Søgeresultat

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Indeksregulering

Hvad er indeksregulering? Og hvordan anvender man prisindeks til regulering af kontrakter?

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/indeksregulering

Ofte stillede spørgsmål

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 ,  , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“,  , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017,  , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige.,  , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“,  , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

Er efterskole blevet for de riges børn?

For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil., 23. oktober 2019 kl. 10:00 ,  , Af Morten Andersen, Selvom egenbetalingen er øget over de senere år, kommer et stigende antal unge på efterskole. Samtidig er der tendens til, at efterskolerne modtager flere unge fra velstillede familier. Endnu er tendensen dog ikke så stærk, at man kan tale om social slagside i sammensætningen af eleverne., Sådan kan man sammenfatte resultaterne af et datagrundlag, som Efterskoleforeningen har rekvireret hos Danmarks Statistik., ”Vi synes da, at det er fantastisk, at et stigende antal familier vælger at investere i deres børns dannelse frem for i samtalekøkkener eller rejser til Thailand. Men det er et paradoks, at efterskolerne modtager et stigende antal elever samtidig med, at egenbetalingen er steget gennem de seneste 10-15 år. Vi ønskede derfor at få klarlagt indkomstudviklingen i befolkningen generelt for at have et retvisende grundlag for at vurdere sammensætningen i vores elevgruppe”, siger konstitueret vicedirektør Mette Hjort-Madsen, Efterskoleforeningen., Bør være en mulighed for alle, Foreningen bad Danmarks Statistik om at sammenligne efterskoleeleverne med elever i folkeskolens samt privatskolernes ældste klasser., Statistikken viser, at familieindkomsten hos de familier, der sender deres børn på efterskole i 10. klasse, ligger over gennemsnittet, mens indkomsten hos familier, hvor børnene kommer i folkeskolens 10. klasse, er markant lavere end gennemsnittet. I 8. klasse ligger familieindkomsten blandt efterskoleelever derimod under gennemsnit og i 9. klasse på niveau med landet i øvrigt., ”Hvis du går 30 år tilbage, var det nok forbundet med social lavstatus at være elev på en efterskole. Sådan er det heldigvis ikke længere. Men omvendt skulle det jo nødigt være sådan, at det kun er de rige, der kan sende deres børn afsted. Vi har en målsætning om, at alle unge bør have mulighed for at vælge at gå på efterskole,” siger Mette Hjort-Madsen., Stabil søgning fra familier med lav indkomst, Det statistiske materiale dækker perioden 2008-2018. Gennem perioden har der været en stigende andel af efterskoleeleverne, som kommer fra familier med mere end 800.000 kr. i årlig familieindkomst., ”Men man skal huske på, at der generelt er kommet flere familier med så høj indkomst i perioden. Den viden er vigtig for os at have.”, For familier med indkomst under 400.000 kr. er andelen af unge, der kommer på efterskole, stabil., ”Selvom gruppen af elever med lave indkomster er stabil, er vi bevidste om, at egenbetalingen for pladser på efterskole har nået et niveau, hvor den udgør en barriere for mange familier. Statistikken viser os, at også familier med relativt lav indkomst prioriterer at sende deres unge på efterskole. Men der er nok en tendens til, at man er nødt til at tage beslutningen på et tidligere tidspunkt, simpelthen for at kunne nå at spare op. Det vil nogle gange betyde, at unge, som gerne ville have været på efterskole, ikke får muligheden,” kommenterer Mette Hjort-Madsen.,  , Elever fra familier med bruttoindkomst på 800.000 kr. eller derover og på under 400.000 kr.,  , Figuren viser antal af elever fra familier med bruttoindkomst på over 800.000 kr. og under 400.000 kr. der dimitterer fra henholdsvis efterskoler og folkeskoler i hele landet i 2012, 2015 og 2018. Bruttoindkomsten for familierne er per 31. december året før eleverne dimitterer og beregnes af Danmarks Statistik, som summen af den personlige A-skattepligtige indkomster, indkomst som selvstændig, kapitalindkomst samt indkomster fra udlandet., Kilde: Danmarks Statistik, Beslutninger træffes i et samspil, Hos Danmarks Statistik betegner fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt projektet som ”et rigtig godt forløb”:, ”Vi ligger inde med de data, som Efterskoleforeningen efterspurgte, men når man først går i gang med en opgave, vil der altid opstå nogle udfordringer.”, For eksempel viste det sig, at nogle grundskoler har elever, der er væsentligt ældre i forhold til den aldersgruppe, der var fokus for undersøgelsen. Desuden var der skoler, som allerede i foråret havde indregistreret elever, der først skulle starte til efteråret., ”Det drejede sig om relativt få personer, men det er alligevel nødvendigt at tage nogle beslutninger om, hvordan man afgrænser, hvem der skal med i statistikken, og hvem der ikke skal. Der vil altid være noget oprydningsarbejde,” forklarer Nikoline Gilvad Whitt. ”Derfor er det vigtigt, at kunden er inde over og spiller med, som Efterskoleforeningen gjorde.”, Klædt på til debat, Mette Hjort-Madsen understreger, at Efterskoleforeningen godt selv kunne have fundet data for eleverne på efterskolerne:, ”Imidlertid giver det os væsentligt større værdi, når vi kan sammenligne efterskoleeleverne med unge fra de andre skoleformer. Derfor var det naturligt at kontakte Danmarks Statistik. Som ikke-statistiker kan det godt være bøvlet at gennemskue Danmarks Statistiks kodekatalog, men vi har fået god vejledning. Samarbejdet har været upåklageligt.”, Efterskoleforeningen forventer at benytte det nye datagrundlag både internt og eksternt, slutter Mette Hjort-Madsen:, ”Materialet udgør et grundlag for strategiske beslutninger i vores bestyrelse og i det hele taget interne diskussioner i foreningen. Samtidig er det godt for os at være klædt på, når der opstår debat i samfundet om efterskolernes rolle. Det er bedst for alle, at debat er baseret på data frem for på formodninger.”,  , Fakta #1 Elevtal og pris, Trods stigende egenbetaling er antallet af efterskoleelever steget fra ca. 27.000 unge i 2012 til ca. 30.000 i 2018. Et gennemsnitligt efterskoleophold koster i dag ca. 55.000 kr. efter fradrag af statslig elevstøtte, som er indkomstbestemt., Kilde: , Danmarks Statistik og Efterskoleforeningen, Fakta #2 Elevregisteret, Elevantallet på landets efter- og folkeskoler er trukket fra Elevregisteret. Elevregistret er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerendes vej gennem deres uddannelse. Registret indeholder tal fra 8. klasse til forskeruddannelser helt tilbage til 1973 og fra 0. klasse tilbage til skoleåret 2006-2007. Registreret bygger på oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt., Læs mere om elevregisteret, Mette Hjort-Madsen, Konstitueret Vicedirektør, Efterskoleforeningen, Foto: Henning Hjorth, Nikoline Gilvad Whitt , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-10-23-er-efterskolen-blevet-for-de-riges-boern

Hvor lang tid kommer vi til at leve?

Det er et af de spørgsmål et ph.d.-forskningsprojekt i Danmarks Statistik forsøger at svare på. Danmarks Statistik har for nylig åbnet dørene for ph.d.-studerende for at få de mange tal endnu mere i spil og for selv at blive klogere på data., 15. august 2019 kl. 11:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Mange tror, at stadig ældre danskere vil komme endnu mere på sygehus. Men i virkeligheden bliver vi billigere for sundhedsvæsenet i de sidste år, før vi dør, jo ældre vi bliver., Den nye viden kommer fra et projekt, som Anne Vinkel Hansen i øjeblikket gennemfører hos Danmarks Statistik. Hun foretager sine undersøgelser sammen med blandt andre Center for Sund Aldring på Københavns Universitet., Anne Vinkel Hansen er den første ph.d.-studerende med daglig gang på Danmarks Statistik. To andre er siden gået i gang, og flere er på vej., Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen siger, at tilknytningen af ph.d.-studerende er en åbning mod omverdenen og forskerverdenen., ”Mange har måske oplevet Danmarks Statistik som et lidt lukket hus på Østerbro i København, hvor vi passer vores egen butik. Men vi vil rigtig gerne samarbejde med folk uden for huset og dermed bringe vores datakilder endnu mere i spil. På den måde lærer vi nemlig også selv nyt om vores tal og statistikker,” siger Laust Hvas Mortensen., Bedre brug af registre, Anne Vinkel Hansen er uddannet matematiker og har arbejdet med statistik i en række år blandt andre steder på Statens Serum Institut. Hun begyndte som ph.d.-studerende i 2016, blandt andet ansporet af professor og vicedirektør Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring. Han mener, at de danske sundhedsdata kan bruges langt mere effektivt og give bedre resultater i blandt andet aldersforskning. Nu er Rudi Westendorp en af Anne Vinkel Hansens vejledere., Det første resultat fra hendes undersøgelse er en kortlægning af 100-årige danskere. Hun fandt ud af, hvor de er født, og hvor de boede, da de var 71 år. Det viste sig, at forholdsvis mange er født på Langeland og deromkring. Samtidig kunne hun se, at chancen for at blive 100 var væsentlig større, hvis man som 71-årig boede i et område i Nordsjælland eller i en del af Midtjylland., ”Danmarks Statistik har længe gerne villet dykke dybere ned i geografiske forskelle i Danmark, fortæller Anne Vinkel Hansen. Hidtil har mange statistikker været på regions- eller kommuneniveau. Men da jeg blev tilknyttet ph.d.-ordningen i Danmarks Statistik blev der mulighed for at udvikle metoder til at komme længere ned, for eksempel på sogneplan omkring de 100-årige.”, Gætte på levealder, Anne Vinkel Hansen er i gang med sidste del, hvor hun ser på, om man ud fra folks brug af læge og andre sundhedsydelser kan forudsige, hvor længe de kommer til at leve., Udviklingen i middellevetid i Danmark over de sidste to årtier,  , I Danmark er middelevetiden vokset betydeligt siden midten af 90’erne. I 1996 var middellevetiden 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I 2015 var den vokset til 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder, hvilket er en stigning på 5,9 år for mænd og 4,8 år for kvinder., Middellevetid ved fødslen i en bestemt periode viser den forventede gennemsnitlige levetid for en gruppe 0-årige, hvis de gennemlevede den aldersspecifikke dødelighed, der gjaldt for netop den periode, fx 2015-2016. Derfor er middellevetiden et øjebliksbillede af den aldersspecifikke dødelighed snarere end en forventning til, hvor lang tid en 0-årig kan forvente at leve., ”Det er noget, som amerikanske forskere har været i gang med, men vi tror, at sundhedsregistrene i Danmark og i Danmarks Statistik har bedre data,” fortæller Anne Vinkel Hansen., Hun bevæger sig i et krydsfelt mellem sundhedsforskning og statistik. Men de nuværende og kommende ph.d.-projekter hos Danmarks Statistik stikker i mange retninger. For eksempel er der projekter på bedding inden for økonomisk statistik og om big data., Kom med idéer, Danmarks Statistik er ikke selv nogen forskningsinstitution. Den primære opgave for Danmarks Statistik er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., ”Men vi vil gerne tættere på forskerne, både på universiteter og andre læreanstalter og hos organisationer, virksomheder og andre steder. Derfor vil vi meget gerne have henvendelser fra folk, som har idéer til, hvordan vores datakilder kunne bruges til at skabe mere viden på et område,” siger Laust Hvas Mortensen., ”Vi tror på, at samarbejdet kan gøre os selv dygtigere. Forskerne udefra vil stille spørgsmål om datakilderne, som kan gøre os skarpere. Det er win-win,” mener Laust Hvas Mortensen. , Fakta #1 Hvor bliver folk 100 år?, Resultaterne fra kortlægningen af de 100-årige danskere, som udgjorde den første del af forskningsprojektet, er udgivet som en analyse fra Danmarks Statistik. , Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Læs hele analysen her,  , Fakta #2 Hvad er en ph.d.-uddannelse?, Forskeruddannelsen tager normalt tre år. Pengene til projekterne og til aflønning af ph.d.-studerende kommer typisk fra fondsmidler, læreanstalter og andre steder., Ph.d.-uddannelsen følger efter en kandidateksamen på en højere læreanstalt, og mange af de studerende er derfor forholdsvis unge., Ph.d.-graden ligger mellem kandidatgrad og doktorgrad., Ph.d.-graden afløste i 1989 den daværende såkaldte licentiatgrad., Ph.d. er en forkortelse for philosophiae doctor og skal forkortes med små bogstaver og to punktummer – ph.d.Fuldmægtig, Kilde: , Dansk Sprognævn, Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, Metode og Analyse, Data Science Lab , Tlf.: 39 17 30 83, aih@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Laust Hvas Mortensen, Chefkonsulent , Metode og Analyse, Data Science Lab , Tlf.: 91 37 64 21 , lhm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-08-15-hvor-lang-tid-kommer-vi-til-at-leve

Ny undersøgelse kortlægger vores brug af kultur

Hvem streamer musik, dyrker e-sport, ser serier og læser bøger på tablet? Kulturministeriet og Danmarks Statistik spørger danskerne om deres nye - og gamle kulturvaner, 9. november 2018 kl. 9:00 ,  , Af Niels Stoktoft Overgaard, Vi købte næsten 12 millioner biografbilletter i fjor, viser statistikken. Men det betyder ikke, at hver dansker besøgte biografen to-tre gange i fjor. Nogle kommer der måske aldrig, andre hver uge., Kulturministeriet vil nu tjekke danskernes kulturvaner – og ikke mindst de nye tilbud. Mange nøjes ikke længere med at se film i biografen, men streamer via for eksempel Netflix. , Danmarks Statistik begyndte for Kulturministeriet at spørge danskerne om deres kulturforbrug den 1. juli i år. Hver måned sendes der spørgeskemaer til 2.000 borgere. De første resultater ventes offentliggjort midt i 2019., ”Tidligere talte man om, at folk ikke brugte kultur, hvis de ikke gik i biografen, til teater eller koncerter. Men i dag er der for eksempel ikke mange, som ikke ser film et eller andet sted. Alle er brugere”, siger afdelingschef Steen Kyed fra Kulturministeriet., Efterspørgsel på nye data, Danskernes kultur- og fritidsvaner er faktisk tjekket 54 år tilbage. Den første undersøgelse kom i 1964, og siden er den gennemført fem gange, senest i 2012., ”Dermed har vi en enestående oversigt over vanernes udvikling. Det er en vigtig del af grundlaget for diskussioner og politiske valg”, siger Steen Kyed., ”Tidligere spurgte vi, om folk gik en tur i skoven. Nu spørger vi nærmere, om de løber i skoven”, siger Steen Kyed,, Kulturministeriet har oplevet efterspørgsel efter nye data om kulturvaner, ikke mindst hvad børn foretager sig. Den nye undersøgelse udspørger børn helt ned til 4 år – via deres forældre., Social ulighed, Kontorchef Claus Werner Andersen har mange tal i Danmarks Statistiks afdeling for kulturstatistik. For eksempel at danske teatre sælger 3 millioner billetter om året. Men den nye undersøgelse går på tværs., ”Man vil kunne se, om det er de samme mennesker, der går i biografen og i teatret,” fortæller Claus Werner Andersen. ”Jeg tror, at undersøgelsen blandt andet vil blive brugt til forskning i social ulighed. Er der grupper, som nogle typer kultur og fritidstilbud ikke får fat i?”, ”Når vi spørger børn ned til 4 år, vil det også være muligt at se på betydningen af arv i kulturvaner. Det er ikke kun forskere, der får adgang til resultaterne. Der kommer masser af tabeller i Statistikbanken, som enhver kan bruge”, fortæller Claus Werner Andersen., Fleksibelt spørgeskema, Ved tidligere undersøgelser har deltagerne fået tilsendt et meget omfattende spørgeskema. Det er denne gang barberet ned til at kunne klares på 12 minutter. Dermed er håbet, at flere besvarer. , Som noget nyt rummer skemaet spørgsmål, der kan udskiftes med andre. Dermed bliver der mulighed for i perioder at gå i dybden med bestemte områder., Specialkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik fortæller, at spørgeskemaerne sendes til borgernes e-Boks., ”Alle har mulighed for at svare via nettet. De, der ikke svarer, ringer vi op, hvis vi kan finde et nummer, og så kan de svare mundtligt”, fortæller Agnes Tassy., Over hver anden svarer, Fuldmægtig Nils Galberg Enoksen fra Danmarks Statistik Survey fortæller, at den samlede svarprocent har ligget omkring 55 pct.  i de første måneder. Det er tilfredsstillende., Undersøgelsen anvender et panel, så folk udvælges til stikprøven flere gange. Først er de med i to kvartaler, derefter får vedkommende fri i to kvartaler. Så spørges han eller hun igen i to kvartaler. Derefter har vedkommende fri fra undersøgelsen i mindst to år. Panelet giver dermed også mulighed for at følge enkeltpersoner over tid., Deltagerne er et repræsentativt udsnit af befolkningen, men nogle svarer ikke, og det korrigerer Nils Galberg Enoksen og hans kolleger for. Dermed får de et datagrundlag, der inden for flest mulige faktorer ligner befolkningen bedst muligt.,  , Fakta #1 Derfor Danmarks Statistik, Kulturministeriet har valgt Danmarks Statistik som samarbejdspartner, fordi det er ”den nationale indsamler af statistik”. Det giver særlige muligheder for at kombinere de data, som ministeriet og Danmarks Statistik hver især besidder.,  ", Vi venter også, at flere borgere svarer, når det er den officielle statistikproducent, der kontakter med spørgeskemaet", siger afdelingschef Steen Kyed. "Og så regner vi med, at samarbejdet med Danmarks Statistik forøger troværdigheden af resultaterne"., Læs mere om interviewundersøgelser her, Fakta #2 Det spørges der om i undersøgelsen, Kunst og kultur, Teater- og scenekunst, Film, Museer og kulturarv, Biblioteker, Bøger,  , Fritid, Sport og motion, Andre fritidsaktiviteter, Computerspil og digitale spil,  , Medier, Tv, Radio, Aviser og blade, Streaming, Steen Kyed,  , Afdelingschef, Kulturministeriet, Kilde: F, otograf Klaus Holsting, Claus Werner Andersen,  , Kontorchef, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 91 37 64 04 , cwa@dst.dk, Agnes Tassy,  , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 24 81 48 78 , ata@dst.dk, Nils Galberg Enoksen,  , Specialkonsulent, DST Survey, tlf.: 29 34 09 44 , nge@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-11-09-Ny-undersoegelse-kortlaegger-vores-brug-af-kultur

Nøglen til et langt, sundt liv

Et nyt register giver mulighed for at følge danskerne på baggrund af deres livsforløb. De første brugere bliver sundhedsforskere, der leder efter nøglen til et langt, sundt liv., 25. april 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, At leve et langt liv fri for alvorlig sygdom. Det ønsker vi alle for os selv og vores nærmeste. En ny tendens i sundhedsforskningen er at lede efter mønstre i store datasæt for at afdække, hvad der kan hjælpe med at opfylde ønsket., ”Det lykkes for nogle at være ved godt helbred langt op i årene, mens andre bliver syge tidligt og dør forholdsvis unge. Omdrejningspunktet for min forskning er at lede efter mulige faktorer, der gør, at forskellige mennesker får forskellige livsbaner,” siger Rudi Westendorp, professor i aldring ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for skabelsen af et nyt register, hvor man kan følge livsbanerne for udvalgte grupper i den danske befolkning. , ”Før jeg kan begynde at overveje, hvilke mønstre og forklaringer, der kan være, er der nødt til at være et godt datagrundlag.”, Som fotos i et familiealbum, I princippet var det i forvejen muligt at få adgang til registerets data fra forskellige registre hos Danmarks Statistik. Nu er det bare gjort langt nemmere., ”Det er lige som at have en hel masse fotos fra en families liv. Først når man får dem organiseret og sat i rigtig rækkefølge i et familiealbum, kan man se sammenhængene,” illustrerer Rudi Westendorp. Han er selv hollænder. Derfor kan man dårligt mistænke ham for at være rød-hvid forudindtaget, når han betegner Danmark som det bedste land for denne type forskning: , ”Intet andet land har så gode data for så mange mennesker, hvor det er muligt at koble personers livsbaner sammen med faktorer, der kan have betydning for deres sundhed. Hidtil har det bare været svært at knytte forløbene sammen i praksis. Nu bliver det muligt, og jeg er overbevist om, at det vil skabe grundlag for, at vi kan opdage helt nye sammenhænge.” , Styr på grunddata, Rom blev dog ikke bygget på en dag. Det er ikke sådan, at Danmarks Statistik nu har et sammenhængende register, hvor man med et par klik kan se mønstre for alle tænkelige faktorer, der kan have betydning for sundheden. , I projektet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har forskerne ved Københavns Universitet sammen med Danmarks Statistik skabt et såkaldt forløbsregister over den danske befolkning. Den danske befolkning er ikke en statisk størrelse. Ud over, at nye danskere bliver født, mens ældre dør, sker der hele tiden ind- og udvandring. , ”For langt de fleste er fødselsdatoen deres startdato i forløbsregisteret, mens den aktuelle dato er slutdato. De er med andre ord medlemmer af den danske befolkning hele deres liv. Men der er jo en del mennesker, som både udvandrer og indvandrer, måske flere gange i løbet af livet. Dertil kommer personer, som indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen. Det, som vi har gjort, er at få styr på grunddata for alle, der indgår i den danske befolkning,” forklarer Johanne Snog Gillesberg, data scientist i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Efterhånden vil man senere kunne koble andre typer af data sammen med grunddata i det omfang, der er efterspørgsel efter det. , ”For eksempel vil man kunne supplere med data for skelsættende begivenheder i personernes liv. Det kunne være giftermål, skilsmisser, forældreskab og lignende. Det vil åbne for flere andre anvendelser. Men i første omgang skal de forskere, som har hjulpet os med at skabe registeret, teste den nuværende udgave grundigt igennem,” siger Johanne Snog Gillesberg. , Fjerner ”støvet i computeren”, Ud over, at data har ligget i forskellige registre, har det været en udfordring, at menneskers livsbaner i sagens natur strækker sig over mange årtier. Det vil sige, at mange af de data, som indgår i registeret, oprindeligt er registreret i analoge registre. Senere er de bragt på digital form, men ikke nødvendigvis på en måde, der lever op til dagens standard. , ”Billedligt talt kan der være kommet støv i computeren med årene,” siger Rudi Westendorp med et smil. ”Det ville jo være dejligt, hvis man som en anden Harry Potter kunne svinge tryllestaven og få data til at organisere sig selv. Det er desværre ikke muligt. Det er derfor, at vi har brug for Johanne og hendes kolleger, der erstatter magien med hårdt arbejde.”,  , Fakta #1 Et nyt befolkningsregister, Danmarks Statistik er i gang med at udvikle et let-anvendeligt register over befolkningen, hvor man kan følge enkeltpersoner over tid – et såkaldt forløbsregister. , Formålet med registeret er, at gøre det nemt at udvælge individer eller grupper af individer på baggrund af deres livsforløb dvs. på baggrund af hændelser i deres liv + alle de andre variable, der normalt ligger i CPR som køn, alder etc.. Det kunne fx være alle de personer der er født i Danmark, som har været udrejst af landet i en længere periode siden 1990, som var over 18 år og derefter genindvandret til Danmark efter minimum 2 år i udlandet. , Man kan derefter koble oplysninger fra andre registre til de personer, som er blevet udvalgt fx uddannelsesoplysninger, oplysninger om deres tilknytning til arbejdsmarkedet etc., Fakta #2 Center for Sund Aldring, Center for Sund Aldring er et tværfagligt forskningscenter som består af enheder fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og en række hospitaler. Centeret, der er støttet af Nordea-fonden, forsker i aldring og aldringsprocesser fra celle til samfund, og i hvordan flere mennesker kan leve lange, sunde og meningsfulde liv. (Kilde: Københavns Universitet – , www.sundaldring.ku.dk/om, ), Johanne Snog Gillesberg, Tidl. Data Scientist, Metode og Analyse , Danmarks Statistik, Foto: , Danmarks Statistik, Rudi Westendorp, Vicedirektør og professor, , Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, Foto: , Københavns Universitet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-04-25-noeglen-til-et-langt-sundt-liv

Når der går tal i valgkampen

I samme øjeblik, statsministeren udskriver folketingsvalg, træder et forhøjet beredskab i funktion hos Danmarks Statistik – for kvantitative data er en uundværlig del af den demokratiske debat., 6. december 2018 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Udskrivelsen af et folketingsvalg skaber altid ekstra travlhed hos Danmarks Statistik. , ”Typisk får vi flere henvendelser end normalt fra interesseorganisationer, der ser valgkampen som en mulighed for at fremme deres agenda„ siger chefkonsulent Marianne Karakis, leder af konsulentteamet hos Danmarks Statistik, der producerer statistik for kunder mod betaling. , Samtidig stiger antallet af henvendelser fra medierne. , ”Det er en kerneopgave for os at underbygge samfundsdebatten ved at stille viden til rådighed. Og det ville jo være mærkeligt, hvis vi undlod at gøre det netop i forbindelse med valg, hvor opmærksomheden omkring demokratiet er ekstra stor„ siger pressechef Helle Harbo Holm. , Når valget er udskrevet, træder et ekstra beredskab i kraft. Det skal sikre hurtig betjening, når journalister henvender sig for at få fakta. Beredskabet består af en medarbejder fra presseafdelingen, en medarbejder fra konsulentteamet og en medarbejder fra informationsservice. Desuden bruger presseteamet lidt mere tid end normalt på at holde øje med mediernes dækning. , ”Vi overvåger også til daglig, hvordan medierne bruger vores tal. Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det. Og det er klart, at vi sørger for at være ekstra vågne i forbindelse med en valgkamp„ siger Helle Harbo Holm. , Værner om troværdigheden , Når et medie henvender sig, ved man i sagens natur, hvor resultatet bliver offentliggjort. Situationen er anderledes, når interesseorganisationer eller virksomheder rekvirerer data fra Danmarks Statistik, forklarer chefkonsulent Marianne Karakis: , ”Vi leverer talmaterialet, men konklusionerne beholder kunden ofte for sig selv. Det er ikke noget, vi nødvendigvis bliver informeret om. Mange gange er det til intern brug hos dem. Men det sker, at nogen henviser til Danmarks Statistik som kilde, fordi de ved, at det er en god ballast. Her må vi naturligvis værne om vores troværdighed. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vores tal bliver brugt i en forkert sammenhæng, vil vi reagere.„ , Danmarks Statistik vurderer til enhver tid, om der er mulighed for at spille ind til samfundsdebatten med fakta. Det kan være i tilfælde, hvor der mangler et faktuelt grundlag at debattere ud fra, eller hvor nye data kan nuancere debatten. Det arbejde fortsætter under en valgkamp, understreger Helle Harbo Holm: , ”I den seneste valgkamp var der for eksempel en debat om offentlige ydelser til særlige familiekonstruktioner, og hvorvidt de var rimelige. Her kunne vi bidrage med tal, der viste, hvor mange af den type familier, der faktisk var, hvor de kom fra, og hvor de boede. Det var med til at bringe fakta ind i debatten.„ , En aktiv del af valghandlingen , Under selve valget er det Danmarks Statistik, som kontrollerer stemmetal og stemmeregnskab. Det sker på opdrag fra Indenrigsministeriet. , ”Typisk bliver valget udskrevet med tre ugers varsel. Så får vi travlt med at lægge en vagtplan,” siger specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen. ”På valgaftenen består vores opgave i at sammenholde de indberetninger, vi modtager telefonisk fra opstillingskredsene, med de elektroniske indberetninger.„ , Desuden står Danmarks Statistik for efterkontrol og revision af valgbøger fra de 92 kredse. Det sker, når fintællingen er afsluttet, og strækker sig over to-tre dage. Resultatet bliver en rapport til Indenrigsministeriet. Ministeriet indsender derefter det endelige resultat til Folketinget, som formelt godkender resultatet. , Endelig udarbejder Danmarks Statistik en diger, sammenfattende rapport om valget. Den offentliggøres – som regel uden større bevågenhed fra omverdenen – 8-9 måneder senere. Her kan man læse alle detaljer om valget. , Ingen rolle som overdommer , Belært af erfaringerne fra tidligere valgkampe er Danmarks Statistik i gang med at udarbejde et antal fakta-ark, oplyser pressechef Helle Harbo Holm. , ”Vi ved, at der er bestemte emner, som altid vil komme op i debatten. Det kan for eksempel være tal for arbejdsmarked, uddannelse og sociale forhold. Derfor forsøger vi at være på forkant. Tanken er, at arkene kan fungere som et baggrundstæppe, der kan hjælpe især journalister. På den måde håber vi at få mere tid til at svare på de mere specifikke spørgsmål fra pressen.„ , Fakta-arkene bliver tilgængelige på dst.dk, og det er tanken, at arkene bliver løbende opdateret også efter en valgkamp. , Selvom Danmarks Statistik ønsker at underbygge samfundsdebatten under et valg såvel som på alle andre tidspunkter, er der grænser for, hvad organisationen blander sig i, understreger Helle Harbo Holm: , ”Når nogen efterspørger viden om et bestemt emne, stiller vi den meget gerne til rådighed. Men vi blander os ikke i de tal, som andre lægger frem. Selvom der kan hvirvle mange tal rundt i luften i en valgkamp, er det ikke vores rolle at fungere som overdommer eller faktatjekker på andres tal!„ ,  , Fakta #1 Skræddersyet Statistik mod betaling, Danmarks Statistik kan kombinere en lang række statistiske oplysninger ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Dernæst kan vi knytte oplysningerne til geografiske områder, som fx regioner, kommuner, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser eller blot streger sat på et kort., Læs mere om skræddersyede løsninger her, Helle Harbo Holm, Tidl. Pressechef, Danmarks Statistik, Kommunikation, Marianne Karakis, Tidl. Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Produktionsteamet, DST Consulting, Annemette Lindhardt Olsen, Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Befolkning og Uddannelse, Tlf.: 20 59 02 47, alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-12-06-Naar-der-gaar-tal-i-valgkampen

Vi får flere vækstiværksættere i hele landet

Danmark får flere vækstiværksættere i alle dele af landet, men andelen af vækstiværksættere er dog lidt højere i hovedstadsområdet og Midtjylland end i de øvrige landsdele. Det viser den seneste skræddersyede undersøgelse fra Danmarks Statistik, som Erhvervsstyrelsen får lavet årligt. Erhvervsstyrelsen bruger tallene til at beskrive den regionale udvikling i Danmark og som en service til interesserede. , 25. januar 2019 kl. 9:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Danmark får flere vækstiværksættere i alle dele af landet. Andelen af nyetablerede vækstvirksomheder på landsplan er vokset fra 21 pct. i 2014 til 25 pct. i 2017. Definitionen på vækstiværksættere er, at de i løbet af det første leveår er nået op på mindst fem fuldtidsansatte, og i de tre efterfølgende år har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst ti procent., Andelen af vækstiværksættere efter område 2014 og 2016,  , Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende 3 år. Andelen af vækstiværksættere beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder (startet de samme år som vækstiværksætterne) med mindst 5 ansatte ved vækstperiodens start. ,  , De nyeste tal for 2017 offentliggøres først senere i år., Andelen af vækstiværksættere er lidt højere i hovedstadsområdet og Midtjylland end i de øvrige landsdele. Her er andelen på henholdsvis ca. 28 procent og 26 procent. Tallet er lavest i Nordjylland, hvor andelen af vækstiværksættere ligger på ca. 20 procent. Tallene i den seneste skræddersyede undersøgelse fra Danmarks Statistik, som Erhvervsstyrelsen får lavet en gang om året, er fra 2017., „Danmarks Statistik offentliggør en opgørelse for udviklingen i hele landet, men vi har også brug for tal for de enkelte landsdele, så vi kan identificere eventuelle geografiske forskelle og følge med i, hvordan virksomheder rundt om i landet udvikler sig“, siger fuldmægtig hos Erhvervsstyrelsen Brian Kampmann., Erhvervsstyrelsen holder øje med, hvor mange virksomheder - både eksisterende og nye, der præsterer en høj vækst dvs. mindst ti procent vækst over en treårig periode. På den baggrund er det muligt at identificere geografiske forskelle i virksomhedernes udvikling., Belyser de geografiske forskelle, Erhvervsstyrelsen har fået leveret dette udtræk i de seneste ti år. I perioden 2014 til 2020 investerer Regionalfonden og Socialfonden ca. tre mia. kroner i vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og i den forbindelse bruger Erhvervsstyrelsen bl.a. tallene til at skrive en redegørelse og belyse de socioøkonomiske forskelle i de forskellige dele af landet. , De regionale væksttal lægges også ind i Erhvervsstyrelsens egen regionale statistikbank REG.STAT, som hostes af Danmarks Statistik. Det er en service til erhvervshuse, kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer, der har brug for at trække tal om den regionale udvikling fx andelen af vækstiværksættere, uddannelse, innovation, iværksætteri, beskæftigelse og ledighed., „Det betyder, at vi kan tilbyde en bedre service. Og vi får et fælles talgrundlag at tale ud fra, når vi skal belyse de geografiske forskelle. At få undersøgelsen fra Danmarks Statistik sikrer kvalitet og troværdighed bag de tal, som vi videreformidler“, fremhæver Brian Kampmann., Han tilføjer, at det også er en fordel, at statistikken kan sammenlignes med internationale statistikker for vækstiværksættere, der publiceres af bl.a. Eurostat., Undersøgelser skræddersyes, Danmarks Statistik har gjort grunddata lidt mere fleksible, så det er muligt nemt at skræddersy sin egen population ud fra forskellige parametre, oplyser specialkonsulent hos Danmarks Statistik Jesper Moltrup-Nielsen., „Vores kunder kan få skræddersyede undersøgelser af, hvad der karakteriserer virksomheder, der vækster. Vi har mange forskellige typer erhvervsdata. Det gør det muligt at sammenligne vækstdata med andre specifikke erhvervsdata fx eksport. Vi kan lave analyser, der viser, hvad det præcist er, der gør, at virksomheder vækster kontra dem, der ikke gør“, fortæller han.,  , Danmarks Statistik kan levere statistikdata både for et enkelt år og fast hvert år afhængig af, hvad kunderne har brug for. Erfaringen viser, at mange kunder ofte ønsker at få samme type kørsel en gang om året, så det bliver muligt at følge udviklingen over tid.,  , Fakta #1ERHVERVSTYRELSENS STATISTIKBANK, Erhvervsstyrelsen har samlet en række indikatorer, som måler regionale præstationer og rammevilkår på tre områder, som er vigtige for at skabe vækst, og hvor de regionale og lokale aktører har gode muligheder for at påvirke udviklingen:, Uddannelse, Iværksætteri, Innovation, forskning og udvikling, Du kan finde Erhvervstyrelsens statistikbank her, Brian Kampmann, Resultater analyse effekt og policy ØK og Data, Erhvervsstyrelsen, Tlf.: 3529 1766, brikam@erst.dk, Foto: , Casper Have, Jesper Moltrup-Nielsen,  , Specialkonsulent, Erhvervslivets udvikling, Danmarks Statistik, tlf.: 24 81 16 97 , jmn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-01-25-vi-faar-flere-hoejvaekstvirksomheder-i-hele-landet