25. november 2024, Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg en smule i tredje kvartal til 52.100 fra 51.900 i andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Andelen af ledige stillinger udgjorde i tredje kvartal 2,6 pct. af samtlige stillinger, hvilket var uændret i forhold til andet kvartal. Sammenlignet med tredje kvartal 2023 var der 400 flere ledige stillinger i tredje kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Region Nordjylland havde det største fald i andelen af ledige stillinger, Region Nordjylland havde i tredje kvartal det største fald i andelen af ledige stillinger på 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal sidste år. Med dette fald havde Region Nordjylland samtidig kvartalets laveste andel af ledige stillinger på 1,7 pct., hvilket var 0,8 procentpoint under landsgennemsnittet på 2,5 pct. De ledige stillinger i Region Hovedstaden udgjorde 2,9 pct. af samtlige stillinger, hvilket var den højeste andel ledige stillinger blandt regionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen af ledige stillinger i information og kommunikation er steget, Branchen , Information og kommunikation, oplevede den største stigning i andelen af ledige stillinger, så de udgjorde 3,6 pct., hvilket var en stigning på 0,4 procentpoint sammenlignet med tredje kvartal 2023. , Bygge og anlæg, samt , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, fulgte efter med en stigning på 0,1 procentpoint. , Erhvervsservice, havde det største fald med en nedgang på 0,3 procentpoint fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024, hvilket resulterede i en andel af ledige stillinger på 2,9 pct. målt i forhold til det samlede antal stillinger i branchen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2023, 2024, 2023, 2024, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 638, 49, 798, 51, 229, 51, 901, 52, 055, 2,7, 2,6, 2,6, 2,6, 2,6, I alt - faktiske, 52, 567, 46, 807, 50, 878, 55, 301, 52, 930, 2,6, 2,3, 2,5, 2,7, 2,5, Hovedstaden , 21, 424, 20, 344, 21, 351, 22, 462, 23, 016, 2,9, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, Sjælland , 4, 420, 3, 876, 5, 091, 6, 371, 4, 782, 2,2, 1,9, 2,5, 3,1, 2,3, Syddanmark, 9, 298, 7, 901, 8, 779, 10, 621, 9, 812, 2,5, 2,1, 2,4, 2,8, 2,5, Midtjylland, 11, 150, 9, 577, 9, 601, 9, 967, 9, 769, 2,4, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, Nordjylland, 3, 578, 2, 899, 3, 491, 3, 487, 2, 825, 2,1, 1,8, 2,2, 2,1, 1,7, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 697, 2, 210, 2, 566, 2, 392, 2, 725, 4,1, 3,5, 4,2, 3,9, 3,9, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 3. kvt. 2024, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 52, 930, 10, 709, 17, 285, 7, 183, 14, 698, 2, 492, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 7, 950, 629, 1, 594, 935, 4, 720, 5, Bygge og anlæg, 5, 071, 1, 336, 2, 064, 820, 818, 13, Handel og transport mv., 20, 060, 4, 967, 8, 120, 1, 991, 4, 042, 907, Information og kommunikation, 4, 822, 1, 414, 1, 421, 693, 1, 230, 26, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 3, 050, 728, 757, 536, 1, 025, 3, Erhvervsservice, 11, 976, 1, 634, 3, 328, 2, 209, 2, 864, 1, 538, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,5, 3,2, 2,5, 2,5, 2,1, 3,9, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,1, 1,9, 1,8, 2,2, 0,5, Bygge og anlæg, 2,5, 2,8, 2,8, 3,0, 1,7, 1,7, Handel og transport mv., 2,4, 3,4, 2,3, 1,7, 2,2, 3,9, Information og kommunikation, 3,6, 6,7, 3,7, 3,3, 2,4, 1,6, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2,2, 2,5, 2,3, 3,0, 1,8, 1,8, Erhvervsservice, 2,9, 2,6, 3,0, 4,0, 2,2, 4,2, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 3. kvt. 2024, 25. november 2024 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48623

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

31. maj 2016, I årets første kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,1 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i første kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,2 pct. på årsbasis. Den årlige lønstigning er i alle sektorer højere end i fjerde kvartal 2015. I både kommuner og regioner er stigningen på årsbasis øget mest med 0,6 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. Derefter kom de statsansatte, hvis lønudvikling var 0,4 procentpoint højere i årets første kvartal end kvartalet før. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis med 0,3 procentpoint i forhold til kvartalet før., Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode, I første kvartals midterste måned, februar, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:109, ). Lønnen er i årets første kvartal altså steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Især høj lønvækst i ejendomshandel og finansiering, I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,7 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til første kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for , finansiering og forsikring, med en årlig stigning på 2,5 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde med 1,2 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer. Det lå også lavest i det foregående kvartal., Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service, I staten var lønstigningen i første kvartal højest for de ansatte inden for , statslig administration, forsvar og politi,, som steg med 1,7 pct. Inden for statslig , forskning og udvikling, steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,4 pct. i samme periode. Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sociale institutioner, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , kommunal og regional administration, og inden for , undervisning, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche, , 2015, 2016, Årlig ændring, , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2014, 1. kvt. 2015, , , , - 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 128,8, 129,4, 1,5, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,9, 131,8, 1,9, 2,2, Bygge og anlæg, 126,5, 127,3, 1,8, 2,1, Handel og transport mv., 126,3, 126,8, 1,0, 1,4, Information og kommunikation, 130,9, 131,3, 1,8, 1,5, Finansiering og forsikring, 138,9, 139,7, 2,3, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 128,0, 127,2, 2,3, 2,7, Erhvervsservice, 130,1, 130,7, 1,7, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 125,2, 125,8, 1,6, 2,1, Kultur, fritid og anden service, 122,6, 123,3, 0,1, 1,2, Staten i alt, 129,9, 129,6, 0,8, 1,2, Forskning og udvikling, 131,1, 130,6, -0,2, 0,4, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 128,1, 128,1, 0,5, 1,7, Undervisning, 128,2, 128,4, 0,8, 1,0, Kultur og fritid, 129,1, 130,1, 0,9, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 131,5, 131,9, 1,6, 2,2, Rengøring og anden operationel service, 137,9, 138,8, 2,0, 2,1, Kommunal og regional administration, 129,0, 128,8, 1,9, 1,7, Undervisning, 132,4, 132,7, 1,8, 1,7, Sundhedsvæsen, 129,1, 129,9, 1,5, 2,1, Sociale institutioner, 130,7, 130,9, 1,7, 2,4, Kultur og fritid, 134,4, 135,3, 1,7, 2,0, Regioner i alt, 131,4, 132,2, 1,5, 2,1, Kommuner i alt, 130,9, 131,3, 1,7, 2,3, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2016, 31. maj 2016 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23387

Nyt

NYT: Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.

28. februar 2020, Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer, I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct. , Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:461, ). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme per, iode. , Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor, På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed,, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer. , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche, , 3. kvt. 2019, 4. kvt. 2019, , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,2, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,7, 2,5, Bygge og anlæg, 3,5, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,1, Information og kommunikation, 2,6, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,9, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,5, Erhvervsservice, 2,5, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 2,2, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,9, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,0, 2,6, Regioner, 1,8, 1,5, Kommuner, 1,8, 1,8, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 4. kvt. 2019, 28. februar 2020 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29942

Nyt

NYT: Uændret niveau for virksomhedernes it-udgifter

31. maj 2017, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet 54,3 mia. kr. på it i 2015. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 1 pct. i forhold til 2014. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser, , faldt med 3 pct. fra 2014 til 2015 og udgjorde 50 pct. af it-udgifterne. , It-serviceydelser, inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Udgifter til , leje, af it-udstyr var den mindste udgiftspost og udgjorde 4 pct. af de samlede it-udgifter i 2015., Stigning i køb af software, Software, var den næststørste udgiftspost med en andel på 30 pct. af de samlede it-udgifter. Denne steg med 6 pct., dvs. fra 15,1 mia. kr. i 2014 til 16,1 mia. kr. i 2015. , Software, dækker over , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 59 pct. af udgiften til , software, . , Uændret gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat var 56.000 kr. i 2015. Der var store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit havde til it pr. fuldtidsansat. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 122.000 kr. Det er fx computerprogrammering, produktion af film og videofilm samt udgivelse af bøger. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 95.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fultidsansat på 221.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 14.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed desto større var de samlede it-udgifter pr. fuldtidsansat typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 73.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 35.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2015. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 13 pct. Virksomheder med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2015, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, , Handel og, transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og, finans, mv., 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 54, 277, 12, 453, 1, 107, 10, 822, 8, 341, 21, 553, 7, 016, 3, 975, 43, 285, Hardware, 1, 6, 171, 1, 786, 158, 1, 349, 1, 391, 1, 486, 928, 511, 4, 732, Standardsoftware, 2, 9, 477, 2, 937, 212, 1, 580, 1, 401, 3, 348, 1, 127, 656, 7, 694, Kundespecifikt software, 3, 6, 591, 1, 257, 54, 1, 144, 865, 3, 270, 694, 460, 5, 437, Øvrigt it-udstyr, 4, 3, 000, 321, 104, 552, 596, 1, 427, 592, 225, 2, 182, It-serviceydelser, 27, 021, 5, 693, 538, 5, 879, 3, 363, 11, 547, 3, 485, 2, 028, 21, 509, Leje, 2, 017, 458, 41, 318, 725, 476, 191, 95, 1, 731, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansat, 5, 56, 50, 14, 31, 122, 95, 27, 35, 73, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Fald i it-udgifter pr. medarbejder i små virksomheder, Fra 2014 til 2015 faldt it-udgifter pr. fuldtidsansat i små virksomheder med 10-49 ansatte med 7 pct. Samtidig steg it-udgifter pr. fuldtidsansat i mellemstore virksomheder med 6,6 pct. og i store virksomheder med 2 pct. , It-udgifter i virksomheder pr. fuldtidsansat, Fuldtidsansatte, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1.000, kr., I alt, 48,5, 52,4, 54,0, 53,8, 55,2, 56,2, 10-49, 26,3, 24,5, 27,1, 27,3, 28,9, 27,0, 50-99 , 28,9, 33,5, 35,4, 33,2, 32,3, 34,6, 100+, 63,4, 69,6, 69,4, 69,9, 71,6, 73,1, It-udgifter i virksomheder 2015, 31. maj 2017 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2018, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23526

Nyt

NYT: Lønningerne er steget4,8 pct. det seneste år

29. november 2024, Ændret 12. december 2024 kl. 08:00, Lønindeks 3. kvt. 2024 er rettet, da en mængde data ved en fejl var frasorteret ved beregningen. Fejlen berører det overordnede lønindekstal samt en række delindeks, hovedsageligt i sektoren virksomheder og organisationer og i begrænset omfang i sektorerne kommuner og stat, mens indekstallene for regionerne ikke er berørt af fejlen. Desuden er 3. kvt. 2023 til 2. kvt. 2024 opdaterede for det standardberegnede lønindeks, fordi en tidligere konstateret fejl i form af frasortering af personalekategorien ph.d.-stipendiater har skullet rettes yderligere et kvartal tilbage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med , 4,8, pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til tredje kvartal 2023. Stigningerne i andet og tredje kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Med denne udgivelse er det standardberegnede lønindeks for , tredje og, fjerde kvartal 2023 samt første og andet kvartal 2024 blevet opdateret i statistikbanken pga. en fejl i behandlingen af datagrundlaget. Se beskrivelse af opdateringen i afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort for sektorer, I staten (inklusiv sociale kasser og fonde) , steg lønningerne med 6,5 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024 og, i kommunerne steg lønningerne med 5,7 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med , 4,4, pct. i samme periode. I regionerne steg lønningerne med 4,9 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort på brancher i privat sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i tredje kvartal 2024 med en stigning på , 5,4, pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg , 3,6, pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 2. kvt. 2024, 3. kvt. 2024, , pct., Sektorer i alt, 5,3, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 5,3, 4,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,9, 5,1, Bygge og anlæg, 6,8, 4,2, Handel og transport mv., 5,3, 3,9, Information og kommunikation, 4,7, 4,0, Finansiering og forsikring, 4,4, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,5, 4,2, Erhvervsservice, 4,7, 4,6, Undervisning og sundhed mv., 5,3, 5,4, Kultur, fritid og anden service, 5,1, 4,3, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,5, Regioner, 3,7, 4,9, Kommuner, 5,1, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ved offentliggørelsen 29. november 2024 blev det standardberegnede lønindeks revideret for fjerde kvartal 2023 samt for første og andet kvartal 2024, fordi personalekategorien ph.d.-stipendiater ved en fejl ikke indgik i beregningsgrundlaget. Denne rettelse er ifm. indeværende rettede offentliggørelse pr. 12. december 2024 ført yderligere et kvartal tilbage, så også tallene for tredje kvartal 2023 er rettet. Desuden har det for tredje kvartal 2024 ifm. indeværende rettede offentliggørelse været nødvendigt at foretage en genberegning, fordi en større datamængde for dette kvartal ved en fejl ikke indgik i det oprindelige beregningsgrundlag., Rettelsen vedr. ph.d.-stipendiater har ikke påvirket det implicitte lønindeks. Derimod påvirkede fejlen den årlige lønstrukturstatistik, der 28. november 2024 blev revideret for årene 2022 og 2023. Rettelsen vedr. tredje kvartal 2024 har både betydning for det standardberegnede og det implicitte lønindeks., Rettelsen vedrørende ph.d.-stipendiater medfører, at årsstigningen i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), ændres fra 5,7 pct. til 6,5 pct. Derudover ændrer rettelsen af fejlen en række delindeks hovedsageligt inden for , videnservice, , , forskning og udvikling, samt , undervisning, i staten., Rettelsen specifikt vedrørende 3. kvartal 2024 giver en række ændringer, primært i sektoren , virksomheder og organisationer., Årsstigningen i denne sektor ændres med 0,6 procentpoint, fra 5,0 til 4,4 pct. Der er også rettelser i flere af underbrancherne, mest markant i branchen , finansiering og forsikring, , der justeres ned med 4,4 procentpoint fra 8,0 til 3,6 pct., Lønindeks 3. kvt. 2024, 29. november 2024 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48658

Nyt

NYT: Ida og William indtager fortsat førstepladsen

11. juli 2019, Ida er for andet år i træk det mest populære navn til nyfødte piger. I 2018 fik 15 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Ida. Johanne og Gry er nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne. Hos drengene er William stadigvæk i top, hvilket navnet har været siden 2010 på nær i 2016. Ud af 1.000 drenge fik 19 navnet William i 2018. Hos drengene er der kommet fire nye navne ind på listen over de 50 mest anvendte drengenavne. Det er Hugo, Pelle, Anker og Laurits., Kilde: , www.dst.dk/navne, ., Ellie er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Ellie, der er sprunget 12 placeringer fra en placering som nummer 36 i 2017 til nummer 24 i 2018. Modsat gik det navnet Nanna, der fra at have ligget nummer 47 i 2017 endte som nummer 59 i 2018 og dermed røg helt ud af top-50. Også Mynte er røget ud af top-50., Hugo er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Hugo - fra en placering uden for top-50 som nummer 56 i 2017 til nummer 27 i 2018. Det giver en stigning på 29 pladser. For Jakob og Thor gik det modsat. Navnene faldt fra hhv. nummer 46 og 48 i 2017 til hhv. nummer 57 og 59 i 2018. Yderligere to navne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne. Det er navnene Sigurd og Magne., Ida er kun i top i Region Syddanmark og Region Midtjylland, Selvom Ida er topscorer i hele landet, ligger navnet kun øverst i to ud af fem regioner - nemlig Region Syddanmark og Region Midtjylland. I de øvrige regioner ligger Ella i top i Hovedstaden, Sofia ligger øverst i Region Sjælland og Freja topper listen i Nordjylland., William på førstepladsen i Region Midtjylland og Region Nordjylland, William, der topper listen i hele landet, er mest populært i to regioner - nemlig Midtjylland og Region Nordjylland. I de øvrige regioner ligger Oscar på førstepladsen i Hovedstaden, Noah øverst i Region Sjælland og Malthe i top i Syddanmark., Navne top-50 for børn født i 2018, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2018, Placering, i 2017, , , , Født i 2018, Placering, i 2017, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Ida, 456, 15, (1), , 1, William, 600, 19, (1), 2, Emma, 453, 15, (2), , 2, Noah, 528, 17, (2), 3, Alma, 437, 15, (7), , 3, Oscar, 506, 16, (3), 4, Ella, 437, 15, (4), , 4, Lucas, 495, 16, (4), 5, Sofia, 423, 14, (3), , 5, Victor, 489, 16, (7), 6, Freja, 417, 14, (5), , 6, Malthe, 482, 15, (9), 7, Josefine, 411, 14, (6), , 7, Oliver, 468, 15, (6), 8, Clara, 395, 13, (13), , 8, Alfred, 467, 15, (8), 9, Anna, 377, 13, (9), , 9, Carl, 463, 15, (5), 10, Karla, 357, 12, (14), , 10, Valdemar, 400, 13, (11), 11, Laura, 352, 12, (11), , 11, Emil, 390, 12, (10), 12, Alberte, 351, 12, (8), , 12, Elias, 381, 12, (12), 13, Olivia, 346, 12, (16), , 13, August, 347, 11, (18), 14, Agnes, 343, 12, (10), , 14, Aksel, 337, 11, (14), 15, Nora, 341, 11, (12), , 15, Magnus, 318, 10, (13), 16, Lærke, 296, 10, (17), , 16, Frederik, 315, 10, (15), 17, Luna, 294, 10, (20), , 17, Arthur, 307, 10, (26), 18, Isabella, 292, 10, (15), , 18, Anton, 305, 10, (19), 19, Frida, 290, 10, (27), , 19, Felix, 305, 10, (16), 20, Lily, 290, 10, (24), , 20, Elliot, 293, 9, (17), 21, Victoria, 284, 10, (18), , 21, Alexander, 289, 9, (21), 22, Aya, 282, 10, (21), , 22, Johan, 286, 9, (24), 23, Ellen, 271, 9, (23), , 23, Theo, 280, 9, (29), 24, Ellie, 265, 9, (36), , 24, Christian, 257, 8, (23), 25, Maja, 260, 9, (26), , 25, Viggo, 257, 8, (31), 26, Mathilde, 254, 9, (25), , 26, Adam, 250, 8, (25), 27, Esther, 231, 8, (30), , 27, Hugo, 250, 8, (56), 28, Mille, 229, 8, (19), , 28, Mikkel, 249, 8, (30), 29, Sofie, 229, 8, (22), , 29, Villads, 241, 8, (22), 30, Emily, 222, 7, (32), , 30, Nohr, 225, 7, (20), 31, Astrid, 221, 7, (35), , 31, Benjamin, 217, 7, (32), 32, Liva, 209, 7, (31), , 32, Lauge, 216, 7, (42), 33, Marie, 206, 7, (29), , 33, Liam, 213, 7, (27), 34, Caroline, 198, 7, (33), , 34, Mads, 212, 7, (36), 35, Rosa, 188, 6, (37), , 35, Theodor, 211, 7, (33), 36, Emilie, 185, 6, (28), , 36, Otto, 209, 7, (40), 37, Sara, 184, 6, (34), , 37, Albert, 206, 7, (28), 38, Saga, 182, 6, (49), , 38, Marius, 206, 7, (44), 39, Liv, 176, 6, (40), , 39, Storm, 200, 6, (34), 40, Andrea, 175, 6, (42), , 40, Louie, 195, 6, (43), 41, Alba, 171, 6, (39), , 41, Milas, 189, 6, (38), 42, Asta, 168, 6, (38), , 42, Mathias, 183, 6, (37), 43, Hannah, 166, 6, (41), , 43, Conrad, 177, 6, (41), 44, Naja, 156, 5, (46), , 44, Sebastian, 177, 6, (35), 45, Vilma, 153, 5, (43), , 45, Villum, 175, 6, (45), 46, Johanne, 150, 5, (52), , 46, Pelle, 170, 5, (69), 47, Lea, 149, 5, (48), , 47, Anker, 167, 5, (66), 48, Vigga, 147, 5, (50), , 48, Laurits, 164, 5, (54), 49, Gry, 146, 5, (55), , 49, Philip, 162, 5, (39), 50, Eva, 144, 5, (45), , 50, Asger, 161, 5, (50), Kilde: , www.dst.dk/navne, ., Fornavne - nyfødte 2018, 11. juli 2019 - Nr. 271, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29133

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation