Søgeresultat

UDLEJNINGSFORHOLD

Navn, UDLEJNINGSFORHOLD , Beskrivende navn, Udlejningsforhold - F261/F322/F392 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver, om boligen benyttes af ejer, er udlejet eller ikke er benyttet. , Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger: , BOLIG-/ERHERVSENHEDSNIVEAU - FELT 392, ------------------------------------------------------------------------------, Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 392 Udlejningsforhold 2 Bolig- og erhvervsenhed (CR) , Definition/indhold:, 1. Udlejet., 2. Benyttet af ejeren., 3. Ikke benyttet., Ajourføring:, Feltet dannes maskinelt på grundlag af oplysninger fra BBR, CPR og ejendomsstamregistret (ESR)., Oplysningerne ajourføres fast i januar og marts måned, men kan herudover ajourføres på baggrund af anmodning herom fra den enkelte kommune., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.6. (Se , http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., ' title=''>, http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., BBR-Instrukss afsnit 9.1.2 og 9.2. (Se , http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., ' title=''>, http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., Bemærkninger:, Det vides ikke, hvor up-to-date registreringerne i ejendomsregistret er, så der er nogen usikkerhed om, hvor aktuel oplysningen er i forhold til opgørelsesdagen., Sommerhuse og fritidsboliger, d.v.s enheder med boligtypekode 5 opdateres kun, hvis enheden er udlejet eller benyttet af ejeren. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, UDLEJNINGSFORHOLD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/udlejningsforhold

Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ESSPROS_V1_2016 , Beskrivelse: , Sociale udgifter (ESSPROS) tager udgangspunkt i begreber, som er fastlagt i klassifikationen , European System of integrated Social PROtection Statistics (ESSPROS), . Sociale ydelser defineres i ESSPROS som overførsler i kontanter eller naturalier i henhold til sociale beskyttelsesordninger til husholdninger og enkeltpersoner, for at lette deres byrde i form af en eller flere definerede risici eller behov., Gyldig fra: , 1. januar 2016 , Gyldig til: , 31. december 2018 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , RVH , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Sundhed, 1.1: Offentlig sygeskring, 1.2: Sygehusvæsenet, 1.3: Kommunale sundhedsydelser, 1.4: Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge, 1.5: Sygedagpenge, arbejdsstyrken, 1.6: Frivillig sygesikring, 1.7: Forsørgelse til pårørende samt eventuelle udgifter, 1.8: Kommunale udgifter til genoptræning, 2: Invaliditet, 2.1: Pleje- og botilbud for personer med nedsat funktionevne, aflastning samt anden hjælp, 2.2: Dag- og klubtilbud samt personlig hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne, 2.3: Støtte til aktiviteter til personer med nedsat funktionsevne, 2.4: Ledighedsydelse, 2.5: Førtidspension inkl tillæg, 2.6: Invalidepensioner fra pensionskasser og forsikringsselskaber og erstatninger, 2.7: Kontante tilskud til handicappede med aktivt arbejdsliv, 2.8: Øvrige kontante tilskud, 2.9: Forsørgelse til pårørende, 2.10: Arbejdsskadessikring, 3: Alderdom, 3.1: Pleje- og botilbud til ældre, aflastning og øvrige hjælpeordninger, 3.2: Folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck), 3.3: Tjenestemandspensioner, 3.4: Øvrige obligatoriske alderspensioner, 3.5: Efterløn og fleksydelse, 3.6: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 4: Efterladte, 4.1: Øvrige ydelser til efterladte, 4.2: Ægtefællepensioner og børnepensioner, 4.3: Begravelseshjælp mm. (hjemtransport), 5: Familier, 5.1: Daginstitutioner og fritidstilbud, 5.2: Tilbud til familier med særlige problemer, 5.3: Barselsdagpenge samt løn under barsel, 5.4: Børne- og ungeydelse og familieydelse, 5.5: Børnebidrag udbetalt af kommunen, 6: Arbejdsløshed, 6.1: Beskæftigelsesindsatsen, 6.2: Udgifter til aktivering af ledige, 6.3: Forsørgelse; forsikrede ikke-aktiverede ledige, 6.4: Forsørgelse; aktiverede ledige, 7: Bolig, 7.1: Boligsikring, 7.2: Boligydelse, 8: Øvrige sociale ydelser, 8.1: Botilbud til voksne med særlige sociale problemer, 8.2: Behandling, aktivitetstilbud og anden hjælp til voksne med særlige sociale problemer, 8.3: Udgifter i forbindelse med asylansøgere, 8.4: Udgifter i forbindelse med indvandrere, 8.5: Støtte fra private organisationer, 8.6: Øvrige udgifter, 8.7: Forsørgelse, ikke- arbejdsmarkedsparate ledige, 8.8: Forsørgelse, asylansøgere, 8.9: Ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond, 8.10: Kompensation for energiafgifter (grøn check), 8.11: Obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sociale udgifter, v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2018, Tilknyttede filer, ESSPROS Manual and user guidelines – 2016 edition

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esspros?id=030223c4-9c9d-440c-b4ad-5b506baa070a

QBISTYD2

Navn, QBISTYD2 , Beskrivende navn, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser samt integrationsydelse, Variablen inkluderer ikke hjælp i særlige tilfælde (skattefri kontanthjælp)., Eksisterer fra 1994, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er en del af beløbene i variablen QMIDYD (midlertidige ydelser). Variablen er medtaget i højkvalitetsdatasættet af hensyn til forskere, som har benyttet denne tidligere. , Større ændringer i QBISTYD2, 1994 - 30. juni 1998 tildeles kontanthjælp efter lov om social bistand (bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), revalidering bistandslovens §43 samt aktivering efter bistandsloven., Fra 1. juli 1998 tildeles kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse), skattepligtig revalideringsydelse aktivlovens §52 samt aktivering efter aktivloven (§42 i lov om social bistand). , Fra 1. juli 1998 ændredes satser for udlændinge, der får kontanthjælp efter "integrationslovens" regler (lov nr. 474, 1998). Det er reducerede ydelser i forhold til kontanthjælpen. Loven er revideret flere gange senere., Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til SKATs oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 SKATs e-indkomstregister (indberetninger mindst en gang pr. måned). Sammen med beløbene indberettes kode for type af kontanthjælp, revalidering og aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov service og aktivlov); øvrig kontanthjælp indgår ikke i QBISTYD2., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Mere detaljerede oplysninger om kontanthjælpsydelserne kan findes i kontanthjælpsregisteret (se under beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.)., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser (kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp) lægges sammen og fordeles derefter, som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QBISTYD2 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qbistyd2

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. , Navn: , ESR_FUNKTION_V1_1994 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoderne revideres i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor blev Danmarks Amter afløses af Regioner. Det betyder at funktionskoder for enheder i kategorier relateret til amter enten ophører eller videreføres som enheder relateret til regioner., Gyldig fra: , 1. januar 1994 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Ikke-integreret statslig institution (quasi), 1.2: Sociale kasser og fonde, 34: Sociale kasser og fonde, 1.3: Amter, 41: Integreret juridisk amtkommunalt ejet institution, 42: Integreret juridisk ikke-amtkommunalt ejet institution, 43: Ikke-integreret amtskommunalt ejet institution (quasi), 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk amtskommunalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=6e6017ba-9c5f-4479-b3ba-1eed83f82e65

Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. , Navn: , ESR_FUNKTION_V2_2007 , Beskrivelse: , Funktionskoder anvendes til sektoropdeling af arbejdssteder. Funktionskoder giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og offentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts). , Den private sektor udgør sammen med offentlige selskaber mv. den markedsmæssige del af økonomien, mens offentlig forvaltning og service er identisk med den ikke-markedsmæssige del af økonomien. Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling., Funktionskoder erstattes fra 1. januar 2013 af Sektorkoder, i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til funktionskoden, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Gyldig til: , 31. december 2012 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Offentlig forvaltning og service, 1.1: Stat, 31: Integreret juridisk statsligt ejet institution, 32: Integreret juridisk ikke-statsligt ejet institution, 33: Statslige og kvasi-statslige selvejende institutioner, 1.2: Sociale kasser eller fonde, 34: Sociale kasser eller fonde, 1.3: Regioner, 41: Integreret regionalt ejet institution, 42: Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43: Regionale og kvasi-regionale selvejende institutioner, 1.4: Kommuner, 51: Integreret juridisk kommunalt ejet institution, 52: Integreret juridisk ikke-kommunalt ejet institution, 53: Kommunale og kvasi-kommunale selvejende institutioner, 2: Offentlige selskaber mv., 2.1: Offentlige selskaber mv., 61: Integreret juridisk statsligt selskabslignende virksomhed, 62: Integreret juridisk regionalt selskabslignende virksomhed, 63: Integreret juridisk primær kommunal selskabslignende virksomhed, 70: Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 3: Privat, 3.1: Privat, 80: Private område, 4: Udland, 4.1: Udland, 90: Udland, 5: Uoplyst, 5.1: Uoplyst, 99: Ikke oplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Tilknyttede filer, Nøgle mellem Funktionskoder og Sektorkoder

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor?id=04bfdd19-6ed7-45c6-ae90-ff59750efce0

Publikation: Detailhandelstællingen Bind 2, 1969

Handelsområder og - distrikter samt kommune, Indhold:, Indledning., Tabeller: , 1. Handelsområder. , 2. Større handelsdistrikter. , 3. Mindre handelsdistrikter. , 4. 6 største kommuner. , 5. Provinsbyer i øvrigt med 10.000 indbyggere og derover. , 6. Provinsbyer med under 10.000 indbyggere. , 7. Hovedstadens forstæder med 15.000 indbyggere og derover. , 8. Hovedstadens forstæder med under 15.000 indbyggere. , 9. Provinsbyernes forstadskommuner med 5.000 indbyggere og derover. , 10. Øvrige sognekommuner med bymæssige bebyggelser på 2.000 indbyggere og derover., Oversigt over handelsområder og ¿ distrikter. , Alfabetisk register over kommunerne i tabel 4-10. , Oversigt over de anvendte branchespecifikationer., Statistisk tabelværk, 1971:2,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 1, 1969, Bind 2, 1969, Hent som pdf, Detailhandelstællingen 1969 bd 2, Kolofon, Detailhandelstællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1972 kl. 09:00, Antal sider: 85, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20374

Publikation

Lærervejledning

"Mit liv med statistik" er et undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Statistik. Undervisningsmaterialet fokuserer på systematisk arbejde med statistik gennem opgaver båret af pædagogisk udformning og lærernes formidling. Materialet henvender sig primært til udskolingen., Lærervejledning, Hent hele lærervejledningen (pdf), Hent lærervejledning til vikarpakker (pdf), Indledning , "Mit liv med statistik" er et undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Statistik. Undervisningsmaterialet fokuserer på systematisk arbejde med statistik gennem opgaver båret af pædagogisk udformning og lærernes formidling. Materialet henvender sig primært til udskolingen og kan bruges i tværfaglige projekter i fag som samfundsfag, matematik, dansk, geografi og idræt. Statistikkerne opdateres automatisk, så materialet altid bygger på de nyeste tal., Statistik og statistisk baseret viden er en af grundpillerne i det moderne vidensamfund. Når vi kender de grundlæggende statistiske principper, er vi bedre rustet til at forstå og forholde os kritisk til den information, vi møder., Vi lever i en tid, hvor strømmen af nyheder, analyser og udsagn er større end nogensinde før. En grundlæggende forståelse for statistik gør os i stand til at sortere i vidensstrømmene og forholde os til, hvad der ligger til grund for disse., Med undervisningsmaterialet "Mit liv med statistik" ønsker Danmarks Statistik at bringe vores viden, ressourcer og data i spil og derved styrke unges interesse for og forståelse af statistik. Temaerne i materialet er udvalgt i samarbejde med udskolingselever fra forskellige skoler i Danmark. , Materialet understøtter et tværfagligt arbejde med statistik inden for fire temaer:, Min tid - om fritidsaktiviteter, medieforbrug og fritidsjobs., Over grænser - om herkomst, flygtninge, indvandrere og befolkningstilvækst., Hvor skævt? om udsatte børn i Danmark, uddannelse og erhverv., Mig og min familie - om fritidsaktiviteter og familieformer., Hvert tema består af 13 kapitler og er opbygget med samme struktur og flow. Hvert tema består af en række opgaver, der løses i vekselvirkning med gennemførelsen af et escape room i fire levels. Der er en lille variation i sværhedsgrad og omfang i nogle af opgaverne, hvor "Over grænser" har lidt flere opgaver i nogle af kapitlerne, mens "Mig og min familie" har lidt færre end de øvrige forløb. Har man ikke tid nok til at gennemføre det fulde forløb, er det muligt at udvælge dele af det – og stadig gennemføre escape room-opgaven med koder fra lærervejledningen, hvis man springer dele over., Temaet indledes med to videoer, hvor materialets gennemgående karakter, Lars, præsenterer det valgte tema og introducerer Danmarks Statistik med et kort historisk rids., I de efterfølgende opgaver skal eleverne arbejde med navnebarometeret, der viser udviklingen i nyfødtes navne siden 1985 og gennemføre forskellige undersøgelser her., Eleverne møder escape roomet i fire levels. Escape roomet er bygget op omkring et narrativ med karakteren Lars som hovedperson. Eleverne løser de fire levels gennem undersøgelser og leg og stifter her bekendtskab med forskellige statistiske principper., Escape roomet fungerer som en appetitvækker til det videre arbejde med opgaverne. De matematiske metoder og statistiske områder, som eleverne møder i escape roomet, skal de arbejde med i de efterfølgende opgaver., I hvert level skal eleverne finde frem til en kode, som de skal bruge til at afslutte forløbet med til sidst., Temaet afsluttes med en opgave bestående af to delopgaver. I den første delopgave skal eleverne arbejde med et datasæt, hvor resultaterne kræver en forståelse for byernes forskellige indbyggertal for at få det relative - og dermed sammenlignelige - billede af virkeligheden., I den afsluttende opgaves anden del skal eleverne formidle deres viden om statistik. I opgaven lægges der op til produktion og formidling., God fornøjelse med "Mit liv med statistik"!, Formål , "Mit liv med statistik" fokuserer på valg, fortolkning, diskussion og præsentation af statistikker samt på matematiske værktøjer og metoder. Formålet med undervisningsmaterialet er at styrke børn og unges interesse og forståelse for statistik og gøre dem til kompetente og kritiske brugere af statistik., Ved at gøre officiel statistik tilgængelig på en måde, der taler til unge, bidrager materialet til at opbygge unges evne til at orientere sig via uafhængig og kvalitetssikret statistik. Eleverne får derved styrket deres statistikkundskaber, herunder kompetencer i at forstå, finde, indsamle, fortolke, visualisere og argumentere ved hjælp af statistik. Samtidig klædes de på til selv at finde officiel statistik fremadrettet – også i et større udvalg og kompleksitet i fx Statistikbanken.dk. Disse kompetencer understøtter den demokratiske dannelse, øger samfundsengagementet og bidrager til faglig fordybelse., Vejledende lektionsplan , Lektionsplanen er vejledende. Det er altid lærerens vurdering, hvor lang tid der skal sættes af til arbejde med materialet, herunder omfanget af opsamlinger på opgaverne på klasseniveau., Det er ligeledes lærerens vurdering, hvilke fag der skal indgå, da der både kan arbejdes i ét fag og tværfagligt. Se mere under "Fag og faglige mål"., Man kan med fordel arbejde med forløbet "Mit liv med statistik" over en længere periode, fx i en temauge. På den måde har eleverne bedre tid til at fordybe sig i alle aspekter af forløbet og samtidig udfolde deres kreativitet og handlekompetence i arbejde med de digitale værktøjer i den afsluttende opgaves anden del., Lektion 1, Introduktion til Danmarks Statistik (video), Mød Danmarks Statistik (video), Hvor mange hedder..? Undersøgelse af eget navn, Navnebarometeret. Populære navne i klassen og i hele Danmark, Lektion 2, Escape room, level 1 - Lerduernes Venner, Lektion 3, Arbejde med statistikker og opgaver i temaet, Lektion 4, Arbejde med statistikker og opgaver i temaet, Lektion 5, Escape room, level 2 - Bæredygtige Beats, Lektion 6, Arbejde med statistikker og opgaver i temaet, Lektion 7, Arbejde med statistikker og opgaver i temaet, Lektion 8, Escape room, level 3 - Matematik Museet, Lektion 9, Arbejde med statistikker og opgaver i temaet, Lektion 10, Escape room, level 4 - Fanget i tårnet, Afsluttende opgave, del 1, Lektion 11, Videre arbejde med afsluttende opgave, del 1, Planlægning af og arbejde med afsluttende opgave, del 2, Lektion 12, Afsluttende opgave, del 2, Afslutning escape room, Organisering , Det anbefales, at eleverne arbejder i grupper á 3-4 pers., Grupperne kan arbejde med samme tema eller med forskellige temaer på tværs af klassen., Til arbejdet med "Mit liv med statistik" skal grupperne hver have minimum én computer eller tablet til rådighed. Det anbefales at bruge så store skærme som muligt, da eleverne skal se videoer, aflæse grafer og arbejde med mange detaljer i escape roomet. I videoer og escape rooms skal eleverne kunne afspille lyd., Læreren bør på forhånd sætte sig ind i de statistiske begreber, som eleverne stifter bekendtskab med i forløbet. I finder et hurtigt overblik i StatistikTips, som findes i temaernes kapitel 4., I lærervejledningens deltaljerede beskrivelse af forløbets fire temaer kan I finde relevant baggrundsviden om de anvendte statistikker. Samme sted findes desuden inspiration til, hvilken baggrundsviden som fx historiske sammenhænge og politiske strømninger der er relevante og kan kvalificere elevernes arbejde og debatten i klassen samt facilitering af dette., I alle anvendte statistikker findes der links til mere omfattende tabeller i Statistikbanken samt Danmarks Statistiks omfangsrige statistikdokumentation., I den afsluttende opgave skal eleverne selv producere medier. Alle digitale værktøjer, der anbefales her, findes som en del af Skoletubes værktøjskasse. Skoler, der ikke har adgang til Skoletube, får stillet det gratis til rådighed i forbindelse med arbejdet med "Mit liv med statistik"., Kontakt Marcus Bennick på tlf: 2714 2687 eller , bestil et prøveabonnement,  (notér Danmarks Statistik i kommentarfeltet), Fag og faglige mål , De faglige mål i de to hovedfag er:, Matematik:, Eleven vil være i stand til kritisk at vurdere statistiske undersøgelser og præsentationer af data., Eleven vil kunne vælge relevante deskriptorer og diagrammer til analyse af datasæt. Eleven får viden om statistiske deskriptorer, diagrammer og digitale værktøjer., Eleven vil kunne undersøge sammenhænge i omverden med datasæt. Eleven får viden om metoder til undersøgelse af sammenhænge mellem datasæt, herunder med digitale værktøjer., Eleven vil opbygge en grundlæggende viden om stikprøveundersøgelser og virkemidler i præsentation af data., Eleven vil kunne søge kritisk matematisk information, herunder gennem digitale medier., Eleven vil opnå en viden om informationssøgning og vurdering af kilder., Samfundsfag:, Eleven vil være i stand til at anvende samfundsfaglige metoder., Eleven vil kunne identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger., Eleven vil kunne tolke enkle statistikker., Eleven vil opbygge en grundlæggende viden om forskellige typer af statistiske fremstillinger., Eleven vil være i stand til at finde relevante statistiske kilder., Eleven vil opnå en viden om informationssøgning, herunder gennem digitale medier., Eleverne vil være i stand til at formidle resultater af en gennemført undersøgelse., Eleven vil være i stand til at argumentere, informere og kommunikere ved hjælp af data og statistik., Eleven vil kunne diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet., I temaet , Hvor skævt, desuden:, Eleven vil få viden om social differentiering., Eleven vil være i stand til at beskrive sociale uligheder i Danmark med begreber og data., Desuden arbejder eleverne med faglige mål fra dansk:, Eleven vil være i stand til at deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog, Eleven vil få en grundlæggende viden om forskellige typer af digitale fremstillinger., Eleven vil være i stand til at vælge digitale teknologier, der passer til den givne situationen., Eleven vil få viden om afsenderforhold og målgruppe., Læringspointer , Materialet skal styrke elevernes evne til:, at benytte redskaber fra forløbene til at forholde sig kritisk til tal og statistikker, de møder., at kunne afkode afsender- og modtagerforhold og vurdere betydningen af dem., at se muligheder og værdier i at bruge data til at dokumentere og perspektivere eget verdensbillede., at aflæse forskellige grafer, se styrker og svagheder ved de enkelte graftyper til forskellige formål samt genkende grafisk manipulation af budskaber., at forstå og anvende gennemsnit og median og se styrker og svagheder ved brugen af dem i forskellige sammenhænge., at kunne skelne mellem, hvornår det giver mening at benytte absolutte og relative tal som pct. eller antal pr. 1.000 indbyggere., at forstå og anvende statistik fra registre samt se styrkerne ved Danmarks unikke brug af registre., at forstå og anvende stikprøveundersøgelser og se styrker og svagheder ved denne form for dataindsamling., at kende til officiel statistik og Danmarks Statistik som en troværdig kilde i deres fremtidige informationssøgning., at skabe og designe med statistik., Indholdstyper , Gruppeopgave, Eleverne samarbejder i grupper om løsning af opgaverne i temaerne og i escape roomet., Eleverne arbejder selvstændigt, støttet af læreren., Klasseundersøgelse, Eleverne undersøger og diskuterer problemstillinger med udgangspunkt i data fra eget liv., Læreren faciliterer debatten og guider eleverne gennem opgavens udfordring., Grafer med Filtre, Grafer med filtre er fremstillet til enkel visning af statistik., I grafer med filtre udstilles de data, som eleverne skal bruge til at løse temaets opgaver. De dannede grafer kan gemmes som en billedfil, eller data kan downloades i Excel. I opgaverne lægges ikke op til, at eleverne downloader data. Funktionen henter alle data i den datasættet og kan derfor være overvældende for eleverne, men god til elever med behov for ekstra udfordringer., Gæt en udvikling, Eleverne skal teste deres forestilling om en bestemt udvikling over tid. "Gæt en udvikling" udstiller relevant data i kobling til temaet., Kort, Kommuneopdelt danmarkskort med data til det relevante emne. Indgår i den afsluttende opgaves første del og bidrager til forståelsen for forskellen på absolutte og relative tal som %, antal pr. 1.000 indbyggere eller lign., Videoer, Der findes introvideoer til henholdsvis forløb og temaer samt til mødet med Danmarks Statistik. , Der findes ligeledes en intro til hvert af de fire levels i escape roomet., Escape rooms, Escape roomet består af fire levels i et 360-graders fiktivt univers., Eleverne skal gennemføre de fire levels som oplæg og inspiration til det efterfølgende arbejde med statistik., Statistiktips, Forklaringer af begreber og statistiske problemstillinger. , Findes i kapitel 4 i alle temaer. Statistiktips anvendes som opslagsværk gennem hele forløbet. Lærerne kan også finde tips til at understøtte pointer i opgaverne om fx, hvilke datasæt forskellige diagramtyper er egnede til mv., Udfordringsopgaver, Udfordringsopgaverne er beskrevet særskilt i lærervejledning og tildeles elever, som ud over den almindelige differentiering i forløbenes opgaver har brug for og kompetencer til yderligere fordybelse., Temaet "Min tid" , I temaet "Min tid" skal eleverne arbejde med emnerne "Fritidsaktiviteter", "Medieforbrug" og "Fritidsjobs". I statistikkerne i temaet skal eleverne aflæse data, analysere data, forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv., I fritidsaktiviteter skal eleverne se på statistik fra en spørgeskemaundersøgelse om, hvilke aktiviteter børn og unge dyrker og går til. Herefter skal de se på, hvor meget tid de idrætsaktive børn og unge bruger om ugen på deres aktiviteter., Eleverne skal herefter beskæftige sig med "Medieforbrug". Her skal de arbejde med udviklingen i, hvad danskerne bruger internettet til samt hvilke kilder, de modtager nyheder fra. Herunder skal de se på forskelle på aldersklasser., Dernæst skal eleverne arbejde med emnet "Fritidsjobs". Her skal de undersøge, hvilke brancher børn og unge typisk er beskæftiget inden for. Eleverne skal yderligere arbejde med det gennemsnitlige antal beskæftigede unge samt vurdere, hvad deres undersøgelser fortæller om unges valg af fritidsjobs., Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Min tid. Den første del af opgaven består i at undersøge geografiske forskelle på medlemskab af idrætsorganisationer i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data., Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide, hvornår og hvor tit en undersøgelse er gennemført., Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab. Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips., Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden., Fritidsaktiviteter, Baggrundsviden anvendte statistikker, Børns idrætsudøvelse, Gruppeopgave 6.1, Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse., I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%., Vær opmærksom på, at der er fortolkningsmuligheder i forståelsen af undersøgelsens stillede spørgsmål: "Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?", Mange vil fx svare, at de ‘dyrker’ flere discipliner, end de har ‘gået til’. , Et eksempel kan være, at en ung kører meget på løbehjul, men ikke går til det i organiserede sammenhænge., I opgave 12 kan det fx handle om, at man som respondent svarer, som man ønsker virkeligheden er, og ikke som den reelt er. Det kan også være opmærksomhed om, at statistikken kun dækker op til 15 år, og vanerne kan ændre sig de efterfølgende teenageår., Idrætsaktive børns idrætsudøvelse, Gruppeopgave 6.2, Opgave 4: Undersøgelsen omfatter kun idrætsaktive børn., I opgave 10a og 10b bliver eleverne bedt om at vurdere udvikling og tendenser. De skal her se efter mønstre og koble deres viden om samfundet sammen med undersøgelsen., I opgave 10c og 10e skal eleverne komme med bud på faktorer, som kan indflydelse på omfanget af idrætsudøvelse. Det kan fx være private, sociale eller samfundsmæssige årsager:, - Angst, - Venskaber, - Mobning, - Sociale medier, - Pandemier, Vejledning, Flere gange skal eleverne reflektere over en udvikling. Der bør de hjælpes til at se overordnet på spørgsmålene og bruge deres viden om tiden og samfundet., Flere gange skal eleverne reflektere over forhold på tværs af aldersgrupper. Her er det vigtigt, at de hjælpes til både at tage udgangspunkt i dem selv og deres egne interesser samt forsøge at perspektivere til øvrige aldersgrupper., Medieforbrug, Baggrundsviden anvendte statistikker, Brug af internet til private formål, Gruppeopgave 8.1, Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse., Bemærk, at flere af de typer brug af internettet, der indgår, ikke har været med fra starten af undersøgelsens løbetid. De er tilføjet senere i takt med at de er blevet skabt. Ikke alle formål har indgået hvert år, så der er tomme søjler for mange formål., I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%., Forbrug af nyheder, Gruppeopgave 8.2, Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse., I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%., Vejledning, I Gruppeopgave 8.2, opgave 7.d skal elever komme med bud på, hvem der kunne have interesse i at anvende grafiske fremstillinger, der kan virke misvisende eller manipulerende., Svar kan fx være:, - Politikere, som ønsker at fremme en sag., - Firmaer, som ønsker at sælge noget., - Organisationer, som ønsker at fremme en bestemt holdning., Selv om langt de fleste organisationer, firmaer og politikere forsøger at fremlægge deres synspunkter så objektivt som muligt bør man altid være kritisk i mødet med statistik., Fritidsjob, Baggrundsviden anvendte statistikker, Beskæftigelse for unge (0-19 år), Gruppeopgave 10.1, I opgørelsen om beskæftigede unge vises her de 22 brancher, der beskæftiger flest unge. , Den fulde statistik hos Danmarks Statistik medtager 36 brancher., Vejledning, Læreren kan med fordel bidrage med eksempler på fritidsjobs fra sin egen ungdom. Findes de samme jobs stadig i dag?, I opgave 6-8 om forskellen på gennemsnit og median er det vigtigt, at eleverne opdager, at gennemsnittet for vennernes løn er højere end seks af de syv venners løn., I dette tilfælde giver medianen derfor det bedste billede af datasættet, men de to mål supplerer hinanden til at forstå det., I den efterfølgende klasseopgave er læreren ordstyrer og tager ansvar for, at undersøgelsen gennemføres på klasseniveau som beskrevet., Temaet "Mig og min familie" , I temaet "Mig og min familie" skal eleverne arbejde med emnerne "Fritidsaktiviteter" og "Familieformer". Gennem statistikkerne skal eleverne aflæse data, analysere data, forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv., I "Fritidsaktiviteter" skal eleverne se på spørgeskemaundersøgelser om, hvilke aktiviteter børn og unge dyrker og går til. Herefter skal de se på, hvor meget tid de idrætsaktive børn og unge bruger om ugen på deres aktiviteter. De skal desuden forholde sig til, hvilken indvirkning det enkelte familiemedlems tidsforbrug på fritidsaktiviteter har på hele familiens hverdag., Eleverne arbejder herefter med "Familieformer". Først skal de undersøge, hvor mange børn de forskellige familietyper (ægtepar, samlevende par, samboende par mv.) typisk har. Derefter undersøger de, om der er geografiske forskelle i familietyper og familiestørrelser. Eleverne skal blandt andet undersøge, hvordan deres egen familietype ligner eller skiller sig ud fra flertallet. Efterfølgende skal eleverne se på sammensætningen af børneflokke i de forskellige familietyper. Her handler det om hel,- halv- og papsøskende., Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Mig og min familie. Den første del af opgaven består i at undersøge de geografiske forskelle i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data., Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide, hvornår og hvor tit en undersøgelse er gennemført., Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab. Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips., Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden., Fritidsaktiviteter, Baggrundsviden anvendte statistikker, Børns idrætsudøvelse, Gruppeopgave 6.1, Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse., I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%., Vær opmærksom på, at der er fortolkningsmuligheder i forståelsen af undersøgelsens stillede spørgsmål: "Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?", Mange vil fx svare, at de ‘dyrker’ flere discipliner, end de har ‘gået til’. , Et eksempel kan være, at en ung kører meget på løbehjul, men ikke går til det i organiserede sammenhænge., I opgave 12 kan det fx handle om, at man som respondent svarer, som man ønsker virkeligheden er, og ikke som den reelt er. Det kan også være opmærksomhed om, at statistikken kun dækker op til 15 år, og vanerne kan ændre sig de efterfølgende teenageår., Idrætsaktive børns idrætsudøvelse, Gruppeopgave 6.2, I opgave 10a og 10b bliver eleverne bedt om at vurdere udvikling og tendenser. De skal her se efter mønstre og koble deres viden om samfundet sammen med undersøgelsen., I opgave 10c og 10e bliver eleverne bedt om bud på faktorer, som kan have indflydelse på omfanget af idrætsudøvelse. Det kan fx være private, sociale eller samfundsmæssige årsager:, - Angst, - Venskaber, - Mobning, - Sociale medier, - Pandemier, Bemærk at statistikken dækker idrætsaktive børn, ikke alle børn., Facilitering af debat, Flere gange skal eleverne reflektere over en udvikling. Der bør de hjælpes til at se overordnet på spørgsmålene og bruge deres viden om tiden og samfundet., Flere gange skal eleverne reflektere over forhold på tværs af aldersgrupper. Her er det vigtigt, at de hjælpes til både at tage udgangspunkt i dem selv og deres egne interesser samt forsøge at perspektivere til øvrige aldersgrupper., Familieformer, del 1, Baggrundsviden anvendte statistikker, Familietyper, Gruppeopgave 8.1, Vær opmærksom på definitionerne af de forskellige familietyper. Her anvendes følgende definition:, - Enlige betyder i denne sammenhæng, at der kun er én voksen og måske et eller flere børn i familien., - Ægtepar betyder to personer, som er gift og bor sammen., - Samlevende betyder to personer, der bor samme og har mindst et fælles barn, men ikke er gift eller i registreret partnerskab med hinanden., - Samboende betyder to personer, som bor sammen uden at have fælles børn., Vær opmærksom på brugen af følgende opdeling af familietyper:, - enlige mænd, - enlige kvinder, - ægtepar med forskellig køn, - ægtepar med samme køn, - registreret partnerskab, - samlevende par, - samboende par, - ikke hjemmeboende børn under 18 år, Vejledning, Opgaverne om delte hjem kan komme meget tæt på nogle elevers situation eller familiære forhold. Dette forhold bør der være særlig opmærksomhed på., I opgaverne til familieformer, del 1 og del 2 skal eleverne i flere tilfælde taste sig selv og deres forhold ind i graferne. Det er vigtigt, at alle gruppens medlemmer får lige meget tid i opgaven., Eleverne bør hjælpes til, at opgaverne får passende tidsmæssig opmærksomhed, så alle emnets opgaver nås inden for den afsatte tidsramme., Familieformer, del 2, Baggrundsviden anvendte statistikker, 0-17-åriges familietyper og søskende, Gruppeopgave 10.1, Vær opmærksom på definitionerne af de forskellige familietyper. Her anvendes følgende definition:, - Helsøskende betyder søskende med samme mor og far, - Halvsøskende betyder søskende med enten samme mor eller samme far., - Papsøskende betyder børn, som ikke er biologisk beslægtede, men bor i samme familie som den ene af barnets biologiske forældre., Vejledning, I den efterfølgende klasseopgave er læreren ordstyrer og tager ansvar for, at undersøgelsen gennemføres på klasseniveau som beskrevet., 10.1. punkt 6 og 7: Pointen i opgaven med gennemsnit og median er, at begreberne supplerer hinanden til at forstå et datasæt. Medianen er fx velegnet i datasæt med få ekstreme værdier, som kan påvirke gennemsnittet uden at det afspejler det generelle niveau. I eksemplet er gennemsnittet urimeligt højt pga enkelte med meget høje indkomster, og det er derfor en fordel at bruge medianen eller lade begreberne supplere hinanden., Temaet "Hvor skævt?" , I temaet "Hvor skævt?" skal eleverne arbejde med emnerne "Barn i Danmark", "Uddannelse" og "Erhverv". Ved statistikkerne i temaet skal eleverne aflæse, analysere og forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv., I "Barn i Danmark" skal eleverne beskæftige sig med, hvordan det er at være barn og ung i Danmark med særligt fokus på udsatte børn og unge. Eleverne skal først arbejde med statistik om underretninger på børn. Dernæst skal de arbejde med statistik om de foranstaltninger, der sættes i værk for børn og unge på baggrund af underretninger til kommunerne., Herefter skal eleverne arbejde med "Uddannelse". Her skal de se på udviklingen i danskernes uddannelsesniveau. De skal desuden arbejde med kønsforskelle på uddannelsesniveau og vurdere, om der er en sammenhæng mellem ens køn og den uddannelse, man har., Arbejdet med uddannelse giver eleverne grundlag for at arbejde med emnet "Erhverv". Eleverne skal inden for dette område arbejde med statistik om uddannelse og månedsløn. De skal her undersøge sammenhænge mellem uddannelsesniveau og løn. Efterfølgende skal eleverne arbejde med gennemsnitsløn i regionerne, idet de skal vurdere, om der er sammenhæng mellem geografisk placering og lønniveau. Afslutningsvis skal eleverne arbejde med relativ fattigdom (andelen af befolkningen, hvis indkomst er lavere end medianindkomsten)., Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Over grænser. Den første del af opgaven består i at undersøge geografiske forskelle i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data., Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide, hvornår og hvor tit en undersøgelse er gennemført., Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab.  Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips., Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden., Barn i Danmark, Baggrundsviden anvendte statistikker, Underretninger om børn samt udsatte børn og unge (0-17 år), Gruppeopgave 6.1, Retsgrundlag og procedurer ift. underretninger og foranstaltninger fremgår af Serviceloven, som kan findes her: , Serviceloven/VEJ nr 9347 af 28/03/2017, afsnit 1,2, Vejledning, Forløbets alvorlige tema kan betyde, at opgaverne kommer meget tæt på nogle elevers situation eller familiære forhold. Dette forhold bør der være særlig opmærksomhed på., Læreren bør hjælpe eleverne med at forstå begreberne underretninger og foranstaltninger., - Underretninger skal forstås som meddelelse, bekymringsskrivelse eller ‘råb om hjælp’, snarere end en ‘anmeldelse’., - Foranstaltning bør nuanceres ift., at langt de fleste foranstaltninger er forebyggende, og at et barn kun yderst sjældent og først ved yderst alvorlige forhold fjernes fra hjemmet., Uddannelse, Baggrundsviden anvendte statistikker, Gennemførte uddannelser, Gruppeopgave 8.1, I opgørelsen over gennemførte uddannelser er følgende uddannelsesgrupper udeladt ift. den fulde opgørelse fra Danmarks Statistik på dette niveau:, - Forberedende uddannelser, - Adgangsgivende uddannelser, Vejledning, Det anbefales at lade eleverne have en grundig debat om forskellen på mænd og kvinders uddannelsesmønstre fordelt på typer af uddannelser. , Erhverv, Baggrundsviden anvendte statistikker, Uddannelser og månedsløn, Gruppeopgave 10.1 og 10.2, Lønbegreber er meget komplekse og findes i en del varianter – også i Statistikbanken. I "Mit liv med statistik" er begrebet ‘standardberegnet månedsfortjeneste’ anvendt som ‘månedsløn’ i grafen. Det indeholder bl.a. pensionsbidrag., Gruppeopgave 10.3:, Relativ fattigdom er et af flere begreber til at beskrive ulighed/fattigdom i samfundet. Grænsen for dette er 50 pct. af medianindkomsten, og i opgaven er valgt personer, der i 1 år har ligget under denne grænse. Studerende indgår ikke, da de midlertidigt har en lav indkomst, men forventes at stige, når de er færdiguddannet., Facilitering af debat, I den efterfølgende klasseopgave er læreren ordstyrer og tager ansvar for, at undersøgelsen gennemføres på klasseniveau som beskrevet., 10.1. punkt 6-8: Pointen i opgaven med gennemsnit og median er, at begreberne supplerer hinanden til at forstå et datasæt. Medianen er fx velegnet i datasæt med få ekstreme værdier, som kan påvirke gennemsnittet uden at det afspejler det generelle niveau. I eksemplet er gennemsnittet urimeligt højt pga. enkelte med meget høje indkomster, og det er derfor en fordel at bruge medianen eller lade begreberne supplere hinanden., Temaet "Over grænser" , I temaet "Over grænser" skal eleverne arbejde med den demografiske sammensætning i Danmark, idet de skal arbejde med herkomst, flygtninge og indvandrere og befolkningsudvikling. Med statistikkerne i temaet skal eleverne aflæse, analysere og forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv., I afsnittet "Befolkningens sammensætning" skal eleverne arbejde med registerbaseret statistik. Først skal de beskæftige sig med statistik, hvor befolkningen er opdelt på baggrund af køn, alder og fødeland. Herefter skal de arbejde med en opgørelse, der fortæller om de forskellige faktorer, der påvirker befolkningens størrelse som antallet af fødte og døde, vielser, skilsmisser, indvandrede og udvandrede., I forlængelse af dette skal eleverne i emnet "Herkomst og opholdstilladelser" arbejde med sammensætningen af den danske befolkning på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Derudover skal eleverne arbejde med flygtninge og familiesammenføring og undersøge, hvor mange flygtninge der har fået opholdstilladelser til asyl., Eleverne skal herefter arbejde med befolkningens "Tilknytning til arbejdsmarkedet". De skal først arbejde med forskelle i tilknytningen mellem grupper med forskellig baggrund Her introduceres begrebet beskæftigelsesfrekvens, og eleverne bliver bedt om at beregne, hvor stor en andel af befolkningsgrupper med forskellige baggrunde der er i beskæftigelse., Efterfølgende skal eleverne undersøge befolkningstilvæksten på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og undersøge klassens egne forventninger til fremtiden., Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Over grænser. Den første del af opgaven består i at undersøge de geografiske forskelle i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data., Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide hvornår, og hvor tit en undersøgelse er gennemført., Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab.  Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips., Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden., Befolkningens sammensætning, Baggrundsviden anvendte statistikker, Befolkningens fødelande, Gruppeopgave 6.1, I opgørelsen vises top 25-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar., I tabellen om herkomst og oprindelseslande findes Jugoslavien på listen over top 25-lande. Eleverne kender muligvis ikke landet, som med borgerkrigen i 1990’erne ophørte med at eksistere., Jugoslavien bestod af Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Kosovo og Montenegro., Befolkningens udvikling, Gruppeopgave 6.2, Vejledning, Det vil være oplagt at bringe elevernes historiske viden og nysgerrighed i spil. Eleverne kan undersøge, hvordan tilgangen fra forskellige lande til Danmark har sammenhæng med historiske begivenheder, krige og flygtningestrømme som fx:, - Krigen i Ukraine, - Krigen i Jugoslavien, - Krigen i Syrien, - Krigene i Irak, - Krigen i Afghanistan, - Humanitære katastrofer og krige i Afrika, - EU/Schengen-aftalen om fri bevægelighed., - Udvidelse af EU-medlemslande, Gruppeopgave 6.1 opgave 10:, Eleverne skal gerne opdage, at opgørelsen ikke viser, hvornår folk er kommet til Danmark. Opgørelsen viser, hvor mange der på et givent tidspunkt er bosiddende i Danmark fordelt på køn og alder. Det vil sige, at de, som fx er 10-19 årige i 2005, er 20-29 årige i 2015., Herkomst og opholdstilladelser, Baggrundsviden anvendte statistikker, Befolkningens herkomst og oprindelseslande, Gruppeopgave 8.1, I opgørelsen vises top 25-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar., I Danmarks Statistiks inddeles herkomst i tre grupper:, - , Personer med dansk oprindelse, har mindst en forælder, som både er født i Danmark og er dansk statsborger., - , Indvandrere, : I Danmarks Statistiks tal omfatter indvandrere personer, der er kommet til Danmark af forskellige grunde, fx som flygtninge eller familiesammenførte, for at arbejde eller studere. Indvandrere er personer, der er født i udlandet, som ikke har forældre, der er danske statsborgere og født i Danmark. , - , Efterkommere, er personer, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere født i Danmark., Asyl i Danmark, Gruppeopgave 8.2, I opgørelsen vises top 20-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar., Familiesammenføring i Danmark, Gruppeopgave 8.3, I opgørelsen vises top 25-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar., Vejledning, Det vil være oplagt at bringe elevernes historiske viden og nysgerrighed i spil. Eleverne kan undersøge, hvordan tilgangen fra forskellige lande til Danmark har sammenhæng med historiske begivenheder, krige og flygtningestrømme som fx:, - Krigen i Jugoslavien, - Krigen i Syrien, - Krigene i Irak, - Krigen i Afghanistan, - Humanitære katastrofer og krige i Afrika, - EU/Schengen-aftalen om fri bevægelighed., - Udvidelse af EU-medlemslande, - Gæstearbejdere fra Tyrkiet. , Tilknytning til arbejdsmarkedet og befolkningstilvækst, Baggrundsviden anvendte statistikker, Tilknytning til arbejdsmarkedet, Gruppeopgave 10.1, Ved opdelingen af befolkningen efter tilknytning til arbejdsmarkedet kan der anvendes en referenceperiode af forskellig længde. Referenceperioden kan være af længere varighed som fx 1 år, hvor personens vigtigste aktivitet i forhold til arbejdsmarkedet i årets løb afgør, om personen placeres som erhvervsaktiv eller ej. Der benævnes de erhvervsaktive den normalt erhvervsaktive befolkning. , Der kan i stedet vælges en kort referenceperiode på fx én dag eller én uge. De erhvervsaktive benævnes i den sammenhæng for den aktuelt erhvervsaktive befolkning eller arbejdsstyrken., I denne statistik anvendes en kort referenceperiode, nemlig den sidste uge i november. Dette tidspunkt er valgt dels fordi oplysninger vedr. lønmodtagerjob historisk har refereret til situationen ultimo november, dels fordi december er atypisk ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel. , Vær opmærksom på definitionerne af beskæftigelsestyper:, - At være i beskæftigelse betyder, at man er i arbejde., - At være arbejdsløs betyder, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke er i arbejde., - At være uden for arbejdsstyrken betyder, at man fx er barn (under 16 år), pensionist, på efterløn, i uddannelse, førtidspensionist eller på andre former for offentlig forsørgelse (barsel, sygedagpenge mv.), Beskæftigelsesfrekvens beregnes som antallet af beskæftigede ud af (divideret med) alle personer i samme aldersgruppe, fx 16-65 år, ganget med 100. , Det viser procentdelen af befolkningen i arbejde og kan bruges til at sammenligne på tværs af befolkninger eller grupper af forskellig størrelse., Befolkningen i fremtiden, Gruppeopgave 10.2, Vær opmærksom på, at en befolkningsfremskrivning ikke er præcis viden om fremtiden, men en modelberegning ud fra den historiske udvikling og forventninger til fx fødsler og dødelighed i fremtiden., Som supplement kan I bede eleverne om at se på , Danmarks Statistiks interaktive befolkningspyramide, , som fremskriver befolkningsudviklingen opdelt på køn, alder, herkomst og kommuner., Vejledning, Det vil være oplagt at kigge yderligere ind i begreberne arbejdsløshed og uden for arbejdsstyrken., Hvilke personer findes i hvilke kategorier og hvad gør de for at komme tilbage på arbejdsmarkedet - hvis de har mulighed for det?, Her er det oplagt at gå i dybden med udvikling af befolkningstilvæksten og befolkningens demografiske sammensætning., Ud over indvandring/udvandring er der i disse år stort politisk fokus på, at der bliver flere og flere ældre og færre og færre til at forsørge dem., Det medfører en lang række problemstillinger, som er oplagte at diskutere i klassen., Opgave 10.1. punkt 10: Pointen i opgaven med gennemsnit og median er, at begreberne supplerer hinanden til at forstå et datasæt. Medianen er fx velegnet i datasæt med få ekstreme værdier, som kan påvirke gennemsnittet uden at det afspejler det generelle niveau. I eksemplet er gennemsnittet urimeligt højt pga. enkelte med meget høje indkomster, og det er derfor en fordel at bruge medianen eller lade begreberne supplere hinanden., Den afsluttende opgave, del 1 , I den afsluttende opgave, del 1 af opgaven skal eleverne undersøge de geografiske forskelle i Danmark inden for det tema, der arbejdes med., I "Min tid" undersøges geografiske forskelle i Danmark på medlemskab af idrætsorganisationer., I "Mig og min Familie" undersøges geografiske forskelle på aldersfordelingen blandt indbyggerne i danske kommuner., I "Hvor skævt?" undersøges geografiske forskelle i Danmark i forhold til antallet af underretninger om børn., I "Over grænser" undersøges geografiske forskelle i Danmark i forhold til, hvor mange indvandrere der har asyl som grundlag for deres opholdstilladelse., I hvert forløb er der indsat et kort, hvor eleverne kan gå på opdagelse i kommunerne. Når cursoren holdes ind over en kommune, vil resultatet fra den pågældende kommunen blive vist., Eleverne laver forskellige aflæsninger med brug af kortet., Herefter skal eleverne reflektere over om informationerne på kortet fortæller noget om, hvor I landet andelen af det undersøgte er størst/mindst., I det efterfølgende spørgsmål skal eleverne komme med deres bud på, hvilken information de har brug for at bestemme, hvor i landet der er den højeste andel af borgerne opfylder de betingelser, der søges efter., For at kunne sammenligne kommuner af forskellig størrelse skal eleverne opgøre antallet af borgere som procent af befolkningen eller fx antal pr. 1.000 indbyggere. Det kaldes også det relative tal., Eleverne benytter opgørelsen under kortet og undersøger indbyggertallet i tre udvalgte kommuner. Herefter beregnes hvilken af de tre kommuner, der har den højeste andel borgere, der fremgår af opgørelsen., Som afslutning på opgaven stilles følgende opgaver:, Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og andel (relative tal)?, - Opgaverne refererer ofte til sammenligning mellem fx byer eller kommuner med forskellige indbyggertal og tydeliggør, at man ikke ukritisk kan sammenligne antal, fx antal kriminelle, uden at tage højde for indbyggertal ved at omregne til andele som pct. eller antal pr. 1.000 indbyggere., Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på antal?, Absolutte tal kan give et fint billede af det reelle omfang – om der fx er tale om mange eller få personer. Ofte er det en god idé at supplere andele med antal. En stigning på 50 pct. kan fx både dække over en stigning fra 2 til 3 personer og en stigning fra 2 mio. til 3 mio. personer., Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på relative tal?, - Andele er gode til sammenligninger. Hvis man sammenligner på tværs af fx grupper eller geografiske enheder af forskellig størrelse, er det en god idé at omregne til andele (relative tal). Desuden er en stigning fra et tal til et andet også lettere at forstå og sammenligne, hvis den opgøres relativt i pct., Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave., Den afsluttende opgave, del 2 , I den afsluttende opgaves del 2 skal eleverne anvende statistik til fortælle noget om verden. I opgaven skal de gøre brug af den viden om statistik, som de har fået gennem de foregående opgaver og i de fire levels i escape roomet., I arbejdet skal eleverne bruge en eller flere af de statistikker, som de har arbejdet med om emnerne i temaet., Eleverne skal formidle deres viden ved brug af en af følgende medietyper:, Blog, Podcast, Vlog, Infografik, I arbejdet skal eleverne anvende de statistiske begreber, der er arbejdet med i forløbet (størsteværdi, mindsteværdi, gennemsnit mv.). Det er ligeledes vigtigt, at der er fokus på forskellen mellem antal og andel (relative tal)., Der findes beskrivelse af medietyperne i opgaverne til eleverne., Her henvises til værktøjer på Skoletube. På Skoletubeguide finder I tekniske vejledninger til alle de foreslåede værktøjer:, Se vejledninger til Padlet, Se vejledninger til WeVideo, Se vejledninger til Easelly, Se vejledninger til Prezi, Statistikdokumentation fra Danmarks Statistik , Alle grafer i "Mit liv med statistik" er baseret på udvalgte dele af Danmarks Statistiks mere omfattende tabeller i Statistikbanken (statistikbanken.dk)., Nedenfor findes direkte links til de fulde tabeller såvel som en grundig dokumentation af statistikkens indhold, den statistiske behandling, statistikkens relevans mv. Det kan være nyttig baggrundsviden for læreren, når eleverne arbejder med graferne i "Mit liv med statistik". Her findes information, der kan besvare spørgsmål og afklare begreber., Min tid, Fritidsaktiviteter, Graf: Idrætsudøvelse blandt 7-15-årige, Dokumentation: , Idrætsudøvelse, Tabel: , www.statistikbanken.dk/idrvan9a, Graf: Idrætsaktive børns idræt, Dokumentation: , Idrætsudøvelse, Tabel: , www.statistikbanken.dk/idrvan12, Medieforbrug, Graf: Brug af internet til private formål, Dokumentation: , It-anvendelse i befolkningen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Graf: Kilde til nyheder, Dokumentation: , Kulturvaneundersøgelsen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/kvunyh1, Fritidsjob, Graf: Beskæftigelse for unge (0-19 år), Dokumentation: , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Tabel: , www.statistikbanken.dk/ras301, Over grænser, Herkomst, Graf: Fødelande, Dokumentation: , Befolkningen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/bef5, Graf: Befolkningens udvikling, Dokumentation: , Befolkningen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/hisb3, Flygtninge og indvandrere, Graf: Oprindelsesland, Dokumentation: , Befolkningen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/folk2, Graf: Familiesammenføring, Dokumentation: , Asylansøgninger og opholdstilladelser, Tabel: , www.statistikbanken.dk/van66, Graf: Indvandreres socioøkonomiske status, Dokumentation: , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Tabel: , www.statistikbanken.dk/ras206, Befolkningstilvækst, Graf: Befolkningen i fremtiden, Dokumentation: , Befolkningsfremskrivning, Tabel: , www.statistikbanken.dk/frdk124, Hvor skævt?, Barn i Danmark, Graf: Underretninger om børn, Dokumentation: , Underretninger om udsatte børn og unge, Tabel: , www.statistikbanken.dk/und2, Graf: Udsatte børn og unge (0-17 år), Dokumentation: , Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge, Tabel: , www.statistikbanken.dk/bu43, Uddannelser, Graf: Gennemførte uddannelser, Dokumentation: , Elevregistret, Tabel: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Erhverv, Graf: Uddannelse og månedsløn, Dokumentation: , Lønstruktur, Tabel: , www.statistikbanken.dk/lons11, Graf: Månedsløn i regioner, Dokumentation: , Lønstruktur, Tabel: , www.statistikbanken.dk/lons30, Graf: Relativ fattigdom (50% af medianindkomsten), Dokumentation: , Indkomststatistik, Tabel: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Mig og min familie, Fritidsaktiviteter, Graf: Idrætsudøvelse blandt 7-15-årige, Dokumentation: , Idrætsudøvelse, Tabel: , www.statistikbanken.dk/idrvan9a, Graf: Idrætsaktive børns idræt, Dokumentation: , Idrætsudøvelse, Tabel: , www.statistikbanken.dk/idrvan12, Familieformer, del 1, Graf: Familietyper, Dokumentation: , Befolkningen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Familieformer, del 2, Graf: 0-17-åriges familietyper og søskende, Dokumentation: , Befolkningen, Tabel: , www.statistikbanken.dk/brn16, Danmarks Statistik hjælper gerne brugere med statistikspørgsmål. Danmarks Statistiks informationsservice kan kontaktes på , info@dst.dk, ., Vi er en neutral institution og bidrager gerne med tal, men medarbejderne udtaler sig ikke om, hvorfor tallene udvikler sig, som de gør med mindre der er åbenlyse forhold som en corona-pandemi. , Udfordringsopgaver , Differentieret undervisning kendetegnes ved at:, Læreren i sine instruktioner støtter elevernes overblik og kommer forvirring og vanskeligheder i forkøbet., Læreren modellerer sine instruktioner., Det samme faglige indhold forklares på forskellige måder for eleverne., Læreren præsenterer eleverne for forskellige indgange til arbejdet., De fleste opgaver i forløbene kan løses med yderligere fordybelse og refleksion. Læreren bør altid udfordre de elever, som har kompetencerne til at arbejde på et højere refleksionsniveau. Generelt er der i alle opgaver mulighed for at lade eleverne undersøge emnerne nærmere og uddybe deres svar., Særligt i den afsluttende opgave er der rig mulighed for at differentiere de faglige krav, der stilles til de enkelte grupper, således at de dygtigste elever i udvidet grad har mulighed for at fordybe sig og inddrage yderligere perspektiver i arbejdet., Der en lidt forskel på sværhedsgraden i temaerne, hvor temaet Over grænser har lidt flere opgaver og udfordringer end de øvrige., Statistikbanken hos Danmarks Statistik, Elever, der har brug for ekstra udfordringer i arbejdet, kan med fordel introduceres til Statistikbanken hos Danmarks Statistik. I Statistikbanken kan eleverne se de oprindelige opgørelser, som forløbets materialer bygger på. Ofte er antallet af filtre reduceret i Mit liv med statistik, så eleverne vil møde yderligere informationer, når de besøger statistikbanken., I oversigten under statistikdokumentation findes titler og henvisning til samtlige af forløbets anvendte statistikker., Åbn , Statistikbanken, og søg efter den ønskede titel., Eleverne kan efterfølgende benytte de oprindelige undersøgelser og opgørelser i deres arbejde med den afsluttende opgave del 2., Statistikbanken - Opgaver til yderligere fordybelse, Dan jer et overblik over brugerfladen i Statistikbanken., Hvilke filtre/sorteringsmuligheder kan I finde her, som ikke er med i grafen i "Mit liv med statistik"?, Hvilke yderligere informationer kan I finde Statistikbanken?, Hvilke filtre/sorteringsmuligheder finder I særligt interessante?, Udvælg de ønskede parametre for jeres undersøgelser, og vælg Vis tabel., Hvilke grafiske visningsmuligheder finder I i Statistikbanken?, Afprøv de forskellige grafiske visninger i filtret Grafisk præsentation., Undersøg hvilke muligheder I har for at tilpasse den grafiske visning., Fx Vend/drej, som I finder over grafen., Nu er det tid til at se nærmere på jeres undersøgelse, Hvilke resultater finder I særligt interessante?, Finder I resultater, der bidrager til nye perspektiver i jeres fortolkning?, Formulér 3 udsagn, som kunne være overskrifter i en nyhedsartikel. , Udsagnet skal slutte med “....viser en opgørelse fra Danmarks Statistik”, Eksempel: “Flere unge er i gang med en ungdomsuddannelse i forhold til for 10 år siden, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik”, Hvilken grafisk visning fremstiller bedst den pointe, som gerne vil vise?, Andre supplerende kilder:, Det europæiske statistikbureau ", Eurostat, " samler statistikker fra alle EU-landene såvel som en række øvrige lande. Deres hjemmeside kan være svært tilgængelig, men deres tabeller kan perspektivere de danske forhold, eleverne arbejder med., I den lette og interaktive ende kan fx publikationen , Young Europeans, bruges af eleverne til at sammenligne sig selv med andre unge i EU med hensyn til fx digitale vaner, sundhed, uddannelse og livsglæde., Evaluering , Det er altid en god idé at evaluere elevernes læringsudbytte og oplevelse af arbejdet med forløbet., Den afsluttende formidlingsopgave fungerer som evaluering af læringsudbyttet, ved at eleverne viser, at de er i stand til at formidle det, de har arbejdet med., Elevernes produkter kan med fordel udstilles på PLC eller vises for forældre eller andre klasser., Det er ligeledes et evalueringselement, om eleverne er lykkes med at finde koden til at afslutte escape roomet., Ønsker man yderligere evaluering af forløbet, kan man anvende , Trepunktsmodellen, :, Nævn tre ting, som var spændende og sjovt at arbejde med., Nævn tre ting, som overraskede dig., Nævn tre ting, hvor du virkelige skulle tænke dig godt om. Du behøver ikke at være lykkedes med at løse opgaven., Trepunktsevalueringen kan foretages mundtligt eller skriftligt., Opsamling i plenum giver god fælles refleksion, fx efter 5 minutters individuel refleksionstid., Kommentarer og forslag til Danmarks Statistik til forbedring af materialet kan sendes til Marianne Mackie, , mma@dst.dk, ., Om materialet , Platforme:, Materialet er fuldt integreret i , dst.dk/mitlivmedstatistik,  og MeeBook samt tilgængeligt fra MinUddannelse, EasyIQ og MoMo. , Idé og koncept:, Leg med IT og Danmarks Statistik , Forfattere: , Leg med IT og Danmarks Statistik , Skuespiller:, Lars Udengaard , Videoer:, Janus Heiberg Madsen , Fotograf:, Daniel Hartvig , Design:, Charlotte Woye og Pia Klinkby Larsen , Vejledning til Escape Rooms, Hent hele vejledningen til escape rooms (pdf), Links til escape rooms , Level 1: , Lerduernes Venner, I klublokalet, I baglokalet, I loftrummet, Level 2: , Bæredygtige Beats, I mødelokalet, På festivalkontoret, På festivalpladsen, Level 3: , Det Nationale Matematik Museum, Ved pengeskabet, Hos enken, Hos barnebarnet, På museet, Level 4: , Fanget i Tårnet, I tårnværelset, I skabet, I kisten, Hjælpeark , Hjælpeark level 1 - Lerduernes Venner, Hjælpeark level 2 - Bæredygtige Beats, Hjælpeark level 3 - Det Nationale Matematik Museum, Hjælpeark level 4 - Fanget i Tårnværelset, Indledning - escape rooms , Et escape room kan være både et fysisk rum og et digitalt univers. I et escape room skal deltagerne samarbejde om at løse en mission. Missionen kan indeholde forskellige udfordringer, gåder og opgaver., Målet er ofte at finde en nøgle eller kode til en dør og dermed slippe ud. Deraf navnet escape room. I andre tilfælde skal der findes en nøgle eller kode til et pengeskab eller noget helt tredje., Typisk skal missionen løses på begrænset tid. I dette materiales escape room er det jer, der sætter tidsrammen. Vejledningens guide til læreren tages i brug, hvis eleverne skal gennemføre missionen hurtigere end det vil kunne gøres uden hjælp., Ved opstarten af hvert level får eleverne udleveret et kopiark, som Lars har "sendt til dem". Kopiarket hjælper eleverne undervejs på missionen., I Escape roomet i forløbet "Mit liv med statistik" fra Danmarks Statistik skal eleverne løse udfordringer i fire levels i et escape room for at komme videre i det tema, de arbejder med., I escape roomet stifter eleverne bekendtskab med udfordringer baseret på statistik og matematik og skal derudover bruge både logisk sans, sund fornuft, snilde og samarbejde for at løse udfordringerne., Escape roomet er bygget op omkring et narrativ, hvor eleverne stifter bekendtskab med og bliver motiveret til at arbejde med statistik. Det er en appetitvækker til deres videre arbejde og læring i forløbet med opgaverne i temaerne., I hvert af de fire levels skal eleverne finde frem til en kode. De fire koder skal eleverne bruge til at afslutte forløbet til sidst. Koderne noteres derfor på kopiarket og gemmes til afslutningen af forløbet, hvor de fire koder skal samles til én., Teknisk vejledning , Alle rum i escape roomet er bygget op i 360-graders billeder i programmet Thinglink. , Man navigerer ved at trække rundt med musen eller flytte på musepladen. På den måde kan man se hele vejen rundt i rummet., Oven på billederne ligger der forskelligt skjult indhold, der kan aktiveres. For at finde indholdet skal eleverne lede efter punkter, hvor cursoren bliver aktiveret. Alle punkter har samme format, en lille rundt område, der kan aktiveres. Ligger punktet på en større genstand, vil man skulle lede efter det aktive punkt, fx i midten af en bog. Det er således ikke altid hele bogen, der er et aktivt punkt., Når man klikker på et aktivt punkt, vises indholdet som et popup-vindue., En del af indholdet findes som lydklip i fx radioer eller computer, så opgaverne skal løses med lyden skruet op. Vær opmærksom på at lytte til hele klippet, da vigtig information kan gemme sig til sidst i klippet., I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper dem til at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold der allerede er fundet. Radaren hjælper ligeledes eleverne til ikke at overse noget i rummet., Da der er mange detaljer i hvert rum, får man det bedste overblik med en stor skærm. Vi anbefaler at benytte en computer, hvis det er muligt., I alle levels kan eleverne altid gå tilbage til et rum, som er låst op., Lærerens rolle som gamemaster , Eleverne skal som udgangspunkt selv finde vej gennem escape roomet. Med støtte fra Lars’ indledning, sporene i rummet og kopiarket skal de løse gåderne og komme frem til de rigtige svar., Som lærer fungerer du som gamemaster, der kan hjælpe eleverne, hvis de er på vej i en gal retning, oplever at være låst fast eller bruger uforholdsmæssig lang tid på ét enkelt spor., Det er vigtigt kun at hjælpe med hentydninger og små fif, der kan sætte gang i løsningen. Giv aldrig svaret, det ødelægger forløbet for eleverne., Med lærervejledningen i hånden har læreren det fulde overblik over handlingsforløbet og en facitliste til, hvordan gåderne skal løses. , Lærervejledningen bør derfor ikke deles med eleverne., I kapitlet "Handling og hjælp" her i vejledningen findes der:, en detaljeret beskrivelse af alle fire levels opdelt efter hvert rum., en oversigt over de elementer, som eleverne skal aktivere i billederne., et overblik over, hvordan de enkelte spor passer sammen., Intro til de fire levels , Escape roomet indeholder 4 levels, som udgør hver sin del af det samlede narrativ, hvor Lars fungerer som journalist og ekspert. Lars træder til de steder i Danmark, hvor der opleves udfordringer, der bunder i statistik., Som intro til hvert level sætter Lars scenen og præsenterer missionen. Eleverne møder Lars i en video, som eleverne skal finde i startscenen. Eleverne skal se videoen til ende for at møde det link, der leder dem ind i escape roomet. , I level 1, 2 og 3 skal eleverne igennem tre rum for at gennemføre missionen, mens de i level 4 befinder sig i samme rum hele tiden. I level 4 skal eleverne åbne et skab og en kiste for at gennemføre missionen., Level 1, I dette level skal eleverne sammen med Lars hjælpe foreningen Lerduernes Venner med at få styr på regnskaberne. Foreningen risikerer nemlig at skulle tilbagebetale al den støtte, de har fået fra kommunen gennem en årrække, hvis ikke de kan melde de rigtige medlemstal ind senest i dag!, Eleverne skal genskabe det statistiske materiale ved at finde de manglende informationer i de tre rum og sammensætte dem rigtigt., Eleverne starter missionen i Lerduernes Venners klublokale, de fortsætter herefter til et baglokale for til sidst at afslutte missionen i loftrummet., Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp"., Level 2, I dette level skal eleverne sammen med Lars redde musikfestivalen Bæredygtige Beats., På grund af personlige interesser og relationer har det ikke været muligt for festivalens ledelse at blive enige om hovednavnet til årets festival., Og uden hovednavn - ingen festival. Og de har travlt, for festivalen starter lige om lidt!, Eleverne skal hjælpe festivalen Bæredygtige Beats med at vælge det mest populære band blandt fire kandidater. Valget skal ske på et objektivt grundlag baseret på statistiske data., Eleverne starter missionen i et mødelokale hos festivalens bestyrelse, de fortsætter herefter til et mødelokale for til sidst at afslutte missionen på selve festivalpladsen., Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp"., Level 3, I dette level skal eleverne sammen med Lars hjælpe Det Nationale Matematik Museum., Museet står foran at skulle åbne en stor udstilling om statistik gennem 150 år. Desværre er den 97-årige museumsdirektør netop afgået ved døden. Direktøren var den eneste, som kendte koden til pengeskabet, og deri er udstillingens hovedværk!, Eleverne skal finde frem til den manglende kode ved at lure direktørens snørklede hjerne og skjulte spor., Eleverne starter missionen i direktørens kontor, hvor pengeskabet er placeret. Herfra kan de besøge museet, barnebarnets lejlighed og enkefruens stue. Stederne kan besøges i vilkårlig rækkefølge., Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp"., Level 4, Ups! I dette level er det eleverne, der er er kommet i knibe. De er blevet spærret inde i et tårnværelse og har brug for Lars’ hjælp til at komme ud. De ringer derfor til Lars., Eleverne forestiller at være på lejrskole. Her har de været på natterend. Men nu er de altså fanget i et tårnværelse med fare for at blive afsløret af deres lærere. Eleverne er nødt til at komme ud, inden de skal mødes til morgenmaden. , Eleverne skal finde spor i tårnværelset, der kan give dem koden til døren, så de kan slippe ud i tide., Eleverne starter missionen i tårnværelset, hvor der er placeret en stor kiste og et lukket skab. For at finde frem til koden skal både skabet og kisten åbnes., Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp".,  , Handling og hjælp , Level 1 - Lerduernes venner, Eleverne starter missionen i Lerduernes Venners klublokale, de fortsætter herefter til et baglokalet for til sidst at afslutte missionen i loftrummet., I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper således eleverne med at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Radaren hjælper ligeledes eleverne til ikke at overse noget i rummet., Husk at udlevere kopiark 1 til eleverne., Klublokalet, I klublokalet skal eleverne finde enhederne på x-aksen og y-aksen., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Følgende informationer bidrager til løsning af missionen i klublokalet:, Papirflyet viser en morsekode. , Morsekoden tydes med hjælp fra oversigten på væggen., Svaret er: x-aksen viser årstal, Tavlen over pejsen viser en rebus, Y-aksen findes ved at løse rebussen., Svaret er: y-aksen viser antal medlemmer, I klublokalet findes der ligeledes hints, der skal benyttes senere:, I radioen gives informationen, at det drejer sig om 12 år, der skal genskabes., I avisen fra 14. marts 2012 står der:, “På blot 3 år er medlemstallet fordoblet”., På skrivemaskinen., Der hintes til, at der findes informationer, der skal bruges i en avis., Kodesproget ‘Dancing man’ i guldrammen på bagvæggen skal bruges i næste rum., Adgangen til baglokalet gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:, Hvad viser x-aksen?, Svar: Årstal, Baglokalet, I baglokalet skal eleverne finde medlemstallet for årene 2003 og 2006 samt intervallet for de berørte år., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Følgende informationer bidrager til løsning af missionen i baglokalet:, Postkort med kodesproget dancing man., Kodesproget løses ved hjælp af plakaten på væggen i klublokalet., Postkortet afslører intervallet for de fem manglende årstal på x-aksen , Svar: 2003-2015, Gruppebilledet, der hænger på væggen, afslører medlemstallet for 2003, Svar: 25 personer, På et stykke papir, der er delt i to stykker, findes medlemstallet for 2006, Den ene del findes under julesløjfen, den anden under en flyttekasse., Svar: 100 personer, Adgangen til loftrummet gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:, Hvad er det samlede antal medlemmer i 2003 og 2006?, Svar: 125, Loftrummet, På loftrummet skal eleverne finde medlemstallet for 2009, 2012 samt 2015, Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Følgende informationer bidrager til løsning af missionen på loftrummet:, Postkortet under ballonskibet giver eleverne informationen, at medlemstallet er steget med 25% siden 2006. Postkortet er stemplet i 2009, Eleverne kender medlemstallet fra 2006 (100 personer) og kan nu regne medlemstallet for 2009., Svar: 125, I avisen i klublokalet fik eleverne information om, at medlemstallet var fordoblet i perioden 2009-2012., Eleverne kender medlemstallet for 2009 (125 personer) og kan nu regne medlemstallet for 2012., Svar: 250, Tavlen med oversigten over aldersfordelingen over medlemmer i 2012 kan ligeledes bruges til at beregne medlemstallet for 2012. Tavlen hænger på væggen bag radioen., Svar: 250, Telefonen giver eleverne et tip om medlemstallet fra 2015. Telefonen ligger ved siden af ginerne. På telefonsvareren ligger en besked til Søren. Af beskeden fremgår det, at medlemstallet er gået tilbage fra 2012, men alligevel er der tale om en fordobling fra 2006. , Svar: 200, Adgangen til at afslutte level 1 gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:, Hvad er det gennemsnitlige antal medlemmer i den berørte periode?, Svar: 140, Level 2 - Bæredygtige Beats, Eleverne starter missionen i et mødelokale hos festivalens bestyrelse, de fortsætter herefter til et mødelokale for til sidst at afslutte missionen på selve festivalpladsen., I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper således eleverne med at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Radaren hjælper ligeledes eleverne til ikke at overse noget i rummet., Husk at udlevere kopiark 2 til eleverne., Mødelokalet, I mødelokalet skal eleverne finde antallet af følgere hver af de fire bands Vegan Velvet, Quinua Queens, Beetroot Jacks og Spelt4ever har på de sociale medier Blazebook, Gevinsta og KlipKlap., Eleverne skal give de fire bands point efter popularitet, som angivet på kopiarket., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Følgende informationer bidrager til løsning af missionen i klublokalet:, På opslagstavlen findes følgende information om Quinua Queens:, - Procentvis fordeling af følgere imellem de tre sociale medier., På opslagstavlen findes følgende information om Spelt4ever:, - Antal følgere på Blazebook (870), - Antal følgere på Gevinsta (730), På opslagstavlen findes følgende information om Beetroot Jacks:, - Antal følgere på Blazebook (4500), - Antal følgere på Gevinsta (1600), I printeren på bordet findes følgende information om Vegan Velvet:, - Procentvis fordeling af følgere imellem de tre sociale medier., For at kunne færdiggøre vurderingen skal eleverne finde yderligere én information om hvert band., Informationerne findes følgende steder:, På telefonen på bordet findes følgende information om Quinua Queens:, - Antal følgere på Blazebook (3240), I radioen i hjørnet findes følgende information om Beetroot Jacks:, - Antal følgere på KlipKlap (1325), I musikbladet på bordet findes information om alle fire bands følgere på Gevinsta., - Vegan Velvet (210), - Spelt for Ever (730), - Quinua Queens (1080), - Beetroot Jacks (1600), I avisen Dagens Nyheder findes følgende information om Spelt4ever:, - Antal følgere på KlipKlap steget med 100 procent (550), For at færdiggøre vurderingen skal eleverne beregne antal følgere ud for de to bands:, Quinua Queens ud fra donutdiagrammet på opslagstavlen., Vegan Velvet ud fra søjlediagrammet i printeren., Det samlede resultat er således:, Beetroot Jacks (600+4500+1325= 7425), Antal point: 4, Quinua Queens (1080+1080+3240=5400), Antal point: 3, Spelt4ever (870+730+550=2150), Antal point: 2, Vegan Velvet (210+231+259=700), Antal point: 1, Resultaterne noteres på kopiarket., Adgangen til kontoret gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:, Hvor mange følgere har de fire bands tilsammen på det sociale medie Gevinsta?, Svar: 1600+1080+730+210=3620, Festivalkontoret, På festivalkontoret skal eleverne finde ud af, hvor mange afspilninger de fire bands har på musiktjenesten PlayIT Top 50., Eleverne skal give point efter, hvem der har haft flest afspilninger som angivet på kopiarket., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Eleverne skal sammenstykke Top 50, som findes i dele spredt ud i festivalkontoret., På den ene computerskærm findes hele Top 50 sat op i et regneark., Informationer, der bidrager til løsning af missionen på festivalkontoret:, Nummer 1-25 findes på storskærmen/lærredet, Nummer 26-30 findes på tablet på bordet., Nummer 31-35 findes i skæremaskinen på rullebordet, Nummer 36-39 finder man i online-mødet på den venstre pc-skærm., Nummer 40 findes på radioen, Nummer 41-44 findes i regnearket på den højre pc-skærm, Nummer 45-49 findes i Dagens Nyheder på mødebordet, Nummer 50 findes på en post-it bag pc-skærmene., Når eleverne har stykket Top 50 sammen, skal de udregne hvert bands samlede antal afspilninger og give point i kopiarket:, 1., Spelt4ever (406.968 afspilninger), Antal point: 4, 2., Quinua Queens (353.558 afspilninger), Antal point: 3, 3., Beetroot Jacks (243.085 afspilninger), Antal point: 2, 4., Vegan Velvet (143.284 afspilninger), Antal point: 1, På døren kan eleverne bemærke en plakat med oversigt over antal gæster på Danmarks fedeste festivaler. Den information skal eleverne bruge på festivalpladsen., Adgangen til festivalpladsen gives når eleverne kan svare på spørgsmålet:, Hvor mange afspilninger har det band, der fik flest point i denne kategori, haft?, Svar: 406968 (Spelt4ever), Festivalpladsen, På festivalpladsen skal eleverne finde ud af, hvor mange tilskuere de fire bands har spillet for på festivaler i Danmark i 2020., Eleverne skal give point efter flest tilskuere, som angivet på kopiarket., På døren i festivalkontoret hænger en plakat med oversigt over antal af gæster på Danmarks fedeste festivaler. Den information skal eleverne bruge for at kunne udregne, hvor mange tilskuere de respektive bands har spillet for., Eleverne kan gå tilbage til festivalkontoret via skiltet på baren., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Følgende informationer bidrager til løsning af missionen på festivalpladsen:, Højtaleren til højre for cirkusteltet fortæller:, Beetroot Jacks og Quinua Queens har spillet på StorbyFestival, Armbåndet på bordet foran ladcyklen fortæller:, Quinua Queens, Beetroot Jacks og Spelt4ever har spillet på Musikdag 2020, Plakaten på hegnet foran scenen fortæller:, Quinua Queens har spillet på Ølands Festival, T-shirten på bænken foran scenen fortæller:, Quinua Queens har spillet på Rock på Græsset, Avisen på bordet foran cirkusteltet fortæller:, Spelt4ever har spillet på Musikdag2020 og Rock på Græsset, Pigen i ladcyklens tablet fortæller:, Vegan Velvet har været på Westside Festival, Rytmer på Stranden og Midtfest, Når eleverne har regnet sammen, hvor mange tilskuere de fire bands har spillet for, skal de give point i kopiarket:, Quinua Queens (28000+12000+6000+22.000 = 68.000 tilskuere), Antal point: 4, Vegan Velvet (18.500+14.000+8000 = 40.500 tilskuere), Antal point: 3, Beetroot Jacks (6000+28.000 = 34.000 tilskuere), Antal point: 2, Spelt4ever (6000+12.000 = 18.000 tilskuere), Antal point: 1, Adgangen til at afslutte level 2 gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:, Hvor mange point fik det vindende band, der nu kan se frem til at spille som hovednavn på årets festival?, Svar: 10 (Quinua Queens fik flest point), Level 3 - Det Nationale Matematik Museum, Eleverne starter missionen i direktørens kontor, hvor pengeskabet er placeret. Herfra kan de besøge museet, barnebarnets lejlighed og enkefruen stue. Stederne kan besøges i vilkårlig rækkefølge. Bemærk: der er vigtig information på klokkestrengen i enkens stue. Det kan være en stor hjælp til løsningen af missionen., I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Radaren hjælper dem til at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper eleverne til ikke at overse noget i rummet., Husk at udlevere kopiark 3 til eleverne., Museet, På museet skal eleverne beregne gennemsnitsprisen for de 17 værdisatte genstande. Værdien er noteret med rødt på de 17 genstande., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Hint til at løse missionen:, På kopiarket findes en rød tabel med 17 rækker., På rubikscuben peges på enkens stue som et sted at hente hjælp., I enkens stue findes en klokkestreng står med rød skrift: gennemsnit., De 17 genstande er:, 11 store værker placeret rundt langs væggen i rummet., (7770, 9890, 6425, 5597, 7770, 4320, 3800, 7140, 3500, 2550, 8900 = 67662), 4 ophængte lamper i loftet (obs - værdisætning er pr. lampe), (3100 x 4 = 12400), Den manglende genstand på piedestalen (12500), 1 kugleramme placeret på legeområdet midt i rummet (122), Den samlede værdi af de 17 genstande er (67662 + 12400 + 12500 + 122 =) 92684 kr., Gennemsnittet er: 5452, Tallet notes på svararket., Barnebarnets lejlighed, I barnebarnets lejlighed skal eleverne bestemme typetallet som det hyppigst forekommende årstal blandt familiens 21 medlemmer., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., De 21 familiemedlemmerne findes rundt omkring i lejligheden, alle markeret med navn og fødselsår med gul skrift eller gul baggrund. De navne og årstal, der ikke har gul skrift eller baggrund, skal ikke bruges., Hint til at løse missionen:, På kopiarket findes en gul tabel med 21 rækker., Fuglen i vindueskarmen peger på enkens stue som et sted at hente hjælp., I enkens stue findes en klokkestreng står med gul skrift: typetal., De 21 familiemedlemmer findes her:, 12 familiemedlemmer findes i stamtræet på væggen over sofaen., 3 findes på hylden under sofabordet., 2 i reolen ved køkkenet., 1 på billedet på væggen over barbordet., 1 på skiltet ved radiatoren., 1 i reolen mellem sofa og spisebord., 1 i reolen under TV’et., Typetallet (det mest forekommende fødselsår) 1946, Tallet notes på svararket., Enkens stue, I enkens stue skal eleverne finde medianen, altså den midterste observation i et datasæt., De syv observationerne findes som bogtitler på 7 blå bøger i reolen., Bogtitlerne indeholder alle et antal sider. Det er antallet af sider i de syv bøger, der udgør de syv observationer., Hint til at løse missionen:, På kopiarket er en blå tabel med 7 felter., I enkens stue findes en klokkestreng står med blå skrift: median., Bøgernes titler er:, 33 siders tips om Fanø, Skive på 112 sider, Thisteds gadenavne på 444 sider, 574 siders egnsretter fra Maribo, 666 sider med Sorøs sejeste steder, Mød Præstø gennem 751 siders statistik, 1001 siders eventyr fra Skagen, På telefonbordet ligger en notesbog, hvori man kan læse om median. Samme forklaring findes i StatistikTips i forløbet., (33-112-444-, 574, -666-751-1001), Medianen fra bogtitlernes sidetal er 574, Tallet notes på svararket., Adgang til pengeskabet, Find koden til pengeskabet ved at lægge tallet fra de 3 rum sammen, som det fremgår af kopiarket., Koden er 574+1946+5452 = , 7972, Level 4 - Fanget i tårnværelset, For at komme ud af tårnværelset skal eleverne finde to tal, der tilsammen giver koden til hængelåsen på døren. De finder den første kode i skabet og den anden kode i kisten., I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Radaren hjælper dem til at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper eleverne til ikke at overse noget i rummet., Husk at udlevere kopiark 4 til eleverne., Tårnværelset, I tårnværelset skal eleverne som det første finde informationer, der kan give dem adgang til det store skab., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Hint til at løse missionen i tårnværelset:, På Amagerhylden finder eleverne et brev fra. I brevet tippes de om, at der i missionen arbejdes med ni genstande, der er aldersbestemt., Denne information skal eleverne bruge, når skabet er åbnet., Når eleverne klikker på døren til skabet, bliver de bedt om en kode. , Øverst på skabet ses en række middelalderruner. Oversættelse af disse giver adgang til skabet., Runerne tydes med hjælp fra en oversigt, som eleverne finder to steder i rummet:, på et sammenkrøllet stykke papir under rokken, på puden i sengen. , Svaret på udfordringen er: Grønland, I skabet, I skabet findes 17 genstande. 9 af dem er markeret med årstal., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Hint til at løse missionen i skabet:, På Amagerhylden finder eleverne et takkebrev fra modtageren af genstandene. I brevet tippes de om, at der i missionen arbejdes med ni genstande, der er aldersbestemt., Denne information skal eleverne bruge, når skabet er åbnet., på en post-it på skabets låge tippes eleverne om, at de skal finde variationsbredden. , Bemærk: flyet har et nummer (B325). Dette er IKKE en alder, og flyet er derfor ikke medtaget blandt de 9 genstande., Variationsbredden findes blandt de 9 genstande, der er mærket med et årstal., Resultatet (variationsbredden) er ét af to tal, der skal bruges for at løse missionen i tårnværelset., Svaret er: 154, Resultatet noteres på kopiarket., Nu hvor eleverne har gennemført missionen i skabet, kommer en række romertal til syne på kisten. Romertallene er nøglen til at åbne kisten., Hint til at løse missionen og åbne i kisten:, På hylden mellem globus og udgangen findes en bog med titlen “Oldtidens Rom”. I bogen findes en vejledning til at oversætte romertal til titalssystemet., Efter oversættelsen er ser talrækken således ud 9, 19, 12, 1, 14, 4, Talrækken åbner ikke kisten, På bordet ligger en kuvert med et brev. Af brevet fremgår det:, A=1 B=2 C=3 D=4 osv., Talrækken omsættes til bogstaver efter dette mønster., Hermed dannes ordet Island, Svaret på udfordringen er: ISLAND, Adgang til kisten, Opgaven, der skal løses i kisten, handler om kirkegængere i 1935., Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen., Hint til at løse missionen i skabet:, I telefonen kan man lytte med på en telefonsamtale. Ud fra samtale ledes opmærksomheden på sporet af missionen., I kirkebogen finder eleverne et søjlediagram med antallet af kirkegængere i julen 1935., I den blå bog ‘Året i tal’ finder eleverne en liste over folketallet i 1935, opgjort efter sogn. Deri finder eleverne de fem sogne, som de mødte i diagrammet i kirkebogen., På en post-it i kisten står der: ‘Det kan give et skævt billede at sammenligne tal fra forskellige størrelse byer og lande. Omregn eventuelt til procent’. Det hinter elever om, at de skal arbejde med relative tal (andele)., Duen tipper eleverne om, at koden til døren består af tre cifre., På gulvet ligger et stykke sammenkrøllet stykke papir, hvor der står: ‘Antallet af kirkegængere med den højeste deltagelsesprocent hjælper dig på vej’., Eleverne finder koden fra kisten ved udregne deltagelsesprocenten fra de fem sogne og derefter bestemme sognet med den højeste deltagelsesprocent., Christiansø er sognet med den højeste deltagelsesprocent., Antallet af kirkegængere på Christiansø er anden del af koden til døren., Svaret på udfordringen i kisten er: 41, Kode til døren, Af døren og kopiarket fremgår det, at koden skal udregnes ved at lægge de to koder sammen (koden fra skabet + koden fra kisten), Svaret på udfordringen i tårnværelset er, 154+41= , 195, Eleverne slap fri i tide!, Afslutning escape room, For at afslutte escape roomet skal eleverne for sidste gang besøge Lars., Eleverne klikker på linket i forløbet., Eleverne lægger de 4 tal sammen, (140+10+7972+195=8317), Eleverne indtaster koden 8317, Eleverne kommer til afslutningsbilledet., Escape roomet er afsluttet.

De danske målepunkter

De danske målepunkter er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark., Hvordan anvendes data om verdensmålene i Danmark?, Danmarks Statstik udarbejder en baggrundsrapport om udvalgte verdensmål, som udgør datagrundlaget for 2030-Panelets årlige Verdensmålsrapport. Se den seneste udgave herunder., Læs 2030-Panelets Verdensmålsrapport 2024/2025,  , For henvendelser skriv til: , verdensmaal@dst.dk, Baggrundsrapporten "Status for udvalgte målepunkter for bæredygtig udvikling" (pdf), Om målepunkterne, De danske målepunkter er en konkretisering af FN's 17 Verdensmål i dansk kontekst. De 197 danske målepunkter skal bidrage til at måle status for den bæredygtige udvikling i Danmark. Danmarks Statistik belyser samtlige 197 målepunkter, og vi vil frem til 2030 vise den statistiske udvikling for dem. , I rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" kan du læse om de 197 danske målepunkter, og begrundelser for, hvorfor de er udvalgt., Rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" (pdf), Læs mere om kriterier for udvælgelse og udarbejdelse af målepunkterne., Mål 1: Afskaf fattigdom, Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden., 1.1.1, Hjemløse, Hjemløse i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark. Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). , Senest opdateret:, 21-09-2024 , 1.2.1, Personer under fattigdomsgrænse, Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som , relativ fattigdom, , men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen. , Senest opdateret:, 27-11-2024 , 1.2.2, Materielle afsavn, Andel af befolkningen med materielle afsavn, Download data, Forklaring, Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har råd til bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 1.2.3, Personer i lavindkomstgruppen, Andel af personer i lavindkomstgruppen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 1.3.1, Offentlig forsørgelse, Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU). , Senest opdateret:, 10-07-2025 , 1.3.2, Længerevarende offentlig forsørgelse, Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på længerevarende offentlig forsørgelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år), der er på længerevarende offentlig forsørgelse. , Senest opdateret:, 10-07-2025 , 1.4.1, Fordeling af nettoformue, Fordeling af nettoformuen for befolkningen over 18 år, Download data, Forklaring, Tallene viser, hvordan formuerne for personer på 18 år og derover har udviklet sig over tid. Udviklingen er opgjort både som gennemsnit og som decilgrænser, der markerer grænsen mellem forskellige formuegrupper. Alle beløb er angivet i løbende priser, dvs. uden korrektion for inflation. , Senest opdateret:, 04-12-2024 , 1.5.1, Medlem af a-kasse, Andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af 18-64-årige, der er medlem af en a-kasse, som giver økonomisk støtte ved arbejdsløshed. , Senest opdateret:, 10-07-2025 , Mål 2: Stop sult, Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug., 2.2.1a, Under- og overvægtige - køn, Andel af befolkningen, der er under- og overvægtige fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser vægtgrupper fordelt efter køn og er baseret på en survey, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. Opgørelsen stammer fra Sundhedsstyrelsens data og vil blive opdateret i 2025 i forbindelse med udgivelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Nyere data fra 2023 kan dog findes i ", Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023, ", hvor der dog ikke skelnes mellem under- og normalvægt. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 21-03-2023 , 2.2.1b, Under- og overvægtige - skolebørn, Andel børn og unge i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang, Download data, Forklaring, Tallene viser vægtgrupper for skolebørn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres der først tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres således til og med den seneste fulde fødselsårgang. Kilde: Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 02-04-2025 , 2.2.2, Kostmønstre, Kostmønstre fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser kostvaner fordelt på køn og opdelt i kategorierne usundt kostmønster, blandet kostmønster og sundt kostmønster. Opgørelsen er estimeret på baggrund af en survey om selvrapporteret indtag af fire kostfaktorer: frugt, grøntsager, fisk og fedt. Dataene er baseret på svar fra personer over 16 år. Kilde: Syddansk Universitet, , Danskernes Sundhed 2023, samt , Den Nationale Sundhedsprofil, . , Senest opdateret:, 24-09-2024 , 2.2.3, Dårligt fysisk helbred, Andel af befolkningen med dårligt fysisk helbred fordelt på køn og alder, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af befolkningen med dårligt fysisk helbred, opdelt efter køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et generisk mål for helbredsstatus. Opgørelsen dækker personer over 16 år og stammer fra Sundhedsstyrelsens data. En opdatering forventes i 2025 i forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 21-03-2023 , 2.3.1, Afkastningsgrad for landbruget, Afkastningsgrad for landbruget, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i afkastningsgraden for både heltids- og deltidsbedrifter i landbruget. Afkastningsgraden måler, hvor effektivt den investerede kapital omsættes til indtjening, og afspejler bl.a. produktivitet, priser og omkostninger. , Senest opdateret:, 01-10-2025 , 2.4.1, Landbrugets bæredygtighed, Udvikling i landbrugets bæredygtighed, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis , 1) produktion per arealenhed, 2) udledning af drivhusgasser, 3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark), 4) , den afstrømningsnormaliserede diffuse udledning af kvælstof, der tilføres havet fra land,  (kvælstof, vand), 5) fosfor, mark, 6) fosfor vand , 7) pesticider. Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100. , Kilde: Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi., Senest opdateret:, 29-08-2025 , 2.4.2, Dyrevelfærd i landbruget, Andel af tilmeldte producenter efter dyrevelfærdsmærkets tre niveauer fordelt på svine-, malkekvæg-, kvæg- og slagtekyllingebesætninger, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Dyrevelfærdsmærkets niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine-, kvæg-, malkekvæg- og slagtekyllingebesætninger. Der findes tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for malke- og kvægbesætningerne fra januar 2020. Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. , Senest opdateret:, 24-09-2024 , 2.4.3, Antibiotika i landbruget, Forbrug af antibiotika i landbruget for svin, kvæg og fjerkræ i aktivt stof, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin, kvæg og fjerkræ, målt i 1.000 kg aktivt stof. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet. , Senest opdateret:, 12-12-2024 , 2.5.1a, Udnyttelse af genressourcer - antal, Henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af forespørgsler og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: , Nordisk Genbank, .  , Senest opdateret:, 17-10-2024 , 2.5.1b, Udnyttelse af genressourcer - pct., Forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger. Kilde: , Nordisk Genbank, .  , Senest opdateret:, 17-10-2024 , Mål 3: Sundhed og trivsel, Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper., 3.1.1, BMI blandt gravide, BMI blandt gravide ved graviditetens start, Download data, Forklaring, Tallene viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 10-01-2025 , 3.2.1, Fødselsvægt, Fødselsvægt for levendefødte, Download data, Forklaring, Tallene viser fordelingen i fødselsvægt blandt levendefødte, både ved enkelt- og flerfødte. , Senest opdateret:, 10-07-2020 , 3.2.2, Gravide rygere, Andel af gravide, der er aktive rygere, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 10-01-2025 , 3.3.1, Sygehuserhvervede infektioner, Antal sygehuserhvervede infektioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i det årlige antal forekomster af smitte med bakteriæmi og urinvejsinfektion. Kategorien ”Andet” inkluderer C. difficile-infektioner COHA, C. difficile-infektioner HOHA, dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 16-01-2025 , 3.3.2, Influenzarelaterede dødsfald, Andel af dødsfald, der er influenzarelaterede, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andel af , influenzarelateret dødsfald ud af samtlige dødsfald i influenzasæsonen, som kører fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år, . Kilde: Statens Serum Institut. , Senest opdateret:, 08-08-2025 , 3.4.1, Anvendelse af psykofarmaka, Antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 3.4.2, Fravær på grund af egen sygdom, Antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn. , Senest opdateret:, 06-11-2025 , 3.4.3, Kræftramte, der overlever kræft, Andel af kræftramte, der overlever kræft, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft, eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft. Relativ overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke var ramt af kræft. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 3.5.1, Forbrug af illegale stoffer, Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år. LSD står for lyserg-syre-diethylamin. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 07-02-2025 , 3.5.2, Behandling for stofmisbrug, Antal personer i behandling for stofmisbrug, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn. , Senest opdateret:, 13-06-2025 , 3.5.3, Højrisikogrænse for alkoholindtag, Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 10 genstande ugentlig. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 3.6.1, Strafferetlige afgørelser, Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, Download data, Forklaring, Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype. , Senest opdateret:, 25-03-2025 , 3.6.2, Færdselsuheld, Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne., Senest opdateret:, 19-06-2025 , 3.7.1, Forekomst af sexsygdomme, Forekomst af sexsygdomme blandt 15-24-årige fordelt på type og køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia. Tal for klamydia er hentet fra en anden opgørelse end de øvrige sexsygdomme. Det skal bemærkes, at der i data for indeværende mangler tal fra sidste kvartal af 2024, hvilket gør, at de for nuværende ikke direkte kan sammenlignes. Opgørelsen vil blive opdateret, så snart det er muligt. Kilde: Statens Serum Institut., Senest opdateret:, 30-01-2025 , 3.7.2, Juridisk kønsskifte, Antal tildelinger af nyt personnummer i sager om juridisk kønsskifte, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Opgørelsen er baseret på data fra den 1. september i det foregående år til den 31. august i det pågældende år. Kilde: Det Centrale Personregister. , Senest opdateret:, 30-01-2025 , 3.7.3, Førstegangsfødende kvinder, Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder. , Senest opdateret:, 11-02-2025 , 3.7.4, Provokerede aborter, Antal provokerede aborter efter aldersgruppe, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal provokerede aborter (dvs. en graviditet, der afsluttes bevidst ved medicinsk eller kirurgisk indgreb - ikke en spontan abort), opgjort efter 5-års aldersintervaller. Kilde: Sundhedsstyrelsen. , Senest opdateret:, 13-11-2025 , 3.8.1a, Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - antal, Antal uddelte HPV1 vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe, Download data, Forklaring, Tallene viser antallet af drenge, der har modtaget den sidste HPV-vaccine per fødselsårgang samt det samlede antal drenge i disse årgange. Kun fødselsårgange, der har haft mulighed for at afslutte vaccinationsprogrammet, er inkluderet i dataene. , Senest opdateret:, 07-02-2025 , 3.8.1b, Drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen - pct., Andelen af drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af drenge i den relevante målgruppe, der efter fødselsårgang er færdigvaccineret med HPV1 vaccinen. Kilde: Statens Serum Institut. , Senest opdateret:, 11-02-2025 , 3.8.2, Indløste recepter på antibiotika, Antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal indløste recepter på antibiotika pr. 1.000 indbyggere opgjort på køn. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.8.3, Privatpraktiserende læger, Antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere opdelt på regioner., Senest opdateret:, 15-01-2025 , 3.8.4, Middellevetid for 0-årige, Middellevetiden for 0-årige i Danmark fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark, dvs. den gennemsnitlige forventede levealder for nyfødte baseret på de nuværende levevilkår. , Senest opdateret:, 11-02-2025 , 3.9.1, Arbejdsulykker som følge af forgiftning, Antal anmeldte arbejdsulykker som følge af forgiftning fordelt på alder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker relateret til forgiftning, opdelt efter aldersgrupper. Ifølge Arbejdstilsynet registreres COVID-19-sager også som arbejdsulykker under kategorien forgiftning, hvilket kan forklare stigningen i årene 2020–2022. Kilde: Arbejdstilsynet. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.9.2, For tidlige dødsfald grundet luftforurening, Antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening. Kilde:  , Luftkvalitet 2023, ., Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. , Senest opdateret:, 04-11-2025 , 3.a.1, Nikotin- og tobaksforbrug, Nikotin- og tobaksforbrug efter nikotintype og hyppighed, Download data, Forklaring, Indikatoren beskriver status og udvikling i befolkningens brug af tobaks- og nikotinprodukter, herunder nikotinposer (i daglig tale omtalt som snus). Dataene er baseret på rapporten ”, Danskernes Rygevaner, ”, som tidligere blev udgivet årligt, men efter år 2020 udgives rapporten kun hvert andet år. Kilde: Sundhedsstyrelsen., Senest opdateret:, 08-08-2025 , 3.a.2, Rygere, som deltager i et rygestopforløb, Andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb. Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. , Senest opdateret:, 28-01-2025 , 3.b.1, Personer vaccineret mod sæsoninfluenza, Andel af befolkningen, der bliver vaccineret mod sæsoninfluenza, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn. Kilde: Statens Serum Institut. , Senest opdateret:, 10-07-2023 , Mål 4: Kvalitetsuddannelse, Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring., 4.1.1, Gennemført uddannelse, Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.1.2, Kompetencedækning i folkeskolen, Kompetencedækning i folkeskolen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen pr. skoleår. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 08-05-2025 , 4.1.3, Trivsel i folkeskolen, Elevernes trivsel i folkeskolen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af elever i folkeskolen, der oplever at trives, opgjort på forskelle trivselsparametre. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 13-08-2025 , 4.2.1, Pædagogisk personale, Andel af pædagogisk personale med en pædagogisk uddannelse efter stillingsbetegnelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte. , Senest opdateret:, 03-10-2025 , 4.3.1, Erhvervskompetencegivende uddannelse, Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på køn. Erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter erhvervsuddannelser, KVU (kort videregående uddannelse), MVU/BACH (mellemlang videregående uddannelse/bachelor) og LVU/ph.d. (lang videregående uddannelse/doktorgrad) og giver de formelle kvalifikationer og færdigheder, der er nødvendige for at arbejde inden for et erhverv eller fagområde. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.3.2, Frafald på uddannelse, Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af studerende, der afbryder en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter påbegyndelsesåret. Da opgørelsen omfatter hele femårsperioden, ligger tallene altid fem år bagefter. Skift mellem uddannelser i samme hovedgruppe tæller ikke som frafald. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.4.1, ICILS-undersøgelsen blandt elever, Resultater fra ICILS-undersøgelsen blandt elever i 8. klasse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i fordeling af resultater fra ICILS-undersøgelser. ICILS-undersøgelser måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasse. Undersøgelserne foretages hvert femte år. Kilde: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.4.2, Voksen- og efteruddannelse, Antal af kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser. , Senest opdateret:, 11-04-2025 , 4.5.1, Erhvervskompetencegivende uddannelse , Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes uddannelsesniveau, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. , Senest opdateret:, 02-05-2025 , 4.7.1, Gennemsnitskarakter i 9. klasse, Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.a.1a, Ensomme studerende, Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig ensomme, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig ensomme. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet., Senest opdateret:, 31-07-2025 , 4.a.1b, Stressede studerende, Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig stressede, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig stressede. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet., Senest opdateret:, 31-07-2025 , 4.a.2, Trivselsscore for elever i gymnasiet, Gennemsnitlig trivselsscore for elever på de gymnasiale uddannelser, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole”. Elevtrivselsmålinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.a.3, Folkeskoleelever, der er blevet mobbet, Andel af folkeskoleelever, der er blevet mobbet i det igangværende skoleår, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet. , Senest opdateret:, 12-06-2025 , 4.a.4, Lærernes brug af it i undervisningen, Lærernes brug af it i undervisningen fordelt på formål, Download data, Forklaring, Tallene viser procentandelen af lærerne, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. ICILS-undersøgelsen, som udkommer hvert femte år, viser , data fra 2018, . Danmark deltog ikke fuldt i , ICILS 2013, , da lærerkonflikten i foråret forhindrede fuld dataindsamling, og i , ICILS 2023 , blev spørgsmålet om lærernes brug af it fravalgt til fordel for andre spørgsmål, hvorfor oplysningerne ikke kan opdateres. Kilde: Aarhus Universitet , Senest opdateret:, 03-12-2021 , 4.b.1, Udviklingsbistand anvendt på uddannelse, Andel af udviklingsbistand anvendt på uddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene. Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet. , Senest opdateret:, 08-07-2025 , Mål 5: Ligestilling mellem kønnene, Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder., 5.1.1a, Kønsdiskrimination - antal sager, Antal sager i alt og antal sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet. , Senest opdateret:, 05-04-2025 , 5.1.1b, Kønsdiskrimination - procent, Andel af sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination. Kilde: Ligebehandlingsnævnet. , Senest opdateret:, 05-04-2025 , 5.2.1, Ophold på kvindekrisecentre, Antal ophold på minimum et døgn på kvindekrisecentre fordelt på herkomst, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på danske kvindekrisecentre i løbet af kalenderår fordelt på herkomst. Ophold med børn er inkluderet i opgørelsen., Senest opdateret:, 03-06-2025 , 5.2.2, Henvendelser til kvindekrisecentre, Antal henvendelser til kvindekrisecentre, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen. , Senest opdateret:, 05-04-2022 , 5.2.3, Chikane, fysisk vold og trusler på arbejdspladsen, Andel, der angiver at have oplevet seksuel chikane, fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser. Det bør bemærkes, at data er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-pandemien. Resultaterne skal læses og tolkes i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. , Senest opdateret:, 13-01-2025 , 5.2.4, Ofre for seksual- og voldsforbrydelser, Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i befolkningen efter køn pr. 100.000 indbyggere, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype. Det skal dog bemærkes, at tallene sandsynligvis er underestimerede, da der kan være et betydeligt skyggetal, eftersom ikke alle hændelser anmeldes. , Senest opdateret:, 19-03-2025 , 5.4.1, Barselsdagpenge, Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis moderen og faderen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede). , Senest opdateret:, 11-04-2025 , 5.4.2, Fravær ved barns sygdom, Gennemsnitlig antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat ved barns sygdom, Download data, Forklaring, Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom. , Senest opdateret:, 12-12-2024 , 5.5.1b, Kvinder i bestyrelser og direktioner, Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner. Se flere oplysninger for basistallene på , www.statistikbanken.dk/BEST11, Senest opdateret:, 30-01-2025 , 5.5.1c, Kvindelige professorer, lektorer og adjunkter, Andel kvindelige professorer, lektorer og adjunkter, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. , Senest opdateret:, 23-01-2025 , 5.6.1a, Elever, der er tilmeldt Uge Sex - antal, Antal elever, der er tilmeldt Uge Sex, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal af elever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Tallene vedrører elever fra 0-9. klasse. Få tilmeldte i 2023 pga. tekniske problemer med tilmeldingsmodul. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 23-01-2025 , 5.6.1b, Folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex - procent, Andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever. Kilde: Sex & Samfund og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 23-01-2025 , 5.a.1, Pensionsformue, Den gennemsnitlige samlede pensionsformue fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed. , Senest opdateret:, 04-12-2024 , 5.a.2, Selvstændige, Andel selvstændige blandt beskæftigede personer fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede, fordelt på køn i aldersgruppen 16-64 år. , Senest opdateret:, 15-01-2025 , 5.b.1, IKT-specialister og digitale færdigheder, Kønsfordeling blandt IKT-specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kønsfordelingen blandt information, kommunikation og teknologi (IKT) specialister samt andel af befolkningen mellem 16 og 74 år med basale digitale færdigheder. Digitale færdigheder vurderes ud fra aktiviteter udført på internet indenfor fire områder: information, kommunikation, problemløsning og oprettelse af indhold. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 5.c.1, Lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet, Andel af lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af det samlede antal lovforslag i et folketingsår, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Kilde: Folketinget. , Senest opdateret:, 13-01-2025 , Mål 6: Rent vand og sanitet, Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle., 6.1.1, Udgift til vand og spildevand, Udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.,  , Bemærk at der fra 2015-2022 kun blev inkluderet løbende priser til vandforsyning og opsamling af spildevand gennem kloaknettet, mens der fra 2023 yderligere blev inkluderet løbende priser for opsamling af spildevand gennem sanitetssystemet på stedet., Senest opdateret:, 26-06-2025 , 6.1.2, Kvaliteten af drikkevandet, Kvaliteten af drikkevandet, Download data, Forklaring, Størstedelen af det danske drikkevand kommer fra vandhanen, og Miljøstyrelsen overvåger regelmæssigt kvaliteten gennem stikprøver. Resultaterne opdeles i tre hovedgrupper: Hovedgruppe 1 (vandets hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer og organiske mikroforureninger), hovedgruppe 2 (pesticider) og hovedgruppe 3 (mikro, biologiske parametre som bakterier). Målepunktet viser, hvor stor en andel af stikprøverne i hver hovedgruppe der lever op til kravene for drikkevandskvalitet. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 27-01-2024 , 6.1.3, Boringsindtag, der overskrider kravværdier, Andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider. Udviklingen i andel af overskridelser for pesticider, skyldes først og fremmest ændringer i antallet af undersøgte stoffer. Fra 2020 er pesticiddata opgjort for de enkelte vandværksindtag i stedet for (som tidligere) på boringsniveau. Kilde: GEUS og Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 16-10-2025 , 6.1.4, Drikkevand, der er type 3-behandlet, Andel drikkevand, der er type 3-behandlet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. , Senest opdateret:, 23-10-2025 , 6.2.1, Rene toiletforhold i grundskolen, Andel af elever, der vurderer at have rene toiletforhold i grundskolen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”. Kilde: Styrelsen for It og Læring. , Senest opdateret:, 09-07-2025 , 6.3.1, Næringsstoffer udledt fra renseanlæg, Mængden af næringsstoffer udledt fra renseanlæg, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 24-10-2025 , 6.3.2a, Pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier, Forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). PBI er et målepunkt, der viser den samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 18-11-2025 , 6.3.2b, Pesticider hos husholdninger, Forbrug af pesticider hos husholdninger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i husholdningernes forbrug af pesticider, opdelt på brug med og uden mosmidler. Mosmidler er pesticider/biocider, der bruges til at fjerne mos. I Danmark må kun godkendte produkter anvendes. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 18-11-2025 , 6.3.2c, Pesticider på offentlige arealer, Forbrug af pesticider på offentlige arealer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer. Flere statslige enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 18-01-2024 , 6.4.1, Vandforbrug, Vandforbrug fordelt på forsyningskilder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder. , Senest opdateret:, 26-11-2024 , 6.4.2, Vandtab i vandforsyningen, Udvikling i vandtab i vandforsyningen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i vandtab. Vandtab er baseret på to forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017. Kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 09-02-2024 , 6.5.1, Kvælstof og fosfor udledt i danske farvande, Mængde af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande. Kilde: Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 29-08-2025 , 6.6.1, Areal af § 3-beskyttede områder, Areal af § 3-beskyttede områder, Download data, Forklaring, Tallene viser, hvordan arealet af § 3-beskyttede områder har udviklet sig. Disse områder er udpeget for at beskytte vilde dyr, planter, deres levesteder, landskabet, kulturhistoriske værdier samt give befolkningen mulighed for at færdes i naturen. Beskyttelsen betyder, at man som udgangspunkt ikke må ændre områdets tilstand, medmindre der gives særlig dispensation. Kilde: Miljøstyrelsen., Senest opdateret:, 15-10-2025 , Mål 7: Bæredygtig energi, Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris., 7.1.1, Boliger med oliefyr, Andel boliger opvarmet med oliefyr som primær opvarmningskilde, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde. , Senest opdateret:, 19-06-2025 , 7.1.2, Afbrydelser i elforsyningen, Antal afbrydelser i elforsyningen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser hos husholdningerne. Kilde: Forsyningstilsynet. , Senest opdateret:, 16-10-2025 , 7.2.1, Vedvarende energi, Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter branche, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi. , Senest opdateret:, 10-07-2025 , 7.2.2, Samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi, Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter formål, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige. Kilde: Eurostat. , Senest opdateret:, 24-10-2025 , 7.2.3, CO2-udledning per kilowatt-time , CO2-udledning per kilowatt-time , Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i CO2-udledningen per kilowatt-time for el, fjernvarme og og gas. Kilde: Energistyrelsen og Energinet. , Senest opdateret:, 12-01-2024 , 7.3.1, Endeligt energiforbrug, Endeligt energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget, Download data, Forklaring, Tallene viser, hvordan det endelige energiforbrug udvikler sig i forhold til det samlede (brutto)energiforbrug. Sammenligningen viser, hvor effektivt energien udnyttes, da den tager højde for tab under produktion og transport frem til forbrugeren. Tallene er baseret på klimakorrigeret forbrug. Kilde: Energistyrelsen., Senest opdateret:, 11-07-2025 , 7.a.1, Klima- og energiforskning, Private midler anvendt til klima- og energiforskning, Download data, Forklaring, Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning. , Bemærk at data fra 2023 er foreløbig., Senest opdateret:, 12-08-2025 , Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle., 8.1.1, Arbejdsproduktivitet, Væksten i arbejdsproduktiviteten for Danmarks totale økonomi, Download data, Forklaring, Tallene viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten (angivet som 2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktiviteten er baseret på real bruttoværditilvækst (BVT) pr. time., Senest opdateret:, 30-06-2025 , 8.1.2, Reel disponibel bruttonationalindkomst, Reel disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i reel disponibel bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger. Reel disponibel (BNI) er den disponible indkomst justeret for inflation, der viser købekraften. Værdierne er angivet som 2020-priser. , Senest opdateret:, 18-01-2025 , 8.1.3, Reel disponibel nettonationalindkomst, Reel disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i reel disponibel nettonationalindkomst (NNI) pr. indbygger. Reel disponibel NNI pr. indbygger viser det beløb, der reelt er tilbage til forbrug og opsparing, når også kapitalforbruget, altså den del af indkomsten pr. person, der skal bruges til at vedligeholde eller erstatte bygninger, maskiner og andet produktionsudstyr, er trukket fra. Værdierne er angivet som 2020-priser. , Senest opdateret:, 18-01-2025 , 8.2.1, Nye virksomheder, Andel af nye virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af nye virksomheder, der stadig er aktive to år efter oprettelse med , reel økonomisk aktivitet, . Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig aktive virksomheder, som blev økonomisk aktive to år forinden og fortsat er det to år efter. , Senest opdateret:, 27-02-2025 , 8.3.1, Vækstiværksættere, Andel af vækstiværksættere fordelt på regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 8.3.2, Vækstvirksomheder, Andel af vækstvirksomheder fordelt på regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte. Kilde: Erhvervsstyrelsen. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 8.4.1a, Arealforbrug i hektar pr. indbygger, Arealforbrug i hektar pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar pr. indbygger. Kilde: Global Footprint Network. , Senest opdateret:, 29-01-2025 , 8.4.1b, Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger, Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk og globalt areal tilgængeligt. Kilde: Global Footprint Network. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 8.5.1, Job som er støttet beskæftigelse, Andel job som er støttet beskæftigelse fordelt efter sektor og virksomhedsstørrelse, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af job som er støttet beskæftigelse opdelt efter virksomhedens størrelse og sektor. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede job, hvor der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne., Senest opdateret:, 15-01-2025 , 8.5.2, Beskæftigelsesfrekvens, Beskæftigelsesfrekvens, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst. , Senest opdateret:, 18-11-2025 , 8.6.1, Nyuddannede, der er ledige, Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype, Download data, Forklaring, Der tages udgangspunkt i fuldførte uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i året. For hvert enkelt fuldført måles ledigheden i 2. år efter fuldførelse (4.-7.kvartal). 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7. kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen). Ledigheden for de nyuddannede i 2017 måles således frem til og med 2. kvartal 2019. Ledigheden er en ledighedsgrad. Hvis en person fx er ledig halvdelen af det målte kvartal, indgår denne person med en ledighedsgrad på 0,5. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus baseret på data fra Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 27-01-2025 , 8.8.1a, Arbejdsulykker efter branche, Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branche, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i oplysninger om antal arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker er sat i forhold til antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., Senest opdateret:, 04-07-2025 , 8.8.1b, Arbejdsulykker efter køn, Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter køn, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i oplysninger om antal arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker er sat i forhold til antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Senest opdateret:, 04-07-2025 , 8.8.2, Medarbejderes vurdering af arbejdsmiljø, Medarbejderes vurdering af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i ansattes svar på i hvor høj grad deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet. Deltagere defineres i undersøgelsen som lønmodtagere. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. , Senest opdateret:, 15-12-2021 , 8.8.3a, Oplevet stress, Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 8.8.3b, Vigtigste kilder til stress, Vigtigste kilder til stress for personer, der føler sig stressede hele tiden, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der angiver, at de "hele tiden" føler sig stressede i perioden 2014-2018. I 2021 og 2023 er gruppen udvidet til også at omfatte respondenter, der har tilkendegivet, at de "ofte" eller "hele tiden" føler sig stressede. Kilde: , Arbejdstilsynet, Senest opdateret:, 13-02-2025 , 8.9.1a, Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - antal, Antal af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned. Green Key er et internationalt anerkendt certificeringsprogram for turistfaciliteter. I programmet vurderes 13 overordnede kriterier. Alle medlemmer af Green Key behandles, godkendes og kontrolleres løbende af en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, mens Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedurer og kriterier. , Senest opdateret:, 30-04-2025 , 8.9.1b, Hoteller og feriecentre med Green Key-certificering - procent, Andel af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned. Green Key er et internationalt anerkendt certificeringsprogram for turistfaciliteter. I programmet vurderes 13 overordnede kriterier. Alle medlemmer af Green Key behandles, godkendes og kontrolleres løbende af en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, mens Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedurer og kriterier., Senest opdateret:, 25-07-2025 , Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur, Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation., 9.1.1, Samlet elproduktion, Samlet elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel, Download data, Forklaring, Tallene viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel. Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 11-07-2025 , 9.1.2, Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog, Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis. Kilde: Banedanmark. , Senest opdateret:, 11-07-2025 , 9.1.3, Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur, Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur, Download data, Forklaring, Tallene viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7, hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste. Kilde: World Economic Forum. , Senest opdateret:, 15-12-2021 , 9.2.1, Erhvervsbeskæftigede, Andel af erhvervsbeskæftigede fordelt efter branche, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark. , Senest opdateret:, 25-07-2025 , 9.2.2, Beskæftigede inden for grønne varer og tjenester, Andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenester, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse. , Senest opdateret:, 07-11-2025 , 9.4.1, Udledning af CO2e, Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher, Download data, Forklaring, Indikatoren viser udledningen af drivhusgasser (CO2e) i forhold til bruttoværditilvæksten i de enkelte brancher. Tallene angives som ton CO2e pr. mio. kr. bruttoværditilvækst og giver dermed et mål for, hvor klimabelastende den økonomiske aktivitet er i de forskellige sektorer. Jo højere tallet er, desto større klimabelastning pr. økonomisk output, og jo lavere tallet er, desto mindre klimabelastning. Biomasseafbrænding er udeladt, så tallene afspejler kun øvrige drivhusgasudledninger. Bruttoværditilvæksten er opgjort i 2020-priser, kædede værdier, hvilket betyder, at der er korrigeret for prisudvikling (inflation), så tallene kan sammenlignes over tid. Kilde Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 19-09-2025 , 9.4.2, Udledning af CO2e fra transport, Årlig udledning af CO2e fra transport, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e. Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i transportbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Tabellen viser - foruden tallene fra figuren - også udviklingen fra den samlede transportbranche og fra den internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning., Senest opdateret:, 15-09-2025 , 9.5.1, Erhvervslivets udgifter til forskning, Udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i egen forskning og udvikling opdelt på brancher., Senest opdateret:, 12-11-2025 , 9.5.2, Innovative virksomheder, Andel af innovative virksomheder fordelt på branche, Download data, Forklaring, Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative. , Senest opdateret:, 14-12-2023 , 9.5.3, Specialisering inden for miljørelaterede teknologier, Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier. Det er beregnet ved følgende metode: (antal miljørelaterede patenter i Danmark/antal teknologipatenter i alt i Danmark) / (antal miljørelaterede patenter i verden/antal teknologipatenter i alt i verden). Kilde: OECD. , Senest opdateret:, 15-10-2025 , 9.c.1, Bredbånd i Danmark, Dækning af bredbånd i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende. Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 24-07-2025 , 9.c.2, E-mærkede netbutikker, Antal e-mærkede netbutikker, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. E, -mærket den mest anerkendte certificeringsordning for e-handel i Danmark, der har til formål at forebygge svindel på nettet. Kilde:, e-mærket, ., Senest opdateret:, 09-01-2024 , Mål 10: Mindre ulighed, Vi skal reducere ulighed i og mellem lande., 10.1.1, Palmakoefficienten, Udviklingen i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst fordelt på decilier for hele befolkningen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Palmakoefficienten baseret på den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst. Palmakoefficienten beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10 pct. i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40 pct. i bunden af indkomstfordelingen. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 10.2.1, Kandidater til valg - køn, Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn. , Senest opdateret:, 10-01-2023 , 10.2.2, Kandidater til valg - herkomst, Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst. , Senest opdateret:, 10-01-2023 , 10.2.3, Kandidater til valg - uddannelse, Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse, Download data, Forklaring, Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt. , Senest opdateret:, 10-01-2023 , 10.2.4, Medlemmer af en forening, Andel af befolkningen, der er medlem af en forening, fordelt efter herkomst, Download data, Forklaring, Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet. , Senest opdateret:, 19-09-2025 , 10.3.1, Indkomst som barn og voksen, Sammenhæng mellem indkomstdecil i barndomshjemmet og indkomstdecil for 35-årige, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig. , Senest opdateret:, 17-01-2025 , 10.3.2, Timefortjeneste, Gennemsnitlig standardberegnet timefortjeneste fordelt på køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer. , Senest opdateret:, 29-09-2025 , 10.7.1, Indvandring - arbejde, Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på køn. Data er opdelt efter "EU/EØS, lønarbejde", der omfatter EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og "Erhverv", der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som har tilladelse til at arbejde i Danmark., Senest opdateret:, 25-03-2025 , Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund, Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige., 11.1.1, Boligbyrde, Oplevet økonomisk boligbyrde ved boligudgiften, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed. , Senest opdateret:, 18-12-2024 , 11.1.2, Økonomisk boligbyrde, Økonomisk boligbyrde, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen. , Senest opdateret:, 12-07-2025 , 11.2.1, Prisudvikling for udvalgt transport, Relativ prisudvikling for udvalgte transporttjenester, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2015. , Senest opdateret:, 10-11-2025 , 11.2.2, Personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, Andel personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, også når der er mange passagerer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed til offentlig transport for personer med fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap. Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Undersøgelsen gennemføres med et interval på 4-5 år, og ifølge VIVE forventes de næste data at være tilgængelige ved udgangen af 2026. , Senest opdateret:, 20-01-2023 , 11.3.1, DGNB-certificerede bygninger og byområder, Antal DGNB-certificerede bygninger og byområder i Danmark fordelt på ejendomstyper, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau. DGNB-ordningen er et certificeringssystem, der vurderer, hvor bæredygtigt et byggeri er ud fra miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Den bruges til at dokumentere og fremme bæredygtigt byggeri i Danmark. Kilde: Green Building Council Danmark. , Senest opdateret:, 31-07-2025 , 11.3.2, Indeksscore for energimærkning, Gennemsnitlig indeksscore for energimærkning på tværs af bygningskategorier, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygningskategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra 1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst). Kilde: Energistyrelsen. , Senest opdateret:, 31-07-2025 , 11.3.3, Grønne arealer, Grønne arealer opgjort som procent af det samlede areal fordelt på regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner., Senest opdateret:, 16-01-2023 , 11.4.1, Fredede bygninger, Antal fredede bygninger på landsplan og i de fem regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner. , Senest opdateret:, 17-03-2025 , 11.6.1, Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger, Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger opdelt på landets regioner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik. , Senest opdateret:, 15-01-2024 , 11.6.2a, Genanvendt husholdningsaffald, Andel genanvendt husholdningsaffald i forhold til den samlede mængde husholdningsaffald opdelt efter region, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 15-01-2024 , 11.6.2b, Affald opdelt efter behandlingsform, Andel affald opdelt efter behandlingsform i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af affald opdelt efter behandlingsform i forhold til den samlede mængde genanvendt affald. Andelen er opgjort ud fra affaldets vægt. , Senest opdateret:, 05-01-2024 , 11.6.3, Eldrevne personbiler og busser, Eldrevne personbiler og busser i forhold til det samlede antal personbiler og busser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser. , Senest opdateret:, 20-02-2025 , 11.6.4, Eldrevne person- og varebiler efter sektor, Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el i kommuner, regioner og stat, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el, fordelt på kommune, region og stat. , Senest opdateret:, 20-02-2025 , 11.7.1a, Oplevet tryghed i det offentlige rum, Oplevet tryghed i det offentlige rum, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen der i det offentlige rum føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet., Senest opdateret:, 13-08-2025 , 11.7.1b, Oplevet tryghed i det offentlige rum - udsatte boligområder, Oplevet tryghed i det offentlige rum i særligt udsatte boligområder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af befolkningen i særligt udsatte boligområder, der føler sig tryg, hverken tryg eller utryg, utryg eller ved ikke/ikke besvaret. Kilde: Rigspolitiet., Senest opdateret:, 13-08-2025 , 11.a.1, Uddannelsespladser, Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg pr. uddannelseskategori, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori. , Senest opdateret:, 15-07-2025 , Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer., 12.2.1, Økologisk og pløjefrit drift, Andel af danske landbrugsarealer udlagt til økologisk og pløjefrit drift, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefrit drift., Senest opdateret:, 25-07-2025 , 12.2.3, Jordkloder danskerne forbruger på et år, Antal jordkloder danskerne forbruger på et år, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker. Tallet for 2025 er 4,7 jordkolder og er beregnet pba. data fra 2023. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 29. marts i 2017, 28. marts i 2018, 26. marts i 2019, 28. marts i 2020, 28. marts i 2021, 16. marts i 2022 og 19. marts i 2023. Kilde: Verdensnaturfonden og Global Footprint Network. , Senest opdateret:, 06-03-2025 , 12.3.1, Madspild pr. person pr. uge, Gennemsnitlig madspild pr. person pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger, Download data, Forklaring, Tidligere opgørelser af madspild pr. person pr. uge kan ikke direkte sammenlignes med tallene for 2022, da opgørelsesmetoden er ændret. Indikatoren viser derfor kun tal for 2022, som er den senest tilgængelige opgørelse. Den næste opgørelse forventes gennemført for året 2025. Kilde: Miljøstyrelsen., Senest opdateret:, 09-01-2024 , 12.3.2, Madspild i danske sektorer, Madspild i danske sektorer, Download data, Forklaring, EU-medlemslandene foretager hvert fjerde år en detaljeret kortlægning af mængden af madaffald i de forskellige led af fødevareforsyningskæden. Den seneste detaljerede kortlægning af madaffald fra detailhandel og anden fødevaredistribution blev foretaget i 2024 med data fra 2023. De seneste data for de øvrige sektorer er fra 2022. Kilde: , Miljøstyrelsen, ., Senest opdateret:, 14-05-2025 , 12.5.1, Produceret affald, Produceret affald fordelt på brancher, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme. , Senest opdateret:, 15-10-2025 , 12.5.2, Behandling af affald, Total mængde genanvendelse, forbrænding og deponering af affald, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse, forbrænding og deponering., Senest opdateret:, 17-09-2025 , 12.5.3, Tilgangen af emballage, Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget af emballage. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 12.6.1, Grønne job, Antal grønne job, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor. , Senest opdateret:, 22-11-2024 , 12.7.1, Udgifter til økologiske varer, Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde. , Senest opdateret:, 27-08-2025 , 12.8.1, Restaffald i husholdningerne, Andel restaffald i husholdningernes samlede affaldsproduktion, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald. , Senest opdateret:, 30-09-2025 , Mål 13: Klimaindsats, Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser., 13.1.1, Forventede omkostninger i forbindelse med oversvømmelse og erosion, Antal kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader for mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelse og erosion i 2065, Download data, Forklaring, Tallene viser antallet af kommuner med forventede omkostninger ved materielle skader på mere end 250 mio. kr. i forbindelse med oversvømmelser og erosion i 2065. Den totaløkonomiske skade omfatter skader på bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr og virksomheder. Det vil først være muligt at opdatere disse tal i slutningen af 2025 i forbindelse med nye beregninger udgivet af, Kystdirektoratet, . , Senest opdateret:, 16-12-2021 , 13.1.2a, Anmeldelser i forbindelse med ekstremt vejr, Antal anmeldte skader i forbindelse med ekstremt vejr, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af erstatninger i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension. , Senest opdateret:, 29-10-2025 , 13.1.2b, Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr, Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udbetalte erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr. Kilde: Forsikring & Pension. , Senest opdateret:, 05-10-2024 , 13.2.1, Drivhusgasser, Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC). , Senest opdateret:, 19-09-2025 , 13.3.1, Befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet, Udviklingen i befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser. På spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen. Kilde: CONCITO. , Senest opdateret:, 04-07-2023 , 13.a.1, Udledning af drivhusgasser i Danmark, Udledning af drivhusgasser i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark samt reduktionsmålet på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metan og lattergas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovenrmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse. Kilde: Danmarks indberetning til UNFCCC., Senest opdateret:, 11-02-2025 , Mål 14: Livet i havet, Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer., 14.1.1a, Kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Niveau af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 14.1.1b, Silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Niveau af silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af silicium i overfladevand i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Silium er opløst uorganisk silicium, det vil sige silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 22-01-2025 , 14.1.2, Solgte dæk i Danmark, Solgte dæk i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner. Kilde: Dækbranchens Miljøfond. , Senest opdateret:, 29-01-2025 , 14.1.3, Metaller i havets sediment i de danske farvande, Koncentration af metaller i havets sediment i de danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser koncentrationen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012. Ophobning af metaller i sediment er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af metaller i sediment foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Kilder: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 27-01-2025 , 14.2.1, Iltsvind i de indre danske farvande, Omfanget af iltsvind i de indre danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i iltsvind i de indre danske farvande. Iltsvind opstår, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere, og betegnes som kraftigt iltsvind ved under 2 mg/l. Moderat iltsvind (2-4 mg/l) får fisk og bunddyr til at søge væk. Fænomenet forekommer primært fra juli til november, og data er angivet for september måned. Den største udbredelse af kraftigt iltsvind blev registreret i 2002 med 4.341 km², mens moderat iltsvind i samme periode dækkede 8.634 km². I perioden 1989-2009 var gennemsnittet for arealet af kraftigt iltsvind 996 km² og for moderat iltsvind 2.899 km². Kilden til data er Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet., Senest opdateret:, 31-10-2025 , 14.2.2, Ålegræs i de indre danske farvande, Dybdegrænse for ålegræs i de indre danske farvande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i dybdegrænsen for ålegræs i de indre danske farvande opdelt i fjorde og kystvande. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. , Senest opdateret:, 27-02-2025 , 14.2.3, Badevandskvaliteten i Danmark, Udvikling i badevandskvaliteten i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 14.4.1, MSC-certificeret fangster i danske farvande, Andel MSC-certificeret fangster i danske farvande, Download data, Forklaring,  Tallene viser udviklingen i andelen af danske fiskeres fangster, der er MSC-certificerede. Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-profit organisation, der driver den videnskabeligt baserede MSC certificerings- og mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri. , MSC, er en officiel biodiversitets indikatorpartner og leverer data til FN for at bidrager til at kunne vurdere fremskridt hen imod Aichi Mål seks og fire. , Senest opdateret:, 28-03-2025 , 14.b.1, Fartøjers længde, Andelen af fartøjer fordelt på længde i forhold til den samlede flåde af fiskefartøjer, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af antal registrerede fartøjer i hver størrelseskategori i forhold til den samlede fiskeflåde. , www.statistikbanken.dk/fisk1, Kilde: Fiskeristyrelsen. , Senest opdateret:, 05-04-2025 , Mål 15: Livet på land, Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet., 15.1.1, Natura 2000-områder, Andel Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andelen af Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal opdelt på landareal og søterritorie. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 26-07-2025 , 15.1.2, Målopfyldelsen for søer og vandløb, Målopfyldelsen for søer og vandløb, Download data, Forklaring, Tallene viser status for målopfyldelsen for vandløb og søer. Opfyldelsesprocenterne fremgår af individuelle evalueringer for vandområdedistrikterne Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og international. Kategorien ”international” er et grænseoverskridende vandområdedistrikt, der udgøres af den danske del af vandløbsoplandene, der strækker sig hen over den dansk-tyske landegrænse. Tilstanden i vandløbene vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk. Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af en række fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer deres karakteristika og dermed udgør grundvilkårene for deres biologiske struktur og sammensætning. Kilde: Miljøstyrelsen., Senest opdateret:, 14-09-2022 , 15.2.1a, Areal af skov og fredskov, Areal af skov og fredskov i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i det samlede areal af skov og fredskov i Danmark målt i 1.000 hektar. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. , Senest opdateret:, 26-07-2025 , 15.2.1b, Areal af bæredygtighedscertificeret skov, Areal af bæredygtighedscertificeret skov i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser PEFC- og FSC-certificeret skovareal i Danmark. Arealet er opgivet i 1.000 hektar. , FSC-certificeret skov er skov, der forvaltes efter internationale standarder for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. PEFC-certificeret skov er skov, der drives bæredygtigt i henhold til nationalt tilpassede retningslinjer godkendt af en international certificeringsordning. Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. , Senest opdateret:, 08-07-2022 , 15.5.1, Almindelige danske ynglefugle, Antal almindelige danske ynglefugle, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening. , Senest opdateret:, 08-10-2025 , 15.5.2, Rødliste indeks, Den Danske Rødliste indeks, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. , Rødlistevurderingerne foretages i perioder. I den igangværende periode  (2020-2030) er planlagt vurderinger af 12.000 arter. Indikatoren kan ikke opdateres før 2030. , Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet., Senest opdateret:, 22-07-2022 , 15.5.3, Areal af urørt skov og biodiversitetsskov, Areal af urørt skov og biodiversitetsskov, Download data, Forklaring, Tallene viser arealet af urørt skov og biodiversitetsskov fordelt mellem stat og privatpersoner. Der foreligger ikke samlet tal for privat biodiversitetsskov. Kilde: Naturstyrelsen. , Senest opdateret:, 04-07-2023 , 15.7.1, CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder, Antal CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden. , Senest opdateret:, 29-10-2025 , 15.8.1, Invasive arter, Antal invasive arter, Download data, Forklaring, Tallene viser antallet af invasive plante- og dyrearter. Kilde: Miljøstyrelsen. , Senest opdateret:, 11-01-2023 , Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner, Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer., 16.1.1, Ofre for voldsforbrydelser, Antal ofre for anmeldte voldsforbrydelser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler. , Senest opdateret:, 19-03-2025 , 16.1.2, Tidligere fængselsdømte, Andel af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv og legeme, forbrydelse mod den personlige frihed og trusler., Senest opdateret:, 08-10-2025 , 16.2.1, Antal underretninger, Antal børn med underretning(er) pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal børn med underretning(er) pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre. Børn med flere underretninger tæller kun én gang., Senest opdateret:, 31-10-2025 , 16.2.2, Indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet, Antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet. Kilde: , Social- og Boligstyrelsen, . , Senest opdateret:, 25-10-2024 , 16.3.1a, Antal modtagne sager ved byretterne, Antal modtagne sager ved byretterne, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal modtagne sager i byretterne. Kilde: , Danmarks Domstole, . , Senest opdateret:, 16-10-2025 , 16.3.2a, Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger, Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger, Download data, Forklaring, Tallene viser det samlede antal langvarige varetægtsfængslinger, med en varighed på mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, mens den nu regnes frem til løsladelse, hvilket forlænger varigheden. Desuden opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate, hvor de tidligere blev behandlet som ét. Tallene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: , Rigsadvokaten og Justitsministeriet, ., Senest opdateret:, 16-10-2025 , 16.3.2b, Andel af langvarige varetægtsfængslinger, Andel af langvarige varetægtsfængslinger, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af varetægtsfængslinger, der er langvarige. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som varetægtsfængslinger, der varer mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden blevet ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, men nu regnes varigheden frem til løsladelse, hvilket typisk forlænger perioden. Derudover opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate forløb, hvor de tidligere blev betragtet som ét samlet. Andelene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem. Kilde: , Rigsadvokaten og Justitsministeriet, . , Senest opdateret:, 16-10-2025 , 16.3.3, Ubetingede strafcelleanbringelser, Antal ubetingede strafcelleanbringelser, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte. Kilde: , Kriminalforsorgen., Senest opdateret:, 16-10-2025 , 16.4.1, Underretninger til Hvidvasksekretariatet, Antal underretninger til Hvidvasksekretariatet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask. Kilde: Hvidvasksekretariatet. , Senest opdateret:, 16-10-2025 , 16.5.1, Danmarks score på Corruption Perceptions Index, Danmarks score på Corruption Perceptions Index, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. Kilde: Transparency International. , Senest opdateret:, 20-02-2025 , 16.6.1, Personer, der er tilfreds med og har tillid til danske institutioner, Andel af befolkningen, der er tilfreds med og har tillid til danske institutioner, Download data, Forklaring, Tallene viser andelen af befolkningen, der angiver at være tilfreds og have tiltro til den nationale regering og institutioner. Kilde: OECD. , Senest opdateret:, 24-10-2025 , 16.7.1, Stemmeprocent, Andel af stemmeberettigede borgere, der stemte ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg. , Senest opdateret:, 26-10-2024 , 16.10.1, Domme - racismeparagraffen, Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 16.b.1, Afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet, Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Sagerne er fordelt på typer af sager. Kilde: , Ankestyrelsen, .  , Senest opdateret:, 05-04-2025 , Mål 17: Partnerskaber for handling, Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene., 17.3.1a, Andel af direkte investeringer i de mindst udviklede lande og i andre udviklingslande, Direkte investeringer i de mindst udviklede lande og i andre udviklingslande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande., Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i direkte udenlandske investeringer fra Danmark til de mindst udviklede lande (LDCs) og til andre udviklingslande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer i alle udviklingslande opgjort i procent. Tallene er for danske udadgående direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer (beholdningen). Landet er første modpartsland. Lande er kategoriseret i henhold til OECD’s liste over udviklingslande, se The DAC list of ODA Recipients. Kilde: Danmarks Nationalbank. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 17.3.1b, Samlede direkte investeringer i udviklingslande, Samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i de samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande opgjort i mia. kr. Lande er kategoriseret i henhold til OECD’s liste over udviklingslande, se The DAC list of ODA Recipients 2025. Kilde: Danmarks Nationalbank. , Senest opdateret:, 14-02-2025 , 17.3.2, Migranters pengeoverførsler ud af Danmark, Migranters pengeoverførsler ud af Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank. Kilde: Verdensbanken. , Senest opdateret:, 13-02-2025 , 17.4.1, Husholdningers gæld og formue, De private husholdningers gæld og formue i Danmark, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue. , Senest opdateret:, 25-02-2025 , 17.6.1, Udvekslingsophold, Antal udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange., Senest opdateret:, 15-05-2025 , 17.11.1, Importerede varer fra udviklingslande, Andel af importerede varer fra udviklingslande og de mindst udviklede lande af den samlede danske vareimport, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport. , Senest opdateret:, 09-07-2025 , 17.15.1, Danmarks placering på Commitment to Development Index, Danmarks placering på Commitment to Development Index (placering tættere på 1 indikerer større engagement), Download data, Forklaring, Tallene viser Danmarks score inden for de forskellige kategorier i , Commitment to Development Index, . Indekset vurderer, i hvilken grad et udviklet lands politikker samlet set bidrager til udvikling i udviklingslande. Hver kategori scores på en skala fra 0 til 100., Den første opgørelse blev foretaget i 2003. I 2019 blev scoringssystemet omlagt, hvilket betyder, at data fra 2003-2019 ikke er medtaget, da de ikke er direkte sammenlignelige med de nye scoringsværdier for de forskellige kategorier. Kilde: Center for Global Development., Senest opdateret:, 20-02-2025 , 17.17.1, Danske medlemmer i UN Global Compact, Antal danske medlemmer i UN Global Compact efter organisationstype, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i antal danske organisationer, der er medlem af UN Global Compact opgjort efter organisationstype. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte. Kilde: UN Global Compact Network Denmark. , Senest opdateret:, 31-01-2025 , 17.17.2, Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning, Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning opgjort efter type af samarbejdspartner, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler opgjort efter type af samarbejdspartner. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. , Senest opdateret:, 13-01-2025 , Hvordan er de danske målepunkter udvalgt?, De danske målepunkter er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: relevans, målbarhed, datatilgængelighed, pålidelighed, accept, og ressourcer. , For at indgå i Vores Mål-rapporten skal et målepunkt opfylde alle seks kriterier. Især kriteriet om datatilgængeligheden har haft en væsentlig rolle, da ambitionen var at kunne belyse samtlige målepunkter ved rapportens offentliggørelse og kun opfyldelsen af dette kriterie kunne sikre det. Valget af hvert målepunkt begrundes i rapporten, og der foreligger en statistisk baseline for samtlige målepunkter., I udarbejdelsen af rapporten blev datakilder vedrørende de udvalgte målepunkter delt i to overordnede grupper: data, som Danmarks Statistik ligger inde med, og data, som andre ligger inde med. I henhold til projektets rammer har Danmarks Statistik i første omgang forpligtet sig til at lave statistisk opfølgning på de målepunkter, hvor Danmarks Statistik ligger inde med data. Denne opfølgning kan ses på hjemmesiden. Statistisk opfølgning på de resterende målepunkter på Danmarks Statistiks hjemmeside blev ikke omfattet af projektaftalen, og de kan derfor kun ses i selve rapporten. Danmarks Statistik har imidlertid efterfølgende fået midler til at belyse de resterende målepunkter, som nu er indarbejdet på Danmarks Statistiks hjemmeside. , Det skal bemærkes, at Vores Mål-projektet, ud over forslaget til 197 nationale målepunkter, også resulterede i 457 forslag til øvrige målepunkter. Disse udgør en gruppe af målepunkter, som ikke opfyldte et eller flere af de ovenfor nævnte kriterier. De øvrige målepunkter fremgår både af rapporten, og en samlet liste kan tilgås nedenfor - dog uden statistisk opfølgning/baseline. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke information om, hvordan og hvornår de øvrige målepunkter kan belyses., Se de øvrige danske målepunkter her (pdf)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/danske-maalepunkter

Publikation: Erhvervstællingen 1958

Tre bind, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, - 94 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:II, Indeholder tabeller over antal virksomheder, disses personel, omsætning og lønudgift i handelsområder og større og mindre handelsdistrikter., Der er geografisk fordelte oplysninger på underdelinger af brancherne: Brunkulsgravning, stenbrydning m.v., Fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, El- gas- og varmeværker, Engroshandel og agenturer, Detailhandel, Vognmandsforretninger, Hoteller, restauranter mv. samt Forskellig servicevirksomhed., Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, - 131 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:IV, Indhold:, Indledning, Tabeller: , 1. Hovedlandsdele, 2. Amtsrådskredse , 3. 6 største kommuner, 4. Provinsbyer i øvrigt med 10 000 indbyggere og derover, 5. Provinsbyer med under 10 000 indbyggere, 6. Hovedstadens forstæder med 15 000 indbyggere og derover , 7. Hovedstadens forstæder og omegnskommuner med bebyggelser på 2000-14999 indbyggere, 8.. Forstadskommuner med 5000 indbyggere og derover til Århus, Odense og Ålborg, 9. Sognekommuner med bymæssige bebyggelser på 2000 indbyggere og derover´, Fortegnelse over de sognekommuner, der i tabel 1 er henregnet til hovedstadens forstæder og omegnskommuner, provinsbyernes forstæder og bymæssige begyggelser., Oversigt over de anvendte branchespecifikationer., Alfabetisk register over kommunerne i tabel 3-9., Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v.., -, 71 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:VII, Indeholder bl.a. tabeller over fordeling efter omsætningens størrelse, personalets fordeling og fordeling efter ejerforhold opgjort for en række erhverv.,  ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1958, 1948, 1935, 1925, Hent som pdf, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v, Kolofon, Erhvervstællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1958 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20378

Publikation

Da Jesus blev en del af statistikken

Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 ,  , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor.  Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på  , vores hjemmeside, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

Bag tallene