Søgeresultat

NYT: En fjerdedel af befolkningen er uden uddannelse

27. maj 2020, I 2019 havde 25 pct. af de 25-69-årige ikke gennemført hverken en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Dette er et fald på 5 procentpoint siden 2009, hvor 30 pct. af befolkningen ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Stigning i de videregående uddannelser, En stadig større del af befolkningen tager en videregående uddannelse, mens der ses et fald i andelen, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Da den øgede tilgang til de videregående uddannelser er større end faldet i tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser, falder andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2009 havde 30 pct. af de 25-69-årige en videregående uddannelse som højeste uddannelse, hvilket er steget til 40 pct. i 2019. I samme periode faldt andelen, der havde en erhvervsfaglig uddannelse fra 38 pct. til 34 pct. i 2019. , Dem uden uddannelse er i højere grad uden for arbejdsstyrken, Der er stor forskel mellem gruppen af 25-69-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og dem med enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, når man ser på deres socio-økonomiske status. Den største forskel ses i andelen, som er uden for arbejdsstyrken (fx barsel, passiv kontanthjælp og efterløn). 1. januar 2019 var 38 pct. af dem uden uddannelse uden for arbejdsstyrken, mens det kun gjaldt for 23 pct. af dem med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse og 15 pct. af dem med en videregående uddannelse. Andelen, der var arbejdsløse, var derimod meget ens; 2 til 3 pct. i alle grupperne. , Flere blandt dem uden uddannelse er i gang med en uddannelse., Der er en større andel af de 25-69 årige uden uddannelse, som er i gang med at tage en uddannelse. 7 pct. i modsætning til 3 pct. blandt dem med en erhvervsfaglig uddannelse og 5 pct. blandt dem med en videregående uddannelse, hvor de er i gang med en kandidatgrad efter bacheloren er i hus. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd16, ., Flest uden uddannelse i Region Sjælland, Region Sjælland gør sig bemærket ved at have den største andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 25-69-årige. I 2019 havde 27 pct. ikke en uddannelse. Region Hovedstaden har til gengæld den laveste andel uden uddannelse med 23 pct. Generelt er det sådan at disse to regioner har de største modsætninger. I Hovedstadsregionen fandtes den mindste andel med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, 25 pct., og den største andel der havde en videregående uddannelse, 51 pct., mens det omvendte gælder for Region Sjælland. De udmærkede sig ved at have den højeste andel med en erhvervsfaglig baggrund, 41 pct., og havde til gengæld den laveste andel, der har taget en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Befolkningens uddannelse 2020, 27. maj 2020 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30804

Nyt

NYT: Uddannelsesniveauet er steget mest i Nordjylland

19. juni 2018, Uddannelsesniveauet stiger i hele landet. Siden 2008 er andelen af de 15-69 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse, steget med 4 pct. for hele landet. Region Nordjylland er den region, hvor andelen er steget mest. Her er andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget med mere end 5 procentpoint i perioden til 61 pct. i 2018. Region Nordjylland er dog stadig den region, hvor andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er lavest. Region Hovedstaden har den højeste andel på 64 pct., og her har stigningen været på næsten 5 procentpoint mellem 2008 og 2018. Region Sjælland har haft den mindste stigning på 3 procentpoint, således at der nu er 61 pct. med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 15-69 årige., Region Hovedstaden har den højeste andel med videregående uddannelse, Region Hovedstaden gør sig bemærket ved at have den højeste andel med en videregående uddannelse på 40 pct. af de 15-69 årige i 2018. Den næsthøjeste andel havde Region Midtjylland med en andel på 30 pct., mens den laveste andel på 25 pct. tilhørte Region Sjælland. Regionerne Nordjylland og Syddanmark havde en andel på hhv. 26 og 27 pct. I alle regionerne lå andelen, der har en kort videregående uddannelse på omtrent 5 pct., mens 14-15 pct. har gennemført en mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Forskellen skal derfor overvejende findes blandt andelen med lange videregående uddannelser. Hele 20 pct. af de 15-69 årige havde en bachelor eller en lang videregående uddannelse som den højest fuldførte uddannelse i Region Hovedstaden, og det er tre gange mere end i Regionerne Sjælland og Syddanmark.  , Region Sjælland har den højeste andel med erhvervsfaglig uddannelse, Region Sjælland er den region, der havde den højeste andel af 15-69 årige med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse , -, i 2018 lå den på 36 pct. Region Syddanmark og Nordjylland fulgte efter med en andel på 34 pct. Region Hovedstaden har den mindste andel på 22 pct. I modsætning til de videregående uddannelser, så falder andelen af de 15-69 årige, som har en erhvervsfaglig uddannelse i hele landet. I 2008 var andelen 33 pct. for hele Danmark, mens den var faldet til 30 pct. i 2018. , Flest i gang med uddannelse i Region Nordjylland, Lidt over halvdelen af de 15-29 årige i befolkningen var i gang med en uddannelse 1. oktober 2017. Den højeste andel var i Region Nordjylland, hvor 53 pct. var i gang med at uddanne sig, mens den laveste var i Region Sjælland med 50 pct. De fleste under uddannelse var i gang med en videregående uddannelse, og andelen var særlig høj i Region Hovedstaden, hvor 25 pct. af de 15-29 årige havde påbegyndt en videregående uddannelse. Særligt var der her en stor andel på bachelor og de lange videregående uddannelser. Til sammenligning var kun 10 pct. i gang med at tage en videregående uddannelse i Region Sjælland og 15 pct. i Region Syddanmark, mens der var 20 pct. i gang med en videregående uddannelse i Regionerne Midtjylland og Nordjylland. En del af forklaringen på de relativt mange på videregående uddannelser i Region Hovedstaden skal ses i sammenhæng med placeringen af uddannelsesinstitutionerne og dermed også aldersfordelingen i regionerne. , Befolkningens uddannelse 2018, 19. juni 2018 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27215

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år

31. maj 2024, Ændret 31. maj 2024 kl. 10:27, Der var en fejl i teksten i sidste afsnit, der angav hvilken branche der havde den største stigning. Rettelsen er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med 3,4 pct. i første kvartal 2024 i forhold til første kvartal 2023. Den årlige stigning i lønnen ligger dermed fortsat over 3,0 pct., som den har gjort hvert kvartal siden 4. kvartal 2022, hvor der for første gang i statistikkens historie var så stor en årsstigning. Statistikken er offentliggjort siden 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i sektoren , virksomheder og organisationer, Lønningerne steg med 4,3 pct. i sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder.  I samme periode steg lønningerne med 1,7 pct. i kommunerne og 2,4 pct. i staten. I regionerne faldt lønnen med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , handel og transport mv., I den private sektor havde branchen, handel og transport mv., den største lønudvikling i første kvartal 2024 med en stigning på 5,, 2, pct. i forhold til første kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , Erhvervsservice, , hvor lønningerne steg 3,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2023, 1. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 3,6, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 4,6, 4,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,8, 4,3, Bygge og anlæg, 6,2, 5,1, Handel og transport mv., 5,3, 5,2, Information og kommunikation, 4,2, 4,1, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,5, Ejendomshandel og udlejning, 3,4, 3,6, Erhvervsservice, 3,4, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 3,2, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 2,4, Regioner, 0,8, -0,1, Kommuner, 1,6, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 1. kvt. 2024, 31. maj 2024 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47454

Nyt

NYT: Lavere lønstigninger i staten og i regionerne

17. november 2014, Lønstigningerne for ansatte i både regionerne og staten var i årets tredje kvartal på 0,8 pct. i forhold til samme kvartal året før. Det er noget lavere end i årets andet kvartal, hvor stigningen på årsbasis udgjorde 1,5 pct. for både de statsansatte og de ansatte i regionerne. I kommunerne var der derimod tale om en stigning på 1,1 pct. i tredje kvartal, hvilket var lidt højere i forhold til det foregående kvartal, hvor stigningen på årsbasis udgjorde 1,0 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Statslig administration er stadig den branche med højest lønstigning, På trods af at lønstigningerne på årsbasis for de ansatte inden for , statslig administration, forsvar og politi, aftog fra 2,1 pct. i andet kvartal til 1,6 pct. i tredje kvartal, var det alligevel inden for denne branche at lønstigningen var højest i årets tredje kvartal. For statsansatte var lønstigningen mindst inden for , undervisning, med kun 0,2 pct. i perioden. , I kommunerne og regionerne var det derimod ansatte inden for , undervisning, , som med 1,5 pct. havde den højeste lønstigning på årsbasis i tredje kvartal. Den laveste stigning i gennemsnitlønnen for de kommunalt og regionalt ansatte var inden for , sundhedsvæsen., Her var lønstigningen på årsbasis i tredje kvartal 0,6 pct. , Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche,  , 2014,  , 2. kvt. 2013, - 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014,  , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,6, 128,6,  , 1,5, 0,8, Forskning og udvikling, 130,7, 131,2,  , 0,4, 0,3, Statslig administration, forsvar og politi , (inklusiv sociale kasser og fonde), 126,4, 126,8,  , 2,1, 1,6, Undervisning, 127,6, 127,9,  , 1,0, 0,2, Kultur og fritid, 129,1, 128,5,  , 0,1, 0,3, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche,  , 2014,  , 2. kvt. 2013, - 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014,  , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 127,9, 128,4,  , 1,1, 1,1, Rengøring og anden operationel service, 132,8, 132,4,  , 1,9, 1,4, Kommunal og regional administration, 125,3, 126,0,  , 1,2, 1,2, Undervisning, 128,3, 129,7,  , 0,1, 1,5, Sundhedsvæsen, 126,5, 126,6,  , 1,5, 0,6, Sociale institutioner, 128,1, 128,0,  , 0,9, 0,9, Kultur og fritid, 129,6, 130,6,  , 1,3, 1,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer,  , 2014,  , 2. kvt. 2013, - 2. kvt. 2014, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014,  , 2. kvt., 3. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., Regioner, 128,7, 128,8,  , 1,5, 0,8, Kommuner, 127,3, 127,7,  , 1,0, 1,1, Lønindeks for den offentlige sektor 3. kvt. 2014, 17. november 2014 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for den offentlige sektor, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Kilder og metode, Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18381

Nyt

NYT: Lønningerne steg 4,1 pct. det seneste år

30. november 2023, Lønningerne steg med 4,1 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022. Effekten af de seneste overenskomstforhandlinger begynder nu at slå igennem i lønudviklingen og bidrager til den stigende lønudvikling i tredje kvartal 2023. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor blev der blandt andet aftalt en forhøjelse af arbejdsgivers pensionsbidrag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i tredje kvartal 2023 mest i den private sektor med 4,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,4 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,5 og 2,9 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til tredje kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største stigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. samt Handel og transport, I den private sektor var det brancherne , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Bygge og anlæg, samt , Handel og transport mv., , som trak lønudviklingen mest op med stigninger på hhv. 5,1 pct., 5,9 pct. og 5,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , Undervisning og sundhed mv., , hvor lønningerne er steget 3,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2023, 3. kvt. 2023,  , pct., Sektorer i alt, 3,2, 4,1, Virksomheder og organisationer i alt, 3,5, 4,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,6, 5,1, Bygge og anlæg, 3,9, 5,9, Handel og transport mv., 3,9, 5,3, Information og kommunikation, 3,1, 4,6, Finansiering og forsikring, 2,6, 4,8, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,7, Erhvervsservice, 3,4, 4,9, Undervisning og sundhed mv., 2,7, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 3,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 2,4, Regioner, 2,4, 2,5, Kommuner, 2,9, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 3. kvt. 2023, 30. november 2023 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46514

Nyt

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49390

Nyt

NYT: Flere konkurser i september og i tredje kvartal

4. oktober 2018, Der var 234 konkurser i september blandt , aktive virksomheder, , når der korrigeres for normale sæsonudsving. Konkurserne førte til 772 tabte fuldtidsjob. Antallet af konkurser er 6 pct. højere end i august, mens jobtabet er 21 pct. lavere. Antallet af konkurser i tredje kvartal er 10 pct. højere end i andet kvartal, mens antallet af tabte job er 1 pct. højere., Små virksomheder står for de fleste konkurser, 24.195 , aktive, virksomheder er gået konkurs i perioden januar 2009 til september 2018. Størsteparten heraf - 16.810 - er virksomheder med 0-9 ansatte. Deres andel af konkurserne er vokset fra 68 pct. i 2009 til 76 pct i 2018 (1.-3. kvartal). Virksomheder helt uden ansatte udgør den næststørste gruppe med 3.911 konkurser eller 16 pct. af alle aktive konkurser. Virksomheder med ti ansatte og derover står for resten af konkurserne., Store virksomheder har største andele af tabte job og tabt omsætning, Mønstret ser anderledes ud, når vi ser på fordelingen af de konkursramte job og den konkursramte omsætning. I begge tilfælde vejer virksomheder med 20+ ansatte tungest, mens virksomhederne med 0-9 ansatte ligger lige efter. Virksomhederne med 10-19 ansatte har de laveste andele., Konkurser og tabte job i udvalgte og i regioner mv.,  , 2017, 2018,  , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , antal, Sæsonkorrigerede i alt, 440, 483, 516, 435, 1, 268, 376, 512, 537, 484, 840, 602, 702, 563, 522, Aktive virksomheder,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , sæsonkorrigerede, 195, 210, 213, 195, 210, 187, 242, 184, 219, 203, 207, 235, 221, 234, Faktiske i alt, 317, 398, 526, 699, 1, 524, 349, 452, 600, 441, 856, 624, 564, 380, 414, Hovedstaden, 156, 141, 269, 356, 1, 200, 104, 183, 300, 188, 562, 354, 337, 178, 155, Sjælland, 32, 58, 77, 99, 94, 50, 73, 63, 53, 77, 59, 51, 44, 51, Syddanmark, 57, 77, 60, 84, 73, 70, 62, 71, 65, 72, 73, 72, 52, 67, Midtjylland, 49, 85, 81, 107, 127, 83, 95, 121, 102, 104, 107, 74, 79, 92, Nordjylland, 23, 37, 39, 53, 30, 42, 39, 45, 33, 41, 31, 30, 27, 49,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 898, 843, 866, 1, 022, 836, 1, 240, 1, 819, 845, 886, 1, 059, 967, 1, 205, 978, 772, Hovedstaden, 464, 172, 267, 403, 236, 274, 362, 199, 267, 181, 308, 565, 365, 194, Sjælland, 73, 158, 84, 70, 129, 443, 232, 142, 98, 130, 77, 130, 76, 96, Syddanmark, 114, 186, 281, 172, 206, 236, 315, 116, 253, 252, 188, 187, 211, 202, Midtjylland, 132, 221, 168, 251, 135, 201, 779, 318, 175, 346, 316, 236, 279, 179, Nordjylland, 115, 106, 66, 126, 130, 86, 131, 70, 93, 150, 78, 87, 47, 101, Anm.: I , www.statistikbanken.dk/konk4, findes der brancheopdelinger., Konkurser september 2018, 4. oktober 2018 - Nr. 376, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2018, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26215

Nyt

NYT: Flere konkurser i januar

4. februar 2016, Antallet af konkurser i virksomheder med omsætning udgjorde 224 i januar. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til måneden før. Det samlede antal erklærede konkurser var 903 i januar, hvilket er et markant højere antal end hidtil, og som skal ses i lyset af et ekstraordinært stort antal konkurser i virksomheder uden omsætning. Stigningen skyldes formentlig, at tomme konkursramte selskaber først er blevet sendt til konkursbehandling i januar. Disse kunne muligvis have været fremsendt i løbet af 2015. Det samlede tal for januar bør derfor anvendes med forbehold., Især stigning i antallet af konkurser i Region Hovedstaden, Den markante stigning i konkurser gør sig hovedsageligt gældende i Region Hovedstaden, hvor der var 557 konkurser i faktiske tal i januar 2016 mod 259 i december og 174 i november. Konkurserne var især koncentreret under branchegrupperingerne , handel og transport, samt , øvrige brancher, . , Den gennemsnitlige virksomhedslevetid faldt i januar, I januar 2016 var en virksomheds gennemsnitlige levetid 6,6 år, hvilket er et fald på 16 pct. sammenlignet med den sidste måned i 2015. Den beregnede levetid er formentlig påvirket af det ændrede anmeldelsesmønster. Antallet af tabte fuldtidsjobs i forbindelse med konkurserne gik fra 795 i december 2015 til 881 i januar 2016, mens den tabte omsætning i samme periode steg fra 1,2 til 1,4 mia. kr. , Konkurser fordelt på ansatte og omsætning,  , 2014, 2015, 2016,  , Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , mia. kr., Samlet omsætning , 1,2, 1,1, 2,4, 1,3, 1,9, 1,1, 0,9, 1,2, 0,8, 1,0, 1,2, 1,1, 1,2, 1,4,  , ansatte (omregnet til fuld tid), Samlet ansættelse , 753, 640, 1, 152, 1, 043, 803, 944, 739, 785, 706, 649, 864, 698, 795, 881,  , år, Gennemsnitlig levetid, 7,7, 7,4, 8,7, 8,1, 7,8, 9,8, 7,9, 9,5, 8,3, 9,7, 9,2, 8,2, 7,9, 6,6, Konkurser, sæsonkorrigeret,  , 2014, 2015, 2016,  , Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , antal, Virksomheder i alt, 310, 358, 327, 367, 408, 333, 327, 279, 300, 244, 271, 286, 500, 903, Virksomheder med ansatte, 116, 127, 133, 140, 151, 142, 151, 131, 129, 131, 142, 138, 151, 134, Virksomheder med omsætning, 152, 164, 146, 172, 192, 162, 173, 137, 167, 141, 164, 180, 211, 224, Konkurser januar 2016, 4. februar 2016 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20441

Nyt

NYT: Færre konkurser og tabte job i august end i juli

6. september 2018, Der var 218 konkurser i august blandt , aktive virksomheder, , når der korrigeres for normale sæsonudsving. Konkurserne førte til 978 tabte fuldtidsjob. For såvel antal konkurser som antal tabte job er det 19 pct. færre end i juli. Antallet af konkurser i perioden juni-august er 1 pct. højere end i marts-maj, mens antallet af tabte job er 13 pct. højere. I denne artikel er der fokus på konkurser blandt byggevirksomheder. Niveauet for , konkurser i landbruget, er uændret i august., 6,4 pct. af byggevirksomhederne er gået konkurs siden 2009, 4.800 , aktive, byggevirksomheder er gået konkurs i perioden januar 2009 til august 2018. Det svarer til 6,4 pct. af de 76.000 byggevirksomheder, der har været aktive i perioden. Den højeste konkursandel på 21 pct. er i branchen , anlæg af ledningsnet, , men andelen svarer kun til 66 konkurser. Branchen , tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, har med 1.200 konkurser haft flest målt i absolutte tal. Det svarer til 5,9 pct. af branchens virksomheder. , Færre konkurser frem mod 2014, derefter en svag stigning, Antallet af konkurser blandt alle byggevirksomheder er faldet jævnt fra 2009 til 2014. Det samme gælder den andel, konkurserne udgør af de aktive virksomheder - i 2014 var andelen kun 0,7 pct. I de seneste par år har der været lidt flere konkurser, og andelen har ligget på ca. 1 pct., Konkurser og tabte job i udvalgte og i regioner mv.,  , 2017, 2018,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , antal, Sæsonkorrigerede i alt, 434, 446, 466, 511, 433, 1, 259, 378, 511, 538, 491, 847, 611, 712, 576, Aktive virksomheder,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , sæsonkorrigerede, 194, 194, 216, 214, 195, 211, 187, 242, 183, 217, 202, 205, 235, 218, Faktiske i alt, 338, 317, 398, 526, 699, 1, 524, 349, 452, 600, 441, 856, 624, 564, 380, Hovedstaden, 153, 156, 141, 269, 356, 1, 200, 104, 183, 300, 188, 562, 354, 337, 178, Sjælland, 57, 32, 58, 77, 99, 94, 50, 73, 63, 53, 77, 59, 51, 44, Syddanmark, 44, 57, 77, 60, 84, 73, 70, 62, 71, 65, 72, 73, 72, 52, Midtjylland, 62, 49, 85, 81, 107, 127, 83, 95, 121, 102, 104, 107, 74, 79, Nordjylland, 22, 23, 37, 39, 53, 30, 42, 39, 45, 33, 41, 31, 30, 27,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 920, 898, 843, 866, 1, 022, 836, 1, 240, 1, 819, 845, 886, 1, 059, 967, 1, 205, 978, Hovedstaden, 382, 464, 172, 267, 403, 236, 274, 362, 199, 267, 181, 308, 565, 365, Sjælland, 273, 73, 158, 84, 70, 129, 443, 232, 142, 98, 130, 77, 130, 76, Syddanmark, 117, 114, 186, 281, 172, 206, 236, 315, 116, 253, 252, 188, 187, 211, Midtjylland, 104, 132, 221, 168, 251, 135, 201, 779, 318, 175, 346, 316, 236, 279, Nordjylland, 44, 115, 106, 66, 126, 130, 86, 131, 70, 93, 150, 78, 87, 47, Anm.: I , www.statistikbanken.dk/konk4, findes der brancheopdelinger., Konkurser august 2018, 6. september 2018 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26214

Nyt

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2018

til kvinder eller piger (undtagen af trikotage)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=bdccfab4-a71c-4f32-8b96-d3d9ed56013c