Søgeresultat

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2016

til kvinder eller piger (undtagen af trikotage)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=b60f013d-8af6-4e83-a9e6-d9888c46fa5a

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2017

til kvinder eller piger (undtagen af trikotage)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=a17d76f9-9c42-4b62-a4fd-38baf7105f82

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2015

til kvinder eller piger (undtagen af trikotage)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=b593a022-a766-4bda-835e-eef0b5a4f17c

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Flere elever på frie grundskoler - især de ældste

15. december 2014, Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen., Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland, Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct., Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen, 84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole., Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct., Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , antal, I alt, 711, 134, 67, 759, 66, 604, 67, 747, 66, 710, 67, 771, 67, 291, 65, 569, 67, 041, 68, 461, 68, 772, 37, 409, Folkeskoler, 556, 119, 56, 951, 55, 888, 56, 938, 55, 742, 56, 388, 55, 634, 53, 394, 53, 473, 53, 208, 47, 122, 11, 381, Frie grundskoler, 111, 111, 10, 129, 10, 028, 10, 096, 10, 128, 10, 357, 10, 523, 11, 068, 12, 247, 12, 193, 10, 886, 3, 456, Efterskoler, 27, 514, -, -, -, -, -, -, -, -, 1, 450, 8, 705, 17, 359, Andre skoler, 16, 390, 679, 688, 713, 840, 1, 026, 1, 134, 1, 107, 1, 321, 1, 610, 2, 059, 5, 213, * Foreløbige tal., Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , pct., Folkeskoler, 80,8, 80,3, 79,7, 79,1, 78,9, 78,2, Frie grundskoler, 13,0, 13,6, 14,3, 14,9, 15,0, 15,6, Efterskoler, 4,0, 3,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Andre skoler, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, 2,3, * Foreløbige tal., Elever i grundskolen 2014/2015, 15. december 2014 - Nr. 639, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18957

Nyt

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

29. januar 2016, Fra 2014 til 2015 er antallet af fuldførte erhvervsuddannelser faldet med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse., Stigning i fuldførte på alle uddannelsesområder, Blandt ungdomsuddannelserne er antallet af fuldførte uddannelser på det gymnasiale område steget med 48 pct. siden skoleåret 2005/2006, mens antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er steget med 2 pct. Blandt de videregående uddannelser findes de største stigninger på området for korte videregående uddannelser, som er steget med 86 pct., og universiteternes bacheloruddannelser, hvor antallet af fuldførte uddannelser er steget med 68 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 61.000 påbegyndte en gymnasial uddannelse, I 2015 påbegyndte 61.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2005/2006 steget 34 pct. , I skoleåret 2014/2015 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 60 pct. siden skoleåret 2005/2006. Stigningen har været særlig stor på de korte videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser, der begge har haft en stigning i tilgangen på 81 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. I Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er , indgangsforløb 1, niveaumæssigt helt overvejende placeret som et indgangsforløb. , Indgangsforløb 2, er placeret sammen med hovedforløbene, da eleverne skal have valgt den erhvervsuddannelse de vil gennemføre inden de begynder og , indgangsforløb 2, er målrettet den specifikke uddannelse.  Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2014/2015, 29. januar 2016 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21555

Nyt

NYT: Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år

23. juni 2015, Siden 2010 er antallet af danske studerende på de videregående uddannelser, som tager et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af et studieår, næsten fordoblet fra 6.000 i 2010 til 11.000 i 2014. Det svarer til en stigning på 82 pct., Stigende andel på udlandsophold, Antallet af indskrevne studerende på de videregående uddannelser er steget fra 213.326 i 2010 til 267.706 i 2014. Det vil sige, at 2,8 pct. af de danske studerende var på udlandsophold i 2010, mens det var 4,1 pct. i 2014. Der er tale om et øjebliksbillede et givet år, og det kan derfor ikke direkte sammenlignes med, hvor mange studerende der i alt har været udenlands i løbet af deres samlede studieforløb., En del af forklaringen på, at flere studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, kan være, at regeringen siden 2013 har haft en målsætning om, at mindst 50 pct. af de studerende på de videregående uddannelser i løbet af deres studietid skal have haft et udlandsophold. , De studerende foretrækker fortsat USA, USA er fortsat en stor magnet, når de danske studerende drager til udlandet på udvekslingsophold. Først og fremmest blandt de studerende på bachelor/lange videregående uddannelser, hvor 15 pct. valgte USA. Ophold i de nordiske lande scorer højt blandt de studerende på de mellemlange uddannelser, hvor 14 pct. af de studerende valgte de nordiske lande. Også Storbritannien og Australien er blandt de mest eftertragtede lande, når studerende tager på udveksling. , Færre udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, Uddannelsesinstitutionernes mindre optag af udenlandske udvekslingsstuderende er fortsat i studieåret 2013/2014. I alt 8.500 udenlandske studerende var på udvekslingsophold på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i studieåret 2013/2014, svarende til at fald på 8,7 pct. i forhold til året før. Der var i 2013/2014 1,28 dansker i udlandet for hver udenlandsk udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det var 1,02 i 2012/2013. , Danmark får flest studerende fra Tyskland, Af de udvekslingsstuderende, som kommer til Danmark, kommer der flest fra Tyskland, idet 12 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende kommer herfra. Dernæst følger USA, Frankrig, de nordiske lande og Spanien., Kortere danske ophold, De danske udvekslingsstuderende har gennemgående et kortere ophold i udlandet end de udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark. 38 pct. af de danske studerende i udlandet har et ophold på højst tre måneder, mens det kun er 10 pct. af de udenlandske studerende, som er i Danmark på så kort et ophold. , 15 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende er på udveksling i Danmark i mere end et halvt år, mens det kun er 6 pct. af de danske studerende, s0m er i udlandet mere end et halvt år., Udvekslingsstuderende, opholdets varighed. , 2013/2014,  , Danskere, i udlandet , Udlændinge, i Danmark,  , antal, Studerende, 10, 889, 8, 523,  , pct., Opholdets længde:,  ,  , I alt, 100,0, 100,0, 0-3 måneder, 38,0, 10,3, 4-6 måneder, 55,9, 74,4, 7-12 måneder, 5,8, 14,7, 12 måneder el. mere, 0,3, 0,6, Udvekslingsstuderende 2013/2014, 23. juni 2015 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2016, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19534

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,4 pct. det seneste år

1. september 2025, Lønningerne er steget med 3,4 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til andet kvartal 2024. Den årlige lønudvikling er 1,4 procentpoint lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 4,8 pct. Lønudviklingen er aftagende i såvel private , virksomheder og organisationer, som , kommuner, , , regioner, og , stat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 2,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 6,6 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,0 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,9 pct. fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, handel og transport mv., den største lønudvikling i andet kvartal 2025 med en stigning på 3,4 pct. i forhold til andet kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , kultur, fritid og anden service, , hvor lønningerne steg 2,2 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 1. kvt. 2025, 2. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 4,0, 2,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 2,6, Bygge og anlæg, 4,0, 2,7, Handel og transport mv., 3,9, 3,4, Information og kommunikation, 3,8, 2,9, Finansiering og forsikring, 3,3, 2,7, Ejendomshandel og udlejning, 4,4, 2,3, Erhvervsservice, 4,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 5,5, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 4,5, 2,2, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,2, 1,9, Regioner, 8,0, 6,6, Kommuner, 6,5, 5,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 2. kvt. 2025, 1. september 2025 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49539

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

28. november 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 3. kvt. 2025, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50503

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

30. marts 2023, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelse 2022, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt