Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1201 - 1210 af 1394

    Stikprøveundersøgelsers kvalitet

    Udgangspunktet for Danmarks Statistiks stikprøveundersøgelser er altid eksternt fastsatte kvalitets-krav, fx fra EU, regeringen, kunder eller brugere. Hvis der ikke er eksterne kvalitetskrav, er Danmarks Statistiks mål at opfylde nedenstående kvalitetskrav til stikprøveusikkerheden. , Kvalitetskrav, der som minimum skal opfyldes , På numeriske variabler (fx beløb, arbejdstid eller indeks) er kravet en relativ standardfejl (varianskoefficient) på højst 1 pct. af niveauet for hele populationen samt evt. hovedbrancher og op til 5 pct. på undergrupper for de vigtigste variabler. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 2 pct. for hele populationen og 10 pct. for undergrupper, 1, ., Hvis fx omsætningen i populationen er estimeret til 200.000.000, bør stikprøvefejlen højst være 2 pct. heraf, dvs. 4.000.000. , For kategoriske variabler (fx ja/nej spørgsmål) er kravet en absolut stikprøvefejl på højst 2 pct. med et 95 pct. statistisk sikkerhedsinterval for hele populationen samt evt. hovedbrancher og højst 10 pct. for en undergruppe, 2, . Hvis fx procentandelen, der har rejst det sidste år, er estimeret til 30 pct. i populationen, går sikkerhedsintervallet fra 28 pct. til 32 pct. , Hvis statistikkens hovedformål er at beskrive udviklingen, skal kravet opfyldes både for den aktuelle statistik og for stigningen i forhold til den sidste periode, 3, . Et eksempel på sådanne konjunkturstatistikker kan nævnes detailomsætningen eller industriens produktion og ordreindgang. , Kvalitetskravene kan være større eller mindre end ovenfor nævnt, alt afhængig af statistikkens samfundsmæssige betydning, specielle anvendelser af statistikken eller krav fra Nationalregnskabet. Det kan fx gøre sig gældende for undergrupper af særlig samfundsmæssig betydning, eller hvis der ønskes præcise mål for den økonomiske udvikling. , Danmarks Statistik søger at opfylde disse kvalitetskrav med så små stikprøver som muligt ved at optimere stikprøverne vha. registre. Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes, skal mulighederne for at optimere stikprøven være udtømte, før det kan besluttes at forøge stikprøven. Økonomiske ressourcer eller hensyn til respondentbyrden (både generelt og for de små virksomheder) kan dog medføre, at stikprøven alligevel ikke forøges, selv om kvalitetskravene ikke er 100 pct. opfyldt. , Hvis en analyse viser, at det er muligt at optimere stikprøven og opfylde kvalitetskravene med en mindre stikprøve, bliver stikprøven reduceret. Analysen er teoretisk idet den er baseret på, hvordan man sidst skulle have optimeret udvælgelsen, hvis man på forhånd havde kendt variationen i de indsamlede data. Det gør man selvfølgelig ikke, så reduktionen af stikprøven skal derfor tage højde for forskellen på den teoretiske og den realistiske optimering ved at inddrage erfaringen fra tidligere år. , Det kan også være muligt at opfylde kvalitetskravene, hvis variationen i population reduceres, fx hvis investeringerne et år har nærmet sig hinanden. I givet fald bliver stikprøven reduceret, når der er rimelig sikkerhed for, at ændringen er varig. Dette princip tager delvist højde for, at det altid er lettere at estimere ændringer, hvis den økonomiske udvikling er stabil, men at det samtidig er et kvalitetskrav også at kunne beskrive ændringer i tendenser sikkert og hurtigt. , Paneldesign, hvor de samme virksomheder eller personer indgår i flere undersøgelser, kan reducere usikkerheden på estimater af udviklingen fra en periode til en anden. Gevinsten af dette skal ses i forhold til den samlede fejl/usikkerhed, dvs. den skævhed, som et øget bortfald medfører, validitetsproblemer pga. byrden ved at skulle deltage mange gange samt respondenternes ønske om på et tidspunkt at blive fritaget for at deltage i undersøgelsen. Mange års deltagelse i et panel kan også betyde en skævhed i stikprøven, da indvandrere, nye virksomheder og virksomheder i fremgang kan blive underrepræsenteret. Det skal der tages højde for, når den samlede usikkerhed beregnes. , Noter:, 1) Hvis det ikke er muligt at optimere stikprøveudvælgelsen, vil det normalt betyde en stikprøve på mindst 2.500 for hele populationen og 100 for en undergruppe. Det afhænger af, hvor stor variationen i populationen er ¿ ofte er stikprøvekravet 2-3 gange større end ovenstående minimum på hhv. 2.500 eller 100. Stratificerede virksomhedsstikprøver efter størrelse vil normalt give en synlige optimering, afhængig af bl.a. størrelsesfordelingen af virksomhederne., 2) Dette krav kan normalt opfyldes med en stikprøve på højst 2.500 for hele populationen og 100 for en underguppe. Normalt angiver man sikkerheden for en kategorisk variabel som en absolut fejl, da den relative fejl både kan ses i forhold til procentandelen, der svarer ja, og andelen, der svarer nej, og derfor ikke er entydig. ,   , 3)Det vil typisk medføre en fordobling af stikprøvestørrelsen, da begge de to stikprøver, der sammenlignes, har en stikprøvefejl. Hvis en del af stikprøven er de samme i de to undersøgelser, der sammenlignes, er behovet for øget stikprøve dog mindre. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/stikkvalitet

    Flere arbejder hjemme

    Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-02-24-Hjemmearbejde

    Bag tallene

    Sundhed og sygdomme

    Hvor mange lider af forskellige sygdomme? Og hvor mange bliver opereret?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg et generelt billede af befolkningens helbred?, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) står bag "Den Nationale Sundhedsprofil", som bl.a. indeholder data om sundhedsadfærd, vægt, selvvurderet helbred og sygelighed:, Nyeste publikationer er ", Danskernes sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2021, " samt midtvejsundersøgelsen ", Danskernes sundhed 2023, ", Resultater fra undersøgelserne 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan findes i databasen , "Danskernes Sundhed", Tal fra 1987, 1994, 2000 og 2005 kan findes i rapporten ", Sundhed og sygelighed i Danmark 2010, ", Hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) findes , publikationer, om sundhedsrelaterede befolkningsundersøgelser og særlige analyser på baggrund af undersøgelserne., Hvor ofte og hvordan har vi kontakt med sundhedsvæsenet? , På Danmarks Statistiks , emneside om sundhed, og i , Statistikbanken, er der tabeller om lægebesøg, indlæggelser, sengedage mv., Hvor mange personer lider af forskellige sygdomme?, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for De nationale sundhedsregistre og offentliggør desuden tal og analyser om  bl.a. spiseforstyrrelser, demens, skizofreni, autisme, epilepsi, knogleskørhed, KOL, kræft, diabetes samt fertilitetsbehandlinger., Læs om , De nationale sundhedsregistre,  , Tal og analyser om , Sygdomme og behandlinger, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for Sundhedsstyrelsen gennemført et større studie af , sygdomsbyrden i Danmark, . I februar 2023 udkom opdaterede udgaver af rapporterne om hhv. sygdomme og risikofaktorer. , "Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme" , Sammenligner en række sygdomsgrupper – forskellige kræftformer, diabetes, depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, KOL, smerter i nakke og lænd, slidgigt samt alkoholrelateret sygelighed ud fra forskellige parametre som forekomst, dødelighed, behandling, sygefravær, førtidspensionering, sundhedsøkonomi og produktionstab, "Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer" , Beskriver udvalgte konsekvenser for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, søvnbesvær, ensomhed, usundt kostmønster, svær overvægt samt luftforurening, ", Sygdomsbyrden i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord, " - udkom i 2017, KL – Kommunernes Landsforening – har i september 2023 udgivet en analyse om forekomsten af syv kroniske sygdomme: astma, type 1- og type 2-diabetes, knogleskørhed (osteoporose), KOL, leddegigt samt demens. Analysen ser også på ’multisygdom’ – forekomsten af mindst to af de nævnte kroniske sygdomme samtidigt:, Kronisk sygdom i befolkningen, Andre kilder til data om forskellige sygdomme:, Cancer / kræft, Detaljeret statistik om kræfttilfælde kan ses via , Cancerregisteret , og Sundhedsdatastyrelsens database , Sundhedsdatabanken, Astma, demens, diabetes, KOL, leddegigt, osteoporose samt skizofreni, Sundhedsdatastyrelsen står også bag et register for , Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser,  , Klamydia, gonoré, syfilis samt HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme , Overvåges af , Statens Serum Institut,  (SSI). Denne overvågning kan også følges i , tal, grafer og kort , Coronavirus / COVID-19, Statens Serum Institut (SSI) offentliggør aktuelle og historiske opgørelser om , COVID-19, Hvor mange bliver opereret?, Hos Sundhedsdatastyrelsen kan du finde opgørelser om , udvalgte plastikoperationer,  og , fedmeoperationer, Andre , operationer , kan udtrækkes fra Landspatientregisteret med en lidt avanceret opgørelsesmetode, der især er målrettet mod brugere fra sundhedsområdet eller med god dataforståelse., Hvor mange donerer organer, og hvor mange transplantationer foretages der? , Hos Dansk Center for Organdonation finder du oplysninger om , organdonation og organtransplantation, - herunder antal organdonorer og ventelister. Desuden offentliggøres løbende , statistik for organdonationsområdet, Hos ScandiaTransplant er der tabeller om udførte , transplantationer og personer på venteliste, i de nordiske lande, Hvor stort er forbruget af medicin?  , Danmarks Statistik har statistik over salg af receptpligtig medicin, som er koblet med oplysninger om brugernes køn, alder, geografi, uddannelse og herkomst. Se artikler i , Nyt fra Danmarks Statistik, og tabeller i , Statistikbanken, Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for , Lægemiddelstatistikregisteret, , der indeholder information om al salg af medicin i Danmark. Registeret bruges bl.a. til analyser af forbruget af fx antibiotika, medicinsk canabis og ADHD-medicin, I databasen , Medstat.dk,  kan du danne tabeller over det årlige salg af lægemidler. Her kan du søge på  lægemiddelgruppe, ATC-kode eller produktnavn, men IKKE på populære betegnelser som fx lykkepiller, Danmarks Apotekerforening, udgiver bl.a. årbogen ”Lægemidler i Danmark” samt diverse analyser vedr. medicinforbrug, Se også, Psykiske sygdomme, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser,  , [Denne side er senest revideret januar 2025]

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/sygdomme-og-diagnoser

    Ofte stillede spørgsmål

    Kvinder med børn arbejder mest

    Hvis nogen stadig her i år 2012 skulle være af den overbevisning, at mand og børn er lig med hjemmegående husmor, så kan de godt tro om igen. Faktisk fortæller tallene en helt anden historie. Kvinder med børn har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn., 6. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Kirsten Gelting er 43 år. Hun arbejder fuld tid på Københavns Universitet, dyrker kajak, løb og vinterbadning – og så lever hun sammen med Jens og er mor til Rosa på seks år og Maja på fire. , ”Jeg ville have svært ved at arbejde mere end 37 timer om ugen. Men i et parforhold, hvor man deles, synes jeg, det fungerer fint, at vi begge arbejder fuld tid,” fortæller hun. ,     Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed., Helle Holt, Seniorforsker, SFI, Mange andre kvinder gør Kirsten Gelting kunsten efter og får familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Danmarks Statistiks tal viser, at lige med undtagelse af aldersgruppen 30 – 34 år, hvor mange kvinder er på barselsorlov, så har kvinder med børn faktisk en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mændene. Og det er værd at bemærke, mener professor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek. , ”Det fortæller den positive historie om ligestilling, fordi det viser, at vi har et samfund, hvor det er muligt at forene de to ting,” siger hun. , Den betragtning er seniorforsker ved SFI Helle Holt enig i. , ”Det er fremragende, at vi i Danmark ikke har børnepukler. Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed,” siger Helle Holt. , Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børn, Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børn, Institutioner og forventninger i samfundet , De tre kvinder er enige om, at det, der først og fremmest gør det muligt, er, at vi i Danmark har opbygget et offentligt system med professionel og billig børnepasning. , Men børnepasningen gør det ikke alene. En anden grund til den høje beskæftigelsesfrekvens er, at der fra samfundets side slet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, om kvinder med børn skal være en del af arbejdsmarkedet. , ”Vi har opbygget et samfund, hvor det er nødvendigt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet for at kunne eksistere,” pointerer Helle Holt. , Fakta:, Danmarks Statistiks publikation , Kvinder & mænd 2011, belyser ligheder og forskelle mellem kønnene inden for temaerne befolkning, familieliv og børn, helbred, uddannelse, arbejdsmarkedet, fravær fra arbejde, indkomst og løn, kriminalitet, politisk deltagelse, ledelse og magt. , Kvinderne passer de syge børn , Men når barnet har feber, skoldkopper eller på anden måde er syg, ser det alligevel ikke helt ud til, at ligestillingen har vundet indpas. I hvert fald er det både inden for den offentlige og private sektor kvinderne, der har det største fravær på grund af børns sygdom. , ”Når alt kommer til alt, synes mange mænd, de er en lille smule mere uundværlige på arbejdet end kvinden. Derfor ender det også tit med, at det er kvinden, der tager barnets første sygedag,” siger Helle Holt. , Læs også: Milepæle i ligestillingens historie, Hjemme hos Kirsten Gelting er det nu ikke tilfældet. , ”Vi skiftes til at tage den. Det kommer selvfølgelig an på, om en af os har et vigtigt møde i kalenderen, men de facto deler vi fifty/fifty,” siger hun. , Flere mødre er på deltid , I dag arbejder Kirsten Gelting altså på fuld tid. Men da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid i halvandet år. , ”Jeg startede i en ny stilling efter min sidste barselsorlov. Efter kort tid kunne jeg se, at arbejdsopgaverne ikke var til fuld tid. Derfor bad jeg om at komme ned i tid,” fortæller hun. , Andelen af kvinder med børn, der er på deltid, er da også lidt højere end for kvinder uden børn., ”Nogle af kvinderne med børn er på deltid – men hvad så? Det er stadig en succeshistorie, at de i så høj grad er på arbejdsmarkedet,” fastslår Ruth Emerek. , ”De seneste ti år er det blevet kendetegnende, at kvinder med små børn følger arbejdsmarkedet generelt. Kvindernes arbejdstid er svagt stigende, mens den er stabil for mændene,” siger Helle Holt. , Fravær på grund af barns sygdom fordelt efter sektor. 2009., Familielivet kommer først , Deltid eller ej, så er Kirsten Gelting en del af den positive historie om, at der i det danske samfund anno 2012 ikke er nogen modsætning mellem at være mor og at have en karriere. Men hånden på hjertet, så ser karrieren i dag noget anderledes ud, end den formentlig ville have gjort, hvis ikke der var børn inde i billedet. , ”Egentligt ville jeg gerne have noget mere internationalt ind over mit job, men ikke med så små børn. Jeg har også prioriteret en fast stilling frem for projektstillinger, som jeg havde tidligere. Samtidig er det vigtigt, at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer, og at tiderne er fleksible. Så på den måde har det haft indflydelse på mit arbejdsliv,” konkluderer hun. , Kilde: Kvinder & Mænd 2011

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-06-kvindedag

    Bag tallene

    Vil kontanthjælpsmodtagere arbejde?

    Rigsstatistiker Jan Plovsing har på baggrund af en omdiskuteret artikel i Jyllands-Posten den 6. december skrevet en kronik, som belyser debatten om, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere er klar til at påtage sig et job., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , Jyllands-Posten bragte den 6. december 2011 en forsideartikel med overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik., Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. , Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare, at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen., Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012., Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi fx belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet., For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de sidste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger jobs og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed., Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare "ja", men en del svarer "nej"., For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar. , Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.,  , Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job., I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at jeg er syg, at jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse eller, at jeg har personlige eller familiemæssige problemer., I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job., I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. , Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct., Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-14-kronik-kontanthjaelp

    Bag tallene

    Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

    Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct.,  , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

    Bag tallene

    Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede

    Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt. , 18. november 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Regeringen har indført særlige restriktioner i syv kommuner i Nordjylland efter frygten for en ny version af COVID-19, der kan findes i minkfarme. , Den 5. november præsenterede regeringen nedlukningen, hvor det fremgik, at offentlig transport blev lukket ned til, fra og mellem kommunerne, skoleelever sendt hjem og beskæftigede blev opfordret til at arbejde hjemme i kommunerne - som er Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland. , Fra 16. november blev offentlig transport kommunerne imellem åbnet op, mens skoleelever fra 5-8. klasse blev sendt tilbage i skole. De resterende restriktioner gælder stadig i kommunerne. Vi har her samlet data om indbyggere og virksomheder i området. , Ca. 280.000 indbyggere berøres, Nedlukningen i de syv kommuner berører de 279.313 indbyggere, der bor der, hvilket svarer til 4,8 pct. af Danmarks befolkning. Det er ca. 141.000 mænd og ca. 138.000 kvinder. , ”Målt på befolkning er Hjørring Kommune den største med ca. 65.000 indbyggere. Det er derfor også i Hjørring, vi ser flest skoleelever, beskæftigede og virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik., Den største aldersgruppe er 50-59 årige. Se aldersfordelingen i figuren herunder. , Ca. 16.000 virksomheder i de syv kommuner, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte i ikke kritiske erhverv, lyder det i regeringens nye restriktioner for de syv kommuner.  , Der er i alt ca. 16.000 virksomheder i kommunerne, hvilket svarer til 5,1 pct. af virksomhederne i Danmark. Størstedelen af virksomhederne i de syv kommuner ligger i Hjørring Kommune, hvor 22 pct. af virksomhederne ligger, efterfulgt af Frederikshavn med 19 pct. og Thisted med 18 pct., Der er i alt for de syv kommuner flest virksomheder inden for branchen handel og transport mv. og branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. , ”Firmaerne i de syv kommuner adskiller sig fra resten af landet ved at være særligt repræsenterede inden for brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, ” siger Kalle Emil Holst Hansen og fortsætter:, ”I fem ud af de syv berørte kommuner udgør Landbrug, skovbrug og fiskeri mere end 20 pct. af virksomhederne, mens landsgennemsnittet er 8 pct. Kommunerne har også en generel overrepræsentation inden for industri mv., hvorimod Erhvervsservice er underrepræsenteret sammenlignet med hele landet.” , Rammer ca. 126.000 beskæftigede, Beskæftigede i kommunerne opfordres så vidt muligt til at arbejde hjemme, med mindre man varetager en kritisk funktion. , Der er 126.310 personer i beskæftigelse i de syv kommuner. Det svarer til 4,4 pct. af de beskæftigede i Danmark., Ud af de beskæftigede arbejder flest inden for branchen sundhed og socialvæsen. Her arbejder 18,8 pct. af de beskæftigede i de syv kommuner. , Herefter følger industri, hvor 16,3 pct. arbejder og handel, hvor 14,6 pct. arbejder. , 13.600 elever blev sendt hjem, En af de nye restriktioner omhandlede, at eleverne i klassetrinene 5.-8. klasse blev sendt hjem fra skole. De kunne dog starte i skole igen fra 16. november., Der var i alt ca. 13.600 elever hjemsendt fordelt på de syv kommuner, hvilket svarer til 5,0 pct. af alle skolebørn på de klassetrin i Danmark. , Fakta om nedlukningen i Nordjylland, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte., Beboerne blev opfordret at blive inden for kommunegrænsen, dog ikke dem, der varetager såkaldte kritiske funktioner. Fra den 16/11 blev der dog ikke længere opfordret til ikke at bevæge sig mellem kommunerne., Alle restauranter, caféer og værtshuse lukkes, dog er takeaway undtaget. , Sportsaktiviteter og kulturaktiviteter som biografer og museer lukkes ned. , Kollektiv transport til, fra og mellem de syv kommuner lukkes. Skolebusser er undtaget. Fra den 16/11 blev denne restriktion dog ophævet, således at det kun er offentlig transport til og fra kommunerne, der indstilles., Muligheden for at være 500 personer til siddende arrangementer afskaffes., Elever i 5.-8. klasse i grundskolen og studerende på videregående uddannelser skal have fjernundervisning. Fra den 16/11 blev denne restriktion ophævet., Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland, Har du spørgsmål til tallene for beskæftigelse i denne artikel, kan du kontakte Pernille Stender på PSD@dst.dk. Spørgsmål til firmastatistikken kan rettes til Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk, spørgsmål til folketallene til Dorthe Larsen på DLS@dst.dk og spørgsmål til tallene for grundskolen kan gives til Karen Reschat Holm på KCH@dst.dk. '

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-11-18-nedlukning-i-Nordjylland-beroerer-16000-virksomheder

    Bag tallene

    Hver anden flygtning, der har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er i beskæftigelse

    Beskæftigelsen er generelt højere blandt flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet end blandt flygtninge, der kun har opholdt sig i Danmark i få år. Men for flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er det stadig kun halvdelen, der er i beskæftigelse. , 16. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Flygtninge, der lige er kommet til Danmark, har generelt lavere beskæftigelsesfrekvenser end flygtninge, der har opholdt sig længere tid i Danmark., Det viser et særudtræk fra Danmarks Statistik., Blandt flygtninge, der har opholdt sig 3-6 år i Danmark, er halvdelen (51. pct.) i beskæftigelse. Det er højere end for flygtninge, som kun har været i landet i 0-3 år, hvor 36 pct. er i beskæftigelse.  , Men billedet ser ikke markant anderledes ud for flygtninge, der har opholdt sig mere end 10 år i Danmark, hvor det også ca. er halvdelen (47 pct.), der er i beskæftigelse. , ”Beskæftigelsen blandt flygtninge stiger generelt de første år, men herefter stagnerer udviklingen. Derfor er det heller ikke så bemærkelsesværdigt, at flygtninge, der har opholdt sig 10 år i landet, ikke har en markant højere beskæftigelse end flygtninge, der har været her i mellem 0 og 3 år,” siger Jens Bjerre, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter opholdstid for indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018. Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv.  , ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper, når vi taler om flygtninge, der har været i landet i kortere og længere tid. Grupperne kan derfor også være forskelligt sammensat med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau, hvilket kan påvirke beskæftigelsen,” siger Jens Bjerre. , Om indvandrere med enten EU/EØS-lønarbejde, erhverv eller asyl som opholdsgrundlag, Indvandrere med EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag er personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land, som derfor frit kan indvandre til Danmark, hvis de skal arbejde, da de er omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed., Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag er personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab. Personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab, kan ikke uden videre opholde sig i Danmark, men skal opfylde en række krav for at få lov til at arbejde i Danmark. , Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er personer, som har fået ophold i Danmark, f.eks. som følge af krav på beskyttelse efter internationale konventioner., Kvindelige flygtninge har generelt lav beskæftigelse, Der er stor forskel på mandlige og kvindelige flygtninge. , Blandt mandlige flygtninge, der har været i landet i 0-3 år, er 49 pct. i beskæftigelse. Og i den gruppe, der har været i landet i 3-6 år, er det 60 pct. af mændene, der er i beskæftigelse. , Omvendt er det kun 16 pct. af kvinderne, der har opholdt sig i landet 0-3 år, der er i beskæftigelse. Og selvom der er en tendens til, at beskæftigelsen er højere blandt kvindelige flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet, så er det stadig kun 42 pct. i den gruppe, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, der er i beskæftigelse.   , ”Det er især de kvindelige flygtninge, der ikke er i beskæftigelse, og det er ikke nødvendigvis noget, der ændrer sig markant med tiden. Men selvom der er en tendens til, at mændenes beskæftigelse er mere stabil, er der stadig et efterslæb for mændene, når man sammenligner med andre indvandrergrupper, der i vidt omfang kommer til Danmark for at arbejde,” siger Jens Bjerre., Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter køn og opholdstid blandt indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018., Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv.  , Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag har en høj beskæftigelse, Kigger vi på indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, så er beskæftigelsen højere end for flygtninge. , Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere, og kan derfor ikke uden videre indvandre til Danmark, da de ikke er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. , I denne gruppe er 65 pct. i beskæftigelse efter 0-3 år. Og blandt mændene er det hele 80 pct., der er i beskæftigelse. , ”Det skyldes især, at gruppen består af personer, der specifikt har fået opholdstilladelse med det formål at arbejde. Det kan blandt andet være forskere eller medarbejdere med relativ høj løn, som er indvandret via positivlisten eller beløbsordningen,” siger Jens Bjerre., Beskæftigelsen blandt kvinderne er noget lavere i den gruppe, der kun har opholdt sig i landet i 0-3 år. Her er 47 pct. i beskæftigelse. Men det ser anderledes ud for dem, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år, hvor 76 pct. er i beskæftigelse. , ”Det hænger sammen med, at erhvervskategorien også indeholder medfølgende ægtefæller. I flere tilfælde vil det sandsynligvis derfor være manden, der kommer til Danmark for at arbejde, mens deres ægtefælle er medfølgende, som derfor ikke er i beskæftigelse fra starten af opholdet i Danmark,” siger Jens Bjerre. , EU/EØS-indvandrere, der kommer for at arbejde, er på niveau med personer med dansk oprindelse, Personer, der har EU/EØS-statsborgerskab kan frit tage til Danmark for at arbejde som følge af EU-reglerne om fri bevægelighed. Og blandt indvandrere, der har EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag, er beskæftigelsen også høj. , I den gruppe er 79 pct. af mændene og 78 pct. af kvinderne i beskæftigelse efter 0-3 års ophold i Danmark. , ”Det er på niveau med mænd og kvinder af dansk oprindelse, hvor henholdsvis 79 pct. af mændene og 76 pct. af kvinder var i beskæftigelse i 2018,” tilføjer Jens Bjerre., Find flere data om flygtninge og indvandrere på emnesiden for , Indvandrere og efterkommere her, . Du kan også finde flere tal om indvandrere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2019 her, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på jbe@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-15-hver-anden-flygtning-der-har-opholdt-sig-i-DK-i-mere-end-10-aar-er-i-beskaeftigelse

    Bag tallene

    Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

    Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-25-julehandel

    Bag tallene

    Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

    I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation