Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 2194

    NYT: Jobomsætningen er faldet lidt

    22. februar 2024, I fjerde kvartal 2023 havde 22,7 pct. af de beskæftigede påbegyndt deres job inden for det foregående år, hvilket svarer til 689.000 personer. Dette er et fald fra fjerde kvartal 2022 på 1,3 procentpoint, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede, som følge af meget lav ledighed. På trods af et fald i jobomsætningen fra 2022 fortsætter niveauet for jobskifte med at være højt, hvor mere end hver femte beskæftigede er startet i nyt job inden for 12 måneder, og jobomsætningen ligger 1,6 procentpoint højere end i 4. kvartal 2019, umiddelbart før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre beskæftigede er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2023 havde 54,5 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24-årige påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og knap hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe, 65-74-årige havde omkring 7,9 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Størstedelen af nye i job kommer fra uddannelse og andre jobs, Ud over at måle faktisk jobomsætning kan Arbejdskraftundersøgelsen også vise beskæftigedes socioøkonomiske status for et år siden. Dem der blev ansat i nye stillinger kom primært fra andre jobs og uddannelsesforløb. 42,6 pct. af de beskæftigede var studerende for et år siden, mens 39,5 pct. kom fra et andet job. Kun en lille andel var ledige for et år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen Handel og transport mv., hvor 29,6 pct. var nye i deres stilling. Den laveste jobomsætning var i Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor 11,4 pct. var nye i jobbet, mens 50,1 pct. i denne branchegruppe havde været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 4. kvartal 2023,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,4, 16,9, 21,6, 50,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 16,8, 22,1, 28,6, 32,5, Bygge og anlæg, 22,0, 21,2, 28,7, 28,1, Handel og transport mv., 29,6, 25,7, 24,8, 19,9, Information og kommunikation, 24,3, 26,0, 28,4, 21,4, Finansiering og forsikring, 14,0, 20,8, 27,5, 37,7, Ejendomshandel og udlejning, 22,9, 14,4, 29,8, 32,9, Erhvervsservice, 19,5, 25,8, 29,2, 25,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 21,9, 21,3, 27,4, 29,5, Kultur, fritid og anden service, 23,6, 20,5, 26,9, 29,0, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, AKU-ledigheden for 4. kvartal 2023 er behandlet som en sæsonoutlier, fordi skift i dataindsamlingsmetode har medført en forskydning af sæsonmønsteret i forhold til det sædvanlige, og derfor ligger den ikke-sæsonkorrigerede AKU-ledighed på et noget højere niveau end normalt. Udover en forlænget dataindsamlingsmetode, der er indført i 4. kvartal for at imødegå problemer med faldende svarprocenter, er tallene også påvirket af dataindsamlingsproblemer i de sidste uger af 2023. Læs mere om , AKU-ledigheden i 4. kvartal 2023 (PDF), . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2023, 22. februar 2024 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46636

    NYT: Lidt lavere prisstigning på varer end sidste måned

    10. april 2017, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,0 pct. i marts i forhold til samme måned sidste år. I februar var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks ligeledes 1,0 pct. I marts steg priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 0,7 pct. Sidste måned var prisstigningen på varer 0,9 pct. Det er bl.a. benzin samt mineralvand, sodavand og juice, der bidrager til en lavere prisstigning på varer end sidste måned. I samme periode steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer med 1,2 pct. i forhold til samme måned sidste år., Størst prisstigning på undervisning det seneste år, Uddannelse, har haft den største prisstigning i marts i forhold til samme måned sidste år, . Stigningen på 3,4 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 10,4 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på mobiltjenester. , Højere priser på tøj og sko den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 6,2 pct. skyldes i høj grad udsalgsafslutning og nye kollektioner. , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, faldt 1,1 pct., hvilket især kan henføres til lavere priser på , mineralvand, sodavand og juice., Tøj, sko og naturgas trak indekset op, Fra februar til marts steg forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak tøj, naturgas og sko forbrugerprisindekset op med 0,30 procentpoint., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2016, 2017, Ændring i pct.,  , Vægte pr., januar 2017, Marts, Februar, Marts, Feb. 2017, - mar. 2017, Feb. 2016, - feb. 2017, Mar. 2016, - mar. 2017,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,2, 101,1, 101,2, 0,1, 1,0, 1,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,73, 99,0, 102,5, 101,4, -1,1, 2,6, 2,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,77, 100,0, 100,7, 100,6, -0,1, 0,9, 0,6, Beklædning og fodtøj, 4,34, 99,5, 93,1, 98,9, 6,2, -1,0, -0,6, Bolig, 30,60, 100,9, 102,4, 102,5, 0,1, 1,4, 1,6, Boligudstyr, husholdningstjenester, 4,92, 100,7, 99,4, 99,4, 0,0, -1,7, -1,3, Sundhed, 3,01, 99,3, 100,0, 100,4, 0,4, 0,9, 1,1, Transport, 12,14, 97,8, 100,5, 99,7, -0,8, 3,2, 1,9, Kommunikation, 2,10, 98,5, 88,4, 88,3, -0,1, -11,7, -10,4, Fritid og kultur, 10,41, 100,6, 102,4, 101,7, -0,7, 0,8, 1,1, Uddannelse, 0,86, 101,7, 105,2, 105,2, 0,0, 3,4, 3,4, Restauranter og hoteller, 6,23, 101,1, 101,3, 101,5, 0,2, 0,8, 0,4, Andre varer og tjenester, 9,88, 101,9, 102,3, 102,6, 0,3, 0,5, 0,7, Varer, 47,93, 98,8, 99,2, 99,5, 0,3, 0,9, 0,7, Tjenester, 52,07, 101,5, 102,9, 102,7, -0,2, 1,1, 1,2, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 85,61, 100,6, 101,2, 101,3, 0,1, 0,6, 0,7,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 100,4, 101,4, 101,4, 0,0, 1,0, 1,0, HICP i alt, •, 99,9, 100,7, 100,8, 0,1, 0,9, 0,9, HICP-CT i alt, •, 100,0, 100,9, 101,0, 0,1, 1,0, 1,0, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Feb. - mar. 2017,  ,  , Mar. 2016 - mar. 2017,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,1,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Tøj, 3,49, 0,21,  , Husleje, 21,10, 0,34, Naturgas, 0,81, 0,05,  , Benzin, 2,38, 0,17, Sko, 0,85, 0,04,  , TV-abonnementer, 2,24, 0,13, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,39, -0,09,  , Teletjenester, 1,76, -0,22, Benzin, 2,38, -0,04,  , PC'ere, tablets mv. , 0,47, -0,06, Mineralvand, sodavand og juice, 0,92, -0,03,  , Tøj, 3,49, -0,06, Forbruger- og nettoprisindeks marts 2017, 10. april 2017 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22978

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation