Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1211 - 1220 af 1480

    Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

    Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

    Bag tallene

    Sverige har færrest - Finland har flest efterkommere, som ikke er i uddannelse eller arbejde. Danmark ligger næsthøjest

    En analyse fra Danmarks Statistik sammenligner indvandrere og efterkommeres beskæftigelse, uddannelse og opholdstid m.m. på tværs af de nordiske lande., 26. marts 2019 kl. 8:00 ,  , Blandt Danmarks 20-29-årige efterkommere er 24 pct. hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er en større andel end i Sverige og Norge, hvor det drejer sig om hhv. 18 og 19 pct. af de 20-29-årige efterkommere.  I Finland er det 29 pct., der ikke er under uddannelse og står uden job., Det viser analysen ”, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, ,” som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også, at:, Mange nordiske indvandrere læser på videregående uddannelser i Danmark, Kigger man isoleret på indvandrere mellem 20-24 år, der har opholdt sig i Danmark i minimum to år, så er relativt mange i gang med en videregående uddannelse i Danmark sammenlignet med resten af Norden. 34 pct. af indvandrerne i Danmark læser på en videregående uddannelse mod 18 pct. i Sverige og 24 pct. i Norge., Dette tal dækker over, at især indvandrere fra nordiske lande og EU28/EØS uddanner sig i Danmark. Hele 49 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra andre nordiske lande og 42 pct. fra EU/EØS-lande er i gang med en videregående uddannelse i Danmark, hvilket er markant højere andele end i de øvrige nordiske lande., Der er flest indvandrere og efterkommere i Sverige, I Sverige er 22 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere pr. 1. januar 2017. Det er den højeste andel i Norden. Norge har med 17 pct. indvandrere og efterkommere den næsthøjeste andel blandt de nordiske lande. I Danmark er 13 pct. af befolkningen enten indvandrere eller efterkommere., Der er blandt de nordiske lande forskelle på, hvilke lande indvandrerne og efterkommerne har oprindelse i. Fx har de to største indvandrer- og efterkommergrupper i Danmark baggrund i Tyrkiet og Polen. Sverige har flest indvandrere og efterkommere med baggrund i Finland og Irak, mens Norge har flest fra Polen og Litauen., Fakta: indvandrere og efterkommere, Danmarks Statistik benytter sig i denne analyse af en anderledes definition af indvandrere og efterkommere end den traditionelle herkomstdefinition, som er beskrevet i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, . Det skyldes, at det har været nødvendigt at anvende definitioner, som er sammenlignelige på tværs af alle de nordiske lande., Indvandrere defineres som personer, der er født i udlandet, og som har to forældre, der også er født i udlandet., Efterkommere defineres som personer, der er født i rapporteringslandet (dvs. Danmark, Sverige, Norge, Finland eller Island), og som har to forældre, der er født i udlandet., Resten af befolkningen dækker personer, der uanset fødested, har minimum en forælder, der er født i rapporteringslandet., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Jens Bjerre på , jbe@dst.dk, eller 3917 3677.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-26-sverige-har-faerrest-finland-har-flest-efterkommere-som-ikke-er-i-uddannelse-eller-arb

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation