Søgeresultat

Nyt register gør forskning i sundhed lettere

LifeLine er et nyt register, som giver sundhedsforskere mulighed for at analysere tidlinjer for hver enkelt borger i Danmark. Registeret er et vigtigt værktøj i arbejdet med at finde svaret på, hvordan fx sundhed stadig hænger sammen med uddannelse. , 31. maj 2022 kl. 9:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark og ulighed i sundhed er en samfundsmæssig udfordring. Personer med kortere uddannelse har eksempelvis større risiko for at udvikle nogle sygdomme og dø tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Ph.d. stipendiat Anna Vera Jørring Pallesen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet undersøger lige nu knap 1.000 sygdomme og hvilken rolle uddannelse spiller i forhold til hvem, der udvikler disse sygdomme, i hvilken alder man bliver diagnosticeret, og hvor lang tid man lever med dem. I arbejdet med at lave studiepopulationer har hun brugt LifeLine-registret, der er et nyt register fra Danmarks Statistik., - Lige nu arbejder jeg med fire forskellige tidsperioder, så jeg skal danne fire forskellige studiepopulationer. Jeg vil gerne vide præcis, hvornår folk indgår i befolkningen i disse tidsperioder, og hvornår de udgår igen. Det er ret vigtigt, når man gerne vil udregne incidensrater og risikotid - altså hvor lang tid folk er i risiko for at udvikle en sygdom. Og det gør LifeLine-registret muligt på en rigtig nem og overskuelig måde, fortæller Anna Vera Jørring Pallesen., En af de sygdomme, som hun zoomer ind på, er hudkræft. Antal tilfælde af kræft i huden er steget gennem de seneste 35 år på tværs af alle uddannelsesniveauer, men særligt for de højtuddannede. Spørgsmålet er hvorfor. Det kan enten være fordi, at vi er blevet mere opmærksomme på symptomerne eller er blevet bedre til at diagnosticere det. Men det kan også være, at grupper af personer har akkumuleret risikofaktorer igennem deres livsforløb, som gør, at de netop nu, når de kommer i en alder, hvor man udvikler hudkræft, slår ud med et højere antal syge. En velkendt tese er, at højtuddannede har bedre råd til ferierejser og dermed eksponeres mere for sol. Men det er heller ikke sikkert, at det er sådan længere., Vugge til grav , tidslinje, Den danske befolkning er ikke konstant. Børn bliver født, ældre dør, og der er hele tiden personer, der indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen eller udvandrer og ikke længere er en del af befolkningen. Med LifeLine-registret kan forskere følge personer over tid og tage højde for, hvornår de indtræder i befolkningen og udtræder igen. , - Det er smart at kunne ’tegne en livslinje’ på hver enkelt person. Når man kan se befolkningen i realtid, er det muligt at tælle alle mulige ting. Der er brug for sådan et register, hvis man gerne vil beregne præcise rater for fx hvor mange, der dør. Hvis man er interesseret i at udregne personers risiko for at udvikle en eller anden sygdom, er det snedigt at have et datasæt, der er struktureret, så man kan følge hver person over tid, forklarer Laust Hvas Mortensen, der er ledende chefkonsulent i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Forskerne kan på den måde måle længden af den tid, som det enkelte individ har været i populationen i et bestemt år i bestemte aldersgrupper. Og man kan opgøre befolkningen på en vilkårlig dato. Hvis man nu gerne vil vide, hvor mange personer, der var i befolkningen den 23. oktober 1993, kan det være lidt svært ud fra de sædvanlige befolkningsregistre, der opgør befolkningen på bestemte datoer fx ultimo året eller hvert kvartal., - Hvis man gerne vil opgøre populationerne på helt bestemte tidspunkter eller i helt bestemte perioder, er det lettere med LifeLine-registret. Og vil man gerne opgøre risikotid mere præcist og lave fx middellevetidsberegninger eller andre typer beregninger, bliver det også lettere, uddyber Laust Hvas Mortensen., Nemt og tidsbesparende, Før var det sådan, at forskere, der skulle bruge et datagrundlag til et forskningsprojekt, selv har stykket det sammen fra forskellige registre. Nu kan de få en byggeklods – selve populationen til at starte med, som de danner med LifeLine-registret. Og den kan kobles med variable fra andre registre fx om hudkræft, så man kan se hvem, der i løbet af perioden bliver diagnosticeret med hudkræft. Og risikotid kan tilpasses efter det, som man er interesseret i., - Det er supernemt, og jeg sparer utrolig meget tid. Det lyder basalt, men det er faktisk helt vildt uvurderligt i en forskningsproces, hvor databehandling normalt tager lang tid. Jeg kan bruge mere tid på selve forskningen og at komme frem til resultater. Det er jo det, der er det primære for mig, siger Anna Vera Jørring Pallesen., Hun vil gerne undersøge, hvordan påvirkningen af uddannelse på sundhed har forandret sig over tid og med det forhåbentlig kunne pege på nogle mekanismer, som uddannelse påvirker sundhed igennem. Forskerne kender allerede til tendenser i samfundet, som gør, at uddannelse i dag spiller anderledes ind på sundhed end tidligere, bl.a. fordi at flere gennemfører en højere uddannelse end tidligere.,   , Fakta #1, LifeLine-registret, LifeLine-registret er en nyt register, som Danmarks Statistik har udviklet. Ideen er at gøre det nemt for forskere at følge personer i befolkningen over tid. Ved hjælp af LifeLine-registret kan man se, hvornår personer indtræder i befolkningen og udtræder igen. Det gør det muligt at tegne en tidslinje for hver enkelt person. Et datasæt, der er struktureret på den måde, er smart, fordi det bliver nemt fx at beregne incidensrater og opgøre risikotid helt præcist. , Anna Vera Jørring Pallesen , Ph.d. stipendiat, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Tlf. , 35 33 69 84, Mobil: 25 67 95 98, avp@sund.ku.dk, Foto: Branislav Nenin ,  , Laust Hvas Mortensen, Ledende chefkonsulent , Metode & Analyse, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 18, Mobil: 91 37 64 21, lhm@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-05-31-nyt-register-gor-forskning-i-sundhed-lettere

Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-25-julehandel

Bag tallene

Rekordmange par af samme køn har sagt ja til hinanden

Antallet af registrerede par og ægtepar bestående af personer af samme køn er steget med 49 pct. på 10 år. Parrene er bredere geografisk fordelt end før i tiden. , 13. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en stigning på 1.850 siden 2010 er der nu 5.613 registrerede par og ægtepar af samme køn i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. , Det er et rekordhøjt niveau. , ”I 2020 ser vi for første gang nogensinde, at halvdelen af parrene er gift, hvor der i foregående år stadig har været overvægt af par, som har levet i registreret partnerskab,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., At det registrerede partnerskab har tabt terræn kan forklares ved, at det efter indførelsen af mulighed for ægteskab mellem to af samme køn i midten af 2012, ikke længere var muligt at indgå i registreret partnerskab, forklarer Lisbeth Harbo. ,  ”Desuden er der et fald i antallet af registrerede par, da nogle af disse bliver opløst i forbindelse med ophævelse af partnerskabet eller ved den ene parts død.” , Flest par i København og Østjylland, Antallet af registrerede par og ægtepar af samme køn (herefter samkønnede ægtepar) har udviklet sig forskelligt rundt om i landet. , I landsdelene Byen København og Østjylland er der registreret hhv. 537 og 293 samkønnede ægtepar flere fra 2010 til 2020, svarende til stigninger på 42 og 59 pct. , Byen København og Østjylland er i forvejen de landsdele, hvor der i 2020 antalsmæssigt bor flest samkønnede ægtepar, nemlig 32 pct.  i Byen København, mens 14 pct. bor i Østjylland. , Kigger man på den procentvise vækst, er det dog i landsdelene Vestjylland og Sydjylland, at den største vækst har fundet sted. Her er antallet af samkønnede ægtepar steget med hhv. 78 og 77 pct. siden 2010. , Dog stiger dette antal fra et relativt lavt niveau, da der i 2020 bor 196 samkønnede ægtepar i Vestjylland og 401 i Sydjylland. , Fakta: Om partnere og ægtepar af samme køn, Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller gift med en af samme køn og dermed identificere en del af parrene af samme køn. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. Opgørelsen vil altså ikke fange alle par, der lever som LGBT+-personer., Opgørelsen angiver et tal for par, hvor de voksne er to af samme køn, og enten gift eller i registreret partnerskab med hinanden, og bor sammen., Siden midt 90’erne bor de samkønnede ægtepar mere spredt i Danmark, Ser man udviklingen i et længere tidsperspektiv, så er der sket større ændringer i, hvor de samkønnede ægtepar bor i landet. I 1995 boede fx 43 pct. af alle personer, der indgik i registrerede partnerskaber i Byen København, en andel som i 2020 altså er faldet til 32 pct. , Der bor nu også relativt færre samkønnede ægtepar i Københavns omegn, hvor 13 pct. af alle personer i registreret partnerskab boede i 1995. I 2020 bor kun 9 pct. af de samkønnede ægtepar i Københavns omegn., Modsat bor der nu relativt flere af de samkønnede ægtepar i Østjylland, hvor andelen siden 1995 er steget fra 8 til 14 pct. , ”Samtidig har vi set vækst på mellem 1-2 procentpoint i landsdelene Vest- og Sydsjælland, Vestjylland samt Nordjylland,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., ”Der er altså tale om en geografisk spredning af de samkønnede ægtepar mod andre af landets egne end hovedstaden siden 90’erne.”, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på LHB@dst.dk , Læs mere om regnbuefamilier, altså par af samme køn med børn, i denne artikel: , Regnbuefamilien er blevet større, og i publikationen: , Børn og deres familier 2018, ., Fakta: Partnere og ægtepar af samme køn i Danmark  , Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn., Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver -undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)., Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad). 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-13-rekordmange-par-af-samme-kon-har-sagt-ja

Bag tallene

Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen

Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme. , 29. november 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en gennemsnitlig årlig , indkomst før skat , på knap 541.000 kr. har juridiske forældre med børn i frie grundskoler 19 pct. højere indkomst end forældre med børn i folkeskolen. Frie grundskoler dækker over privatskoler, friskoler og lilleskoler mfl. og er selvejende institutioner. , Forskellen i indkomst mellem forældrene med børn i henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler er dog ikke lige stor i alle dele af landet. , Forældres indkomst før skat efter skoletype. Gennemsnit pr. forælder.  2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Befolkningsregistret & Indkomstregistret, Anm: Indkomsten før skat er opgjort for elevernes juridiske forældre. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej., Størst forskel på forældres indkomst er der i Danmarks , hovedstadskommuner, . Her har forældre med børn i frie grundskoler gennemsnitligt en årlig indkomst før skat på knap 667.000 kr., hvilket er 26 pct. mere end forældre med børn i hovedstadskommunernes folkeskoler. , Se forklaring af de forskellige kommunetyper, og find din kommune, her. , I den anden ende af skalaen finder vi forældre, som bor i , landkommuner, . Her har forældre til børn i frie grundskoler en årlig indkomst før skat på lidt over 431.000 kr., hvilket er 10 pct. mere end forældre, hvis børn går i folkeskole.  , ”Tallene viser, at det er forældre med høje indkomster - målt efter lokale forhold - som i højere grad sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Lene Riberholdt., ”Eksempelvis har folk gennemsnitligt lavere indkomst i landkommuner, end de har i storbykommuner. Men uanset om vi er på landet, i provinsen, storbyen eller oplandet, gælder det, at det er forældre med relativ høj indkomst efter lokale forhold, som oftest har deres børn i frie grundskoler.” , En tredjedel af forældre til børn i frie grundskoler har lange videregående uddannelser eller p. hd. i hovedstadskommunerne, Forældre med børn i frie grundskoler har også et højere uddannelsesniveau, end folkeskoleforældrene har. Således har knap hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens hver femte af folkeskoleforældrene har det samme., Dette gennemsnitstal dækker dog igen over geografiske forskelle., Andel forældre til grundskolebørn med lange videregående uddannelser/Ph.d. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret, Anm: Her er tale om en opgørelse på baggrund af elevernes juridiske forældre og deres højest fuldførte uddannelse. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej, Den største andel af forældre med lange videregående uddannelser og ph.d. findes blandt forældre, som bor i de danske hovedstadskommuner. Her har 49 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens 37 pct. af folkeskoleforældrene har det samme. , Færrest forældre med lange videregående uddannelser og derover findes i landkommunerne, hvor 15 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler og 9 pct. af folkeskoleforældrene har uddannelser på det niveau. , ”Tallene om forældrenes uddannelse udviser samme tendens som statistikken over forældres indkomst. Det er de højtuddannede efter lokale forhold, som sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig Lene Riberholdt, og understreger, at der er veldokumenteret sammenhæng mellem , folks uddannelsesniveau og indkomst., ”Tallene viser også, at forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre, uanset hvor i landet vi befinder os.” , 19 pct. af grundskoleelever går i fri grundskole i både hovedstadskommuner og i landkommuner, Frie grundskoler har vundet indpas i hele landet, og der er således ikke store lokale geografiske forskelle på, hvor høj en andel af grundskoleeleverne, der går i frie grundskoler. , Mens 18 pct. af alle grundskoleelever gennemsnitligt går i frie grundskoler gør 19 pct. af grundskoleeleverne det i både hovedstads, - land- og oplandskommuner., Kun storbykommunerne lander under landsgennemsnittet med 16 pct. af grundskoleeleverne i frie grundskoler. , Andel elever som går i frie grundskoler. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret,  , Fakta om frie grundskoler, Frie grundskoler er selvejende institutioner, der driver skole inden for de rammer, der er beskrevet i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. , Det koster penge at have børn i frie grundskoler. Omkostningens størrelse varierer meget fra skole til skole og fra by til land. En skole, der ligger på landet, koster typisk omkring 1000 kr. om måneden pr. elev, mens skolepengene i storbyerne varierer mere og typisk ligger imellem 1000 og 2000 kr. pr. måned (2016)., En , undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2017 , blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau , Kilder: , Danmarks Statistik, og , Borger.dk ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Lene Riberholdt på 3917 3185 eller , LRI@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-foraeldre-med-boern-i-frie-grundskoler-har-hoejere-indkomst-og-laengere-uddannelser

Bag tallene

Personer med lave indkomster oplever oftest problemer med boligen

Problemer såsom støj fra naboerne, forurening og kriminalitet opleves væsentligt oftere af personer, der har lave indkomster end af dem, der tjener over medianindkomsten. Også på tværs af ejerforhold og på tværs af socioøkonomisk status er der markante forskelle., 1. juni 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Vores bolig og placeringen af denne kan være årsag til både megen glæde men også en del problemer i form af for eksempel nabo- og trafikstøj, forurening og kriminalitet. Et særudtræk af , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, viser, at opfattelsen af disse problemer varierer i forhold til faktorer som indkomst, boligens geografiske placering og ejerforhold., Ser man for eksempel på husstandenes kvaler med deres boliger i forhold til deres indkomster, er det gruppen med de laveste indkomster, der i 2020 meldte om flest problemer. Dette gælder på tværs af alle de boligproblemer der er spurgt ind til. Forskellen på top og bund er størst ved spørgsmålet om problemer med støj. Gruppen med de laveste indkomster melder om problemer i næsten så dobbelt høj grad, som det er tilfældet i gruppen med færrest problemer, der er gruppen med de højeste indkomster., Levevilkårsundersøgelsen:, Levevilkårsundersøgelsen , er en stikprøveundersøgelse, der foretages hvert år i alle EU/EØS-lande. Der indsamles oplysninger om såvel husstanden som om de enkelte husstandsmedlemmer. I den danske undersøgelse indgår oplysninger fra omkring 6.200 husstande omfattende ca. 14.000 personer. Én person svarer på vegne af hele husstanden på spørgsmål om sig selv, sin husstand og andre husstandsmedlemmer. Fordi, der er tale om en stikprøveundersøgelse, er alle resultater i denne artikel forbundet med statistisk usikkerhed. Spørgeskemaet og mere information om undersøgelsen kan findes på emnesiden for, Levevilkårsundersøgelsen, ., Gruppen, hvor færrest meldte om problemer med støj og manglende lys i boligen, er gruppen med de højeste indkomster. Husstandene i denne gruppe ligger dog lidt højere end mellemindkomstgruppen, når det gælder spørgsmålet om forurening. De ligger desuden ret tæt på mellemindkomstgruppen, når det kommer til problemer med kriminalitet.  , ”Generelt gælder det nok, at man med penge har bedre mulighed for at købe sig til lys og stilhed, men der er jo fortsat risikoen for indbrud. Og hvad angår forurening, er det primært et problem i den laveste indkomstgruppe, mens det virker til at være ens på tværs af mellem- og højindkomstgrupperne,” siger dataansvarlig Daniel F. Gustafsson. , Folkepensionister melder langt sjældnere om problemer med støj end studerende, Når man betragter opfattede problemer med bolig eller nabolag ud fra socioøkonomisk status, var det i 2020 blandt folkepensionister, der var færrest meldinger om kvaler. Dette gælder uagtet, om det drejer sig om problemer med støj, kriminalitet, forurening eller mængderne af lys i deres bolig. Det er i forhold til spørgsmålet om støj, at der er størst forskel målt i procentpoint på folkepensionisterne og de andre grupper. Gruppen, hvor flest meldte om problemer med støj, er studerende. Mere end hver fjerde studerende oplevede støj som et problem for dem selv eller deres naboer. Blandt folkepensioner var det mindre end hver tiende. , Den næstestørste forskel mellem top og bund i en kategori finder man i spørgsmålet om kriminalitet. Her er det mindre end hver tyvende folkepensionist, der oplevede problemer med dette i forhold til deres bolig. Gruppen ledige ligger øverst i dette spørgsmål. Her er det mere end hver tiende husstand., ”På tværs af alle de spørgsmål om boligproblemer, vi stiller i , Levevilkårsundersøgelsen, , synes folkepensionisterne at have mindre at bemærke end de øvrige samfundsgrupper”., ”Det faktum, at gruppen per definition er ældre og dermed har haft tid til at finde og måske købe en bolig, de godt kan lide at bo i, kan være med til at forklare resultatet,” siger Daniel F. Gustafsson.  , Boligejere oplever færre problemer i deres bolig end lejere, I 2020 meldte mere end hver fjerde husstand i lejede boliger, at støj fra blandt andet naboer, industri eller trafik var et problem i deres område. Blandt boligejere var det hver ottende husstand. Også i forhold til ting som forurening, mangel på dagslys i boligen og kriminalitet i nabolaget var der stor forskel afhængigt af, om der var tale om en husstand i en lejebolig eller i en ejerbolig. Vedrørende kriminalitet oplevede mere end hver tiende husstand i en lejebolig, at det var et problem i nabolaget, mens det gjaldt for hver tyvende blandt boligejerne. Uanset ejerforhold til boligen var det dog støj, der gav anledning til flest tilfælde af problemer i boligen for både ejere og lejere. , ”Undersøgelsen kan ikke sige, i hvor høj grad de beskrevne problemer påvirker folk. Men om ikke andet synes data at vise, at lejere oftere opfatter at blandt andet støj, forurening og kriminalitet kan være et problem i deres nabolag,” fortæller dataansvarlig Daniel F. Gustafsson og fortsætter:, ”Det vi kan se i data er, at det i høj grad er i de tætbefolkede områder at folk oplever de her problemer. Det er jo også i de områder, hvor der er mere trafik, og boligerne er desuden ofte karakteriseret ved at være etageboliger med få værelser på ikke så mange kvadratmeter.", Data til artiklen stammer fra , Levevilkårsundersøgelsen 2020,  og er leveret af specialkonsulent Daniel F. Gustafsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte ham på dfg@dst.dk eller telefon 20 51 64 72. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-06-01-personer-med-lave-indkomster-oplever-oftest-problemer-med-boligen

Bag tallene

Teenage-kriminelle får oftere frihedsstraf

Domstolene idømmer i stigende grad unge mellem 15 og 17 frihedsstraf. På blot tre år er der sket en fordobling i antallet af helt unge, der modtager retssystemets strengeste afgørelsesform - ubetinget frihedsstraf. Udviklingen drives af, at flere og flere helt unge bliver dømt for vold., 23. februar 2006 kl. 0:00 ,  , Flere og flere af de helt unge kriminelle får hårde straffe ved domstolene. , Antallet af 15-17-årige, der blev idømt ubetinget frihedsstraf, slog alle rekorder i 2004. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , På blot tre år er der sket en fordobling i antallet af helt unge, der modtager retssystemets strengeste afgørelsesform - ubetinget frihedsstraf. 402 straffesager endte i 2004 med afgørelsen ubetinget frihedsstraf til et ungt menneske mellem 15 og 17 år. , Hvis vi betragter udviklingen i et lidt længere tidsperspektiv, er der i forhold til 1990 sket en firedobling i antallet af afgørelser til ubetinget frihedsstraf for de 15-17-årige. , Tidligere var det en absolut sjældenhed, at en 15-årig lovovertræder fik en ubetinget dom - i 1990 og 1991 skete det to gange hvert år og i 1992 skete det seks gange. I 2004 var der imidlertid hele 52 eksempler på, at en 15-årig blev idømt retssystemets strengeste afgørelsesform. , For de 17-åriges vedkommende blev der i 1990 afsagt 76 afgørelser til ubetinget frihedsstraf. Det tal var i 2004 steget til 215 - næsten en tredobling. , På grund af deres unge alder afsoner de 15-17-årige dog kun sjældent deres frihedsstraf i et traditionelt fængsel, men derimod i institutioner udenfor Kriminalforsorgen. Mange unge bliver desuden idømt den såkaldte ungdomssanktion - her skal han eller hun udstå hovedparten af sin straf på en sikret institution for unge kriminelle. Ud af de i alt 402 straffesager mod de helt unge, som i 2004 endte med en dom til ubetinget fængsel, var der i de 97 tilfælde tale om en dom til ungdomssanktion. , Antallet af 15-17-årige, der "kun" bliver idømt betinget frihedsstraf, er også steget - dog ikke så kraftigt. I de seneste tre år er antallet af betingede frihedsstraffe for vold steget med 50 pct. , Flere voldsdomme blandt mindreårige , En væsentlig baggrund for udviklingen er, at flere og flere helt unge bliver dømt for vold. , De seneste ti års forskellige "voldspakker" med skærpede straffe for voldsforbrydelser har tilsyneladende haft en markant effekt - også blandt de mindreårige. Statistikken fortæller, at stadig flere unge bliver dømt for vold, og samtidig får de en strengere straf for deres forbrydelse. , I de fleste aldersklasser har antallet af voldsdomme i de seneste år været stagnerende eller svagt faldende. Men ikke blandt de helt unge. Tværtimod. Navnlig de unge mellem 15 og 17 år har oplevet en markant stigning i antallet af afgørelser for voldsforbrydelser. Generelt kan man sige, at antallet af voldsdomme stiger kraftigere og kraftigere, jo yngre en aldersgruppe vi fokuserer på. ,   , I 2004 idømte de danske domstole 985 fængselsstraffe (betingede såvel som ubetingede) for voldsforbrydelser til unge mellem 15 og 17 år - en stigning på 56 pct. på blot tre år. I forhold til de foregående ti år er der tale om langt over en fordobling i antallet af helt unge, som bliver idømt fængselsstraf for en voldsforbrydelse. , 17-årige får flest straffe for voldsforbrydelser, De 17-årige udgør nu den aldersgruppe, som får flest frihedsstraffe for voldsforbrydelser. , Til sammenligning er antallet af 18-20-årige, som bliver idømt en fængselsstraf for voldsforbrydelser, "kun" steget med 13 pct. i løbet af de seneste ti år. Og for de 21-23-årige er der ligefrem sket et fald på 14 pct. i antallet af fængselsstraffe for voldsforbrydelser i forhold til 1990. , Når vi taler om stigningen i antallet af voldsdomme, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at også antallet af anmeldelser for vold har været stigende på det seneste. I perioden fra 2001 til 2004 er der sket en stigning på 14 pct. i antallet af anmeldelser for vold.  , Udviklingen kan også ses i lyset af, at der tilbage i 1990 blandt de 15-årige overhovedet ikke var nogen, der blev idømt frihedsstraf for såkaldt alvorligere vold. I 1994 blev der til gengæld afsagt fem afgørelser til 15-årige for alvorligere vold, i 2003 var tallet steget til 26 afgørelser, og i 2004 var der 18 afgørelser inden for alvorligere vold., Find flere tal om dette emne på statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/straf4, .  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-02-23-Flere-unge-faar-ubetinget-faengsel

Bag tallene

67.000 børn er klar til første skoledag

De hedder Emma, Cecilie og Sofie; Frederik, Mads og Christian. 81 pct. af dem skal passes af det offentlige efter skoletid. 8600 af dem er enebørn. Og de har i gennemsnit 16 års uddannelse foran sig. Danmarks Statistik tegner et portræt af den børneårgang, som netop nu sætter sig til skolepulten for første gang., 2. august 2004 kl. 0:00 ,  , Hvis landets skolelærere ikke kan huske navnet på en af de nye elever i børnehaveklassen, gør de klogt i at forsøge sig med Emma eller Frederik. Da de nye elever i landets børnehaveklasser blev navngivet, var disse navne nemlig de suverænt mest populære. På de efterfølgende pladser kommer Cecilie, Sofie, Sarah, Julie og Katrine for pigernes vedkommende og Mads, Christian, Mathias, Rasmus og Mikkel for drengenes. , Udsigt til mange års skolegang , De børn, som netop nu begynder i børnehaveklassen, kan glæde eller ærgre sig over, at de i gennemsnit har ca. 16 års uddannelse foran sig, indtil de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. , 67.000 nye skoleelever , Der blev født 66.174 børn i 1998. Det er i stort omfang disse børn, som udgør skoleårgangen på knap 67.000 børn. 89 pct. af årgangen begynder i en offentlig skole, mens de øvrige elever er indskrevet i en privat skole. Lidt over halvdelen af børnene blev født i en familie, hvor far og mor var gift, mens resten blev født udenfor ægteskab. , Antallet af nye elever i børnehaveklassen er faldet med ca. 1000 elever i forhold til sidste år. I forhold til 2001 er der nu knap 3400 færre børn blandt de yngste elever.  , Flere og flere skal i institution efter skole , Langt de fleste nye elever i børnehaveklassen går ikke lige hjem, når skoledagen slutter. Otte ud af ti børn går direkte over i en offentlig institution efter skoletid. For ti år siden var dette tal en del lavere. Dengang gik fem ud af ti elever på institution efter skoletid. , Næsten 94 pct. af børnene gik i børnehave før skolestart. , Få seksårige kommer til skade i trafikken , Blandt forældrene er der traditionelt stor bekymring for børnenes færden i trafikken på vej til skole. Men ifølge statistikken kommer hovedparten af de seksårige til skade som passager i en personbil snarere end som cyklist eller fodgænger. Sidste år kom 29 seksårige til skade i trafikken. Et barn blev dræbt, 12 kom alvorligt til skade, mens 16 kom lettere til skade. Fire af de 29 kom til skade på cykel, otte kom til skade som fodgænger, mens resten kom til skade som passager i en personbil. , De fleste bor med far og mor , De nye skoleelever er vokset op i forskellige familietyper. Dog er langt de fleste vokset op i en traditionel familie med far og mor og en eller flere biologiske søskende. Tre ud af fire i børnehaveklassen bor sammen med både far og mor. 16 pct. af børnene bor med en enlig mor, mens 6 pct. af børnene bor i et hjem, hvor moderen lever sammen med en anden partner end den biologiske far. 1 pct. bor med en enlig far. 0,5 pct. bor i et hjem, hvor faderen lever sammen med en anden partner end den biologiske mor, mens 0,7 pct. af børnene er udeboende. , 8600 har ingen søskende , Langt de fleste af de nye børn i børnehaveklassen har søskende, og langt de fleste af børnene bor sammen med deres søskende. Tre ud af fire bor udelukkende sammen med helsøskende. 13 pct. er enebørn. 7 pct. af børnene bor udelukkende sammen med halvsøskende. 4 pct. af årgangen bor sammen med både hel- og halvsøskende. 0,2 pct. af børnene bor udelukkende sammen med papsøskende. 0,2 pct. af børnene bor sammen med både hel- og papsøskende. 0,1 pct. bor udelukkende sammen med halv- og papsøskende. , Kræver kød , En undersøgelse viser, at børn i seksårsalderen placerer frikadeller, millionbøf og smørrebrød på podiet over de mest efterspurgte retter på middagsbordet. Feltet af forfølgere består af pølser, kylling og fiskefilet på tredje, fjerde og femtepladsen. , Indkøb til skolestart , Husstande med to voksne og et eller flere børn bruger i gennemsnit 530 kroner i løbet af året på rygsække, tasker, penalhuse mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-02-Klar-til-skolestart

Bag tallene

Sparekrav giver færre statistikker

Besparelser stopper statistikker om miljø, ejendomssalg, alkoholforbrug og børns levevilkår. Danmarks Statistik skal nemlig fjerne over 100 årsværk i løbet af fire år for at imødekomme regeringens sparekrav. Det giver både fyrede medarbejdere og langt færre statistikker., 2. september 2002 kl. 0:00 ,  , "Vi prøver at skære, hvor det gør mindst ondt." Ordene kommer fra rigsstatistiker Jan Plovsing, der i sit kontor på 3. sal står med en ubehagelig opgave: Danmarks Statistik skal nemlig spare kraftigt. , Jan Plovsing har på sit skrivebord den første liste over statistikker, der ryger: Statistikker om miljøets tilstand, om ejendomssalg, om færdselsuheld, om alkoholforbrug og om børns levevilkår. En liste, der bliver længere år for år, inden besparelsen skal være gennemført i år 2005. , Den første liste over dødsdømte statistikker er godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse og er derfor allerede ved at blive sat i værk. Den betyder bl.a., at man fremover ikke kan se oplysninger hos Danmarks Statistik om pesticider i drikkevandet eller om luftkvaliteten i byerne. Borgerne vil heller ikke få tal fra Danmarks Statistik for, om færdselsuheld går i den gode eller i den gale retning i løbet af året. , Statistikkerne over produktivitetsudviklingen og priser ved ejendomssalg ryger også, og der kommer færre data i nationalregnskabet. Ligeledes går udlændinge glip af oplysningerne fra Statistisk Tiårsoversigt. Den bliver nemlig ikke længere oversat til engelsk. , Frit valg på få hylder, Danmarks Statistik må selv vælge, hvad der skal skæres bort, men det er ikke alt, som Jan Plovsing og Styrelsen kan røre ved: "Tre fjerdedele af statistikkerne er forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, så det er kun i den sidste fjerdedel, at vi kan vælge," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Trods de begrænsede valgmuligheder lyder der ikke klagesange fra Jan Plovsing. "Danmarks Statistik skal spare ligesom mange andre offentlige institutioner. Det er et valg fra regeringen, og det efterkommer vi. Men besparelserne betyder desværre, at vi byder på færre statistikker i fremtiden, og at fx biblioteket holder åbent i kortere tid," siger han. , Håbet kunne være, at de dødsdømte statistikker genopstår i andre offentlige institutioner, så brugerne bare kan finde tallene andre steder. Men Danmarks Statistiks Styrelse mener, at det er en dårlig idé. Styrelsen har forudsat, at der ikke blev tale om, at den statistik, som nu blev sparet væk, blot blev videreført af andre offentlige myndigheder. Danmarks Statistik er konkurrencedygtig med hensyn til statistikproduktion, og der vil jo ikke være nogen besparelse ved, at andre offentlige myndigheder i stedet laver de nedlagte statistikker, mente Styrelsen ved sit møde den 19. juni 2002. , Danmarks Statistik er lille i forvejen, Fra 2002 til 2003 skal Danmarks Statistik spare 38 årsværk, og besparelserne fortsætter også de følgende år. I 2005 skal der nemlig være ca. 120 årsværk mindre end i 2001. , Danmarks Statistik vil fortsat have flere hundrede ansatte, og det kan måske synes af mange. Men sammenligner man Danmark med Norge, Finland og Irland, så er Danmarks Statistik et lille foretagende, målt i årsværk. , Allerede før de kommende nedskæringer har Danmarks Statistik 424 årsværk betalt af det offentlige. Det er mindre end antallet af offentligt betalte i både det norske Statistisk Sentralbyrå (654 årsværk), det finske Statistikcentralen (636 årsværk) og det irske Central Statistics Office (586 årsværk). , "Norge, Finland og Irland er endda lande med færre indbyggere end Danmark. Vi vil i fremtiden have en statistik, der kun har halvt så mange årsværk pr. 1.000 indbyggere, som hvis vi sammenligner med Norge. Det vil derfor være umuligt at give den samme service til borgerne, erhvervslivet og politikerne i Danmark som i Norge og alle andre sammenlignelige lande," siger Jan Plovsing. , Her er de første 22 statistikker, der skæres væk:, - Voksenuddannelse i offentlig regi , - Kirkestatistik , - Statistik om kommunalvalg , - Arbejdsmarkedets forløbsdatabase , - Færdselsuheld , - Delpension , - Forskudsvis udbetalt normalbidrag , - Børnedatabasen , - Koncernprojektet , - Danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart , - Arealer udlagt med vinterafgrøder til høst , - Forsyningsstatistik , - Fritidssejlerturisme , - Kvartalsopgørelser for institutionelle sektorer , - Foreløbige årlige nationalregnskaber , - Nationalregnskabsmæssig formuestatistik , - Statistik over produktivitetsudviklingen , - Kreditmarkedsstatistik , - Folkekirkens finanser , - Ejendomssalg , - Forbruget af alkohol , - Et antal miljøstatistikker , Her er de første øvrige besparelser:, - Udviklingsprojekter i ADAM-modellen reduceres , - Mindre løbende kvalitetssikring af industristatistikker , - Stop for trykt udgave af Vejviser i Statistikken , - Stop for oversættelse til engelsk af Statistisk Tiårsoversigt , - Summarisk brancherevision , - Revision af branchenomenklaturen mv. , - Kortere åbningstid i Danmarks Statistiks bibliotek , Her er medlemmerne af Danmarks Statistiks Styrelse:, - Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) , - Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard , - Bestyrelsesformand for Fondsbørsen Hans Ejvind Hansen , - Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Jørgen Hansen , - Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen , - Professor ved Handelshøjskolen i Århus Nina Smith , - Civilingeniør Arne Vierø

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-09-02-Sparekrav

Bag tallene

Hurtigere indberetning, bedre tal

Tallene for udenrigshandel fra Danmarks Statistik kommer nu hurtigere, men er samtidig mere usikre. Det sidste irriterer økonomer. Samtidig er virksomheder irriterede, fordi de skal indberette tallene til Danmarks Statistik. Men flere rettidige indberetninger vil gøre tallene mere træfsikre., 23. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik producerer mange økonomiske nøgletal, der anvendes til at vurdere Danmarks økonomi. Danske brugere, bl.a. økonomer og journalister, har behov for at tallene kommer ud så hurtigt som muligt, men Danmarks Statistik er også forpligtet til at levere tallene hurtigere til EU og Den Europæiske Centralbank end tidligere. Danmarks Statistik fremrykkede i december 2000 den foreløbige opgørelse af udenrigshandlen og betalingsbalancen. Men de fremrykkede statistikker betyder, at usikkerheden på de første offentliggørelser bliver større. , Den hurtigere offentliggørelse har bl.a. givet problemer med at registrere udenrigshandelen: Vareeksportens størrelse blev i de første offentliggørelser systematisk undervurderet, og derfor kom der forholdsvis store revisioner i de efterfølgende opgørelser. Pga. for lave skøn så eksportvæksten altså lavere ud, end senere versioner af tallene viste. De seneste tre måneders offentliggørelser af vareeksporten har dog vist den modsatte tendens, nemlig mindre overvurderinger af eksporten. , Forkerte skøn kan vildlede, Kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt er én af dem, der er generet af de forkerte skøn. Det giver problemer i rådets arbejde med økonomiske prognoser: , "Vi bruger nøgletallene, når vi laver konjunkturvurderinger og prognoser. Og så er det selvfølgelig møgfrustrerende, når der kommer revisioner i tallene efterfølgende. Det forplanter sig i systemet. Hvis man skyder galt på eksporten, så ender man også med at skyde galt på alt muligt andet." , De forkerte skøn påvirker i sidste ende nationalregnskabets tal. Den yderste konsekvens kan ifølge John Smidt være, at økonomernes prognoser vildleder politikerne: , "Hvis vi prognosemagere ukritisk tager udgangspunkt i for lave tal for eksporten, så bliver vores prognoser for fx bruttonationalproduktet jo for negative," siger John Smidt, og tegner et billede af den effekt, en fejlprognose kunne få på den danske økonomi: , "Så kunne der være nogle politikere, der ville sige: 'Uha, det er ikke så godt, og arbejdsløsheden vil nok stige, fordi eksporten har det jo ikke så godt, den 11. september og alt muligt- så må vi nok lave en finanspolitisk lempelse'." , Samtidig erkender John Smith, at hurtige tal giver revisioner: , "Vi har selvfølgelig brug for at få nogle hurtige tal ud om, hvor vi er henne i økonomien. Og så må vi leve med , at jo hurtigere Danmarks Statistik er ude med tallene, jo større sandsynlighed er der for at de bliver revideret efterfølgende." , Tal til tiden, færre revisioner, På tidspunktet for første offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken mangler der typisk 25-30 pct. af indberetningerne, fortæller kontorchef for Udenrigshandel i Danmarks Statistik, Marius Ejby Poulsen: , "Derfor vil der altid være revisioner, men vi har selvfølgelig en målsætning om, at revisionerne skal ned." , Flere virksomheder, der indberetter til tiden, er den primære metode til at få færre revisioner. Men derudover har Danmarks Statistik megen opmærksomhed vendt mod at gøre den foreløbige udenrigshandelsstatistik så præcis som mulig, påpeger Marius Ejby Poulsen: , "Vi leder selvfølgelig med lys og lygte efter svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ind imellem i første omgang vurderer samhandelen for lavt eller for højt. Vi har for nylig forbedret systemet til opgørelse af handelen med ikke-EU lande, hvilket vi mener, vil mindske revisionerne. Der er dog nogle ting i systemet, der gør, at vi godt kan risikere forholdsvis voldsomme ændringer i tallene fra måned til måned, men det er meget svært at gøre noget ved, bl.a. så længe en væsentlig del af tallene ikke er indberettet rettidigt." , Mange hensyn at tage, Der bliver trukket i Danmarks Statistik fra flere sider: Økonomer og Den Europæiske Centralbank vil have at nøgletallene skal udkomme hurtigt og til tiden, og samtidig skal de være pålidelige. Derudover skal Danmarks Statistik tage hensyn til virksomhedernes indberetningsbyrde - en del virksomheder er nemlig stærkt utilfredse med, at de skal bruge tid på at indberette tal til Danmarks Statistik. , "Men der er nogle ting, vi ikke kan gøre så forfærdelig meget anderledes," fortæller Marius Ejby Poulsen om selve indberetningerne: , "Som udgangspunkt gør vi jo dét, som lovgivningen foreskriver, og vi yder al den hjælp vi kan: Virksomhederne skal indsende deres oplysninger for en given måned ti hverdage efter månedens udløb. Hvis flere gjorde det, ville usikkerheden falde tilsvarende." , Men Danmarks Statistik kan ikke fjerne virksomhedernes pligt til at indberette, eller bestemme hvilke tal virksomhederne skal indberette. Hvis lovgivningen skal ændres, er det en EU-beslutning. , Teknik og vejledning letter byrden, Danmarks Statistik gør til gengæld en indsats for, at det er så let som muligt for virksomhederne at indberette deres tal, bl.a. ved at tilbyde et softwareprogram. Knap 15 pct. af virksomhederne indberetter til INTRASTAT ved hjælp af det program. En anden mulighed er at indberette til INTRASTAT via internettet til Told og Skat, som indsamler data for Danmarks Statistik. , "En af fordelene er blandt andet, at man kan opsætte sit bogholderisystem eller andre systemer, så man overfører data direkte hver måned. Det er helt klart noget, der gør det mindre tidskrævende for virksomhederne, og dermed bidrager til, at indberetningerne i højere grad kan foretages rettidigt," siger Marius Ejby Poulsen. , Der er også udviklet løsninger, som virksomhederne kan anvende til at tjekke indberetninger for fejl. , "Der bliver indberettet ca. 13,5 mio. oplysninger om året til os, og ud af dem er der ca. 280.000, hvor der er et eller andet galt. Heraf kunne en væsentlig del være undgået, og fejlretningen oplever virksomhederne jo også som en byrde." , Fejlretning af virksomhedernes detaljerede indberetninger lægger dagligt beslag på 8-10 medarbejdere i Danmarks Statistik, og flere medarbejdere vejleder hver dag virksomhederne. , Danmarks Statistik vurderer løbende kvaliteten af udenrigshandelstallene i en rapport, der udkommer hvert kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-23-Hurtigere-indberetning

Bag tallene

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen.  , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse.,  Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

Bag tallene