruget måles i de enkelte trykzoner, og vandselskabet bruger også her kvadratnettet til at beregne, hvor mange mennesker, der bor i de enkelte områder, og hvor mange liter vand en indbygger bruger i gennemsnit pr. døgn., - Hvis vi har en forurening - det sker heldigvis ikke så tit, så bruger vi kvadratnettet til at få overblik over hvor mange mennesker, der rammes af den. Det kan også være i forbindelse med fx gravearbejde eller lukning af vandforsyningen, at vi har brug for at vide, hvor mange der påvirkes, og om der skal laves en nødforsyning, fortæller Erling Nissen. , Fakta #1, Det Danske Kvadratnet,  , Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik fordelt på Det Danske Kvadratnet:, Statistik om natbefolkningen. Antal husstande og personer med bopæl i et bestemt geografisk område., Statistik om dagbefolkningen. Antal personer, der opholder sig i et bestemt geografisk område om dagen fx for at arbejde eller studere., Læs mere om Det Danske Kvadratnet her , Mange statistiske kombinationsmuligheder, Det Danske Kvadratnet er et stort og fintmasket net. Det opdeler Danmark i over 400.000 små geografiske celler på hver 100 kvadratmeter. De geografiske områder ligger helt fast, så det er muligt at sammenligne befolkningstal over tid og se en udvikling. Det gør andre administrative grænser som kommuner, regioner, sogne og postnumre ikke. De ændres fx i forbindelse med, at kommuner lægges sammen., - Kommuner er ret store, og der er stor variation i befolkningstætheden inden for kommunegrænserne. Frem for at se på kommuneniveau er det en fordel at bruge kvadratnet, hvis man vil længere ned i detaljerne og kigge på befolkningstætheden i tyndt- og tætbefolkede områder. Man kan hurtigt finde ud af hvor mange mennesker, der bor i et område, forklarer fuldmægtig hos DST Consulting Allan Hansen., Som udgangspunkt er det muligt at koble stort set hvilken som helst statistik med befolkningstæthed og bopælsadresse. Informationer om antal personer og husstande kan fx kobles med statistik for beskæftigelse, husstandsindkomst, antal biler i husstanden og antal børn i husstanden, om befolkningen i området bor i etagebyggeri eller parcelhus, er i beskæftigelse, under uddannelse eller gået på pension. , - I princippet er der ikke nogen grænser for, hvilken statistik man kan få på kvadratnettet. Der kan kobles en masse oplysninger på, så det virkelig bliver interessant. Der er rigtig mange muligheder, og statistik for natbefolkningen er kun en af dem, fremhæver Allan Hansen., Det må ikke være muligt at kunne identificere personer, så alle oplysninger er anonymiseret. Derfor er der krav om hvor mange husstande, der som minimum skal være i en kvadratnetcelle., Både standard og skræddersyet , Det Danske Kvadratnet er populært. Mange brancher har ifølge Allan Hansen interesse i at blive klogere på indbyggerne i bestemte geografiske områder. Kommuner bruger det fx i lokalplanlægningen tæt ved kyster, veje og bygninger. Virksomheder og detailkæder kigger nærmere på befolkningstætheden i markedsanalyser for at finde de områder, hvor det vil være mest optimalt at placere sig. Og forskere har interesse i at kunne følge befolkningen i bestemte geografiske områder som led i deres forskning.  , - Vi kan levere statistik via det Danske Kvadratnet meget hurtigt, hvis det fx er "natbefolkning", fordi det er et standardprodukt. Vi kan sagtens imødekomme langt mere komplicerede forespørgsler fra kunderne, hvis de er interesseret i at få koblet specielle oplysninger og har særlige krav, men skræddersyede løsninger vil dog typisk tage lidt længere tid, siger han.,   , Fakta #2, VandCenter Syd A/S, VandCenter Syd A/S er et af Danmarks største og ældste vandselskaber. VandCenter Syd forsyner ca. 177.000 indbyggere med drikkevand og aftager spildevand fra ca. 235.000 indbyggere i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet står for drift af 5 vandværker, 8 renseanlæg samt 1.100 km vandledning og 2.700 km kloakledning., Erling Nissen, Proceskonsulent, VandCenter Syd A/S, Tlf. , 63 13 23 57, en@vandcenter.dk, Foto: , VandCenter Syd, Allan Hansen,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. , 23 24 93 58, hnn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-11-16-naerbillede-af-smaa-omraader-sikrer-effektiv-vandforsyning

    Hovedstaden som magnet for internationale virksomheder

    Det bidrager godt til kommunekasserne på hele Sjælland, når udenlandske virksomheder flytter til. Det viser en kommende analyse som Copenhagen Capacity og analysefirmaet eStatistik er i gang med at udarbejde på baggrund af data fra Danmarks Statistik., 14. april 2022 kl. 10:00 ,  , Af , Morten Andersen, journalist, Udenlandsk ejede virksomheder har stor betydning for beskæftigelsen i Danmark, og tendensen er , stigende. Sådan lyder de vigtigste resultater af en analyse, som Copenhagen Capacity og analysefirmaet eStatistik er i gang med at udarbejde på baggrund af talmateriale fra Danmarks Statistik., Detaljerne må man vente på, til Copenhagen Capacity offentliggør analysen i den nærmeste fremtid. Men Klaus Rovsing Kristiansen, Deputy Director Investment Promotion og analysechef, vil gerne løfte sløret for den overordnede tendens., - , Ansatte i udenlandsk ejede virksomheder udgør 24 pct. af beskæftigelsen på Sjælland blandt de privatansatte, og andelen er stigende. Samtidig er de udenlandske virksomheder kendetegnet ved at beskæftige en større antal højtlønnede medarbejdere. Årsindkomsten for de ansatte i udenlandsk ejede virksomheder ligger i gennemsnit mere end 80.000 kr. højere end for ansatte i danskejede virksomheder. Der er på den måde tale om medarbejdere, som også gennem beskatning bidrager til samfundet., Hele Sjælland nyder godt at udviklingen, understreger Klaus Rovsing Kristiansen:, - , Der er en vis metropol-effekt, som betyder, at de udenlandske virksomheder ofte etablerer sig først i Københavns Kommune. Men for det første spreder de med tiden deres aktiviteter længere væk fra Rådhuspladsen, og for det andet pendler mange fra den kommune, hvor de bor, til de mere centralt beliggende erhvervskommuner. Selv i de sjællandske kommuner, der ligger længst fra København, er 15-20 pct. af den privat beskæftigede arbejdsstyrke ansat i udenlandsk ejede virksomheder, ., Mere end at trykke på en knap, For nogle år siden gennemførte Copenhagen Capacity selv en lignende analyse, men denne gang valgte man at gå til firmaet eStatistik., - Vi fungerer som et bindeled mellem kunden, altså her Copenhagen Capacity, og Danmarks Statistik. Nogle har måske den opfattelse, at man bare kan stille et spørgsmål, trykke på en knap og så har man de resultater, man er interesseret i. Men helt sådan fungerer tingene ikke. Der ligger en selvstændig opgave i at ”oversætte” den problemstilling, som man ønsker at belyse, til noget, som medarbejderne i Danmarks Statistik kan gå til, forklarer direktør Kent Nielsen, eStatistik., En del af opgaven er at se lidt ud over den konkrete problemstilling, tilføjer Kent Nielsen:, - For eksempel kunne det være, at Copenhagen Capacity ønsker at gennemføre en årlig opdatering af analysen. Eller måske opstår der et behov for at se på en specifik branche eller at undersøge, om der er forskel på, hvordan store og små virksomheder evner at tiltrække udenlandske medarbejdere. I vores samarbejde med Danmarks Statistik går vi altid efter at lægge løsningen af opgaven til rette på en måde, så man let kan opdatere sine tal eller få mere detaljerede opgørelser på et senere tidspunkt., Balance mellem diskretion og informationsværdi, Et projekt af denne type kræver typisk noget kommunikation frem og tilbage, bekræfter fuldmægtig Lonnie Graversgaard Jensen, Danmarks Statistik:, - , For eksempel er der et spørgsmål om såkaldt diskretionering – dvs. sikringen af, at man ikke kan opnå ny viden om enkeltpersoner eller virksomheder gennem de detaljerede tabeller. Lad os sige, at der kun er en enkelt udenlandsk ejet virksomhed i et givent område. Hvis analysen giver detaljerede informationer om udenlandsk ejede virksomheder i området, vil enhver med lidt lokalkendskab vide, hvilken virksomhed, der er tale om, hvilket ikke er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datafortrolighedsregler, ., - Løsningen kan fx være, at man udvider det geografiske område, så man ikke længere kan genkende enkelte virksomheder.,   , Men omvendt skal analysen stadig rumme værdi i dette tilfælde for Copenhagen Capacity. Det er en balance, hvor det er godt at have en dialog, forklarer Lonnie Graversgaard Jensen., Tiltrækker ledere og specialister, Ud over ejerskab fokuserer analysen på nationaliteten af medarbejderne., - Vi er sat i verden for at tiltrække udenlandske virksomheder, men vi er også nødt til at tænke på, hvordan de nytilkomne virksomheder påvirker arbejdsmarkedet, forklarer analysechef Klaus Rovsing Kristiansen, Copenhagen Capacity., - Man kunne jo forestille sig, at de udenlandsk ejede virksomheder skabte et pres på det danske arbejdsmarked især i en tid, hvor ledigheden er lav. Men Copenhagen Capacity arbejder samtidig for at tiltrække udenlandske medarbejdere også ud over dem, der ”automatisk” følger med, når der investeres i regionen. Analysen viser en stigende tendens til, at udenlandsk arbejdskraft bidrager til arbejdsmarkedet – ikke mindst når det gælder gruppen af højt kvalificerede medarbejdere. Det vil sige medarbejdere med ledelsesfunktioner eller specialiserede medarbejdere. , Så generelt kan vi sige, at de udenlandsk ejede virksomheder og udenlandske medarbejdere både bidrager gennem beskatningen og med at højne kompetenceniveauet i landet, .,   , Fakta #1, Copenhagen Capacity, Copenhagen Capacity er Østdanmarks officielle investeringsfremmeorganisation, med fokus på tiltrækning og fastholdelse af internationale investeringer, virksomheder og talenter., Kilde: , Copenhagen Capacity., Fakta #2, eStatistik, eStatistik er en privat virksomhed, der udvikler, analyserer og formidler erhvervsstatistik til myndigheder, brancheforeninger og virksomheder. Det sker ofte med udgangspunkt i de mange data Danmarks Statistik ligger inde med., Kilde: , eStatistik, ., Klaus Rovsing Kristiansen , Deputy Director Investment Promotion og analysechef, Copenhagen Capacity, Tlf. 99 40 83 34, krk@copcap.com, Foto: Copenhagen Capacity, Kent Nielsen, PhD, Direktør, eStatistik, Tlf. , 86 25 08 18, kni@estatistik.dk, Foto: , Hans Christian Jacobsen,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-04-14-hovedstaden-som-magnet-for-internationale-virksomheder

    Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

    Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service?_cldee=nmkscK8FFPNi76xxJBhdjvCuzmMRjG_ax4_y53CHks2Gp-c3ZHHLAn-eRy0FHcPM&recipientid=contact-34ec5d673e65e21181f6005056836717-3494377f1dc64df0a1ace632002b1ce6&utm_source=ClickDimensions&utm_medium=email&utm_campaign=2023+-+Nyt+fra+DST+Consulting&esid=fd671a09-c77f-ee11-9118-00505689bd8c

    Data giver mere sikre forsikringspræmier og bedre service

    Sampension har fået leveret et stort antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, at folk bliver langtidssyge, og et andet sæt oplysninger om, hvilke grupper af deres medlemmer der får offentlige ydelser., 21. februar 2019 kl. 11:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Konkurrencen er hård i pensionsbranchen. Der er pres på priserne på at forsikre mod tab af erhvervsevne. Men nu kan et af de allerstørste danske selskaber mere sikkert beregne den korrekte præmie for en bestemt gruppe kunder. , Sampension har fra Danmarks Statistik fået leveret et stort antal tabeller, der krydser en masse oplysninger om alle beskæftigede danskere. Tallene kan blandt andet bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. , De parametre kan Sampension anvende, når der kommer en forespørgsel fra eksempelvis et firma, der ønsker en pensionsordning for de ansatte. Så får selskabet en række oplysninger om medarbejdernes alder, løn, køn og andet. De informationer kan sammenlignes med oplysningerne om hele befolkningen. , „Vi kan på den måde på mere sikkert grundlag beregne præmien. Vi er ikke interesserede i at tabe penge på forsikring mod tab af erhvervsevne, men i at der skal være balance,” siger statistiker Lars Bjarke Simonsen fra Sampension.,  , Nye modtagere af førtidspension 2008-2017,  , Særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister der viser antallet af nye førtidspensionister i årene 2008 til 2017. , Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 170 - 1. maj 2018, Grundlag for særlig indsats, Sampension har også fået en anden leverance fra Danmarks Statistik. Det handler om oplysninger om grupper af medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser. Hvor lang tid har de fået eksempelvis ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Det bruger selskabet i sin service over for de faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og andre samarbejdspartnere. Statistikken kan pege på, hvor der måske er grund til at gøre en særlig indsats. , „Vi kan se, at nogle grupper bliver raskere hurtigere end andre. Så kan vi undersøge, om der er bestemte årsager til det, og om andre kan lære af det,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Derfor Danmarks Statistik , Sampension har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik, fordi „de ved det hele“. , „Vi kan få en masse spændende statistik, som vi ikke har i forvejen. Vi kan selv foretage analyserne, men det kan vi ikke gøre uden registreringerne hos Danmarks Statistik,“ siger Lars Bjarke Simonsen. , Han kalder samarbejdet med Danmarks Statistik for smertefrit og godt. Det begyndte med en dialog om mulighederne. Derefter har Danmarks Statistik beskrevet, hvad de kunne levere. Det er tilpasset. , „Og hurtigt efter har vi fået statistikken,“ fortæller Lars Bjarke Simonsen. , Skræddersyet statistik , Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik fortæller, at der er tale om en stor statistikleverance. Oplysninger om befolkningens alder, køn og bopæl er krydset med blandt andet deres løn, branche, firmaets ejerforhold og omsætning, virksomhedsstørrelse og meget andet. , „Det er en skræddersyet statistik, hvor der er tale om en god udnyttelse af vores data. Vi kombinerer vores personstatistik med beskæftigelsesstatistikken og erhvervsstatistikken,“ beskriver Ole Schnor. , „Vores fordel er, at vi har oplysninger om hele befolkningen og deres beskæftigelse. Det kan udnyttes i mange sammenhænge,“ mener Ole Schnor. , Han understreger, at det er statistik, pensionsselskabet får leveret og ikke data på individer. Sampension kan ikke ud fra statistikken identificere enkeltpersoner. , Overraskelser , Lars Bjarke Simonsen er en erfaren statistiker i pensionsbranchen. Men også han har fået overraskelser undervejs. , „Man hører, at perioden på sygedagpenge strikt er maksimalt 22 uger. Men vi kan se, at mange får udbetalt i længere tid. Vi har også hørt, at det efter en førtidspensionsreformen er meget svært at komme på førtidspension. Men der er umiddelbart flere, som får førtidspension, end vi havde regnet med. Det er ikke umuligt at komme på førtidspension,“ siger Lars Bjarke Simonsen.,  , Fakta #1Førtidspension, Personer hvis erhvervsevne er varigt nedsat, og som derfor ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan søge om førtidspension. Førtidspension består af en skattepligtig del og en skattefri del - begge afhængig af invaliditetsgraden., Fakta #2 Danmarks tredjestørste, Sampension er et kundeejet pensionsselskab, der tilbyder både arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. De fire største grupper i selskabet er HK'ere ansat i kommuner, offentligt ansatte i staten, medarbejdere i virksomheder som PostNord, KMD og Sportmaster og ansatte i den grafiske branche. ,  , Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og har i alt 275.000 direkte forsikrede. Opsparingen og andre aktiver løber op i 266 milliarder kr., Lars Bjarke Simonsen, Aktuar/AKT, Sampension Administrationsselskab A/S, Foto: Sampension, Ole Schnor,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 36 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-02-21-data-giver-mere-sikre-forsikringspraemier-og-bedre-service

    Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

    Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj.,  , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her,  , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen.,  , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen,  , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis,  , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen,  , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

    Nyt banebrydende register giver helt nye analysemuligheder på uddannelsesområdet

    I det nye Lærer-elev-register fra Danmarks Statistik kobles data om elever og lærere i grundskolen på en helt ny måde – og der kan suppleres med yderligere datatyper. Det giver brugerne i Forskningsservice og i DST Consulting hos Danmarks Statistik helt nye muligheder for analyser - bl.a. analyser af effekter og sammenhænge mellem karakteristika for elever, lærere, klassekammerater og meget mere. Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til de nye data gennem Danmarks Datavindue, ligesom datakonsulenterne i DST Consulting kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i området., 31. oktober 2023 kl. 15:00 ,  , Børn og unge i grundskolerne har gennem årene haft skoledage med forskellig længde, forskellige valgfag og forskellige lærere. Der er også forskelle på antallet af vikartimer, ligesom andelen af lærere, som underviser i deres linjefag, svinger mellem forskellige skoler. Det er alle faktorer, som sammen med lærernes og klassekammeraternes individuelle kompetencer, er med til at præge de færdigheder, som eleverne ender med at forlade grundskolen med., Siden 1973 har Danmarks Statistik haft Elevregistret, som gør det muligt at koble data om eleverne med andre socioøkonomiske parametre – fx data om forældrenes indkomst og uddannelsesniveau mv. Men det har ikke før nu været muligt at koble eleverne med data om lærere og indholdet på skoleskemaet., Det nye Lærer-elev-register henter data fra blandt andet AULA-platformen, hvilket gør det muligt at koble elever og lærere sammen i de enkelte undervisningstimer. Det giver potentielt mulighed for at besvare spørgsmål om, hvornår på dagen undervisningstimer i fag som matematik og dansk med fordel kan placeres for at opnå den optimale effekt og de bedste karakterer hos eleverne., ”Registret er på sin vis banebrydende, fordi det giver os direkte adgang til store mængder data om undervisningstimer, lærere og elever. Udover at registeret nu giver muligheder for at videreudvikle den nationale uddannelsesstatistik, giver det også forskere og analytikere helt nye muligheder for at designe analyser af fx lærerens betydning for elevernes faglige niveau og skoledagens sammensætning,” siger Jens Bjerre, chefkonsulent i Danmarks Statistik, der har været med til at udvikle registret., Brugen af vikarer og tolærerordning kan også opgøres, Lærer-elev-registret giver også mulighed for at dykke ned i grundskolens brug af vikarer og tolærerordninger. Det gør det fx muligt at undersøge, sammenhænge mellem skolernes brug af vikarer og tolærerordninger og  elevernes karakterer helt ude på de enkelte skoler i kommunerne og på de enkelte klassetrin., ”Vi kan opgøre grundskolernes brug af vikarer – både antallet timer samt vikarernes faglige baggrund. Det er på sin vis ganske enestående og vil fx kunne fortælle både kommuner noget om, hvilke værktøjer der måske med fordel kan skrues på,” siger fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, der til daglig arbejder med uddannelsesområdet hos Danmarks Statistik., Registret kan vise ’kammerateffekten’, Registret kan også anvendes til at undersøge såkaldte ’kammerateffekter’. Her kan man helt ned på det enkelte klassetrin måle, hvilken betydning klassens socioøkonomiske sammensætning har på en elevs karakterer, når de forlader grundskolen., ”Den hidtil usete detaljegrad af oplysninger i Lærer-elev-registret giver helt nye muligheder for at undersøge betydningen af elevsammensætningen i klasser. Det kan fx bruges til at belyse effekter af forskellige klassesammensætninger, hvor karakteristika fra elever og elevers familier sammenholdes med karakteristika for lærere i de forskellige klasser på landets skoler,” siger Alex Skøtt Nielsen., I 2024 bliver data fra gymnasier og erhvervsskolerne i hele landet også en del af registret, og dermed bliver det muligt at lave lignende analyser på ungdomsskoleniveau., Her kan du læse mere om Forskningsservice og om, hvordan man får adgang til Danmarks Statistiks registerdata, ., DST Consulting tilbyder også kunder skræddersyet statistik fra Lærer-Elev-registret. Her kan du læse mere om, hvilke muligheder der er for at få data tilpasset præcis dine behov og ønsker, ., Fakta, Lærer-elev-registret er resultatet af en aftale mellem et konsortium (DRDS) bestående af landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Registret indeholder oplysninger om elever i danske grundskoler fra 0. klasse til 10. klasse, de grupper eleverne er tilknyttet, de lektioner som eleverne deltager i samt de medarbejdere, som varetager undervisningen. Oplysninger om undervisningslektioner stammer fra AULA, og det er kun folkeskoler, som er forpligtet til at benytte AULA-platformen. Derfor er det primært folkeskoler, som er repræsenteret med data om undervisningslektioner i LER-Grundskole., Find yderligere dokumentation om registret her, ., Jens Bjerre, Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 29 16 99 21, jbe@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Alex Skøtt Nielsen,  , Fuldmægtig , Danmarks Statistik, Mobil: 23 60 64 96, axn@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-10-31-Nyt-laerer-elev-register

    Målrettet statistik viser effekt af hjælp til iværksættere

    Det kan være svært at finde oplysninger om nye firmaer, men nu har en konsulentvirksomhed og myndigheder fået dokumentation for værdien af bevilgede midler., 25. august 2022 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Hvert år skabes der op mod 35.000 nye virksomheder i Danmark. Iværksætterne har en betydning for den danske samfundsøkonomi, men nogle af dem kommer hurtigt i problemer. Flere kunne måske klare sig bedre, hvis de får rådgivning. Det har Danmarks Statistik nu forsøgt at hjælpe Creative Business Network med at belyse., De statistiske oplysninger skal bruges til en analyse, som firmaet Creative Business Network vil gennemføre. Virksomheden rådgiver nystartede virksomheder i den kreative branche. En del af arbejdet udføres med økonomisk støtte fra Erhvervsstyrelsen., På den måde får både Creative Business Network og myndighederne nu ny viden om effekten af rådgivning., - Vi kan bruge statistik og analyse til at tilpasse vores rådgivning. Det betyder også meget, at vi nu kan dokumentere, hvad indsatsen er værd. Det er ikke længere bare noget, vi påstår, siger direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning fra Creative Business Network., Det tegner godt, Selve analysen er endnu ikke gennemført. Virksomheden har haft travlt med sine daglige opgaver. Creative Business Network opererer ikke kun i Danmark, men faktisk i hele 80 lande og har for nylig gennemført et forløb for den svenske regering om en strategi for kreative erhverv., Men souschef Karoline Haulund har taget et kort blik på de tabeller, som hun har fået fra Danmarks Statistik. Hun glæder sig over, hvad hun ser., - Det virker til, at de virksomheder, som vi har rådgivet, klarer sig godt. Det gælder også, selv om corona har været en stor udfordring for mange af dem, fortæller Karoline Haulund., Forhindringer, Creative Business Network har leveret cvr-numre for ca 170 virksomheder som firmaet har rådgivet til Danmarks Statistik.Tanken var at sammenligne deres vækst og udvikling med, hvordan det er gået i en kontrolgruppe af andre lignende virksomheder i den kreative branche, som ikke har fået vejledning., Men hurtigt opstod der forskellige definitionsproblemer. Mange af de kreative har ikke en branchekode inden for området. De opererer måske i helt andre brancher., - Nogle af virksomhederne, som vi ville sammenligne med, viste sig også at være så små, at der ikke fandtes tal om dem. De havde simpelthen en begrænset økonomisk aktivitet, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen fra Danmarks Statistik., I stedet for at anvende kontrolgruppen blev opgaven løst ved at Danmarks Statistik så på udviklingen for de indsendte CVR-numre med oplysninger om omsætning, antal årsværk og andre oplysninger fra det tidspunkt hvor virksomhederne modtog rådgivningen og i årene fremad.,  Statistikken som Danmarks Statistik har udarbejdet er gennem specifikke tabeller afleveret til Creative Business Network i kategorier som fx omsætningsintervaller, sådan at oplysninger om enkeltvirksomheder ikke kan genfindes og Danmarks gennerelle datafortrolighedspolitik er overholdt.,  , Løsningen, Den nye løsning blev fundet gennem flere møder mellem Creative Business Network og Danmarks Statistik., - Nu har vi fået en specifik statistik, som vi kan bruge til at se på, hvordan de rådgivne kreative virksomheder klarer sig i forhold til andre iværksættere generelt. For eksempel om hvor mange af virksomhederne, der stadig eksisterer efter et vist antal år. Det fortæller os om vores succesrate, siger Karoline Haulund., Dermed vil analysen give bud på, om det er de rette virksomheder, der udpeges til at få rådgivning. Der kan også udledes indikationer af, om Creative Business Network understøtter de udvalgte virksomheder på rette måde., Tal til analyser, Danmarks Statistik har tidligere leveret målrettet statistik til lignende effektundersøgelser. Oplysningerne i materialerne bruges af virksomhederne til forbedringer og sendes videre til myndigheder fx som dokumentation ved afrapportering om bevilgede midler. Danmarks Statistik har et setup til den type opgaver med effektvurdering, baseret på mange erfaringer., - Når vi får leveret cvr-nummer på virksomheder, så kan vi fra vores registre koble med en lang række data om omsætning, overskud, antal ansatte og meget mere. Det kan vi tabellere og gøre anonymt under den fortrolighed, der gælder den slags informationer. Derefter kan vi levere målrettet viden gennem overskuelige tabeller, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen., Danmarks Statistik er leverandør af tallene, som også lever op til institutionens kvalitetskrav, men drager ikke detaljerede konklusioner. Det er op til firmaet selv eller andre., - Vi fortolker ikke men beskriver gennem statistikken. Men hvis der er spørgsmål om data, metoder eller andet som ligger inden for Danmarks Statistiks kompetanceområde, svarer vi naturligvis på det. Vi bistår også gerne i analysefasen, hvis der er forhold i dataene, som der er behov for at uddybe, siger Asger Bjerre Mikkelsen. ,  , Fakta #1, Creative Business Network, Virksomheden er 10 år gammel og har blandt andet hjulpet virksomheder som, •, Grød, der serverer ”gourmet-grød” på restauranter og som takeaway, •, Mystery Makers, der skaber mysterier som oplevelser for publikum, •, Lapee, der leverer kvindeurinaler, •, Rokoko, som skaber udstyr til gaming og animationer, Rasmus Wiinstedt Tscherning, Direktør, Tlf. 28 40 46 68, rwt@cbnet.com, Foto: Creative Business Network, Karoline Haulund, Vicedirektør , Creative Business Network, Tlf.: 27 13 43 42, kah@cbnet.com, Foto: , Creative Business Network, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Tlf.: 23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-08-25-maelrettet-statistik-viser-effekt-af-hjaelp-til-ivaerksaettere

    Hvem bliver indlagt med Covid-19?

    Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 ,  , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. ,  - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam.,  , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik.,  Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling.,  , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – ,  hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

    Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg

    Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer., 19. marts 2026 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved mere end ét parti, tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder, ens stemmeseddel kan blive erklæret ugyldig - inklusiv at indlevere en blank seddel, hvor man ikke har sat et kryds ud for en politiker eller et parti. Ved seneste folketingsvalg i 2022 skete det 58.871 gange, at nogen havde indleveret en stemmeseddel, der blev erklæret ugyldig, og derfor hverken gik til et parti eller en enkelt politiker. Det er mere end 20.000 flere end ved folketingsvalget i 2019, svarende til en stigning på 56 pct., I alt udgjorde de ugyldige stemmer 1,6 pct. af de 3,6 mio. stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg., ”Der var en del flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end i tidligere år. Der var dog stadig kun tale om en lille brøkdel af stemmerne, så langt de fleste af vælgernes stemmesedler talte med i udregningen af mandater,” siger Dorthe Larsen afdelingsleder i Danmarks Statistik., Det er især blanke sedler i stemmeboksen på dagen, der bærer stigningen i fejl., Hvornår er en stemme ugyldig?, Ifølge folketingets hjemmeside er en stemmeseddel ugyldig, når:, stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds eller tilsvarende afmærkning,, det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat du ville give din stemme,, det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,, stemmesedlen har et særpræg, eller, stemmesedlen er blank., Kilde: , Folketinget, Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalg, 1971-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvbpct, Blanke stemmer, En stemme erklæres ugyldig, hvis den ikke overholder de regler, der kan ses i faktaboksen ovenfor. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer., Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig, er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 84 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene i 2022. For brevstemmer i 2022 var 46 pct. af de ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 79 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 46.272 stemmer i 2022. Det er en stigning fra 73 pct. i 2019., Blanke stemmers andel af de ugyldige stemmer ved folketingsvalg, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvkom, Fejl i stemmeboksen, Ser man bort fra blanke stemmer, var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2022 vælgere, som havde afleveret en stemmeseddel, der var tegnet på., 1.993 personer havde tilføjet en tegning på stemmesedlen. Hernæst er den mest hyppige fejl at sætte et kryds ved flere partier og at sætte et andet mærke end et kryds. Der er mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert, når man står i stemmeboksen. Det kan fx være, hvis man laver en smiley i stedet for det påkrævede kryds., I alt blev 8.166 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2022, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det er omtrent 1.500 flere end ved folketingsvalget i 2019., Ugyldige stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2019 og 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvkom, Fejl blandt brevstemmer, Blandt brevstemmerne blev 4.433 stemmer erklæret ugyldige i 2022 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det er 1.100 flere end i 2019. , Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2022, at partibogstavet, partinavnet og navnet på politikeren var modstridende. Det vil sige, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 1.053 af brevstemmerne lavet fejl., Hernæst var den hyppigste fejl, at vælgeren havde stemt på en person, der ikke var opstillet, eller at der var angivet et partibogstav, der ikke eksisterer. Den tredjemest hyppige fejl var, at der var tegnet på valgsedlen., Ugyldige brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvkom,  , Højeste andel ugyldige stemmer i Odense, Den kommune, der havde den højeste andel ugyldige stemmer, var Odense Kommune, hvor 2,2 pct. af stemmerne var ugyldige. Også i kommunerne Glostrup og Haderslev var 2,2 pct. af stemmerne ugyldige., Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,9 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Gentofte Kommune med 1,0 pct. ugyldige stemmer., Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby09

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-19-hoejere-andel-ugyldige-stemmer-ved-seneste-folketingsvalg

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation