Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2601 - 2610 af 3773

NYT: Store geografiske forskelle på uddannelsesniveau

17. juni 2019, Andelen af 25-69-årige, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer op til 20 procentpoint afhængigt af kommune. Omegnen af storbyerne har overordnet den højeste andel, mens de mindre tætbefolkede kommuner har en lavere andel. Der er dog også store forskelle i Københavnsområdet, som både rummer kommunen med den højeste og kommunen med den laveste andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den absolutte top ligger Allerød (82 pct.), Gentofte og Lyngby-Taarbæk (81 pct.). I den anden ende af skalaen ligger Ishøj (62 pct.), Brøndby (63 pct.) og Lolland (64 pct.). På landsplan havde 74 pct. af de 25-69-årige i 2019 en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse bag sig., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Erhvervsuddannede bor i provinsen, Ser man kun på erhvervsuddannelserne er forskellen endnu mere markant. Alle storbykommunerne ligger under gennemsnittet, når man ser på andelen, der har en erhvervsuddannelse, mens de tyndt befolkede kommuner generelt ligger over. I 2019 havde Norddjurs og Frederikshavn den højeste andel på 47 pct. af de 25-69-årige med en erhvervsuddannelse, mens Frederiksberg og Gentofte havde den laveste andel på 16 pct. Det er en forskel på 31 procentpoint fra højest til lavest. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Storkøbenhavn har de højeste andele med videregående uddannelser, Personer på 25-69 år, som har taget en videregående uddannelse, er oftest bosat i storbyområderne, og især Hovedstadsområdet har en høj andel. I 2019 havde Gentofte (65 pct.) og Frederiksberg (64 pct.) den højeste andel med en videregående uddannelse. I den anden ende var Lolland (19 pct.) og Langeland (21 pct.). Det er en forskel på 46 procentpoint fra højest til lavest. , Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse stiger stabilt, Andelen af 25-69-årige i befolkningen, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, er jævnt stigende med lidt under en pct. om året. I 2019 var den på 74 pct. Det er en stigning på 9 pct. siden 2009, hvor 68 pct. havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen, der har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er dog jævnt faldende, mens andelen, der har en videregående uddannelse bag sig, stiger. , Befolkningens uddannelse 2019, 17. juni 2019 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28988

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

29. januar 2016, Fra 2014 til 2015 er antallet af fuldførte erhvervsuddannelser faldet med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse., Stigning i fuldførte på alle uddannelsesområder, Blandt ungdomsuddannelserne er antallet af fuldførte uddannelser på det gymnasiale område steget med 48 pct. siden skoleåret 2005/2006, mens antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er steget med 2 pct. Blandt de videregående uddannelser findes de største stigninger på området for korte videregående uddannelser, som er steget med 86 pct., og universiteternes bacheloruddannelser, hvor antallet af fuldførte uddannelser er steget med 68 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 61.000 påbegyndte en gymnasial uddannelse, I 2015 påbegyndte 61.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2005/2006 steget 34 pct. , I skoleåret 2014/2015 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 60 pct. siden skoleåret 2005/2006. Stigningen har været særlig stor på de korte videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser, der begge har haft en stigning i tilgangen på 81 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. I Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er , indgangsforløb 1, niveaumæssigt helt overvejende placeret som et indgangsforløb. , Indgangsforløb 2, er placeret sammen med hovedforløbene, da eleverne skal have valgt den erhvervsuddannelse de vil gennemføre inden de begynder og , indgangsforløb 2, er målrettet den specifikke uddannelse. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2014/2015, 29. januar 2016 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21555

Nyt

NYT: Flere elever på frie grundskoler - især de ældste

15. december 2014, Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen., Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland, Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct., Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen, 84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole., Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct., Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , antal, I alt, 711, 134, 67, 759, 66, 604, 67, 747, 66, 710, 67, 771, 67, 291, 65, 569, 67, 041, 68, 461, 68, 772, 37, 409, Folkeskoler, 556, 119, 56, 951, 55, 888, 56, 938, 55, 742, 56, 388, 55, 634, 53, 394, 53, 473, 53, 208, 47, 122, 11, 381, Frie grundskoler, 111, 111, 10, 129, 10, 028, 10, 096, 10, 128, 10, 357, 10, 523, 11, 068, 12, 247, 12, 193, 10, 886, 3, 456, Efterskoler, 27, 514, -, -, -, -, -, -, -, -, 1, 450, 8, 705, 17, 359, Andre skoler, 16, 390, 679, 688, 713, 840, 1, 026, 1, 134, 1, 107, 1, 321, 1, 610, 2, 059, 5, 213, * Foreløbige tal., Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , pct., Folkeskoler, 80,8, 80,3, 79,7, 79,1, 78,9, 78,2, Frie grundskoler, 13,0, 13,6, 14,3, 14,9, 15,0, 15,6, Efterskoler, 4,0, 3,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Andre skoler, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, 2,3, * Foreløbige tal., Elever i grundskolen 2014/2015, 15. december 2014 - Nr. 639, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18957

Nyt

NYT: Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år

23. juni 2015, Siden 2010 er antallet af danske studerende på de videregående uddannelser, som tager et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af et studieår, næsten fordoblet fra 6.000 i 2010 til 11.000 i 2014. Det svarer til en stigning på 82 pct., Stigende andel på udlandsophold, Antallet af indskrevne studerende på de videregående uddannelser er steget fra 213.326 i 2010 til 267.706 i 2014. Det vil sige, at 2,8 pct. af de danske studerende var på udlandsophold i 2010, mens det var 4,1 pct. i 2014. Der er tale om et øjebliksbillede et givet år, og det kan derfor ikke direkte sammenlignes med, hvor mange studerende der i alt har været udenlands i løbet af deres samlede studieforløb., En del af forklaringen på, at flere studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, kan være, at regeringen siden 2013 har haft en målsætning om, at mindst 50 pct. af de studerende på de videregående uddannelser i løbet af deres studietid skal have haft et udlandsophold. , De studerende foretrækker fortsat USA, USA er fortsat en stor magnet, når de danske studerende drager til udlandet på udvekslingsophold. Først og fremmest blandt de studerende på bachelor/lange videregående uddannelser, hvor 15 pct. valgte USA. Ophold i de nordiske lande scorer højt blandt de studerende på de mellemlange uddannelser, hvor 14 pct. af de studerende valgte de nordiske lande. Også Storbritannien og Australien er blandt de mest eftertragtede lande, når studerende tager på udveksling. , Færre udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, Uddannelsesinstitutionernes mindre optag af udenlandske udvekslingsstuderende er fortsat i studieåret 2013/2014. I alt 8.500 udenlandske studerende var på udvekslingsophold på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i studieåret 2013/2014, svarende til at fald på 8,7 pct. i forhold til året før. Der var i 2013/2014 1,28 dansker i udlandet for hver udenlandsk udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det var 1,02 i 2012/2013. , Danmark får flest studerende fra Tyskland, Af de udvekslingsstuderende, som kommer til Danmark, kommer der flest fra Tyskland, idet 12 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende kommer herfra. Dernæst følger USA, Frankrig, de nordiske lande og Spanien., Kortere danske ophold, De danske udvekslingsstuderende har gennemgående et kortere ophold i udlandet end de udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark. 38 pct. af de danske studerende i udlandet har et ophold på højst tre måneder, mens det kun er 10 pct. af de udenlandske studerende, som er i Danmark på så kort et ophold. , 15 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende er på udveksling i Danmark i mere end et halvt år, mens det kun er 6 pct. af de danske studerende, s0m er i udlandet mere end et halvt år., Udvekslingsstuderende, opholdets varighed. , 2013/2014, , Danskere, i udlandet , Udlændinge, i Danmark, , antal, Studerende, 10, 889, 8, 523, , pct., Opholdets længde:, , , I alt, 100,0, 100,0, 0-3 måneder, 38,0, 10,3, 4-6 måneder, 55,9, 74,4, 7-12 måneder, 5,8, 14,7, 12 måneder el. mere, 0,3, 0,6, Udvekslingsstuderende 2013/2014, 23. juni 2015 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2016, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19534

Nyt

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

30. januar 2018, Fra 2016 til 2017 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse med 10 pct., og siden 2008 er antallet fuldførte erhvervsuddannelsesforløb faldet med 5 pct. Antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse, faldt ligeledes fra 2016 til 2017 med hhv. 11 og 7 pct. Disse fald skal dog ses i lyset af, at antallet af studerende, der fuldførte en bacheloruddannelse og en lang videregående uddannelse i 2016, som følge af fremdriftsreformen, var meget højt. Siden 2008 er antallet af studerende, der fuldfører en bacheloruddannelse, steget med 44 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en lang videregående uddannelse, steget med 90 pct., Antallet af fuldførte forløb på det gymnasiale område næsten uændret, Antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser faldt 1 pct. fra 2016 til 2017, men siden 2008 har der været en stigning på 40 pct. Siden 2008 er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, samlet set steget med 18 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med 62 pct. I 2017 fuldførte 78.000 en ungdomsuddannelse og 74.000 en videregående uddannelse. , Over en halv mio. studerende, 1. oktober 2017 var der over en halv mio. studerende - heraf var 260.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 263.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 101.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2007/2008. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 70 pct. I skoleåret 2016/2017 påbegyndte 60.500 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2007/2008 steget 25 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét grundforløb er der nu to grundforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Se en grafisk illustration fra Undervisningsministeriet , Erhvervsuddannelser, ., Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , grundforløb 1, , nogle med et , grundforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , grundforløb 2, . Derfor opgøres det hos Danmarks Statistik ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne opgøres i Danmarks Statistik som tilgang til , grundforløb 1, , , grundforløb 2, og for nogle elevers vedkommende til , hovedforløbet, . Det gælder fx eleverne, som har gennemført et grundforløb før reformen; eleverne som foretager et omvalg af deres uddannelse mellem grundforløbet og hovedforløbet; eller eleverne over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2016/2017, 30. januar 2018 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26372

Nyt

NYT: Stort fald i danske studerendes udvekslingsophold

17. maj 2021, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2019-2020 end i perioden 2018-2019. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og det er desuden den næststørste ændring mellem to perioder, kun overgået af perioden 2015-2016, hvor der var en stigning på 2.900 ophold i forhold til 2014-2015. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020. Det skal desuden understreges, at tællingen dækker afsluttede ophold i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, hvorfor en del af opholdene fandt sted inden COVID-19 for alvor satte ind., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udenlandske studerenes ophold i Danmark er næsten uændret, Den samme udvikling kan dog ikke findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2019-2020 kun er faldet med 300 ophold eller 3,6 pct. , De udenlandske studerende afslutter primært deres udvekslingsophold i januar og juni. 75 pct. af udvekslingsopholdene varer 4-6 måneder, hvormed de må formodes at være begyndt inden grænserne for alvor blev lukket i 2020. De danske studerende afslutter derimod deres udvekslingsophold mere jævnt fordelt over året. Derfor må opholdene formodes at være mere påvirkede af de lukkede grænser. Kun 55 pct. af de danske studerendes udvekslingsophold varer 4-6 måneder, mens 29 pct. tager et udvekslingsophold på tre måneder eller under. , Store forskelle landene imellem, Australien overhalede i perioden 2019-2020 Storbritannien, som næstmest populære udvekslingsmål for danske studerende. Ligeledes var der igen flere studerende, som tog til Sverige end til Belgien. I begge tilfælde skyldtes det, at Storbritannien og Belgien oplevede relativt store fald på hhv. 389 og 121 udvekslingsophold, mens Australien og Sverige oplevede en nogenlunde stabil udvikling med et fald på hhv. 38 og 6 ophold., USA er fortsat danske studerendes mest populære land at tage på udvekslingsophold i, selvom der de senere år har været et stort fald, så de i dag ligger på ca. 1.300 ophold. Dette er på niveau med antallet af ophold i 2013., Tyskland og Norge har ligeledes oplevet et stort fald i antallet af danske udvekslingsophold fra 866 og 591 ophold i 2017-2018 til 481 og 427 ophold i 2019-2020., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Faldet er på tværs af de faglige områder, Antallet af danske studerendes udvekslingsophold faldt fra perioden 2019 til 2020 for alle faglige områder. Området , business, administration and law, oplevede det største fald på 864 ophold fra 2018-2019 til 2019-2020. , Business, administration and law, har dog også været det fagområde med flest udvekslingsophold siden 2010, i 2019-2020 med 3.255 udvekslingsophold. Dette er over 800 ophold mere end de samlede STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics). , Danske studerendes udvekslingsophold på STEM-uddannelserne faldt ligeledes fra 2019 til 2020, men set i forhold til de øvrige fagområder og uddannelsernes generelle niveau, var det et relativt lille fald. Antallet af STEM-ophold faldt fra 2.763 til 2.442 i perioden, hvilket er et fald på cirka 300 ophold. , Faldet i antal udvekslingsophold for STEM-uddannelserne kom primært fra ingeniøruddannelserne, mens både it-uddannelserne og de øvrige naturvidenskabelige uddannelser stort set havde samme antal udvekslingsophold i 2019-2020 som i 2018-2019. , Af de øvrige fagområder adskiller , health and welfare, sig ved at være noget mindre end STEM og , business, administration and law, (1.700 ophold i 2019-2020), men alligevel har de oplevet det næststørste fald i antallet af danske studerendes udvekslingsophold (513 færre ophold i 2019-2020)., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2019/2020, 17. maj 2021 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2022, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32771

Nyt

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

29. maj 2015, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Erhvervsbeskæftigelsen 2013, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervsbeskæftigelsen, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Størst andel uden uddannelse i Region Sjælland

30. marts 2021, I 2020 havde 24 pct. af de 25-69 årige ikke taget hverken en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, hvilket vil sige, at næsten hver fjerde i denne aldersgruppe ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er dog forskelle, når man sammenligner regionerne. Region Sjælland har med lidt over 26 pct. den højeste andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den anden ende af skalaen findes Region Hovedstaden med en andel på 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Region Nordjylland har størst fald i andel uden uddannelse, Andelen blandt de 25-69 årige, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været dalende i årevis. Det største fald er sket i Region Nordjylland. Her er andelen faldet med 6 procentpoint fra 31 pct. i 2010 til 25 pct. i 2020. Til sammenligning har Region Sjælland haft det laveste fald siden 2010. Her ses et fald på 4 procentpoint fra 30 pct. i 2010 til 26 pct. i 2020. De lokale forskelle har medført at Region Nordjylland, der havde den største andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 25-69 årige i 2010, nu ligger i midten af feltet. På landsplan er andelen faldet med næsten 5 procentpoint siden 2010., Størst forskel mellem Allerød og Ishøj, Sammenligner man andelen af de 25-69 årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på kommunalt plan, ses en forskel på 19 procentpoint i 2020. Den højeste andel i 2020 ses i Ishøj, hvor 35 pct. i den aldersgruppe er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens den laveste andel på 16 pct. skal findes i Allerød. I 2010 var Allerød med 19 pct. også den kommune med den laveste andel, mens Ishøj lå næstøverst med en andel på 40 pct., kun overgået af Læsø med en andel på 42 pct., Region Hovedstaden har den største forskel, Hovedstaden skiller sig som nævnt ud ved at have den største variation på 19 procentpoint mellem Allerød og Ishøj blandt regionens kommuner. De fire andre regioner har en forskel fra 11 til 14 procentpoint, hvor Region Midtjylland har den mindste forskel blandt kommunerne i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Dem uden uddannelse er i højere grad uden for arbejdsstyrken, Der er stor forskel mellem gruppen af 25-69-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og dem med enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, når man ser på deres socioøkonomiske status. Den største forskel ses i andelen, som er uden for arbejdsstyrken (fx barsel, passiv kontanthjælp, førtidspension eller efterløn). 1. januar 2020 var 38 pct. af dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uden for arbejdsstyrken, mens det kun gjaldt for 20 pct. af dem med en erhvervsfaglig uddannelse og 15 pct. af dem med en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Flest blandt dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i gang med en uddannelse. 7 pct. af denne gruppe er i gang med en uddannelse, mens det kun er 3 pct. blandt dem med en erhvervsfaglig uddannelse og 5 pct. blandt dem med en videregående uddannelse. Andelen, der var arbejdsløse, var derimod meget ens; 2 til 3 pct. i alle grupperne. , Befolkningens uddannelse 2021, 30. marts 2021 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32766

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

28. november 2014, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i årets tredje kvartal med 1,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Lønstigningen på årsbasis er dermed yderligere øget en smule i forhold til andet kvartal, hvor den lå på 1,3 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde den største årlige lønstigning på 2,7 pct. i tredje kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 0,4 pct., Øget lønstigning især inden for ejendomshandel og udlejning, Lønudviklingen tiltog i tredje kvartal mest for ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , hvor lønstigningen på årsbasis var 1,5 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , bygge og anlæg, var lønstigningen på årsbasis i tredje kvartal øget med 0,6 procentpoint i forhold til andet kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , undervisning og sundhed mv., fra 1,0 pct. i årets andet kvartal til 0,4 pct. i tredje kvartal. , Udviklingen på årsbasis i gennemsnitstimelønnen på 1,4 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for både de statsansatte og for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,8 pct. i forhold til tredje kvartal sidste år, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 1,1 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 580, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i tredje kvartal som nævnt var på 1,4 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for tredje kvartals midterste måned, august, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 457, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2013, 3. kvt. 2013, , , , - 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 125,9, 126,4, 1,3, 1,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 127,7, 128,1, 1,3, 1,2, Bygge og anlæg, 123,3, 124,3, 1,3, 1,9, Handel og transport mv., 124,1, 124,6, 0,9, 1,3, Information og kommunikation, 128,0, 128,0, 1,1, 0,9, Finansiering og forsikring, 134,4, 135,0, 1,3, 1,6, Ejendomshandel og udlejning, 122,2, 123,9, 0,8, 2,3, Erhvervsservice, 126,6, 127,2, 2,6, 2,7, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 122,6, 1,0, 0,4, Kultur, fritid og anden service, 121,6, 121,5, 0,8, 0,7, Lønindeks for virksomheder og organisationer 3. kvt. 2014, 28. november 2014 - Nr. 605, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for virksomheder og organisationer, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18384

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation