Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2621 - 2630 af 3773

NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38017

Nyt

NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38374

Nyt

NYT: Uddannelsesniveauet er steget mest i Nordjylland

19. juni 2018, Uddannelsesniveauet stiger i hele landet. Siden 2008 er andelen af de 15-69 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse, steget med 4 pct. for hele landet. Region Nordjylland er den region, hvor andelen er steget mest. Her er andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget med mere end 5 procentpoint i perioden til 61 pct. i 2018. Region Nordjylland er dog stadig den region, hvor andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er lavest. Region Hovedstaden har den højeste andel på 64 pct., og her har stigningen været på næsten 5 procentpoint mellem 2008 og 2018. Region Sjælland har haft den mindste stigning på 3 procentpoint, således at der nu er 61 pct. med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 15-69 årige., Region Hovedstaden har den højeste andel med videregående uddannelse, Region Hovedstaden gør sig bemærket ved at have den højeste andel med en videregående uddannelse på 40 pct. af de 15-69 årige i 2018. Den næsthøjeste andel havde Region Midtjylland med en andel på 30 pct., mens den laveste andel på 25 pct. tilhørte Region Sjælland. Regionerne Nordjylland og Syddanmark havde en andel på hhv. 26 og 27 pct. I alle regionerne lå andelen, der har en kort videregående uddannelse på omtrent 5 pct., mens 14-15 pct. har gennemført en mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Forskellen skal derfor overvejende findes blandt andelen med lange videregående uddannelser. Hele 20 pct. af de 15-69 årige havde en bachelor eller en lang videregående uddannelse som den højest fuldførte uddannelse i Region Hovedstaden, og det er tre gange mere end i Regionerne Sjælland og Syddanmark. , Region Sjælland har den højeste andel med erhvervsfaglig uddannelse, Region Sjælland er den region, der havde den højeste andel af 15-69 årige med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse , -, i 2018 lå den på 36 pct. Region Syddanmark og Nordjylland fulgte efter med en andel på 34 pct. Region Hovedstaden har den mindste andel på 22 pct. I modsætning til de videregående uddannelser, så falder andelen af de 15-69 årige, som har en erhvervsfaglig uddannelse i hele landet. I 2008 var andelen 33 pct. for hele Danmark, mens den var faldet til 30 pct. i 2018. , Flest i gang med uddannelse i Region Nordjylland, Lidt over halvdelen af de 15-29 årige i befolkningen var i gang med en uddannelse 1. oktober 2017. Den højeste andel var i Region Nordjylland, hvor 53 pct. var i gang med at uddanne sig, mens den laveste var i Region Sjælland med 50 pct. De fleste under uddannelse var i gang med en videregående uddannelse, og andelen var særlig høj i Region Hovedstaden, hvor 25 pct. af de 15-29 årige havde påbegyndt en videregående uddannelse. Særligt var der her en stor andel på bachelor og de lange videregående uddannelser. Til sammenligning var kun 10 pct. i gang med at tage en videregående uddannelse i Region Sjælland og 15 pct. i Region Syddanmark, mens der var 20 pct. i gang med en videregående uddannelse i Regionerne Midtjylland og Nordjylland. En del af forklaringen på de relativt mange på videregående uddannelser i Region Hovedstaden skal ses i sammenhæng med placeringen af uddannelsesinstitutionerne og dermed også aldersfordelingen i regionerne. , Befolkningens uddannelse 2018, 19. juni 2018 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27215

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år

31. maj 2024, Ændret 31. maj 2024 kl. 10:27, Der var en fejl i teksten i sidste afsnit, der angav hvilken branche der havde den største stigning. Rettelsen er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med 3,4 pct. i første kvartal 2024 i forhold til første kvartal 2023. Den årlige stigning i lønnen ligger dermed fortsat over 3,0 pct., som den har gjort hvert kvartal siden 4. kvartal 2022, hvor der for første gang i statistikkens historie var så stor en årsstigning. Statistikken er offentliggjort siden 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i sektoren , virksomheder og organisationer, Lønningerne steg med 4,3 pct. i sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder. I samme periode steg lønningerne med 1,7 pct. i kommunerne og 2,4 pct. i staten. I regionerne faldt lønnen med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , handel og transport mv., I den private sektor havde branchen, handel og transport mv., den største lønudvikling i første kvartal 2024 med en stigning på 5,, 2, pct. i forhold til første kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , Erhvervsservice, , hvor lønningerne steg 3,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 4. kvt. 2023, 1. kvt. 2024, , pct., Sektorer i alt, 3,6, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 4,6, 4,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,8, 4,3, Bygge og anlæg, 6,2, 5,1, Handel og transport mv., 5,3, 5,2, Information og kommunikation, 4,2, 4,1, Finansiering og forsikring, 4,8, 4,5, Ejendomshandel og udlejning, 3,4, 3,6, Erhvervsservice, 3,4, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 3,2, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 2,4, Regioner, 0,8, -0,1, Kommuner, 1,6, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 1. kvt. 2024, 31. maj 2024 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47454

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

27. februar 2015, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013, , , , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for virksomheder og organisationer, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 5,3 pct. det seneste år

30. august 2024, Lønningerne i Danmark steg med 5,3 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til andet kvartal 2023. Stigningen i andet kvartal 2024 er den største årlige stigning, der er opgjort siden første kvartal 2017, som er det første kvartal det standardberegnede lønindeks er opgjort for., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønstigninger opgjort for sektorer, Lønningerne steg med 6,5 pct. i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 5,3 pct. i samme periode. Lønningerne i kommunerne og regionerne steg med hhv. 5,1 pct. og 3,7 pct. fra andet kvartal 2023 til andet kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønstigning i , bygge og anlæg, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i andet kvartal 2024 med en stigning på 6,8 pct. i forhold til andet kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 4,4 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 1. kvt. 2024, 2. kvt. 2024, , pct., Sektorer i alt, 3,4, 5,3, Virksomheder og organisationer i alt, 4,3, 5,3, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,3, 5,9, Bygge og anlæg, 5,1, 6,8, Handel og transport mv., 5,2, 5,3, Information og kommunikation, 4,1, 4,7, Finansiering og forsikring, 4,5, 4,4, Ejendomshandel og udlejning, 3,6, 4,5, Erhvervsservice, 3,1, 4,7, Undervisning og sundhed mv., 3,2, 5,3, Kultur, fritid og anden service, 3,5, 5,1, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,4, 6,5, Regioner, -0,1, 3,7, Kommuner, 1,7, 5,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 2. kvt. 2024, 30. august 2024 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2024, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48657

Nyt

NYT: Flere virksomheder tilbyder it-opkvalificering

23. august 2024, Danske virksomheder tilbyder i stadig større grad at opkvalificere deres ansattes it-færdigheder. I 2023 blev der tilbudt it-opkvalificering i 35 pct. af danske virksomheder med mindst 10 ansatte. Dette er en stigning fra 2022, hvor andelen udgjorde 32 pct. Særligt har flere virksomheder tilbudt at opkvalificere medarbejdere, der ikke er it-specialister. I 2023 var det 31 pct. af virksomhederne, der tilbød opkvalificering af disse medarbejdere sammenlignet med 28 pct. i 2022. Der er tale om betalte eksterne kurser i eksempelvis at benytte software eller sociale medier, skrive kode eller have viden om it-sikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav3, Især de store virksomheder tilbyder opkvalificering, Tilbud om opkvalificering er især udbredt i de større virksomheder med over 250 ansatte, hvor det er 75 pct. af virksomhederne, der tilbyder opkvalificering af it-specialister og 79 pct. af virksomhederne, der tilbyder it-opkvalificering til andre medarbejdere. It-specialister er defineret som ansatte, der primært arbejder med it-udvikling, it-drift eller andre it-opgaver. Blandt virksomheder med 10-49 ansatte tilbyder 14 pct. af virksomhederne opkvalificering til it-specialister og 26 pct. tilbyder opkvalificering til øvrige ansatte. Den lavere andel af opkvalificering af it-specialister kan til dels forklares ved, at mindre virksomheder ikke i samme grad som større virksomheder har ansat it-specialister, men også blandt andre medarbejdertyper tilbyder de store virksomheder i højere grad it-opkvalificering., Kilde: , statistikbanken.dk/itav3, Hver tredje virksomhed har højhastighed-internetadgang, 35 pct. af danske virksomheder med mere end 10 ansatte har en fastnet forbindelse med mindst 1Gbit/s. Blandt virksomheder med mere end 250 ansatte er det 67 pct. af virksomhederne, der har mere end 1 Gbit/s. På brancheniveau er de hurtige internetadgange særligt udbredt i branchen , Information og kommunikation, , hvor 51 pct. har hurtig internetadgang, mens der er færre virksomheder indenfor både , Bygge og anlæg, (, 28 pct.), samt , Handel og transport (, 32 pct.) der har højhastighed-internetadgang. Udbredelsen af højhastighedsforbindelser er steget år for år blandt danske virksomheder. I 2019 var det 11 pct. af virksomhederne med mere end 10 ansatte, havde en højhastighedsforbindelse. I januar 2024 udgjorde andelen 35 pct. af virksomhederne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav9, It-anvendelse i virksomheder 2024, 23. august 2024 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49383

Nyt

NYT: Elever med lave karakterer får økonomisk forspring

17. juli 2020, For elever, som afsluttede 9. klasse i 2002 med hhv. lave (gennemsnit under 5), middel (gennemsnit på 5-8) og høje (gennemsnit på 8 eller over) karakterer i dansk og matematik, var der forskel på uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. I de fleste af de første 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer en akkumuleret disponibel indkomst højere end de øvrige elever, og differencen var størst efter 10 år, hvor de i gennemsnit havde tjent 112.149 kr. mere end elever med middel karakterer og 232.290 kr. mere end elever med høje karakterer. Herefter mindskes differencen dog gradvist, og 16 år efter 9. klasse blev elever med lave karakterer overhalet af de øvrige. Her havde elever med middel og høje karakterer tjent hhv. 2.501.780 kr. og 2.550.306 kr., mens elever med lave karakterer havde tjent 2.500.467 kr. På dette tidspunktet var der også en betydelig forskel i den årlige disponible indkomst, som var på 231.548 kr. for elever med lave karakterer, 263.195 kr. med middel karakterer og 309.017 kr. for elever med høje karakterer., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Betydeligt flere elever med lave karakterer havde en erhvervsuddannelse, Uddannelsesniveauet varierede markant mellem elever med lave, middel og høje karakterer. På statustidspunktet 30. september 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer i gennemsnit brugt 6,5 år på at opnå deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Derimod tog det 9,0 og 10,4 år for elever med hhv. middel og høje karakterer at opnå deres uddannelsesniveau, hvilket er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor differencen i akkumuleret disponibel indkomst begyndte at blive mindre mellem grupperne. Også uddannelsesniveauet 16 år efter 9. klasse kan bidrage til forståelsen for indkomstudviklingen. Her havde 52 pct. af eleverne med lave karakterer en erhvervsfaglig uddannelse, mens 26 pct. havde en uddannelse på grundskoleniveau. Elever med middel karakterer fordelte sig med 27 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, 26 pct. med en mellemlang videregående uddannelse og 24 pct. med en lang videregående uddannelse. For elever med høje karakterer havde 63 pct. en lang videregående uddannelse, mens 19 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse og 6 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever med høje karakterer var i arbejde, 16 år efter 9. klasse var der samlet set 79 pct. i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 9 pct. uden for arbejdsstyrken. For elever med lave karakterer var 73 pct. i arbejde, 9 pct. under uddannelse, 4 pct. arbejdsløse og 14 pct. uden for arbejdsstyrken. Elever med middel karakterer afveg marginalt fra den samlede gruppe, idet 81 pct. var i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 8 pct. uden for arbejdsstyrken. Andelsmæssigt var der flere elever med høje karakter i arbejde end de øvrige grupper, idet fordelingen af personer i arbejde, under uddannelse, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for disse elever var hhv. 84 pct., 8 pct., 3 pct. og 6 pct., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2002-2018 års-/eksamenskarakterer, 17. juli 2020 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39433

Nyt

NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

13. august 2020, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse, , , Anden uddannelse, , , pct., , , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5, , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2, , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5, , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7, , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6, , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6, , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0, , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9, , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8, , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8, , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved lange videregående uddannelser, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40129

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

25. juni 2020, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation