Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2811 - 2820 af 3773

      NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

      23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19495

      Nyt

      NYT: Hver anden virksomhed er aktiv på sociale medier

      2. september 2014, Virksomhederne tager i stor stil de sociale medier til sig. I 2014 bruger op mod hver anden virksomhed med mindst ti ansatte sociale medier. Det er en markant stigning fra 40 pct. af virksomhederne i 2013, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde virksomhedernes brug af sociale medier. Sociale medier er hjemmesider, hvor indhold kan deles med andre brugere. Aktiv brug forudsætter, at virksomheden har en brugerprofil, konto eller brugerlicens., 46 pct. af virksomhederne bruger sociale netværk, Det er især , sociale netværk, som Facebook og LinkedIn, virksomheder bruger. I 2014 bruger 46 pct. af virksomhederne sociale netværk, mens andelen i 2013 var på 36 pct. Andelen af virksomheder, der bruger andre typer sociale medier, er noget lavere og stort set uændret i forhold til 2013. Andelen, der anvender , tjenester til deling af multimedia, som fx YouTube, Flickr og Picasa, er steget fra 14 til 15 pct. , Egen blog eller mikroblog, , fx Twitter, bruges af 9 pct. mod 8 pct. året før, og det er fortsat kun omkring hver tyvende virksomhed, der bruger , wiki-sider, , dvs. hjemmesider, hvor man kan udvikle web-dokumenter og websider i samarbejde med andre., Det handler om markedsføring og rekruttering, Markedsføring eller PR er langt det mest udbredte formål for virksomhedernes anvendelse af de sociale medier, og andelen er stigende. I 2014 er det således et formål for fire ud af fem virksomheder, der er aktive brugere af de sociale medier. Rekruttering er ligeledes et vigtigt formål, der også er af stigende betydning. I 2014 er rekruttering et formål for 50 pct. af virksomhederne, sammenholdt med 45 pct. året før. De øvrige formål med brug af sociale medier, som fx behandling af kundereaktioner, er til gengæld relevante for en mindre andel af virksomhederne i 2014 end året før., Flere mindre virksomheder bruger sociale netværk til markedsføring, Der er fortsat flere store end små virksomheder, der bruger de sociale medier, men stigningen gælder alle størrelser af virksomheder. Blandt virksomheder med 10-19 ansatte er andelen steget fra 37 til 45 pct., og for virksomheder med 20-49 ansatte er den steget fra 40 til 49 pct. Blandt de mindre virksomheder er markedsføring eller PR blevet endnu vigtigere. Som formål er det nu lige så vigtigt for de mindre som for de større virksomheder. I modsætning hertil er rekruttering især af stigende betydning for de større virksomheder., Den stigende andel af virksomheder på sociale medier slår også igennem i alle brancher, og generelt er markedsføring eller PR af stigende betydning. Det samme gælder rekruttering, med undtagelse af inden for bygge og anlæg., Virksomhedernes brug af sociale medier. 2014,  , Brug af sociale medier,  , Formål med brug,  , Alle typer, Sociale netværk,  , Markedsføring/PR, Rekruttering,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , pct.,  , pct. af virks., der bruger sociale medier, I alt, 40, 49, 36, 46,  , 74, 81, 45, 50, Antal ansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 10-19, 37, 45, 33, 43,  , 73, 80, 40, 44, 20-49, 40, 49, 36, 46,  , 74, 82, 45, 49, 50-99, 45, 52, 39, 49,  , 78, 80, 55, 64, 100+, 55, 64, 50, 60,  , 78, 81, 56, 67, Branche,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Industri mv., 30, 35, 22, 31,  , 63, 69, 35, 37, Bygge og anlæg, 20, 32, 18, 30,  , 59, 69, 39, 34, Handel og transport mv., 43, 53, 40, 52,  , 79, 85, 35, 43, Info og kommunikation, 79, 82, 73, 77,  , 82, 90, 72, 78, Erhvervsservice mv., 51, 55, 48, 52,  , 73, 81, 61, 70, It-anvendelse i virksomheder 2014, 2. september 2014 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18587

      Nyt

      NYT: Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.

      28. februar 2020, Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer, I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct.  , Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:461, ). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme per, iode. , Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor, På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed,, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer.   , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche,  , 3. kvt. 2019, 4. kvt. 2019,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,2, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,7, 2,5, Bygge og anlæg, 3,5, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,1, Information og kommunikation, 2,6, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,9, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,5, Erhvervsservice, 2,5, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 2,2, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,9, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,0, 2,6, Regioner, 1,8, 1,5, Kommuner, 1,8, 1,8, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 4. kvt. 2019, 28. februar 2020 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29942

      Nyt

      NYT: Små virksomheder har mindre fokus på it-sikkerhed

      17. januar 2023, Dokumentation og dermed delbar viden om it-sikkerhedstiltag og -regler er et væsentlig element i virksomhedernes arbejde med digital sikkerhed. Over halvdelen af Danmarks godt 14.000 mikrovirksomheder (5-9 ansatte) havde i 2022 ingen dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedr. it-sikkerhed. Der var således 53 pct. af virksomhederne med 5-9 ansatte, der ikke havde dokumenteret deres it-sikkerhedstiltag, mv. Til sammenligning var den tilsvarende andel 45 pct. blandt virksomheder med minimum 10 ansatte og blot 8 pct. blandt de største virksomheder med minimum 250 ansatte., Kilde: , It-anvendelse, i virksomheder 2022 og Aktiviteter i små virksomheder 2022, Mere fokus på it-sikkerhed i ansættelseskontrakter, Tre ud af fem mikrovirksomheder informerede medarbejdere om deres rolle og ansvar i forhold til it-sikkerhed i 2022. To ud af fem mikrovirksomheder benyttede sig af frivillig uddannelse, træning eller internt tilgængelig information til at informere deres ansatte om it-sikkerhed. Hver tredje anvendte obligatorisk uddannelse, træning eller obligatorisk læsning af relevant materiale. Endeligt var det 36 pct., der informerede deres ansatte om it-sikkerhed via skriftlig kontrakt fx ansættelseskontrakt. Andelen af virksomheder, der informerer deres medarbejdere om it-sikkerhed er blevet højere siden 2019 og især information i skriftlige kontrakter er blevet mere anvendt med en stigning på fem procentpoint fra 31 til 36 pct., Virksomhedens størrelse har betydning, Der en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og virksomhedens digitale sikkerhedsniveau. Både dokumentation af forholdsregler og procedurer samt informering af medarbejdere om deres rolle og ansvar i forhold til digital sikkerhed er mere udbredt i større virksomheder. Det gælder både information i skriftlige kontrakter og information gennem frivillig eller obligatorisk træning. Ni ud af ti store virksomheder med minimum 250 ansatte benyttede sig af frivillig uddannelse eller træning til at sikre, at de ansatte har styr på deres roller og ansvar, når det handler om virksomhedens digitale sikkerhed. Tre fjerdedele af de største virksomheder sendte deres medarbejdere til obligatoriske kurser om it-sikkerhed og 68 pct. lavede skriftlige aftaler med de ansatte om deres rolle og ansvar i forhold til digital sikkerhed. , Kilde: , It-anvendelse, i virksomheder 2022 og Aktiviteter i små virksomheder 2022, Mindst fokus på it-sikkerhed inden for Bygge og anlæg, Både dokumentation og information til medarbejdere vedr. it-sikkerhed er mest udbredt blandt mikrovirksomheder i branchen , information og kommunikation, og mindst udbredt i branchen , bygge og anlæg., Det samme gælder ansættelse af it-specialister i virksomheden. , It-sikkerhedstiltag og it-specialister i mikrovirksomheder fordelt på brancher. 2022,  , Alle,  , Industri,  , Bygge og , anlæg, Handel og , transport, Information og komm., Erhvervs, service,  , pct. af alle mikrovirksomheder, Dokumentation om it-sikkerhed, 47, 45, 34, 44, 78, 60, Information til ansatte om it-sikkerhed,  ,  ,  ,  ,  , Frivillig træning eller læsning, 40, 36, 23, 36, 76, 57, Obligatorisk træning eller læsning, 29, 25, 18, 25, 55, 40, Skriftlig kontrakt, 36, 34, 25, 34, 60, 47, Har mindst én it-specialist ansat, 13, 5, 3, 11, 79, 11, Kilde: Aktiviteter i små virksomheder 2022, Backup, opdatering af software og stærke adgangskode mest anvendte, Mangelfuld eller ingen backup er en af de mest almindelige årsager til, at virksomheder mister deres data. I 2022 sørgede fire ud af fem mikrovirksomheder for backup af deres data. Den samme andel gennemførte systematisk opdatering af software. Stærke adgangskoder har også betydning for sikkerheden i virksomheden. Der var ca. tre ud af fire virksomheder, der beskyttede deres it-system og data med stærkere adgangskoder. , Mindre ændringer i udbredelsen af sikkerhedsforanstaltninger siden 2019, Mikrovirksomhedernes sikkerhedstiltag blev sidst undersøgt i 2019. Stærke adgangskoder, backup, systematisk opdatering af software og adgangskontrol til virksomhedens netværk var i begge år de mest anvendte foranstaltninger og biometriske metoder til brugeridentifikation den mindst anvendte blandt de undersøgte it-sikkerhedsforanstaltninger. Andelen, der anvender biometriske metoder er blevet væsentligt højere fra 10 pct. i 2019 til 18 pct. i 2022. Backup af data til en alternativ placering er også blevet mere anvendt siden 2019. Anvendelsen af enkelte tiltag som fx adgangskontrol til virksomhedens netværk og kryptering af data er faldet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav11, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2022 It-sikkerhed i mikrovirksomheder, 17. januar 2023 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. februar 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50382

      Nyt

      NYT: To ud af fem mikrovirksomheder sælger online

      3. december 2021, Generelt er større virksomheder længere fremme med digitalisering og e-salg end små virksomhed. En ny undersøgelse af bl.a. digitaliseringen hos virksomheder med 5-9 ansatte, såkaldte , mikrovirksomheder, , viser, at en større andel af , mikrovirksomhederne, har omsætning fra e-salg sammenlignet med , små virksomheder, med 10-49 ansatte. Andelen af , små virksomheder, , der omsætter deres produkter via e-salgskanaler, er 36 pct. En andel, der ligger lige under andelen af , mikrovirksomheder, , der bruger e-salg (38 pct). E-salg er mest udbredt blandt , store virksomheder, med 250+ ansatte, hvor to ud af tre , store virksomheder, sælger deres produkter online. Blandt , mellemstore virksomhed, med 100-249 ansatte er det hver anden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav11, og , itav12, Tre e-salgskanaler: webshops, online markedspladser og EDI, E-salg kan ske via tre typer af digitale kanaler. Virksomheden kan åbne en webshop, hvor den sælger varer eller tjenester via en hjemmeside eller apps. En anden mulighed er at bruge online markedspladser fx Amazon, ebay eller AliExpress, der typisk har et stort antal udbydere og aftagere. Endelig kan virksomhederne benytte EDI-standarder som e-salgskanal. EDI står for , Electronic Data Interchange, og dækker over standarder for automatisk udveksling af handelsdokumenter fx ordre og faktura mellem en virksomhed og deres kunder., Hver tredje mikrovirksomhed har webshop - 26 pct. flere end i 2019, At åbne egen webshop er den mest brugte salgskanal online uanset virksomhedens størrelse. 34 pct. af , mikrovirksomhederne, har egen netbutik i 2021, hvilket er 7 procentpoint højere end i 2019. Til sammenligning har 28 pct. og 33 pct. af hhv. , små og mellemstore virksomheder, en webshop i 2021. Hver anden , store virksomhed, sælger produkter eller tjenester i egen netbutik. , Online markedspladser er populære blandt mikrovirksomheder, Andelen af , mikrovirksomheder, , der anvender online markedsplatforme, er 14 pct., hvilket er dobbelt så stort som andelen blandt , små virksomheder, med 10-49 ansatte. Andelen af , mellemstore virksomheder, , der anvender online markedspladser er 8 pct. Hver tiende , store virksomhed, sælger deres produkter på online markedspladser. Markedspladsernes popularitet blandt de mindste virksomheder kan hænge sammen med lavere etableringsudgifter i forhold til opbygning af egen webshop, hvor virksomheden typisk selv skal afholde omkostningerne til kundebase og infrastruktur, fx betalingsløsninger. Hertil kommer lettere adgang til nye kundegrupper både i hjemme- og i udlandet idet online markedsplatforme typisk har en betydelig kundestrøm. , Salg via online markedspladser med og uden egen webshop, Andelen af , mikrovirksomheder, , der sælger på online markedsplatforme, udgør i alt 36 pct. af , mikrovirksomhederne, med e-salg. Online markedsplatforme favner typisk både virksomheder, der har egen webshop, og virksomheder, som ikke har webshop. Over halvdelen af , mikrovirksomhederne, , der sælger online, har kun webshop. Der er også relativt mange (25 pct.), der kombinerer en webshop med online markedsplads(er). Omvendt er det få (6 pct.), der kun bruger online markedspladser som e-salgskanal., Kilde: særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/itav11, EDI anvendes mest af store virksomheder, Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og brugen af EDI som e-salgskanal. Jo større virksomheden er målt ved antal ansatte, jo mere udbredt er anvendelsen af EDI i virksomheden. Kun hver tyvende , mikrovirksomhed, bruger EDI og andelen er uændret i forhold til 2019, hvor den også lå på 5 pct. Til sammenligning anvender 40 pct. af de , store virksomheder, EDI i 2021., Et kig på brancher, E-salg er mest udbredt blandt , mikrovirksomheder, i branchen , handel og transport,, hvor godt halvdelen af virksomhederne sælger via digitale salgskanaler. En ud af fire virksomheder benytter e-salg i branchen , bygge og anlæg, , hvor 22 pct. af virksomhederne har en webshop. Hver femte virksomhed i brancherne , handel og transport, og , information og kommunikation, er til stede på online markedspladser. Se flere brancheopdelte tal i tabellen nedenfor., Mest e-eksport i branchen , Information og kommunikation, I alt 11 pct. af , mikrovirksomhederne, afsætter deres produkter til udenlandske kunder via e-salgskanaler. Det svarer til 30 pct. af , mikrovirksomhederne, med e-salg. Næsten hver tredje , mikrovirksomhed, i , information og kommunikation, omsætter deres produkter til udenlandske kunder via e-salgskanaler. Det svarer til tre ud af fire , mikrovirksomheder, med e-salg i denne branche. , Information og kommunikation, er dermed den branche, hvor eksportandelen på e-salg er størst. Omvendt er den laveste eksportandel inden for , bygge-og anlæg., Kilde: særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/itav11, E-salg i mikrovirksomheder fordelt på brancher. 2021,  , Alle,  , Industri,  , Bygge og , anlæg, Handel og , transport, Information , og komm., Erhvervs- , service,  , pct. af alle mikrovirksomheder, E-salg uanset salgskanal, 38, 30, 25, 53, 37, 23, E-salg via egen hjemmeside, 34, 25, 22, 47, 34, 21, E-salg via online markedspladser, 14, 7, 8, 19, 19, 10, E-salg via EDI, 5, 4, 2, 7, 5, 2, Har ikke e-salg, 62, 70, 75, 47, 63, 77, Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav11, Mikrovirksomhedernes e-salg (i pct. af mikrovirksomheder med e-salg). 2021,  , Andel,  , pct., Anvendte e-salgskanaler,  , E-salg via egen webshop, 90, E-salg via online markedspladser, 36, E-salg via EDI, 12, Geografiks fordeling af virksomhedernes kunder i forbindelse med e-handel,  , Kunder i Danmark men ikke i udlandet, 70, Kunder i udlandet men ikke i Danmark, 2, Kunder både i Danmark og i udlandet, 28, Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav11, It-anvendelse i virksomheder (tema) 2021 digitalisering i mikrovirksomheder, 3. december 2021 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/47354

      Nyt

      NYT: Antal ledige stillinger er steget fem kvartaler i træk

      26. maj 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor er steget de seneste fem kvartaler. Denne tendens følger en lang periode med et faldende antal ledige stillinger. Den samlede stigning fra fjerde kvartal 2023 til og med første kvartal 2025 udgør 5.400, når der korrigeres for sæsonudsving. Den største stigning i denne periode ligger i første kvartal 2025, hvor antallet af ledige stillinger steg med 1.900 til 55.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Lille stigning i andelen af ledige stillinger, Andelen af ledige stillinger i forhold til samtlige stillinger i den private sektor har ligget stabilt på 2,6 procent siden fjerde kvartal 2023, men steg i første kvartal 2025 til 2,7 procent, når der korrigeres for sæsonudsving., Den største stigning i andel ledige stillinger var i Region Nordjylland, Region Nordjylland havde i første kvartal 2025 den største stigning i andelen af ledige stillinger. Stigningen lå på 0,4 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Den højeste andel af ledige stillinger i første kvartal 2025 var fortsat Region Hovedstaden, som havde 2,8 pct. ledige stillinger. Dette var 0,2 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,6 pct., Stigningen i andel ledige stillinger i Region Nordjylland har gjort, at de ikke længere har den laveste andel ledige stillinger blandt regionerne. Det er i stedet Region Syddanmark og Region Midtjylland, som i første kvartal 2025 har den laveste andel ledige stillinger med 2,4 procent., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen steg mest i branchen Finansiering, forsikring og ejendomshandel, Den største stigning i andel ledige stillinger var i første kvartal 2025 i branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, . I første kvartal 2024 havde branchen 2,2 pct. ledige stillinger, og i første kvartal 2025 var den steget til 2,8 pct. Dette svarer til en stigning på 0,6 procentpoint over det seneste år. Det er stadig branchen , Erhvervsservice, , som med 3,2 pct. har den højeste andel ledige stillinger opdelt på brancheniveau med , Information og kommunikation, lige i hælene med 3,1 pct. Den laveste andel ledige stillinger på 1,9 pct. var i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 229, 51, 901, 52, 055, 53, 308, 55, 219, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, 2,7, I alt - faktiske, 51, 026, 55, 504, 52, 797, 49, 920, 54, 360, 2,5, 2,7, 2,5, 2,4, 2,6, Hovedstaden , 21, 515, 22, 817, 23, 197, 20, 998, 23, 282, 2,8, 2,9, 2,9, 2,6, 2,8, Sjælland , 5, 120, 6, 361, 4, 750, 4, 842, 4, 891, 2,5, 3,1, 2,3, 2,4, 2,5, Syddanmark, 8, 762, 10, 607, 9, 735, 9, 364, 9, 073, 2,4, 2,8, 2,5, 2,5, 2,4, Midtjylland, 9, 584, 9, 884, 9, 834, 10, 146, 10, 440, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 2,4, Nordjylland, 3, 481, 3, 459, 2, 779, 2, 414, 4, 325, 2,2, 2,1, 1,7, 1,5, 2,6, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 564, 2, 375, 2, 503, 2, 156, 2, 350, 4,2, 3,9, 4,1, 3,8, 4,1, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 1. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 54, 360, 10, 653, 18, 173, 7, 884, 15, 299, 2, 350, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 7, 414, 450, 1, 607, 1, 067, 4, 267, 22, Bygge og anlæg, 4, 243, 1, 190, 1, 402, 984, 661, 7, Handel og transport mv., 21, 356, 5, 500, 8, 013, 2, 081, 4, 706, 1, 056, Information og kommunikation, 4, 325, 702, 1, 778, 554, 1, 272, 19, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3, 728, 723, 1, 001, 885, 1, 117, 2, Erhvervsservice, 13, 294, 2, 089, 4, 372, 2, 313, 3, 275, 1, 244,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,6, 3,1, 2,7, 2,7, 2,1, 4,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 1,9, 1,5, 2,2, 1,7, 2,0, 1,3, Bygge og anlæg, 2,1, 2,4, 1,9, 3,2, 1,5, 0,7, Handel og transport mv., 2,7, 3,7, 2,4, 1,9, 2,5, 5,1, Information og kommunikation, 3,1, 3,1, 4,5, 2,6, 2,4, 0,7, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,8, 2,6, 2,8, 5,4, 2,1, 1,0, Erhvervsservice, 3,2, 3,4, 4,0, 4,4, 2,0, 4,1, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 1. kvt. 2025, 26. maj 2025 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2025, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49609

      Nyt

      NYT: COVID-19 fremrykker investeringer i digitalisering

      25. juni 2021, To ud af fem virksomheder med mindst 100 ansatte har fremrykket investeringer i digitalisering som følge af COVID-19-krisen. Andelen af virksomheder, der angiver, at de har fremrykket deres investeringer i digitalisering, ligger mellem 36 og 45 pct. på tværs af branchegrupperingerne. Der er således ikke større forskelle i væksten i investeringerne mellem brancher med en høj eller lav grad af digitalisering. Investering i digitalisering er i undersøgelsen , ', It-anvendelse i virksomheder, ', defineret som investeringer i fx ekstra serverplads, udstyr til remote adgang og videomøder, it-løsninger til websalg, kunstig intelligens og robotteknologi., Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', Øget adgang til virksomhedens e-mail og it-systemer, Hver anden virksomhed med mindst 100 ansatte har øget andelen af medarbejdere med remote adgang til virksomhedens it-systemer og to ud af fem virksomheder har øget andelen af medarbejdere med remote adgang til virksomhedens e-mail system. For både adgang til e-mail og adgang til it-systemer er stigningen størst i industrien og mindst i bygge og anlæg., Hver femte virksomhed øgede brug af cloud services som følge af COVID-19, Cloud computing services er virksomhedens køb af it-services, som benyttes via internettet, leveres fra servere hos leverandøren og let kan skaleres op eller ned afhængigt af behov. Brug af cloud computing services er udbredt hos 81 pct. af virksomhederne med mindst 100 ansatte. Hver femte virksomhed øgede brugen af cloud computing services som følge af COVID-19. Det er især større virksomheder med minimum 250 ansatte, der har øget deres brug af cloud computing services som følge af COVID-19., Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', Mere end firedobling i hjemmearbejde, Danmarks Statistiks analyse fra starten af 2020 viste, at , danske virksomheder var godt rustet til virtuelt arbejde under COVID-19, ., Nye tal fra undersøgelsen , ', It-anvendelse i virksomheder 2021, ' , om omfanget af hjemmearbejde før og under COVID-19 viser, at der er sket en markant stigning i andelen af medarbejdere, der arbejder hjemmefra. I snit steg andelen af medarbejdere, som arbejder hjemmefra i virksomheder med mindst 100 ansatte, med 37 procentpoint fra 11 pct. før pandemien til 48 pct. under COVID-19. , Relativ flest nye hjemmearbejdende i , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, Den største stigning ses i branchen , information og kommunikation,, som havde den højeste andel af hjemmearbejdende ansatte før COVID-19 med 19 pct. En andel som var steget til 87 pct. under COVID-19. Hvor den største absolutte stigning af hjemmearbejdende var sket i branchen , information og kommunikation, , ses den største relative stigning i brancherne , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, . Her var andelen af hjemmearbejdende hhv. steget fra 12 pct. til 61 pct. i , erhvervsservice, og fra 7 til 32 pct. i , bygge og anlæg, . En udvikling der skal ses i lyset af, at arbejdets karakter i disse to brancher formentlig sætter en grænse for, hvor meget der kan arbejdes hjemmefra, idet fysisk tilstedeværelse typisk er en forudsætning. Relativt flest nye hjemmearbejdende i , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, kan betyde, at COVID-19 er med til at mindske forskellene i graden af digitalisering på tværs af brancher. I gennemsnit steg andelen af hjemmearbejdende fra 11 pct. før COVID-19 til 48 pct. i januar 2021., Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', Store virksomheder bruger mere hjemmearbejde, Virksomheder med over 250 ansatte har i højere grad været i stand til at lade deres ansatte arbejde hjemmefra via en remote adgang. Dette kan skyldes, at større virksomheder allerede før pandemien kan have opbygget en infrastruktur, der har muliggjort arbejde hjemmefra. , Digitaliseringstiltag og hjemmearbejde som følge af COVID-19 i virksomheder med mindst 100 ansatte. 2021,  , Alle virk, somheder, med 100+, ansatte, Industri , mv.,  , Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,  , Informa, tion og , kommu, nikation, Erhvervs, service , mv.,  , 100-249, ansatte,  , 250+ , ansatte,  ,  , pct. af virksomheder, Øget fjernadgang til,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , e-mail system, 39, 43, 27, 42, 35, 34, 37, 42, Øget fjernadgang til,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , it-systemer, 51, 57, 40, 53, 48, 45, 49, 55, Øget antal af remote møder, 96, 98, 92, 95, 98, 94, 94, 98, Fremrykket investeringer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , i digitalisering, 42, 39, 36, 45, 41, 44, 38, 50,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anvender cloud computing,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , services, 81, 82, 73, 80, 92, 83, 78, 89, Øget brug af cloud computing,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pga. COVID-19, 20, 19, 13, 21, 25, 22, 18, 24,  , andel af medarbejdere, Arbejder hjemme,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , før COVID-19, 11, 11, 7, 8, 19, 12, 9, 11, Arbejder hjemme,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , under COVID-19, 48, 48, 32, 34, 87, 61, 42, 50, Kilde: særkørsel fra , ', It anvendelse i virksomheder 2021, ', It-anvendelse i virksomheder (tema) 2021 digitalisering, 25. juni 2021 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46128

      Nyt

      NYT: 4.000 flere ledige stillinger

      8. september 2014, Antallet af ledige stillinger i den private sektor er steget med 4.000 i 2. kvartal 2014 siden samme kvartal sidste år og udgjorde dermed 24.900. Andelen af ledige stillinger i den private sektor var på 1,6 pct., og det er det højeste niveau, siden statistikken startede i første kvartal 2010. Det er en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Størst stigning i andelen af ledige stillinger i Region Midtjylland, Andelen af ledige stillinger er steget i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og i Region Nordjylland. Mest markant i Region Midtjylland med en stigning på 0,5 procentpoint. Andelen af ledige stillinger er faldet i Region Sjælland med 0,1 procentpoint., Flest ledige stillinger i Region Hovedstaden, I Region Hovedstaden var både andelen og antallet af ledige stillinger fortsat størst med 1,9 pct. og 10.500 ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger var med 1,2 pct. lavest i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland., Stor stigning inden for , information og kommunikation, Andelen af ledige stillinger er steget mest inden for brancherne , information og kommunikation, med 1,1 procentpoint og i , bygge og anlæg, med 0,4 procentpoint. Andelen af ledige stillinger var klart størst inden for , information og kommunikation, med 3,7 pct., Erhvervsservice, havde med 1,9 pct. den næststørste andel af ledige stillinger., Færrest ledige stillinger inden for , finansiering, forsikring og ejendomshandel, Andelen af ledige stillinger er faldet inden for , erhvervsservice, med 0,3 procentpoint og inden for , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 0,2 procentpoint. Andelen af ledige stillinger var lavest inden for , finansiering, forsikring og ejendomshandel, med 1,0 pct. og inden for , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, med 1,2 pct., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på region,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, pct., I alt, 20, 897, 21, 105, 18, 952, 23, 015, 24, 889, 1,4, 1,4, 1,2, 1,5, 1,6, Region Hovedstaden , 8, 666, 9, 008, 8, 584, 9, 864, 10, 528, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 1,9, Region Sjælland , 2, 059, 2, 140, 1, 745, 1, 763, 1, 824, 1,3, 1,3, 1,1, 1,2, 1,2, Region Syddanmark, 3, 451, 3, 487, 2, 722, 3, 464, 3, 807, 1,2, 1,2, 0,9, 1,1, 1,2, Region Midtjylland, 3, 686, 3, 706, 3, 486, 4, 857, 5, 453, 1,1, 1,1, 1,1, 1,5, 1,6, Region Nordjylland, 1, 249, 1, 364, 1, 004, 1, 468, 1, 706, 0,9, 0,9, 0,7, 1,1, 1,2, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 785, 1, 400, 1, 410, 1, 599, 1, 572, 3,0, 2,4, 2,4, 2,7, 2,6, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 2. kvt. 2013, 2. kvt. 2014,  , I alt, 1-9 , ansatte, 10-49, ansatte, 50-99, ansatte, 100 +, ansatte , Uden fast arbejdssted, 1, I alt, 1-9, ansatte, 10-49, ansatte, 50-99, ansatte, 100 +, ansatte, Uden fast arbejdssted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 20, 897, 5, 164, 6, 493, 2, 095, 5, 360, 1, 785, 24, 889, 6, 125, 7, 962, 2, 957, 6, 273, 1, 572, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 3, 111, 153, 740, 491, 1, 681, 45, 3, 836, 571, 759, 533, 1, 972, 0, Bygge og anlæg, 1, 481, 847, 395, 30, 204, 5, 2, 092, 1, 130, 673, 104, 186, 0, Handel og transport mv., 7, 042, 1, 817, 2, 821, 794, 1, 327, 284, 8, 936, 2, 491, 3, 698, 1, 030, 1, 630, 88, Information og , kommunikation, 2, 469, 807, 897, 189, 510, 66, 3, 859, 959, 1, 492, 418, 799, 190, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1, 306, 350, 303, 48, 524, 81, 1, 184, 123, 365, 156, 467, 72, Erhvervsservice, 5, 488, 1, 189, 1, 336, 544, 1, 115, 1, 304, 4, 983, 851, 976, 716, 1, 219, 1, 222,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,4, 1,7, 1,3, 1,1, 1,1, 3,0, 1,6, 2,0, 1,5, 1,5, 1,3, 2,6, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 1,0, 0,5, 0,9, 1,0, 1,1, 1,8, 1,2, 2,1, 1,0, 1,1, 1,2, 0,0, Bygge og anlæg, 1,1, 2,0, 0,7, 0,2, 0,9, 2,1, 1,5, 2,7, 1,2, 0,7, 0,8, 0,0, Handel og transport mv., 1,1, 1,2, 1,2, 1,1, 1,0, 1,7, 1,4, 1,7, 1,4, 1,2, 1,2, 0,8, Information og , kommunikation, 2,6, 5,4, 3,4, 2,2, 1,2, 2,4, 3,7, 6,1, 4,9, 3,9, 1,9, 3,9, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1,2, 1,2, 1,1, 0,6, 1,1, 10,5, 1,0, 0,5, 1,0, 1,2, 1,0, 5,4, Erhvervsservice, 2,2, 2,7, 1,9, 1,6, 1,7, 3,5, 1,9, 1,9, 1,5, 2,1, 1,7, 3,0, 1, Se note 1 til den første tabel., Ledige stillinger 2. kvt. 2014, 8. september 2014 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2014, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18220

      Nyt

      NYT: Antallet af ledige stillinger faldt 2.200 i 3. kvartal

      27. november 2023, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i tredje kvartal 2023 med 2.200 til 51.800, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet fem kvartaler i træk med i alt 17.400. Det svarer til et fald på 25,2 pct. siden andet kvartal 2022, hvor antallet af ledige stillinger toppede. Andelen af ledige stillinger udgjorde i tredje kvartal 2,7 pct. af samtlige stillinger, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til andet kvartal 2023. Antallet af ledige stillinger ligger fortsat 16.300 over niveauet i første kvartal 2020, umiddelbart før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Hovedstaden havde det største fald i andelen af ledige stillinger, Region Hovedstaden havde det største fald i forhold til tredje kvartal 2022 på 1,1 procentpoint, svarende til en andel på 2,8 pct. Det er fortsat den højeste blandt regionerne. Dermed var andelen for Region Hovedstaden 0,2 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,6 pct. Region Nordjylland havde, med et fald på 0,5 procentpoint, kvartalets laveste andel af ledige stillinger på 2,0 procent, hvilket er 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet. Region Midtjylland havde ligeledes et fald på 0,5 procentpoint. Dermed havde Region Nordjylland og Midtjylland de mindste fald i andelen af ledige stillinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Erhvervsservice havde det største fald i andelen, Med et fald på 1,3 procentpoint i forhold til tredje kvartal 2022 var , erhvervsservice, den branche, der havde det største fald i andelen af ledige stillinger, hvilket betød en andel på 3,1 pct. Herefter var det , Information og kommunikation, med et fald på 0,8 procentpoint, der havde kvartalets højeste andel med 3,2 pct., hvilket var 0,6 procentpoint over landsgennemsnittet. Brancherne , handel og transport mv., samt, bygge og anlæg, havde de mindste fald på 0,7 procentpoint. , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, havde fortsat den laveste andel på 1,9 pct., svarende til 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 65, 953, 61, 972, 56, 827, 54, 037, 51, 792, 3,5, 3,3, 2,9, 2,8, 2,7, I alt - faktiske, 66, 649, 58, 512, 55, 853, 57, 500, 52, 210, 3,4, 3,0, 2,9, 2,9, 2,6, Hovedstaden , 28, 076, 24, 314, 23, 886, 22, 659, 21, 264, 3,9, 3,3, 3,3, 3,0, 2,8, Sjælland , 5, 727, 5, 801, 4, 670, 4, 934, 4, 433, 3,0, 2,8, 2,4, 2,5, 2,2, Syddanmark, 11, 697, 9, 311, 9, 809, 10, 416, 9, 387, 3,2, 2,6, 2,8, 2,8, 2,5, Midtjylland, 13, 098, 11, 906, 10, 649, 12, 129, 11, 037, 2,9, 2,6, 2,4, 2,7, 2,4, Nordjylland, 3, 986, 3, 193, 3, 398, 4, 111, 3, 402, 2,5, 1,9, 2,1, 2,4, 2,0, Uden fast arbejdssted, 1, 4, 065, 3, 987, 3, 441, 3, 251, 2, 687, 5,9, 5,9, 5,2, 4,9, 4,1, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 3. kvt. 2023,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 52, 210, 11, 232, 16, 034, 7, 187, 15, 069, 2, 687, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 8, 839, 988, 1, 791, 1, 088, 4, 952, 20, Bygge og anlæg, 4, 611, 1, 779, 1, 468, 731, 620, 13, Handel og transport mv., 20, 229, 5, 352, 8, 106, 2, 402, 3, 794, 576, Information og kommunikation, 4, 053, 603, 1, 167, 672, 1, 585, 26, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2, 582, 863, 512, 270, 933, 3, Erhvervsservice, 11, 896, 1, 647, 2, 990, 2, 024, 3, 186, 2, 050,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,6, 3,3, 2,5, 2,5, 2,3, 4,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,3, 3,1, 2,3, 2,0, 2,4, 2,6, Bygge og anlæg, 2,4, 3,6, 2,1, 2,5, 1,5, 1,1, Handel og transport mv., 2,5, 3,6, 2,4, 2,1, 2,1, 2,8, Information og kommunikation, 3,2, 3,1, 3,0, 4,2, 3,1, 1,4, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 1,9, 2,8, 1,6, 2,0, 1,5, 1,8, Erhvervsservice, 3,1, 2,5, 3,2, 3,5, 2,6, 5,1, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 3. kvt. 2023, 27. november 2023 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/46507

      Nyt

      NYT: Lønstigning fortsat højest for kommunalt ansatte

      30. maj 2017, I årets første kvartal havde kommunalt ansatte fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,6 pct. i første kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,1 pct. på årsbasis., Lønstigning øget i kommuner og regioner i forhold til foregående kvartal, Sammenlignet med fjerde kvartal 2016 er lønudviklingen i årets første kvartal øget med 0,4 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er aftaget med 0,2 procentpoint i både virksomheder og organisationer og for de statsansatte., Forbrugerpriserne steg 1,0 pct. i samme periode, I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:102, ). Selvom prisudviklingen på årsbasis efterhånden igen er tiltagende, er lønnen også i årets første kvartal steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de statsansatte er forskellen imellem løn- og prisudvikling dog i første kvartal indsnævret til blot 0,1 procentpoint., Højest lønvækst i sociale institutioner, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , erhvervsservice, i virksomheder og organisationer, som med 1,0 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, 2017, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016,  ,  ,  , - 4. kvt. 2016, - 1. kvt. 2017,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 131,1, 131,4, 1,8, 1,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 134,1, 134,7, 2,4, 2,1, Bygge og anlæg, 129,4, 130,2, 2,2, 2,1, Handel og transport mv., 128,0, 128,2, 1,4, 1,2, Information og kommunikation, 133,1, 133,3, 1,7, 1,6, Finansiering og forsikring, 142,1, 142,8, 2,4, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 129,3, 130,4, 1,5, 1,8, Erhvervsservice, 132,0, 132,1, 1,4, 1,0, Undervisning og sundhed mv., 127,2, 127,8, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 125,1, 125,0, 1,8, 1,8, Staten i alt, 131,5, 131,1, 1,3, 1,1, Forskning og udvikling, 132,7, 134,0, 1,2, 2,6, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 130,5, 129,4, 1,8, 1,1, Undervisning, 130,0, 130,2, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 130,2, 132,5, 0,9, 1,9, Kommuner og regioner i alt, 134,7, 135,6, 2,4, 2,8, Rengøring og anden operationel service, 139,9, 142,1, 1,5, 2,3, Kommunal og regional administration, 131,1, 132,4, 1,7, 2,8, Undervisning, 135,1, 135,4, 2,0, 2,0, Sundhedsvæsen, 131,9, 133,0, 2,2, 2,4, Sociale institutioner, 134,5, 135,4, 2,9, 3,4, Kultur og fritid, 137,0, 139,8, 2,0, 3,3, Regioner i alt, 134,3, 135,7, 2,2, 2,6, Kommuner i alt, 134,1, 135,2, 2,5, 2,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2017, 30. maj 2017 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/23391

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation