Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 631 - 640 af 955

    NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

    Bær og stenfrugt 2013

    16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt,  , Dyrket areal,  , Produktion,  , 2004, 2010, 2013,  , 2004, 2009, 2010, 2013,  , hektar,  , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648,  , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092,  , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189,  , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73,  , 309, …, 264, 366,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672,  , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281,  , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40,  , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169,  , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57,  , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16,  , 87, 1, …, 14, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hindbær, 38, 22, 21,  , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38,  , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/17240

    Nyt

    NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

    Præcisionslandbrug 2025

    29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52564

    Nyt

    NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

    Service til ældre 2024

    17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51286

    Nyt

    NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

    Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024

    26. september 2024, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 5,26 liter/100 km i første halvår 2018 til 2,31 liter/100 km i første halvår 2024 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 56,0 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Deres andel er steget fra 0,4 pct. af tilgangen i første halvår 2018 til 44,9 pct. i første halvår 2024. Hertil kommer, at energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er faldet med 21,0 pct., mens de nye elbiler bruger 14,3 pct. mindre og plugin hybriderne 19,9 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i første halvår 2024 på 2,31 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 43,2 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2024, Det generelle billede af udviklingen fra første halvår 2018 til første halvår 2024 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er faldet fra 98,2 pct. til 50,8 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 44,9 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,4 pct. til 4,3 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i husholdningerne er faldet fra 97,8 pct. i 2018 til 33,6 pct. i 2024, mens elbilernes andel er steget fra 0,5 pct. til 62,5 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,7 pct. til 3,9 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i erhvervene er reduceret noget mindre end i husholdningerne, nemlig fra 98,7 pct. til 60,7 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 34,8 pct. og plugin hybriderne fra 0,9 pct. til 4,5 pct., •, Af de nye fossile biler i første halvår 2024 kører 85 pct. på benzin og 15 pct. på diesel. I 2018 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Flere elbiler og plugin hybrider reducerer CO, 2, -udslippet, Det gennemsnitlige udslip af CO, 2, fra de nye biler på tværs af alle drivmidler ligger i første halvår 2024 på 67,6 g/km (WLTP), og det er 48 pct. mindre end i første halvår 2018. Det er udtryk for, at den stigende andel af elbiler og plugin hybrider opvejer CO, 2, -udslippet fra de mere forurenende fossile biler, for hvilke benzinbilernes udslip kun er faldet 1 pct., og dieselbilernes udslip er steget 10 pct. i perioden., Emissionen af CO, 2, i første halvår 2024 er 127,5 g/km for benzindrevne biler, 150,4 g/km for dieselbiler og 25,8 g/km for plugin hybrider. Elbilerne udleder kun CO, 2, , når de produceres, men ikke under kørslen., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Betydningen af plugin hybrider og elbiler for den gennemsnitlige emission, Den stigende andel af elbiler og plugin hybrider har stor betydning for udviklingen i den gennemsnitlige emission af CO, 2,, når alle nye biler ses under et. I første halvår 2024 er den gennemsnitlige emission for alle nye biler således 67,6 g/km, hvor den alene for de benzin- og dieseldrevne biler er 131,8 g/km. En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er fastsat i , EU-forordning 2019/631, ., Det samlede CO, 2, -udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug, Beregningerne af det samlede CO, 2, -udslip fra den danske bilpark foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO, 2, -udslip pr. km for de nye biler ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO, 2, -udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP er taget i brug i stedet for NEDC., Overgangen til WLTP fra NEDC, WLTP, som står for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, trådte i kraft i efteråret 2018 som EU's nye målenorm for energiforbrug og emission. Den trådte i stedet for den såkaldte NEDC, New European Driving Cycle, med det formål at give et mere retvisende billede af køretøjernes energiforbrug og emissioner. WLTP er blevet implementeret i Det Digitale Motorregister, DMR, i efteråret 2023. Opgørelserne ovenfor er foretaget i WLTP-værdier, mens længere tidsserier med NEDC-værdier kan findes i , www.statistikbanken.dk/20091, ., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler. Første halvår,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 4,36, 3,02, 2,27, 1,99, 108,6, 86,2, 66,7, 56,3, I alt, WLTP, 5,26, 3,56, 2,65, 2,31, 131,1, 103,3, 79,7, 67,6, Benzin, NEDC, 4,76, 3,82, 3,80, 3,79, 112,8, 107,6, 107,0, 106,1, Benzin, WLTP, 5,77, 4,61, 4,56, 4,56, 136,3, 129,2, 127,9, 127,5, Diesel, NEDC, 3,93, 3,79, 3,96, 4,06, 105,2, 118,1, 123,1, 124,9, Diesel, WLTP, 4,74, 4,57, 4,76, 4,90, 126,7, 142,3, 147,9, 150,4, El, NEDC, 1,50, 1,36, 1,29, 1,28, …, …, …, …, El, WLTP, 1,72, 1,49, 1,49, 1,47, …, …, …, …, Plugin hybrid, NEDC, 2,68, 2,28, 2,16, 2,15, 34,9, 28,8, 24,9, 22,4, Plugin hybrid, WLTP, 3,09, 2,62, 2,49, 2,47, 40,1, 33,1, 28,6, 25,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler. Første halvår,  , Egenvægt, Motoreffekt, Slagvolumen,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , kg, kW, cm³, I alt, 1, 260, 1, 409, 1, 543, 1, 610, 90, 106, 143, 116, 1, 455, 1, 416, 1, 064, 822, Benzin, 1, 164, 1, 176, 1, 193, 1, 203, 86, 88, 91, 88, 1, 308, 1, 327, 1, 357, 1, 352, Diesel, 1, 421, 1, 689, 1, 803, 1, 884, 97, 123, 130, 127, 1, 737, 1, 917, 2, 009, 1, 977, El, 1, 503, 1, 759, 1, 924, 1, 931, 116, 169, 236, 190, …, …, …, …, Pluginhybrid, 1, 609, 1, 741, 1, 824, 1, 886, 109, 119, 129, 128, 1, 644, 1, 829, 1, 942, 2, 036, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024, 26. september 2024 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51536

    Nyt

    NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

    Underretninger om børn og unge 2024

    18. juni 2025, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2024, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51276

    Nyt

    NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

    Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

    23. juni 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020,  , Andel,  , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation,  , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2,  ,  , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation,  , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020,  , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse,  , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6,  , procent af alle med lønkompensation,  , I alt, 100,0, 18,2, 81,8,  , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagere omfattet af lønkompensation, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38424

    Nyt

    NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

    Familiernes bilkøb 2024

    26. juni 2025, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050,  , 3, 213, 141, 100, 050,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2024, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46677

    Nyt

    NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

    Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

    9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34764

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation