Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1061 - 1070 af 1509

    Oldeforældrenes navne genopstår ved døbefonten

    Sofie og Mads var de hyppigst brugte navne, da børn født i 1. halvår i fjor skulle døbes eller navngives. Ifølge en navneforsker viser den nye liste over de 50 mest populære navne, at det i høj grad er olde- og bedsteforældrenes navne, der genopstår ved navngivningen, ligesom engelskklingende navne og navne fra tv-serier som "Emil fra Lönneberg" tilsyneladende også har indflydelse., 14. januar 2003 kl. 0:00 ,  , "Når forældre skal navngive deres barn, tager de ofte navne fra deres olde- eller bedsteforældres generation. Derimod tager de sjældent navne fra deres egne forældres generation," siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet., Som typiske navne fra bedsteforældrenes generation henviser han til bl.a. Amalie, Clara, Alberte, Emil, Tobias, Gustav, Anton og Magnus, der alle er navne som alle er med på den nye liste over de 50 mest populære navne i Danmark., "Bedsteforældrenes navne kommer igen, dels fordi der sker en romantisering af fortiden, dels fordi man måske ønsker at vise respekt for et familiemedlem, der ikke lever mere," siger Michael Lerche Nielsen., Men engelskklingende navne har også indflydelse. Det gælder bl.a. Isabella og Louise blandt pigerne og Nicklas, Patrick, Philip og William blandt drengene., "Der er en stigende engelsk påvirkning i navngivningen, især blandt drengenavnene" siger Michael Lerche Nielsen., Mads Mikkelsen og Emil fra Lönneberg, Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren, der døde i 2002, har ifølge Michael Lerche Nielsen stadig stor indflydelse på det danske brug af fornavne: "Det gælder måske særligt Emil fra Lönneberg, hvorfra navne som Emil, Ida, Line, Anton og Maja er med blandt de 50 mest populære fornavne," siger han., Efter at have været fortrængt til andenpladsen i et år er Sofie nu igen tilbage på førstepladsen som det mest populære pigenavn i 1. halvår af 2002. En ud af 32 piger født i 1. halvår af 2002 fik navnet Sofie., For drengenes vedkommende har Mathias i tre år stået på førstepladsen, men er nu skubbet væk af Mads, der nu er det mest populære drengenavn. Mads steg fra en femteplads i 1. halvår 2001 til førstepladsen i fjor, hvor , en ud af 36 drenge fik navnet Mads., "Der kan ikke gives en direkte årsag til, hvorfor Mads ligger på førstepladsen. Men der kan være en "Mads Mikkelsen-effekt," siger Michael Lerche Nielsen med et grin og henviser til den populære skuespiller af , samme navn. "Det skal dog tilføjes at Mads har ligget med blandt top-navnene fra slutningen af 1980'erne.", Kun langsomme forandringer, Nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne er Amanda, Lea, Stine og Olivia, og for de 50 mest anvendte drengenavne Marius, Albert, Laurits og Asger. Disse navne hører ifølge Michael Lerche Nielsen til "oldeforældregruppen". En del af disse navne har dog også været med på listen for få år siden, og har altså også tidligere været populære., De navne, der måtte forlade listen, er Christina, Pernille, Mie, Simone, Morten, David, August og Niels. Flere af disse navne hører til "forældregruppen", ifølge Michael Lerche Nielsen., "Selv om der er ændringer på listen, så er de ret beskedne. Danskerne er ekstremt konservative i navngivningen, og man skal se over meget længere tid for at se større ændringer," siger han., Listen over de 50 mest populære navne til babyer ligger ligesom oplysninger om de mest udbredte navne i hele befolkningen på , www.dst.dk/navne, ., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-14-OldesNavne

    Bag tallene

    Store prissving på børnepasning

    Prisen for at få sit barn passet i en vuggestue eller børnehave er i gennemsnit steget med 19 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen på en børnehaveplads steget med over 40 pct., mens et par kommuner er gået den modsatte vej og har valgt at sænke taksterne., 9. oktober 2005 kl. 0:00 ,  , Børnefamilier med flyttetanker bør hellere gøre lidt ud af at undersøge prisen for en plads i vuggestue eller børnehave i det nye lokalområde. I løbet af de seneste år er taksterne for en plads i daginstitution steget i vidt forskelligt tempo i landets kommuner. Samtidig bliver forskellene mellem de dyreste og billigste kommuner større og større.  , Hvis en familie med et enkelt vuggestuebarn valgte at flytte fra landets dyreste til landets billigste kommune, ville far og mor alt andet lige få frigivet knap 20.000 kr. i husholdningsbudgettet hvert år - alene i sparede udgifter til børnepasning. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. , Konstante prisstigninger i fem år, I denne tid er landets kommuner i færd med at fastlægge 2006-taksterne for en plads i daginstitution - og i mange kommuner vil taksten for en plads i den lokale daginstitution formentlig tage et pænt dyk næste år, fordi regeringen har sænket loftet for forældrebetaling fra 33 til 25 pct. af de samlede udgifter. Dette vil give kurven over takstudviklingen på daginstitutionsområdet et markant knæk, for priserne for en plads i vuggestue eller børnehave er hidtil kun gået én vej - opad. , Stigninger på 19 pct. , Hvis vi ser tilbage på de seneste fem år, har priserne for en plads i daginstitution været jævnt stigende. I perioden fra 2001 til 2005 er prisen for at få sit barn passet i vuggestue eller børnehave steget med i gennemsnit 19 pct. I den samme periode er det almindelige prisniveau i samfundet steget med 7 pct. Det er ikke muligt at sammenligne udviklingen i taksterne længere tilbage end 2001, da statistikken blev omlagt mellem 2000 og 2001. , Store kommunale forskelle, Den gennemsnitlige stigning i taksterne dækker imidlertid over store variationer på det kommunale danmarkskort. Uanset om vi taler om taksten på vuggestue- eller børnehavepladser, er der flere kommuner, hvor taksterne er steget med 30-40 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen for en vuggestueplads i gennemsnit steget med over 2000 kr. om året i de seneste fem år. Ballerup, Helsingør, Vordingborg, Brønderslev, Svendborg og Vejle har alle haft stigninger i vuggestuetaksterne på mellem 30 og 40 pct siden 2001. Hvis vi i stedet ser på børnehavepriserne har kommunerne Fjerritslev, Nørager, Skærbæk og Højreby alle haft stigninger i børnehavepriserne på mere end 40 pct. siden 2001. , Middelfart, Vejle og Gentofte er dyrest, I dag er den gennemsnitlige takst for en plads i vuggestue 2865 kr. om måneden, mens gennemsnitsprisen for en børnehaveplads er noget lavere, nemlig 1620 kr. om måneden. Men igen dækker gennemsnitstallet over markante geografiske forskelle. Vi skal således til Middelfart for at finde den højeste takst for en vuggestueplads. Her koster en vuggestueplads 3480 kr. om måneden. Herefter følger Vejle, Gentofte, Køge, Birkerød og Fredensborg-Humlebæk. , I den modsatte ende af listen finder vi Herlev med den billigste pris for en vuggestueplads, nemlig 1850 kr. om måneden, tæt forfulgt af Gladsaxe, Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Hvidovre. På top-10 listen over kommuner med de billigste vuggestuepladser har københavnske omegnskommuner sat sig på de ni af pladserne. , Små kommuner sænker priserne, Endelig fortæller statistikken også, at der findes kommuner, som vælger at gå mod strømmen og sænke priserne. I Ryslinge kommune koster en plads i børnehave nu 230 kr. mindre om året end i 2001. Også i Rødekro Kommune er prisen på en plads i børnehave i dag lavere end for fem år siden., Statistikken belyser kommunernes grundtakst for en plads i vuggestue eller børnehave. I realiteten betaler mange familier dog en lavere pris på grund af de forskellige rabatmuligheder som søskenderabat og indkomstafhængig friplads. Samtidig fortæller statistikken ikke, hvorvidt takststigningen i den enkelte kommune hænger sammen med håndgribelige forbedringer i serviceniveauet som for eksempel indførelsen af pasningsgaranti. , Denne analyse omhandler kun vuggestue- og børnehavetakster. De såkaldte aldersintegrerede institutioner indgår derfor ikke i analysen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-10-09-Daginstitution-takster

    Bag tallene

    Kan statistik give bedre liv?

    FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært. , 20. oktober 2015 kl. 9:00 , Af , Carsten Zangenberg, Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag , World Statistics Day, . Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?, Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre. , World Statistics Day, Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”. , Se mere om World Statistics Day på , https://worldstatisticsday.org, Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger., I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes. , Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning. , Visionære politikere i 60'erne, Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken., Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen., Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb. , Vi skal holde fast i visionerne, Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling. , Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder. , Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv. , Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere. , Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-10-20-Verdensstatistikdag

    Bag tallene

    Sommer og hovedrevision af nationalregnskab er på vej

    Kalenderen siger juni og dermed start på sommeren, men for Danmarks Statistik betyder det også afslutning på et projekt, der har fyldt meget hos os gennem flere år, nemlig hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlig finanser. Kort sagt, en stor del af vores makroøkonomiske statistikker., 5. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hovedrevisioner af økonomiske statistikker er ikke noget nyt, men det er forholdsvist nyt, at der som følge af EU’s harmoniserede revisionspolitik opereres med faste koordinerede hovedrevisioner i alle EU-medlemslandene hvert femte år. Revisioner kan naturligvis være generende for brugerne på den korte bane, men de er med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik på længere sigt. , Der opstår løbende ny viden, og nye forbedrede data bliver tilgængelige. I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, om den nye viden kan indarbejdes i forbindelse med de løbende revisioner eller om det må afvente en hovedrevision. Der er tale om en balance, hvor der på den ene side tilstræbes indarbejdelse af ny viden så hurtigt som muligt, og på den anden side lægges vægt på vigtigheden af konsistente og sammenhængende tidsserier for den sammenhængende økonomiske statistik: nationalregnskab, betalingsbalance (inkl. udenrigshandlen) og offentlige finanser. , Danmark er et af de første lande til at offentliggøre hovedreviderede økonomiske statistikker her i 2024. I september vil langt de fleste andre europæiske lande følge efter. Vi har valgt at publicere de enkelte statistikker i deres normale offentliggørelsesrytme og ikke som én stor samlet offentliggørelse. Det betyder, at vi offentliggør hovedreviderede offentlige finanser den 6. juni. Samtidig bliver årene fra 2020 og frem genberegnet både som led i hovedrevisionen og afledt af almindelige løbende opdateringer. Der sker tilsvarende offentliggørelser af betalingsbalancen og nationalregnskaber hhv. den 10. og 28. juni., Vi har i øvrigt samlet alt information om hovedrevisionen på dst.dk/HR2024 , Forbedret nationalregnskab i en kompleks og global verden, Når vi reviderer i vores historiske tidsserier, er det fordi, der er vægtige grunde til det. , Hovedforklaringen er, at vi hele tiden får nye kildedata eller ny viden om virksomhedernes aktiviteter. Revisionerne kan også være en konsekvens af påbud fra EU som led i deres grundige arbejde med at sikre harmoniserede og retvisende opgørelser på tværs af medlemslandene.  , I perioder med store og pludselige forandringer i samfundet er der særlig usikkerhed knyttet til de tidlige nationalregnskabsopgørelser. Det gælder i den grad i de senere år, hvor Covid-19-pandemi, krig i Europa, høj inflation og energikrise har påvirket den danske økonomi på hidtil ukendte måder. Vi har gjort os umage med at forklare denne ekstraordinære usikkerhed, når vi har offentliggjort nationalregnskabet og af samme grund valgt at reducere detaljegraden i offentliggørelsen af vores tidligste beregninger. Det er derfor rart, at vi nu kan sætte to streger under beregningerne for året 2020, som i særlig grad var påvirket af Covid. , Vi har, siden jeg tiltrådte, omprioriteret og tilført flere ressourcer til nationalregnskabet for at styrke området. Her har vi blandt andet haft fokus på betydningen af globaliseringen for et lille land som Danmark, hvor enkelte store koncerners internationale aktiviteter fylder meget i regnskabet. Der er særlige udfordringer med at opgøre den del af aktiviteterne, som sker uden for Danmarks grænser, men som stadig er en del af dansk værdiskabelse. Vi har af samme grund intensiveret dialogen med Danmarks største koncerner, og vi har lagt vægt på at belyse betydningen af denne type aktiviteter., På de indre linjer har vi samtidig arbejdet intenst på at styrke de tekniske muligheder, så vi tidligere kan anvende mere detaljerede datakilder på en konsistent måde og hurtigere kan tegne det rigtige billede af økonomien. , Disse forbedringer og mange andre, som bl.a. er lavet i samarbejde med Danmarks Nationalbank, har øget kvaliteten af det samlede nationalregnskab og er medvirkende til, at vi igen kan offentliggøre på vores normale detaljeniveau., Jeg håber, I tager godt imod vores forbedrede statistikker.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2024/2024-06-05-sommer-og-hovedrevision-af-nationalregnskab-er-paa-vej

    Rigsstatistikerens klumme

    Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

    Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

    Bag tallene

    Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

    Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

    Bag tallene

    Derfor flytter folk

    Ny statistik kan fortælle om folks motiver for at flytte. Statistikken har allerede vist sig nyttig i kommunernes planlægning og til forskning., 1. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Når befolkningstallet pludselig falder i kommunen, begynder de kommunale politikere og embedsmænd som regel at klø sig eftertænksomt i nakken. For hvorfor flytter folk væk fra kommunen? Og hvem er det, der flytter? Hvor gamle er de, hvad er deres indkomst, har de børn, hvor flytter de hen osv.? Og for mange kommuner er der grund til at dykke ned i tallene, hvis konsekvensen af flyttemønstrene fx er, at skattegrundlaget i kommunen falder. , Tidligere kunne man ved hjælp af oplysninger i Danmarks Statistiks registre kun beskrive den enkelte person, der flyttede fra et sted til et andet. Men det sagde ikke meget om, hvilke motiver personen kunne have for at flytte. Det kan man til gengæld få indblik i med den nye statistik, Bevægelsesstatistik på familie- og husstandsniveau, der også kan sige noget om, hvorvidt det fx er hele husstanden, der flytter, eller om husstanden blot bliver berørt af en flytning. Ved at se på hele husstanden, kan man fx få svar på, om det er en hel familie, der flytter samlet til en ny bolig, eller om der kun er tale om, at manden flytter fra konen, at teenageren flytter hjemmefra, eller at mand og kone begge flytter, men til hver sin nye bolig. Desuden kan den nye statistik give oplysninger om de boliger, familierne flytter imellem (boligens størrelse, type, byggeår mm.). , Børnefamilier forlader Odense, I Odense har politikere og embedsmænd måttet se i øjnene, at antallet af gode skatteydere skrumpede ind, og befolkningstallet faldt i kommunen. At der flytter flere fra end til Odense er faktisk meget atypisk for en større by, derfor var der god grund til at sætte fokus på flyttemønstrene til og fra kommunen, fortæller Tina Slot, der leder kommunens statistikfunktion: , "Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det er børnefamilierne, der flytter fra byen og de studerende, der flytter til byen. Den udvikling vil kommunen gerne standse, da de der flytter har højere indkomster end de, der kommer til. Odense tiltrækker unge mennesker, der skal have en uddannelse, men tallene viser, at de unge forlader byen igen, når de er færdiguddannede." , Af tallene kan der altså aflæses nogle signaler, som er politisk interessante for kommunen, og som den kan forsøge at handle på, så de uhensigtsmæssige flyttemønstre bliver brudt. , "Gennem tallene er vi fx blevet opmærksomme på, at det er de 25-34 årige børnefamilier, der forlader Odense. Desuden kan vi se, at de vælger at flytte til omegnskommunerne samt København og Århus. Netop nu er vi i gang med at analysere, hvad der tiltrækker familierne i omegnskommunerne," siger Tina Slot. , På den baggrund kan kommunalpolitikerne danne sig et billede af, om det er utilfredshed med kommunens serviceniveau - fx forskelle i kommuneskatten, takster på daginstitutioner, adgangen til og udbuddet af boliger, ejendomsskatten eller pladsgarantier på børneinstitutioner - der får folk til at flytte, eller om det bare skyldes familiemæssige eller beskæftigelsesmæssige forhold. , Forskning i boligvalg, En undersøgelse fra Århus, som Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført, viser, at mange flytter til bebyggelser magen til dem, som de selv er vokset op i. Folk flytter altså til noget, som de kender. Der er dermed god grund til at beholde et lige så bredt boligtilbud, som det vi har i dag, konkluderer undersøgelsen. , Undersøgelsen bygger på interview med 800 personer, der er flyttet inden for de seneste to år. Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistiks bevægelsesstatistik kunne Thorkild Ærø sikre sig, at han kom i kontakt med netop de personer, han gerne ville. Et kriterium var fx, at hele husstanden skulle være flyttet samlet til en tom bolig, hvor der altså ikke i forvejen boede andre. Samtidig blev der lagt vægt på at finde frem til de 25-40 årige, som var flyttet. Thorkild Ærø ville desuden i kontakt med folk, som var flyttet til helt bestemte områder i Århus; undersøgelsen skulle desuden dække flytninger til alle typer af boliger. , "Ud over at kunne konkludere, at folk orienterer sig mod noget de kender, når de vælger bolig, så viser undersøgelsen også, at folk generelt er meget glade for det område, de bor i. Og mange mener, at andres eventuelle negative opfattelser af området, er helt forkerte. Det gælder både folk, der skal forsvare et belastet kvarter, som de bor i, men også parcelhusejere oplever, at de må forsvare deres boligvalg over for venner, der fx bor i byen," siger Thorkild Ærø.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-06-01-Folk-flytter

    Bag tallene

    Markant flere børn bliver passet ude

    De danske børn er blevet en generation af institutionsbørn. Antallet af børn i offentlig børnepasning er steget næsten 75 pct. de seneste ti år., 11. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er sket en markant stigning i brugen af offentlig børnepasning de seneste ti år. For ti år siden gjorde 54 pct. af de nul til ni-årige brug af offentlig børnepasning, i 2000 er andelen steget til 76 pct. Det viser en opgørelse over de sociale ressourcer fra Danmarks Statistik. , Det er specielt de seks til ni-årige, der i højere grad bliver passet ude. I den aldersgruppe er andelen af børn, der bliver passet ude, næsten fordoblet på ti år - fra 43 til 79 pct. Men også andelen af børnehavebørn (tre til fem år) er steget fra 76 pct. i 1990 til 92 pct. i 2000. Og andelen af børn på nul til to år, der bliver passet i vuggestue eller dagpleje, er steget fra 47 pct. til 56 pct. , Børnepasningsbehovet er stærkt afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet. Fra 1990 til 2000 er arbejdsløsheden faldet fra 234.000 til 118.000. I samme periode er beskæftigelsen steget med 85.000 personer, hvilket naturligvis giver et stigende behov for børnepasning. , "Erfaringerne viser, at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet har størst betydning for familiens behov for børnepasning. Derfor er faldet i deltidsbeskæftigelsen - og dermed kvindernes øgede arbejdstid - af stor betydning. Fra 1990 til 2000 er antallet af kvinder på deltid faldet fra 340.000 til 220.000," siger Steffen Hougaard, der er ansvarlig for den sociale ressourceopgørelse. , Fald i normeringen, De seneste ti år er der blevet ansat knap 25.000 flere til at passe børn, og samtidig er der blevet flere børn pr. medarbejder - på nogle områder flere end på andre. Den største stigning har været i skolefritidsordningerne (SFO) og fritidshjem, hvor der er blevet henholdsvis 28 og 24 pct. flere børn pr. medarbejder. Det betyder, at der i dag er 12,7 børn pr. medarbejder i SFO og 8,3 børn pr. medarbejder i fritidshjem. Til gengæld er der kun kommet 3,5 pct. flere børn pr. medarbejder i børnehaver og 5 pct. flere i vuggestuer, så der nu er 5,4 børn pr. medarbejder i børnehaver og 2,6 i vuggestuer. I dagplejen er der ikke sket nogen ændring - her er der 3,2 børn pr. medarbejder. Ved første øjekast er der heller ikke sket nogen ændring i de aldersintegrerede institutioner (4,8 børn pr. medarbejder), men bag tallet gemmer der sig en stigning i antallet af små børn i løbet af de ti år, og det betyder, at der faktisk er sket en stigning på 10-11 pct. i antallet af børn pr. medarbejder. , For hele daginstitutionsområdet er andelen af uddannet personale steget fra 59,3 pct. i 1990 til 59,6 pct. i 2000. , "Det er en lille stigning, men alligevel er det væsentligt, at der er tale om en stigning. Ud fra tallene kan man se, at det fald, der er sket i normeringen i vuggestuer og børnehaver, samtidig har ført til, at der er en lidt større andel af uddannet personale. I fritidshjemmene har den faldende normering til gengæld ført til, at der i højere grad anvendes ikke-uddannet personale," siger Steffen Hougaard.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-11-Passet-ude

    Bag tallene

    Rekordmange nye politibetjente

    Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder., 25. august 2020 kl. 13:28 , Af , Majken Lenskjold, Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter., Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970., Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct., ”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter: , ”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”, Den røde graf i figuren herover viser antallet af personer, der har fuldført en politibetjent eller –kadetuddannelse. I 2019 havde 955 fuldført, hvilket er rekordhøjt niveau. , Flere nye kvindelige betjente, Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene. , I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen: , ”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”, Faktaboks: Om politiuddannelserne, På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet. , Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene., Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent. , Kilde: , politi.dk, Stadig flest mandlige betjente, Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente. , Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct. , Få indvandrere blandt de nyuddannede, Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund., I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent. , ”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, ”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han. , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Læs mere her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-25-rekordmange-nye-politibetjente

    Bag tallene

    IT og Norden: Danmark er i midten

    Danmark ligger i midten med brugen af it og internet sammenlignet med de andre nordiske lande. Sammenlignet med andre OECD-lande ligger Norden i front, og it har tilsyneladende ikke opdelt danskerne i et A- og et B-hold. Det viser den nyeste statistik om Informationssamfundet Norden, der offentliggøres i dag., 18. december 2002 kl. 0:00 ,  , Gælder det udbredelsen af it og internet i Norden, så ligger svenskerne hyppigst i front skarpt forfulgt af islændingene, mens Danmark og Norge ligger i midten, og finnerne oftest ligger sidst. Det viser rapporten , Nordic Information Society Statistics 2002, , der netop er udkommet. , "Rapporten viser, at Norden har virkeliggjort informationssamfundet. Internet er mere udbredt i danske hjem end i hjemmene i bl.a. Holland, USA og Canada," siger kontorchef Peter Bøegh Nielsen. Som kontorchef i Danmarks Statistik er han den danske samarbejdspartner i Nordic Information Society Statistics 2002. De andre partnere er statistikbureauerne i Finland, Island, Norge og Sverige. , Befolkningen ikke delt i A- og B-hold, Rapporten viser, at 81 pct. af de højtuddannede danskere benytter internettet, mens det kun gælder for 49 pct. af de lavt uddannede danskere. Men Peter Bøegh Nielsen forklarer, at det ikke nødvendigvis betyder en øget skævvridning i samfundet: , "Det ser ikke ud til, at danskerne bliver delt i et A- og et B-hold på grund af it," siger han og tilføjer: , "Selv om undersøgelsen viser denne forskel mellem højt og lavt uddannede, så betyder det ikke, at de lavt uddannede er koblet fra. Det er nemlig blandt de lavt uddannede, der for tiden er den største vækst i brug af internettet. Udbredelsen af internettet har snart nået mætningspunktet i Danmark, og det var først de højt uddannede, der nåede det, hvorefter de lavt uddannede nu følger efter." , Ifølge rapporten bruger 23 pct. af danskere over 60 år internet, mens tallet er 74 pct. for de 30-49 årige danskere. "Det er helt sædvanligt med ny teknologi at finde en mindre udbredelse blandt ældre. Udbredelsen af it og internet har ikke nødvendigvis adskilt sig specielt fra ibrugtagningen af anden ny teknologi," siger han. , E-handel: Danmark er et bysamfund, På et område ligger Danmark sidst i forhold til både Island, Sverige og Finland. Det er brugen af e-handel og pc-bank, som er mere udbredt hos de tre nordiske brødre. Der er knyttet en vis usikkerhed til denne måling, da spørgemetoden i landene ikke er helt ens, men forklaringen kan også være, at Danmark er tættere befolket end de andre nordiske lande. , "Danmark er som et stort bymæssigt samfund, når det gælder e-handel. I modsætning til en del islændinge, svenskere og finner bor næsten alle danskere i nærheden af en større by, hvor man kan finde et udvalg af detailbutikker og dermed mærke varerne fysisk," siger Peter Bøegh Nielsen. , "Derimod viser rapporten, at det danske erhvervslivs brug af handel over nettet er mere omfattende end i både Norge, Sverige, Finland og Island," siger han og henviser til Electronic Data Interchange (EDI). EDI bruges fx, når grossister og forretningskæder handler indbyrdes. 21 pct. af virksomhederne i Danmark bruger EDI, mens det i Norge er 18 pct., Sverige 17 pct., Finland 14 pct. og Island 12 pct. , Største internet-problem: Sikkerhed, En række virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blev spurgt om, hvilke problemer, der er størst ved internettet. De svarede enstemmigt, at sikkerheden er det største problem, mens andre problemer som udgifter bl.a. til hjemmesider, it-udstyr, langsom forbindelse, mistet arbejdstid, og tekniske problemer betød langt mindre. , De kan læse , Nordic Information Society Statistics 2002, på , www.dst.dk/it, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-18-IT-og-Norden

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation