Søgeresultat

Informationssikkerhed og datafortrolighed

En stærk beskyttelse af personoplysninger er afgørende for befolkningens og erhvervslivets tillid til Danmarks Statistik. Dette grundlæggende tillidsforhold er nødvendigt for, at vi kan indsamle oplysninger til den officielle statistik, som er uundværlig i et åbent demokratisk samfund. , Vigtige dokumenter, Datafortrolighedspolitik (pdf), Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik 2026 (pdf), Danmarks Statistik har derfor omfattende procedurer og systemer til at beskytte de oplysninger om danske borgere og virksomheder, som indgår i vores systemer, og vi har fokus på altid at sikre den højeste datasikkerhed., Vores tiltag retter sig mod to typer af risici; dels fra , eksterne, , fx hackere, og dels fra , interne, , dvs. fra vores medarbejdere og fra brugere med særlig tilladelse til at bruge oplysninger hos os. , For at sikre os mod at eksterne parter kan skaffe sig adgang til fortrolige oplysninger, gør vi følgende:, Vi opbevarer aldrig fortrolige oplysninger uden for vores sikkerhedszone, og vi anvender krypterede eller sikre linjer, når vi henter eller modtager oplysninger., Vi anvender tidssvarende it-sikkerhedsløsninger og professionelle rådgivere., Vi opdaterer løbende vores sikkerhedsløsninger ifølge god praksis, herunder ISO 2700x samt krav fra Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed., Vi vedligeholder løbende vores medarbejderes kompetencer vedr. it-sikkerhed., Uvildige kontrollanter foretager test, hvor de forsøger at bryde vores sikkerhed. På den måde kan vi forebygge sikkerhedsproblemer og med det samme lukke eventuelle huller i sikkerheden., For at sikre at vores medarbejdere og autoriserede brugere overholder regler, gør vi følgende:, Vi sørger for, at vores medarbejdere kender vores regler om datafortrolig-hed og datasikkerhed, og alle medarbejdere har skrevet under på tavshedspligt, og på at overtrædelse vil få alvorlige konsekvenser for ansættelsen., Vi kontrollerer løbende, at medarbejderne kun har adgang til oplysninger, som er absolut nødvendige for deres opgaver., Vi registrerer (’logger’) hvilke datasæt hver enkelt medarbejdere bruger. Vi har i 2015 udvidet logningen af søgninger i data, således som Datatilsynet har anvist i juli 2014., Eksterne brugere, fx forskere, skal godkendes og har kun adgang til oplysninger, hvor CPR-nr. mv. er erstattet med løbenumre, der ikke kan bruges til at identificere personer. , Når eksterne brugere anvender Danmarks Statistiks data logges og kontrolleres det løbende, at krav om datafortrolighed overholdes. En overtrædelse kan medføre, at man udelukkes fra at anvende data i Danmarks Statistik.,  , ISO 27001-certificering, Danmarks Statistik er i 2023 blevet recertificeret på informationssikkerhedsstandarden ISO/IEC 27001:2022 af det internationale og uafhængige certificeringsfirma , DNV, ., Scopet, dvs. det område, der er kontrolleret og certificeret efter ISO 27001, er "It- og forretningsprocesser i statistikproduktionen, herunder dataindsamling og Danmarks Data Vindue, i overensstemmelse med Statement of Applicability"., Med certificeringen efter ISO 27001 samt de løbende revisionsgennemgange med tilhørerende revisionserklæringer (ISAE 3000-erklæringer) på en række forskellige kundevendte forretningsområder har Danmarks Statistik ekstern og uvildig dokumentation for et unikt og systematisk fokus på datafortrolighed og informationssikkerhed., På denne måde er certificeringen og revisionserklæringerne et tegn på den karakteristik, der gælder for Danmarks Statistik: en offentlig organisation, der lever, tænker og udfører informationssikkerhed - hver dag uden undtagelse., Om ISO 27001, ISO 27001 er en international ledelsesstandard for informationssikkerhed, der bl.a. har til formål at opstille systemer til at beskytte værdifulde informationer og persondata på en sikker og troværdig måde. ISO 27001 opstiller blandt andet krav til risikostyring, dokumentation af processer samt fordeling af roller og ansvar for informationssikkerhed. Formålet med ISO/IEC 27001 er desuden at opnå en effektiv informationssikkerhedsledelse samt sikre processer for løbende forbedring. Det betyder, at informationssikkerheden hele tiden opdateres.,  , Data­fortroligheds­politik, Fortrolighed i omgangen med statistikprodukter og andre datamaterialer drejer sig om at sikre statistikkens enheder mod en spredning af oplysninger om fortrolige forhold. Det gælder såvel i forhold til omverdenen som i forhold til medarbejderne i Danmarks Statistik., Regler til håndhævelse af datafortroligheden udmøntes i en datafortrolighedspolitik med tilhørende retningslinjer for videregivelse og diskretionering samt fastlæggelse af individuelle adgangsrettigheder til fortrolige oplysninger i Danmarks Statistik., Datafortrolighedspolitik (pdf), Udveksling af identificerbare virksomhedsoplysninger inden for det europæiske statistiksystem,  , Politik for informations­sikkerhed, Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik 2026 (pdf),  , Privatlivs- og cookiepolitik, I forbindelse med din brug af Danmarks Statistiks hjemmesider indhenter vi nogle oplysninger om dig. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved at bruge Danmarks Statistiks hjemmesider, og vi har derfor udarbejdet en Privatlivs- og cookiepolitik., Privatlivs- og cookiepolitik,  , GDPR, I Danmarks Statistik har vi stort fokus på at leve op til den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslov, som supplerer GDPR., Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/datasikkerhed-i-danmarks-statistik

Store byrdelettelser til mindre eksportører og importører

Modernisering af Intrastat har siden 2020 reduceret erhvervslivets samlede byrde ved indberetning af udenrigshandel, og antal virksomheder, der skal indberette, er omtrent halveret., Virksomheder, der skal indberette til Intrastat Eksport, har fra januar 2022 skullet afgive ekstra oplysninger om oprindelsesland og momsnummer på den udenlandske varemodtager. Disse oplysninger udveksles mellem EU-landene og bruges som kilde til at opgøre import. Dermed er det muligt at fritage mange mindre importører for indberetning af import. , Modernisering af Intrastat har gjort det muligt at reducere antallet af virksomheder, der skal indberette import og/eller eksport til Danmarks Statistik. Fra 2020 til 2024 er antal virksomheder, der skal indberette til Intrastat, omtrent halveret. Moderniseringen af Intrastat gennemføres med støtte fra Eurostat., Antal virksomheder med indberetningspligt til Intrastat:, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024-2025, Eksport, 4.400, 3.700, 3.500, 3.400 , 3.400 , Import, 5.600, 4.600, 4.100, 3.000 , 2.000 , Tærskelværdier for indberetningspligt til Intrastat:, 2021, 2022, 2023, 2024-2025, 2026, Eksport, 5,2 mio. i 2020, 10 mio. i 2021, 11 mio. i 2022, 11,3 mio. i 2023/2024, 11,8 mio. i 2025, Import, 7,2 mio. i 2020, 13 mio. i 2021, 22 mio. i 2022, 41 mio. i 2023/2024, 42 mio. i 2025, For brugerne af statistikken ventes ændringerne kun at få begrænset betydning, hovedsageligt i form af ændringer i den mest detaljerede statistik. , Læs mere om betydningen for statistikkens brugere, ., Ændringerne skyldes ny EU-lovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2022. Med den nye lovgivning forpligtes EU-landenes statistikmyndigheder til at udveksle mikrodata om EU-eksporten med de andre EU-landes nationale statistikmyndigheder. Udvekslingen vil ske i et lukket system, og data vil udelukkende blive anvendt til statistikformål., Data udveksles for at skabe en ny kilde til opgørelse af de enkelte landes EU-import. Danmarks Statistik vil således fx kunne anvende tyske data for eksport til Danmark som en kilde til opgørelsen af den danske import fra Tyskland. I takt med at denne nye kilde fases ind i statistikproduktionen, vil det blive muligt at fritage størstedelen af de virksomheder, der indberetter EU-import., Der skal indsamles ekstra oplysninger i eksporten for at andre lande kan anvende de udvekslede oplysninger. For at holde den samlede byrde ved indberetning af Intrastat Eksport neutral sænker den nye EU-lovgivning kravene til, hvor stor en del af eksportstatistikken som skal baseres på indberetning, hvilket giver mulighed for at fritage de mindste eksportører., Betydning for indberettere, Nemmere indberetning af små forsendelser i eksport og import, Fra januar 2022 kan flere små forsendelser angives med varekoden 99500000. Angivelse af mængde, transaktionsart og oprindelsesland er frivillig på denne varekode for små forsendelser. Små forsendelser omfatter alle vareforsendelser, som er omfattet af en enkelt faktura, og hvis samlede værdi er maks. 7.400 DKK. Alle indberettere til Intrastat Eksport og Intrastat Import kan anvende kode 99500000 til små forsendelser med en maks. værdi på 7.400 kr., Særligt om import, De mindste importører fritages for indberetning af import, Tærskelværdien for pligt til indberetning af import er siden 2020 hævet fra 7,2 mio. til 42 mio. pr år. Hermed er ca. 3.500 mindre importører blevet fritaget for månedlig indberetning., Særligt om eksport, Ekstra oplysninger i indberetning af eksport, Fra 2022 skal virksomheder, der indberetter til Intrastat Eksport, angive oplysninger om de eksporterede varers oprindelsesland og momsnummer på den udenlandske varemodtager. , Virksomheder med et mindre omfang af udenrigshandel med varer kan indberette deres eksport forenklet, Fra 2023 kan pligtige virksomheder, der har en årlig eksport under 16,5 mio. kr. og en årlig import under 22 mio. (virksomheder i Eksport - gruppe 2), indberette forenklet til Intrastat Eksport., En forenklet indberetning indebærer, at det er frivilligt at indberette varekode, varens oprindelsesland, transaktionens art, vægt og eventuelt supplerende enhed., Virksomheder i gruppe 2 overflyttes til gruppe 1, hvis deres årlige eksport overstiger 16,5 mio., eller deres årlige import overstiger 22 mio. Herefter kan de ikke længere indberette eksport forenklet., Betydning for statistikkens brugere, Hvis du bruger statistikken over Danmarks udenrigshandel med varer, betalingsbalance eller nationalregnskab, kan du her læse nærmere om, hvad moderniseringen af Intrastat betyder for dig., Ændrer indholdet af den nuværende statistik sig?, Nej, det vil være det samme indhold som i dag. Man vil fortsat kunne hente detaljeret eller aggregeret statistik over EU-handelen i Statistikbanken. , Offentliggørelsesfristerne vil være uændrede, og de første statistikker for en kalendermåned vil derfor blive offentliggjort ca. 40 dage efter månedens afslutning. , Hvordan ændrer metoden bag statistikken sig?, I EU-importen vil Danmarks Statistik anvende modtagne mikrodata til beregning af den EU-import, som små og mellemstore virksomheder foretager. Import foretaget af de store virksomheder vil fortsat være baseret på indberetninger fra disse virksomheder. De nye beregningsmetoder vil gradvist komme til at omfatte flere af de små og mellemstore virksomheder, som har EU-import, i takt med af erfaringsgrundlaget fra de modtagne mikrodata stiger., Ændrer kvaliteten sig?, Nej, målet er, at kvaliteten af statistikken er den samme som i dag. Der kan dog komme databrud på detaljeret varekodeniveau (8-cifrede KN-varekoder)., Giver ændringerne i Intrastat nye muligheder?, På sigt giver nye data i Intrastat Eksport og udveksling af mikrodata bedre mulighed for:, Belysning af re-eksporten., Flere analysemuligheder i forhold til, hvem de danske eksportører sender varerne til., Belysning af oprindelseslandet i EU-importen.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat/store-byrdelettelser-paa-vej-i-intrastat

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023.  , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022,   , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6,  Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’.,  , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000,   , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

Det er typisk dansk!

Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene

Stikprøveundersøgelsers kvalitet

Udgangspunktet for Danmarks Statistiks stikprøveundersøgelser er altid eksternt fastsatte kvalitets-krav, fx fra EU, regeringen, kunder eller brugere. Hvis der ikke er eksterne kvalitetskrav, er Danmarks Statistiks mål at opfylde nedenstående kvalitetskrav til stikprøveusikkerheden. , Kvalitetskrav, der som minimum skal opfyldes , På numeriske variabler (fx beløb, arbejdstid eller indeks) er kravet en relativ standardfejl (varianskoefficient) på højst 1 pct. af niveauet for hele populationen samt evt. hovedbrancher og op til 5 pct. på undergrupper for de vigtigste variabler. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 2 pct. for hele populationen og 10 pct. for undergrupper, 1, ., Hvis fx omsætningen i populationen er estimeret til 200.000.000, bør stikprøvefejlen højst være 2 pct. heraf, dvs. 4.000.000. , For kategoriske variabler (fx ja/nej spørgsmål) er kravet en absolut stikprøvefejl på højst 2 pct. med et 95 pct. statistisk sikkerhedsinterval for hele populationen samt evt. hovedbrancher og højst 10 pct. for en undergruppe, 2, . Hvis fx procentandelen, der har rejst det sidste år, er estimeret til 30 pct. i populationen, går sikkerhedsintervallet fra 28 pct. til 32 pct. , Hvis statistikkens hovedformål er at beskrive udviklingen, skal kravet opfyldes både for den aktuelle statistik og for stigningen i forhold til den sidste periode, 3, . Et eksempel på sådanne konjunkturstatistikker kan nævnes detailomsætningen eller industriens produktion og ordreindgang. , Kvalitetskravene kan være større eller mindre end ovenfor nævnt, alt afhængig af statistikkens samfundsmæssige betydning, specielle anvendelser af statistikken eller krav fra Nationalregnskabet. Det kan fx gøre sig gældende for undergrupper af særlig samfundsmæssig betydning, eller hvis der ønskes præcise mål for den økonomiske udvikling. , Danmarks Statistik søger at opfylde disse kvalitetskrav med så små stikprøver som muligt ved at optimere stikprøverne vha. registre. Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes, skal mulighederne for at optimere stikprøven være udtømte, før det kan besluttes at forøge stikprøven. Økonomiske ressourcer eller hensyn til respondentbyrden (både generelt og for de små virksomheder) kan dog medføre, at stikprøven alligevel ikke forøges, selv om kvalitetskravene ikke er 100 pct. opfyldt. , Hvis en analyse viser, at det er muligt at optimere stikprøven og opfylde kvalitetskravene med en mindre stikprøve, bliver stikprøven reduceret. Analysen er teoretisk idet den er baseret på, hvordan man sidst skulle have optimeret udvælgelsen, hvis man på forhånd havde kendt variationen i de indsamlede data. Det gør man selvfølgelig ikke, så reduktionen af stikprøven skal derfor tage højde for forskellen på den teoretiske og den realistiske optimering ved at inddrage erfaringen fra tidligere år. , Det kan også være muligt at opfylde kvalitetskravene, hvis variationen i population reduceres, fx hvis investeringerne et år har nærmet sig hinanden. I givet fald bliver stikprøven reduceret, når der er rimelig sikkerhed for, at ændringen er varig. Dette princip tager delvist højde for, at det altid er lettere at estimere ændringer, hvis den økonomiske udvikling er stabil, men at det samtidig er et kvalitetskrav også at kunne beskrive ændringer i tendenser sikkert og hurtigt. , Paneldesign, hvor de samme virksomheder eller personer indgår i flere undersøgelser, kan reducere usikkerheden på estimater af udviklingen fra en periode til en anden. Gevinsten af dette skal ses i forhold til den samlede fejl/usikkerhed, dvs. den skævhed, som et øget bortfald medfører, validitetsproblemer pga. byrden ved at skulle deltage mange gange samt respondenternes ønske om på et tidspunkt at blive fritaget for at deltage i undersøgelsen. Mange års deltagelse i et panel kan også betyde en skævhed i stikprøven, da indvandrere, nye virksomheder og virksomheder i fremgang kan blive underrepræsenteret. Det skal der tages højde for, når den samlede usikkerhed beregnes. , Noter:, 1) Hvis det ikke er muligt at optimere stikprøveudvælgelsen, vil det normalt betyde en stikprøve på mindst 2.500 for hele populationen og 100 for en undergruppe. Det afhænger af, hvor stor variationen i populationen er ¿ ofte er stikprøvekravet 2-3 gange større end ovenstående minimum på hhv. 2.500 eller 100. Stratificerede virksomhedsstikprøver efter størrelse vil normalt give en synlige optimering, afhængig af bl.a. størrelsesfordelingen af virksomhederne., 2) Dette krav kan normalt opfyldes med en stikprøve på højst 2.500 for hele populationen og 100 for en underguppe. Normalt angiver man sikkerheden for en kategorisk variabel som en absolut fejl, da den relative fejl både kan ses i forhold til procentandelen, der svarer ja, og andelen, der svarer nej, og derfor ikke er entydig. ,   , 3)Det vil typisk medføre en fordobling af stikprøvestørrelsen, da begge de to stikprøver, der sammenlignes, har en stikprøvefejl. Hvis en del af stikprøven er de samme i de to undersøgelser, der sammenlignes, er behovet for øget stikprøve dog mindre. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/stikkvalitet

Om varekoder i Intrastat

EU’s Kombinerede Nomenklatur, Ved indberetning til Intrastat vil man blive bedt om at indberette på varekodeniveau. Varekoderne på Intrastat er 8-cifrede, og det numeriske system, som det er inddelt efter, kalder vi den Kombinerede Nomenklatur (KN). , Kodesystemet er opbygget sådan, at de første seks cifre er lig HS, det Harmoniserede System, der er det internationale produktklassificeringssystem. Tilføjer man to cifre, får man den Kombinerede Nomenklatur. , Nomenklaturen har en hierarkisk struktur, der starter bredt i varegrupper, og når ind til den mest specifikke vare. , Eksempel på hierarkisk struktur:, Der er forskellige muligheder for at søge varekoder til indberetningen. EU tilbyder en veludviklet løsning på engelsk. Danmarks Statistik offentliggør årligt en række Excel-ark med årets varekoder – et med de officielle tekster og et med beskrivelser. Fra år til år ændres der i varekoderne fra EU, hvorfor vi ligeledes årligt offentliggør en liste med ændringerne fra sidste år., Hvor skal jeg starte og hvor får jeg hjælp?, I underkapitlerne nedenfor har vi samlet de vigtigste søgemaskiner, hvor man kan søge på specifikke ord. EU’s søgemaskine er at foretrække da den har et veludbygget søgeapparat. Derudover har vi samlet de excel-ark hvor alle varekoderne er beskrevet - enten med de officielle tekster eller forklarende tekster., I underafsnittet ’KN afsnit og Kapitler’ har vi angivet de overordnede afsnit og kapitler der kan hjælpe med at guide i retning af de første to cifre i KN varekoden., Hvis man har søgt og fortsat ikke finder den varekode man skal bruge skal henvendelsen ske til Toldstyrelsens toldvejledning på telefon 72 22 12 02., Find varekoder, Danmarks Statistiks side for varekoder, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), Skattestyrelsens søgemaskiner, eVITA, TARIC, Excel-ark over nye og gamle koder, Nedenfor findes nye og gamle kodelister med hhv. officielle tekster samt selvforklarende tekster. Lister over ændringer fra år til år. Endeligt findes en liste over de koder der genbruges, men hvor indholdet er ændret., Den kombinerede nomenklatur 2026, Den kombinerede nomenklatur 2026 - officielle tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2026 - selvforklarende tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2026 - nye koder (Excel), Den kombinerede nomeklatur 2026 - nedlagte koder (Excel), Varekodeændringer fra 2025 til 2026 - (Excel), Varekodeændringer fra 2026 til 2025 - (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025, Den kombinerede nomenklatur 2025 - officielle tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - Selvforklarende tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - nye koder (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - nedlagte koder (Excel), Varekodeændringer fra 2024 til 2025 (Excel), Varekodeændringer fra 2025 til 2024 (Excel), Hvad bruger vi koderne til?, Det kan være en svær opgave at identificere de varekoder, man skal indberette på. Ikke desto mindre er det en særdeles vigtig del af udenrigshandelsstatistikken, der ikke kun bruges af offentlige brugere som finansministeriet, nationalbanken, EU m.fl., men også af de danske virksomheder i forbindelse med markedsanalyser., Informationen om hvilke varer de danske virksomheder køber og sælger fra og til andre EU lande er central, ikke blot som redskab til markedsanalyser, men også som et politisk redskab til at vejlede beslutningstagere i forhold til hvilke handelsfremmende tiltag der er behov for., KN afsnit og Kapitler, Afsnit, Kapitel, Indhold, 1, 1-5, Levende dyr, kød, fisk, mælk og æg, 2, 6-14, Vegetabilske produkter bortset fra fedt, 3, 15, Animalsk og vegetabilsk fedt, 4, 16-24, Tilberedte levnedsmidler, drikke og tobak, 5, 25-27, Sten, malm, petroliumsprodukter, 6, 28-38, Kemikalier, kemiske produkter, 7, 38-40, Plastvarer, gummivarer, 8, 41-43, Lædervarer, pelsværks mv., 9, 44-46, Træ, kork og varer heraf, 10, 47-49, Papir og papirvarer, 11, 50-63, Tekstilvarer, 12, 64-67, Fodtøj, hatte, paraplyer, 13, 68-70, Varer af sten, keramik og glas, 14, 71, Ædle metaller, bijouterivarer, 15, 72-76, Uædle metaller og varer heraf, 77, Kapitlet bruges ikke, 78-83, Metaller, værktøj mm, 16, 84-85, Maskiner, elektrisk materiel, 17, 86-89, Transportmidler, 18, 90-92, Instrumenter inkl. ure og musikinstrumenter, 19, 93, Våben, ammunition, 20, 94-96, Møbler, legesager, diverse, 21, 97, Kunstværker, samleobjekter, antikviteter

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat/udenrigsoekonomi

Inflationen for 40 år siden og i dag

Inflationen var i oktober 10,1 pct., hvilket er det højeste niveau siden oktober 1982. Der er dog forskelle i prisstigningerne fordelt på varer og tjenester, når der sammenlignes mellem situationen i dag og for 40 år siden. , 6. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der skrues op for varmen for tiden, er det formentlig ikke uden bekymring for den næste regning, der kommer i de fleste hjem. Inflationen har nået 10,1 pct. i oktober i år, og det er især varer som energi til varme og elektricitet, der bærer prisstigningerne., For 40 år siden, i oktober måned 1982, befandt befolkningen sig ligeledes i en hverdag, der var noget dyrere end året før. Her lød årsstigningen i forbrugerpriserne på 10,5 pct. sammenlignet med samme måned året forinden. Dengang var det en bredere blanding af varer og tjenester end i dag, der bar prisstigningerne., ”I år er inflationen særligt båret af varer. Priserne på den del af forbruget, der består af varer, er steget med 16 pct. siden oktober 2021, mens priserne på tjenester er steget 3,8 pct. I oktober 1982 var inflationen mere ligeligt fordelt mellem varer og tjenester, som dengang havde årsstigninger på henholdsvis 10,3 pct. og 12 pct.,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug i Danmark. Indekset dækker ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat som en gennemsnitlig husholdnings forbrug af varer og tjenester året før. , Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. , Læs mere , om inflation på emnesiden, ., Prisstigninger for varer og tjenester, oktober 1982 og oktober 2022, Kilde:  , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Transport og fedtstof, Øverst på listen af årsager til den høje inflation i 1982 finder vi prisen på offentlig transport. Her steg billetten til både bussen, toget og færgen med 23,5 pct. fra oktober 1981 til oktober 1982. Prisstigningerne ramte bredere dengang, så derfor er stigninger på de enkelte vare- og tjenestegrupper noget lavere end nogle af dem, vi ser i år., Fx så vi prisen for fast brændsel, som fx brænde og træpiller, stige 147,6 pct. i oktober 2022 i forhold til samme måned året før. Det er den vare i statistikken, der havde den højeste årsstigning. Også natur- og bygas samt spiseolier ramte en trecifret årsstigning med henholdsvis 138,5 pct. og 102 pct. i oktober. Herefter følger elektricitet. Længere nede på listen finder vi en række madvarer såsom margarine, mejeriprodukter, pastaprodukter og fjerkræ., Mens det i år er mange fedtholdige produkter, der er steget i pris, var det i 1982 i højere grad de sukkerige madvarer, der steg i pris. Højt på listen fandt vi dengang både sukker, chokolade, vin og spiritus. Smør dukker også op, omend med en noget mindre stigning, end vi oplever i år. Mens forbrugere i oktober i år skulle bruge 34,7 pct. mere i forhold til sidste år for at smøre brødet, slap man i 1982 med 14,9 pct. mere., ”Det er nogle lidt andre ting, der fyldte i forbrugerprisindekset i 1982 end i dag. Fx havde bøger og porto nogle af de højeste prisstigninger i 1982. Bøger er faktisk en af de ting, der er faldet i pris i år, og der er nok ikke mange, der bekymrer sig om, hvad det koster at sende et brev i dag, hvor mange sender deres beskeder online. Til gengæld er strømmen til at oplade computeren og mobilen blevet dyrere i år,” siger Christian Lindeskov., Benzin og olie lå også højt på listen i 1982 med en årsstigning på 19,7 pct. Tankede man bilen i oktober i år, ville man opleve en 18,8 pct. stigning i forhold til oktober 2021, hvilket med de høje prisstigninger for mange varer ikke placerer benzin særligt højt på listen. Til gengæld er diesel steget 37,6 pct. , Top 5 vare- og tjenestegrupper, der steg mest i pris i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111,  , Mens bl.a. fjerkræ ligger højt på listen over varer, der er steget i år, var det en af de varer der faldt i pris i 1982. Modsat var bøger det, der steg næstmest i 1982, mens e-bøger og skønlitteratur er de varer, der er faldet mest i pris i år., Top 5 vare- og tjenestegrupper, der havde den laveste prisstigning i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-06-inflation-40-aar

Bag tallene

Kvinder med børn arbejder mest

Hvis nogen stadig her i år 2012 skulle være af den overbevisning, at mand og børn er lig med hjemmegående husmor, så kan de godt tro om igen. Faktisk fortæller tallene en helt anden historie. Kvinder med børn har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn., 6. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Kirsten Gelting er 43 år. Hun arbejder fuld tid på Københavns Universitet, dyrker kajak, løb og vinterbadning – og så lever hun sammen med Jens og er mor til Rosa på seks år og Maja på fire. , ”Jeg ville have svært ved at arbejde mere end 37 timer om ugen. Men i et parforhold, hvor man deles, synes jeg, det fungerer fint, at vi begge arbejder fuld tid,” fortæller hun. ,     Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed., Helle Holt, Seniorforsker, SFI, Mange andre kvinder gør Kirsten Gelting kunsten efter og får familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Danmarks Statistiks tal viser, at lige med undtagelse af aldersgruppen 30 – 34 år, hvor mange kvinder er på barselsorlov, så har kvinder med børn faktisk en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mændene. Og det er værd at bemærke, mener professor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek. , ”Det fortæller den positive historie om ligestilling, fordi det viser, at vi har et samfund, hvor det er muligt at forene de to ting,” siger hun. , Den betragtning er seniorforsker ved SFI Helle Holt enig i. , ”Det er fremragende, at vi i Danmark ikke har børnepukler. Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed,” siger Helle Holt. , Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børn, Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børn, Institutioner og forventninger i samfundet , De tre kvinder er enige om, at det, der først og fremmest gør det muligt, er, at vi i Danmark har opbygget et offentligt system med professionel og billig børnepasning. , Men børnepasningen gør det ikke alene. En anden grund til den høje beskæftigelsesfrekvens er, at der fra samfundets side slet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, om kvinder med børn skal være en del af arbejdsmarkedet. , ”Vi har opbygget et samfund, hvor det er nødvendigt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet for at kunne eksistere,” pointerer Helle Holt. , Fakta:, Danmarks Statistiks publikation , Kvinder & mænd 2011, belyser ligheder og forskelle mellem kønnene inden for temaerne befolkning, familieliv og børn, helbred, uddannelse, arbejdsmarkedet, fravær fra arbejde, indkomst og løn, kriminalitet, politisk deltagelse, ledelse og magt. , Kvinderne passer de syge børn , Men når barnet har feber, skoldkopper eller på anden måde er syg, ser det alligevel ikke helt ud til, at ligestillingen har vundet indpas. I hvert fald er det både inden for den offentlige og private sektor kvinderne, der har det største fravær på grund af børns sygdom. , ”Når alt kommer til alt, synes mange mænd, de er en lille smule mere uundværlige på arbejdet end kvinden. Derfor ender det også tit med, at det er kvinden, der tager barnets første sygedag,” siger Helle Holt. , Læs også: Milepæle i ligestillingens historie, Hjemme hos Kirsten Gelting er det nu ikke tilfældet. , ”Vi skiftes til at tage den. Det kommer selvfølgelig an på, om en af os har et vigtigt møde i kalenderen, men de facto deler vi fifty/fifty,” siger hun. , Flere mødre er på deltid , I dag arbejder Kirsten Gelting altså på fuld tid. Men da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid i halvandet år. , ”Jeg startede i en ny stilling efter min sidste barselsorlov. Efter kort tid kunne jeg se, at arbejdsopgaverne ikke var til fuld tid. Derfor bad jeg om at komme ned i tid,” fortæller hun. , Andelen af kvinder med børn, der er på deltid, er da også lidt højere end for kvinder uden børn., ”Nogle af kvinderne med børn er på deltid – men hvad så? Det er stadig en succeshistorie, at de i så høj grad er på arbejdsmarkedet,” fastslår Ruth Emerek. , ”De seneste ti år er det blevet kendetegnende, at kvinder med små børn følger arbejdsmarkedet generelt. Kvindernes arbejdstid er svagt stigende, mens den er stabil for mændene,” siger Helle Holt. , Fravær på grund af barns sygdom fordelt efter sektor. 2009., Familielivet kommer først , Deltid eller ej, så er Kirsten Gelting en del af den positive historie om, at der i det danske samfund anno 2012 ikke er nogen modsætning mellem at være mor og at have en karriere. Men hånden på hjertet, så ser karrieren i dag noget anderledes ud, end den formentlig ville have gjort, hvis ikke der var børn inde i billedet. , ”Egentligt ville jeg gerne have noget mere internationalt ind over mit job, men ikke med så små børn. Jeg har også prioriteret en fast stilling frem for projektstillinger, som jeg havde tidligere. Samtidig er det vigtigt, at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer, og at tiderne er fleksible. Så på den måde har det haft indflydelse på mit arbejdsliv,” konkluderer hun. , Kilde: Kvinder & Mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-06-kvindedag

Bag tallene

Vil kontanthjælpsmodtagere arbejde?

Rigsstatistiker Jan Plovsing har på baggrund af en omdiskuteret artikel i Jyllands-Posten den 6. december skrevet en kronik, som belyser debatten om, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere er klar til at påtage sig et job., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , Jyllands-Posten bragte den 6. december 2011 en forsideartikel med overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik., Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. , Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare, at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen., Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012., Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi fx belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet., For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de sidste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger jobs og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed., Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare "ja", men en del svarer "nej"., For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar. , Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.,  , Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job., I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at jeg er syg, at jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse eller, at jeg har personlige eller familiemæssige problemer., I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job., I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. , Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct., Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-14-kronik-kontanthjaelp

Bag tallene