Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3291 - 3300 af 3996

      KBI04: Kapacitetsudnyttelse i industrien

      branche (DB25 udvalgte brancher)
      2015K1-2026K1 (Pct.)

      https://www.statistikbanken.dk/KBI04

      Statistikbanktabel

      NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

      30. november 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,9 pct. i tredje kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Kvartalsvæksten i BNP svarer dermed til , BNP-indikatorens, bud. Væksten er isoleret set rekord høj, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. I årets tre første kvartaler samlet er BNP faldet med 4,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. I tredje kvartal steg beskæftigelsen og de præsterede timer med hhv. 1,7 pct. og 5,3 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum steg, Stigningen i beskæftigelsen på 1,7 pct. ligger 0,6 pct. point under beskæftigelsesindikatorens bud. Afvigelsen skyldes opdaterede tal for beskæftigelsen for første til tredje kvartal 2020, hvor faldet i beskæftigelsen i andet kvartal ikke var nært så stort som først beregnet og dermed påvirkede udgangspunktet for vækstberegningen i tredje kvartal. Udover fremgangen i beskæftigelse og timer ses også stigning i aflønning af ansatte på 1,5 pct. Når personer sendt hjem under lønkompensationsordningen vender tilbage på arbejde, vil det ikke slå ud i en stigning i beskæftigelsen, da de allerede tæller med som beskæftigede. De har derimod nu præsterede timer, hvorfor de præsterede timer stiger mere end beskæftigelse og lønsum - se mere under , Særlige forhold, ., Privatforbrug genindvinder noget af det tabte, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 4,2 pct. og bidrager dermed betydeligt til fremgangen i BNP. Alligevel er privatforbruget et stykke fra niveauet før COVID-19-krisen. Genåbningen har været godt nyt for bl.a. salget af beklædning og , gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer forbrug på hoteller og restauranter, transport samt kultur og fritidsaktiviteter. , Bilsalget steg med 54,1 pct., , men skal, ligesom de andre forbrugsgrupper, ses i lyset af et svagt andet kvartal. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. - , se mere under , Særlige forhold, ., Stigende udenrigshandel, Den samlede udenrigshandel havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten, der bidrager markant til BNP-væksten, steg med 5,3 pct. Her gik både eksporten af varer og tjenester frem med hhv. 5,0 og 5,8 pct. Importen havde en fremgang på 5,4 pct. Importen af tjenester steg med 3,3 pct. mens vareimporten steg med 6,7 pct. I årets tre første kvartaler samlet er eksporten og importen faldet med hhv. 9,3 pct. og 7,5 pct. i forhold til samme periode sidste år., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,3 pct. i tredje kvartal, pænt trukket op af fremgang i , maskiner, transportmidler mv, . I årets tre første kvartaler samlet er de faste bruttoinvesteringer steget med 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Høj vækst i EU, I EU som helhed steg BNP med 12,6 pct. i tredje kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af en kraftig tilbagegang i andet kvartal. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater, heriblandt Frankrig, Italien, Spanien og Portugal på hhv. 18,2 pct., 16,1 pct., 16,7 pct. og 13,3 pct. I forhold til samme periode sidste år var væksten i EU minus 4,3 pct. og ligger dermed lidt under den tilsvarende danske vækst på minus 4,0 pct. I USA steg BNP med 7,4 pct. i årets tredje kvartal, mens væksten i forhold til samme periode sidste år var minus 2,9 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 562,8, -4,0, -4,1, -1,6, -7,0, 4,9, Import af varer og tjenester, 268,2, -8,8, -7,5, -2,4, -11,9, 5,4, Import af varer, 165,6, -3,2, -3,5, -1,2, -7,4, 6,7, Import af tjenester, 102,6, -16,8, -13,3, -4,1, -18,4, 3,3, Forsyning i alt, 831,0, -5,6, -5,2, -1,9, -8,6, 5,1, Eksport af varer og tjenester, 308,4, -11,2, -9,3, -3,1, -11,6, 5,3, Eksport af varer, 193,2, -4,5, -2,3, 0,8 , -8,4, 5,0, Eksport af tjenester, 115,1, -21,2, -19,3, -8,7, -16,9, 5,8, Privatforbrug, 248,0, -3,9, -4,6, -3,0, -6,3, 4,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 240,9, -3,7, -4,4, -2,9, -6,2, 4,3, Køb af køretøjer, 11,8, 19,6, -3,6, -3,8, -24,4, 54,1, Andre varer, 104,0, 1,8 , -0,1, -2,1, 0,1 , 2,8, Tjenester i alt inkl. turisme, 125,2, -9,6, -7,8, -3,5, -9,7, 2,3, Tjenester i alt, 132,9, -11,1, -8,6, -3,4, -11,4, 2,5, Turistindtægter (-), 11,4, -76,1, -56,2, -12,0, -79,0, 31,4, Turistudgifter (+), 3,6 , -83,0, -63,7, -17,0, -86,3, 53,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1 , -10,5, -10,0, -4,4, -8,1, 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 139,9, -1,1, -1,2, -1,8, -1,7, 1,0, Bruttoinvesteringer, 134,8, 1,8 , -0,1, 5,5 , -10,2, 8,0, Faste bruttoinvesteringer, 126,7, 0,9 , 1,0 , 3,9 , -6,4, 3,3, Boliger, 29,7, 6,0 , 3,9 , 6,1 , -0,1, -0,3, Andet byggeri og anlæg, 34,2, 1,1 , 4,7 , 6,4 , 1,1 , -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 31,3, -6,5, -11,6, -7,2, -14,3, 14,6, Intellektuelle rettigheder , 31,5, 4,3 , 8,9 , 11,9, -11,3, 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, 8,0 , 0,0 , -0,2, 0,4 , -1,0, 1,1, Lagerforøgelser, 3, 7,4 , 0,1 , -0,2, 0,4 , -1,0, 1,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 522,7, -1,8, -2,6, -0,6, -6,1, 4,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 831,0, -5,5, -5,2, -1,6, -8,2, 4,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 030, -2,5, -3,6, -1,2, -5,8, 5,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 996, -0,9, -0,8, 0,0 , -2,6, 1,7, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder og betyder, at BNP-væksten i andet kvartal er revideret ned med 0,2 pct. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:369, fra 30. september 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" for tredje kvartal blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Beskæftigede, som er midlertidigt fraværende fra jobbet, regnes som beskæftigede under fraværet. Normalt følger dette fravær et stabilt mønster, men grundet COVID 19 var der både flere fraværende, og fraværet var længere end normalt. I den hidtidige udarbejdelse af andet kvartal i , Arbejdstidsregnskabet, var der ikke fuldt ud taget højde for det usædvanlige mønster. Dette er nu korrigeret og indarbejdet i andet kvartal., Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for kvartalerne i 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2020, ., Nationalregnskab 3. kvt. 2020, 30. november 2020 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31204

      Nyt

      NYT: Nedgang i eksport og forbrug giver BNP-fald

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 30. juni 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,4 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for første kvartal 2022. Det var især tilbagegang i eksport samt privat og offentligt forbrug, der lå til grund for faldet i BNP. Omvendt bidrog investeringerne positivt og var med til at mindske faldet i BNP. På trods af det kvartalsvise BNP-fald har dansk økonomi vist en stor fremgang de seneste fire kvartaler på 6,2 pct. Dermed lå BNP 5,5 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. I årets første kvartal steg beskæftigelsen med 0,9 pct., svarende til 28.400 personer, mens de præsterede timer ligeledes steg 0,9 pct. Der er stadig en øget usikkerhed i opgørelsen af nationalregnskabet pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien bl.a. gennem en øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Tilbagegang for både varer og tjenester i det private forbrug, Samlet gik privatforbruget tilbage med 2,0 pct. i første kvartal, hvor forbruget af varer og tjenester faldt med hhv. 3,1 pct. og 0,9 pct. Det større fald i varerne trækkes især af stor tilbagegang i bilkøbet på 19,6 pct., hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Herudover sås den største tilbagegang inden for varerne i forbruget af drikkevarer og tobak, der faldt med 8,1 pct., Udenrigshandlen gik tilbage, Både når der ses på im- og eksport i årets første kvartal var der tilbagegang. At udenrigshandlen gik tilbage skal dog ses i lyset af et højt udgangspunkt i fjerde kvartal 2021. Eksporten faldt med 3,0 pct., mens importen gik tilbage med 2,6 pct. i første kvartal 2022. For eksporten var det især tilbagegang i tjenesterne på 4,1 pct., der var medvirkende til faldet. Samtidig faldt vareeksporten 2,3 pct. Omvendt var det 3,4 pct. mindre import af varer, der drev faldet i den samlede import, mens tjenesteimporten havde en tilbagegang på 1,3 pct., Positivt bidrag fra investeringerne, Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,0 pct. i første kvartal og var derigennem med til at mindske faldet i BNP. Specielt boliginvesteringerne havde en pæn fremgang med en vækst på 11,8 pct. Foruden fremgangen i boliginvesteringer var der også stigning i de øvrige investeringsgrupper for bygninger og anlæg, intellektuelle rettigheder samt maskiner og transportmidler på hhv. 0,5 pct., 1,9 pct. og 1,1 pct. For sidstnævnte var det dog kun maskininvesteringerne, der trak op med en vækst på 4,0 pct., da investeringer i transportmidler faldt med 7,9 pct., Fortsat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer, Både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i første kvartal. Dermed følges timerne og beskæftigelsen ad med fremgang i fire kvartaler i træk. Den positive udvikling var desuden bredt funderet på tværs af brancher, hvor alle gik frem. Der har samtidig været en stigning i arbejdsproduktiviteten, når man sammenligner første kvartal 2022 med før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Dette skyldes, at BNP-væksten har været højere end stigningen i de præsterede timer for perioden. Dette er på trods af, at der alene i første kvartal 2022 var et fald i arbejdsproduktiviteten, da de præsterede timer steg, mens BNP faldt. De samlede lønninger steg 0,7 pct. i første kvartal, især drevet af forsynings- samt finansierings- og forsikringsbranchen med fremgang på hhv. 13,3 og 4,1 pct. Netop disse brancher har dog haft markante stigninger i udbetalte bonusser, der indgår i lønningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2022, Varieret international BNP-vækst, På tværs af EU og USA var BNP-væksten i første kvartal præget af stor variation. EU samlet havde en fremgang på 0,7 pct. i BNP, mens USA oplevede en nedgang på 0,4 pct. Blandt medlemslandene i EU var der i første kvartal et bredt spænd af BNP-vækstrater. Irland havde den største stigning med en fremgang på 10,8 pct., mens Sverige omvendt havde den største tilbagegang med et fald på 0,8 pct. Kun Sverige, Danmark og Frankrig havde i EU nedgang i første kvartal. Forskelligheden blandt medlemslandene skal ses i lyset af lokale forskelle i COVID-19-restriktioner i begyndelsen af første kvartal samt forskelle i løbende lempelser og genåbninger på tværs af landene., Danmarks nationalregnskab,  , 2022, 2021, 2022,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 656,1, 6,2 , 1,3 , 2,8 , -0,5, Import af varer og tjenester, 369,2, 3,8 , 1,5 , 2,9 , -2,6, Import af varer, 233,8, -0,1, 0,0 , 2,6 , -3,4, Import af tjenester, 135,4, 10,4, 3,8 , 3,3 , -1,3, Forsyning i alt, 1025,3, 5,4 , 1,4 , 2,9 , -1,2, Eksport af varer og tjenester, 421,0, 1,6 , 1,9 , 4,1 , -3,0, Eksport af varer, 245,1, 4,0 , 0,6 , 3,9 , -2,3, Eksport af tjenester, 175,9, -2,1, 4,4 , 4,4 , -4,1, Privatforbrug, 289,6, 6,3 , 3,0 , -0,4, -2,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 280,9, 6,5 , 3,1 , -0,5, -2,1, Køb af køretøjer, 9,3 , -19,7, -2,1, -0,4, -19,6, Andre varer, 119,0, 1,0 , -1,7, -0,4, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,6, 13,7, 7,7 , -0,5, -1,2, Tjenester i alt, 150,8, 13,5, 8,0 , 1,2 , -0,9, Turistindtægter (-), 6,8 , 60,6, 43,3, 73,8, -7,4, Turistudgifter (+), 8,6 , 80,0, 27,2, 29,1, -12,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,6 , 0,1 , -1,5, 0,2 , 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 150,8, 1,4 , -4,6, 3,4 , -1,8, Bruttoinvesteringer, 164,0, 18,6, 3,8 , 2,8 , 3,5, Faste bruttoinvesteringer, 148,7, 8,4 , -1,0, 2,4 , 4,0, Boliger, 41,9, 12,2, -1,2, 3,7 , 11,8, Andet byggeri og anlæg, 32,4, 6,5 , -0,2, 4,9 , 0,5, Maskiner, transportmidler mv., 36,9, 0,5 , -4,0, -1,7, 1,1, Intellektuelle rettigheder , 37,4, 14,5, 1,7 , 2,8 , 1,9, Lagerforøgelser mv., 3, 15,2, 2,1 , 1,1 , 0,1 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 14,3, 2,1 , 1,1 , 0,1 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 604,3, 7,9 , 1,1 , 1,4 , -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1025,3, 5,4 , 1,4 , 2,4 , -1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1052, 8,9 , 2,7 , 1,1 , 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3110, 5,9 , 1,7 , 1,2 , 0,9, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2019 til 1. kvt. 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2019 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2019-2021 juni-version, , offentliggjort 30. juni 2022. Fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. For første kvartal 2022 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2022 er revideret ned med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 202, 2. , Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, løn og præsterede timer er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. juni. De præsterede timer er forbundet med øget usikkerhed grundet bl.a. den nye ferielov. Læs mere i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, ., Helt ekstraordinært vil der i de kommende første udgivelser af det kvartalsvise nationalregnskab ikke blive offentliggjort præstede timer for det nyeste kvartal grundet øget usikkerhed i de tidligste interne beregninger. Dermed offentliggøres de præsterede timer kun i forbindelse med reviderede beregninger af nationalregnskabet., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af , Betalingsbalancen over for udlandet april 2022, , , offentliggjort 9. juni. Dette har medført revisioner tilbage til først kvartal 2019., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 28. juni. For første kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg april 2022, bygger nu på indberetninger for første kvartal 2022 fra langt størstedelen af de momsregistrerede måneds- og kvartalsindberettende virksomheder. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Der er ved denne udgivelse indlagt en vis normalisering af disse erhvervs forbrug i produktion i takt med normaliseringen af produktionen i forhold til niveauet før COVID-19., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Det forventes, at der ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, 30. juni 2022 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/36040

      Nyt

      NYT: Historisk fald i forbruget sendte opsparing i rekord

      30. september 2020, COVID-19-nedlukningen sendte danskernes opsparing i rekord med flere længder i andet kvartal 2020. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. var omtrent uændret med en svag stigning på 0,1 pct. i årets andet kvartal, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving, mens privatforbruget tog et historisk fald på 6,2 pct. i samme periode. Dermed sparede danskerne op uden fortilfælde i årets andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Højeste opsparing i husholdningerne nogensinde målt på et kvartal, COVID-19-nedlukningen var den altoverskyggende årsag til, at danskerne tilsidesatte hele 14,5 pct. af deres disponible indkomster til opsparing i årets andet kvartal og 8,6 pct. i årets første. Til sammenligning tilsidesatte danskerne i gennemsnit 4,9 pct. af deres rådighedsbeløb i den forudgående fireårs periode. Husholdningernes bruttoopsparing, hvor også danskernes obligatoriske nettoindbetalinger til pension medregnes, endte således med at udgøre 60,7 mia. kr. i årets andet kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er den højeste bruttoopsparing, der har været opgjort for husholdningerne i de kvartalsvise sektorregnskaber siden seriens begyndelse i første kvartal 1999., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2019, 2020,  ,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 102,3, 1, 133,7,  , 279,2, 282,6, 284,8, 287,1, 289,3, 288,4, 2, Forbrugsudgift, 1, 052,8, 1, 076,3,  , 268,4, 267,4, 267,8, 272,6, 264,4, 246,6, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,8, 58,3,  , 15,5, 13,9, 13,8, 15,2, 15,8, 18,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 142,3, 115,7,  , 26,3, 29,0, 30,7, 29,7, 40,7, 60,7,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,0,  , -0,1, 0,9, 0,7, 0,6, 0,7, 0,1, 6, Forbrugsudgift, 2,7, 1,4,  , 1,8, -0,4, -0,1, 1,5, -3,0, -6,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,9, 9,7,  , 8,9, 9,8, 10,3, 9,8, 13,3, 19,8, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,5, 5,1,  , 3,9, 5,4, 6,0, 5,1, 8,6, 14,5, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Danmarks samlede finansielle opsparing endte i solidt plus, Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,5 mia. kr. overfor udlandet i årets andet kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger, som imidlertid også afspejles i den ikke-finansielle selskabssektors negative opsparing, i årets første kvartal. Den offentlige saldo endte i underskud på 18,8 mia. kr. i andet kvartal 2020, primært som følge af udgifter til COVID-19-hjælpepakker, der udgjorde 16,0 mia. kr. i årets andet kvartal. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets andet kvartal var offentlig forvaltning og service., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  ,  , Året,  , 2019, 2020,  ,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr.,  , I alt , 158,4, 208,6,  , 25,9, 62,7, 60,8, 59,3, 22,5, 44,5,  , Ikke-finansielle selskaber, 65,0, 89,9,  , -7,3, 12,8, 38,9, 45,6, -24,2, 9,0,  , Finansielle selskaber, 33,0, 27,9,  , -2,1, 12,5, 9,2, 8,2, 25,7, 19,6,  , Offentlig forvaltning og service, 15,6, 88,3,  , 24,6, 31,0, 15,8, 16,8, -1,3, -18,8,  , Husholdninger mv., 44,9, 2,5,  , 10,6, 6,4, -3,2, -11,3, 22,4, 34,7, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, ., Husholdningernes finansielle nettoformue tog stærkt revanche, Danskernes finansielle nettoformue kom stærkt igen i andet kvartal 2020 efter det store fald i første kvartal 2020. Nettoformuen nåede dog ikke op på samme niveau som ved udgangen af 2019. Det var især kursværdierne på husholdningernes aktiver, der drev det store udsving i årets første halvår, hvor COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode, og dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 4.999 mia. kr. ved udgangen af årets første kvartal til 5.383 mia. kr. i andet kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.535 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2019., Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.,  , 4. kvt., 2019*, 1. kvt. 2020*,  , 2. kvt. 2020*,  ,  , Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 8, 256, 4,7 , -638,8, 57,5, 7, 679, 48,7, 467,9, -97,9, 8, 098, Indskud, 1, 166, -1,0, -3,6, 6,7, 1, 168, 33,6, 2,2, -0,4, 1, 203, Aktier mv., 2, 792, 2,2 , -385,8, -13,5, 2, 395, 13,6, 233,5, -32,7, 2, 609, Pension mv., 2, 3, 882, 49,3, -245,5, -0,8, 3, 685, -23,6, 231,5, 1,0 , 3, 894, Øvrige aktiver , 417, -45,8, -3,8, 65,0, 432, 25,1, 0,7, -65,7, 392, Finansielle passiver i alt, 2, 721, -17,6, -21,1, -1,8, 2, 681, 13,9, 20,9, -0,6, 2, 715, Finansiel nettoformue i alt, 5, 535, 22,4, -617,7, 59,2, 4, 999, 34,7, 447,0, -97,3, 5, 383, Fordringserhvervelse, netto,  , 22,4,  ,  ,  , 34,7,  ,  ,  , Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1 Andre mængdemæssige ændringer. , 2 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opgørelse baseret på et fælles it-system med Danmarks Nationalbank, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabets finansielle konti for første gang i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Offentliggørelsen er baseret på et nyt fælles it-system, som er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Systemet er udviklet med det formål at sikre konsistens i Nationalbankens og Danmarks Statistiks datagrundlag, beregninger og offentliggørelser. Læs mere om samarbejdet her , Nyt samarbejde mellem Nationalbanken og Danmarks Statistik om finansielt Nationalregnskab, . Det nye system danner grundlag for beregningerne fra og med 2017 og vil blive benyttet til offentliggørelserne fremover. Læs mere om hvordan hovedstørrelserne påvirkes her , Overgang til nyt fælles system for finansielle konti, ., Nationalregnskab , Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2020 revideret, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2020, . , COVID-19 støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/knr, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2020, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sektorregnskaber 2. kvt.2020, 30. september 2020 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2020, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32052

      Nyt

      NYT: BNP-fald på 2,1 pct. i første kvartal 2020

      29. maj 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,1 pct. i første kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Områder som persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid har især været påvirket af nedlukningen i marts pga. COVID-19. Det afspejler sig også i en markant nedgang i forbruget. Omvendt var der ingen nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, forsyningsvirksomhed og byggeri. Kvartalsvæksten i BNP blev 0,2 procentpoint lavere end hvad , BNP-indikatoren, viste., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. maj 2020., COVID-19 og international økonomi, Dansk økonomi er i årets første kvartal ikke nær så hårdt ramt sammenlignet med EU som helhed. Her faldt BNP med 3,3 pct., mens faldet i USA på 1,2 pct. var mere afdæmpet. Det kan bl.a. ses som udtryk for, at den europæiske økonomi blev påvirket tidligere af COVID-19 følgerne end USA., Uændret beskæftigelse - endnu ingen beregning af præsterede timer, Beskæftigelsen var stort set uændret i første kvartal. Når der endnu ikke ses fald i beskæftigelsen , kan det bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede. Kvartalsvæksten i beskæftigelsen blev 0,1 procentpoint højere end , beskæftigelsesindikatoren, . , Der er endnu ikke beregnet præsterede timer, da datagrundlaget ikke er til stede til at beregne det bortfald af arbejdstimer, der skyldes hjemsendelse. Det forventes, at der foreligger estimater på præsterede timer til arbejdstidsregnskabet, der offentliggøres til juni og herefter indarbejdes i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo juni - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i privatforbruget, Med et fald på 3,3 pct. bidrager privatforbruget kraftigt til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen i marts har påvirket dele af , detailhandelsbranchen, , hvor salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som inkluderer bl.a. aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen samt kultur og fritid. Endvidere er bilsalget faldet med 10,2 pct. i første kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen siden marts - , se mere under særlige forhold., Eksport bidrager negativt til BNP-vækst, Nedlukningen i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen i marts. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 0,8 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten på 3,3 pct., mens eksporten af varer gik frem med 0,8 pct. Der var også nedgang at spore i importen, der faldt med 0,1 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 1,5 pct., mens importen af varer steg med 0,8 pct., Svag tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,1 pct. i første kvartal med stort fald i , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i byggeriet viser fortsat fremgang bortset fra anlægsinvesteringerne som faldt. Der var også stigning i , intellektuelle rettigheder, på 4,4 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020, 2019, 2020,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 562,7, -0,3, 0,4 , 0,4 , -2,1, Import af varer og tjenester, 281,8, 0,8 , 0,3 , 0,1 , -0,1, Import af varer, 170,2, -0,6, 1,3 , -1,6, 0,8, Import af tjenester, 111,5, 3,0 , -1,3, 2,8 , -1,5, Forsyning i alt, 844,5, 0,1 , 0,4 , 0,3 , -1,4, Eksport af varer og tjenester, 313,4, 3,5 , 0,8 , -0,5, -0,8, Eksport af varer, 203,0, 5,9 , 1,0 , -0,3, 0,8 , Eksport af tjenester, 110,4, -0,3, 0,6 , -0,8, -3,3, Privatforbrug, 263,9, -1,1, 0,2 , 1,7 , -3,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 256,2, -1,1, 0,2 , 1,8 , -3,4, Køb af køretøjer, 9,4 , -24,4, 5,9 , -1,3, -10,2, Andre varer, 102,1, -0,6, -0,2, 1,7 , -2,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,7, 0,5 , 0,1 , 2,1 , -3,6, Tjenester i alt, 144,7, 0,6 , 0,2 , 2,3 , -2,9, Turistindtægter (-), -8,6, -7,0, 0,0 , -0,9, 7,5, Turistudgifter (+), 8,6 , -12,1, -1,5, -1,5, -17,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , -0,5, -0,3, 0,2 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 139,3, 0,5 , 0,2 , 1,4 , -1,5, Bruttoinvesteringer, 127,8, -6,5, -2,2, -2,3, 1,5, Faste bruttoinvesteringer, 124,2, -1,5, 0,4 , 0,4 , -0,1, Boliger, 29,9, 3,7 , -4,0, 2,5 , 3,2, Andet byggeri og anlæg, 29,5, 0,7 , 3,4 , -5,6, 2,5, Maskiner, transportmidler mv., 31,0, -14,6, 1,5 , 3,2 , -9,7, Intellektuelle rettigheder , 33,8, 6,3 , 0,4 , 1,8 , 4,4, Lagerforøgelser mv., 3, 3,6 , -1,4, -0,6, -0,6, 0,4, Lagerforøgelser, 3, 3,0 , -1,4, -0,6, -0,6, 0,4, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 531,0, -2,1, -0,4, 0,7 , -1,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 844,5, 0,0 , 0,1 , 0,2 , -1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), .., .., .. , .. , .., Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973, 0,6 , 0,2 , 0,3 , 0,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2019, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-væksten er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:, •, Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Dermed er det kun en mindre del af den samlede opgørelse for første kvartal, der er påvirket af COVID-19., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:186, , Firmaernes køb og salg marts 2020, ., •, Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes ikke kildemateriale til sådan en korrektion, og derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2019 og 2020, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. , Der indarbejdes nye oplysninger for produktionsværdi og værditilvækst i 2019 som helhed i , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2020, revideret, , der offentliggøres 30. juni 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedataene for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . Beregning af de præsterede timer kan på nuværende tidspunkt ikke gennemføres. Bl.a. kan bortfald i arbejdstimerne pga. hjemsendelse endnu ikke beregnes. Det forventes at korrektionen af arbejdstimerne hovedsagligt skal foretages for hjemsendte personer på lønkompensation og offentligt ansatte, hvis arbejdsfunktion ikke kan udføres hjemmefra. Arbejdstidsregnskabet, som er hovedkilden til nationalregnskabets præsterede timer, arbejder på at korrigere estimaterne for præsterede timer til offentliggørelse til juni. Disse estimater vil blive indarbejdet i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo juni. , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2019 og første kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for første kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 11. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2020, . Der er dermed ikke indarbejdet tal for 2019., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29948

      Nyt

      NYT: Øget privatforbrug bag stærk BNP-fremgang

      BNP, Sæsonkorrigeret, +2,3 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,9 % , 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, 31. august 2021, En stærk fremgang i privatforbruget på 4,3 pct. bidrog betydeligt til den opgjorte fremgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 2,3 pct. i andet kvartal 2021, når der er korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den påbegyndte genåbning af samfundet i anden kvartal var kraftigt medvirkende til stigningen i både privatforbrug og BNP. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal, hvor væksten dermed ligger 0,1 procentpoint højere end i , BNP-indikatoren, . Det bekræftes derfor, at dansk økonomi er på et højere niveau end før coronakrisen. BNP lå i andet kvartal 0,8 pct. højere end i fjerde kvartal 2019. Ud over det private forbrug bidrog det offentlige forbrug samt investeringerne ligeledes positivt til BNP-væksten i andet kvartal. Eksporten faldt i andet kvartal, hvilket især var drevet af tilbagegang i søtransporten, mens vareeksporten var omtrent uændret. Beskæftigelsen steg med 1,9 pct., svarende til 57.600 personer, mens de præsterede timer steg 2,5 pct. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Privatforbruget bidrog markant til væksten, Med en fremgang på 4,3 pct. bidrog privatforbruget mærkbart til BNP-væksten i årets andet kvartal. For både varer og tjenester var der vækst at spore i flere forbrugsgrupper efter genåbning af detailhandlen og den gradvise udfasning af restriktioner. Den største fremgang i forbruget var inden for beklædning, boligudstyr og tjenesteydelser. For tjenesteydelser drejede det sig primært om restauranter, caféer, hoteller og frisører, som påbegyndte genåbning i andet kvartal. Bilsalget steg med 4,8 pct. i andet kvartal., Sundhedsområdet drev stigningen i offentligt forbrug, Det offentlige forbrug steg med 2,5 pct. i andet kvartal, hvilket især var på baggrund af vækst på sundhedsområdet. Stigningen skal ses i lyset af vaccinationsprogrammet og teststrategien i relation til COVID-19. Med fremgangen kom de samlede offentlige forbrugsudgifter op på et niveau, der var 2,5 pct. højere end i fjerde kvartal 2019. Se mere om væksten i det offentlige forbrug under , Særlige forhold., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer gik samlet frem med 3,7 pct. i andet kvartal. Fremgangen i investeringerne kunne både ses i maskiner og transportmidler, intellektuelle rettigheder samt boligbyggeri, der steg med hhv. 6,6 pct., 5,8 pct. og 3,0 pct. For maskiner og transportmidler var det især indkøb af kampfly, der i andet kvartal var med til at drive væksten. Investeringer i transportmidler steg således med 13,8 pct., mens maskininvesteringer alene steg 2,1 pct., USA og Danmark over niveauet før krisen, USA's økonomi er nu vokset til et højere niveau end før coronakrisen. Ligesom i Danmark lå USA's BNP 0,8 pct. højere i andet kvartal 2021 end i fjerde kvartal 2019. For EU-27 (uden Storbritannien) har genopretningen siden coronakrisen været svagere. BNP for EU som helhed lå i andet kvartal 2,6 pct. lavere end i fjerde kvartal 2019. Inden for EU har udviklingen været meget forskellig i medlemslandene. Kun seks lande havde i andet kvartal oversteget førkriseniveauet, hvor der bortset fra Danmark udelukkende er tale om østeuropæiske lande. Især lande i Syd- og Centraleuropa lå længst fra niveauet før coronakrisen. Spaniens BNP lå 6,8 pct. lavere end i fjerde kvartal 2019, og landet var dermed længst fra at have genoprettet økonomien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 31. august 2021., Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 621,3, 8,5 , 3,8 , -0,9, 2,3, Import af varer og tjenester, 309,2, 8,3 , 2,7 , -4,0, 0,2, Import af varer, 196,3, 15,4, 11,6, 4,2 , 0,2, Import af tjenester, 112,9, -2,6, -10,3, -16,1, 0,4, Forsyning i alt, 930,5, 8,5 , 3,4 , -1,9, 1,6, Eksport af varer og tjenester, 347,0, 6,9 , 2,3 , 3,8 , -2,5, Eksport af varer, 217,7, 17,0, 11,5, 7,6 , -0,1, Eksport af tjenester, 129,3, -8,6, -11,8, -2,2, -6,9, Privatforbrug, 278,9, 6,8 , 2,0 , -5,1, 4,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 270,4, 7,0 , 2,1 , -5,2, 4,4, Køb af køretøjer, 13,2, 35,7, 14,9, -13,5, 4,8, Andre varer, 115,0, 6,8 , 7,8 , -1,4, 0,8, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,3, 5,2 , -3,3, -7,6, 7,6, Tjenester i alt, 141,2, 5,2 , -3,6, -6,4, 5,8, Turistindtægter (-), 3,8 , 26,8, -30,3, -3,3, -35,0, Turistudgifter (+), 4,9 , 26,4, -32,0, -29,8, -4,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,7 , 0,1 , -1,3, 1,3, Offentlige forbrugsudgifter, 154,9, 7,2 , 4,1 , -1,8, 2,5, Bruttoinvesteringer, 149,7, 17,5, 8,8 , -5,0, 5,0, Faste bruttoinvesteringer, 144,9, 14,3, 10,1, -3,8, 3,7, Boliger, 39,7, 18,3, 17,4, 5,5 , 3,0, Andet byggeri og anlæg, 37,0, 9,1 , 12,0, 2,1 , -0,1, Maskiner, transportmidler mv., 36,6, 32,0, 14,7, -1,3, 6,6, Intellektuelle rettigheder , 31,6, 1,1 , -3,0, -19,8, 5,8, Lagerforøgelser mv., 3, 4,8 , 1,1 , 0,0 , -0,3, 0,3, Lagerforøgelser, 3, 4,1 , 1,1 , 0,0 , -0,3, 0,3, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 583,4, 9,4 , 4,2 , -4,2, 4,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 930,5, 8,5 , 3,5 , -1,3, 1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1049,1, 10,5, 5,7 , 1,0 , 2,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3047,1, 3,3 , 1,1 , -0,6, 1,9, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2021, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2021. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder og det betyder, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første og andet kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2021, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2021, offentliggøres først 17. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal, må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel og transport mv., , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst, som følge af den gradvise normalisering efter de særlige omstændigheder i 2020 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. - også set i sammenhæng med sygeplejestrejken., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres. , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., COVID-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2021, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for andet kvartal 2021, . Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,3 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,9 % , 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2021, 31. august 2021 - Nr. 305, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/34656

      Nyt

      NYT: Pæn økonomisk fremgang i 2015-2017

      7. november 2018, Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var i 2015 2,3 pct. Det viser endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015. Væksten er dermed 0,7 procentpoint højere, end den seneste beregning viste. Der er desuden foretaget nye foreløbige beregninger af nationalregnskabet for 2016 og 2017, som viser en vækst på hhv. 2,4 og 2,3 pct. Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00'erne. Den økonomiske fremgang kan også ses i beskæftigelsen, som i perioden 2015-2017 voksede med 128.400 personer., Fejl bidrager til markant revision af BNP, Væksten i BNP er revideret op med 0,7 procentpoint i 2015, med 0,4 procentpoint i 2016, mens væksten i 2017 er uændret. Det mest markante bidrag til de opadgående revisioner i 2015 og 2016 er en opjustering af de faste bruttoinvesteringer, der hovedsageligt skyldes rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. En detaljeret gennemgang af revisionerne i denne version af nationalregnskabet kan findes i vores , Dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet, ., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 036,4, 2, 100,2, 2, 178,1, Import af varer, 576,9, 585,3, 595,6, 614,2, 594,7, 640,6, Import af tjenester, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 389,3, 392,9, Forsyning i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Eksport af varer, 644,5, 656,4, 669,8, 695,2, 702,8, 746,8, Eksport af tjenester, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 422,8, 441,2, Privatforbrug, 910,4, 920,3, 934,3, 959,4, 984,2, 1, 017,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 879,7, 890,6, 904,5, 929,3, 953,1, 985,0, NPISH forbrugsudgifter, 1, 30,7, 29,8, 29,8, 30,1, 31,1, 32,2, Offentlige forbrugsudgifter, 501,6, 501,9, 510,9, 518,6, 524,2, 535,6, Faste bruttoinvesteringer, 355,8, 367,6, 379,7, 404,2, 438,8, 462,1, Lagerforøgelser, 9,6, 8,6, 15,0, 12,8, 8,6, 5,8, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,5, 3,7, 3,4, 3,1, 2,9, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 945,2, 3, 980,8, 4, 055,5, 4, 100,6, Beskæftigelse i alt , 2, (1.000 personer), 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 790,5, 2, 829,0, 2, 871,3, 2, 918,9,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 0,2, 0,9, 1,6, 2,3, 2,4, 2,3, Import af varer, 1,0, 3,4, 3,8, 5,6, 0,3, 6,1, Import af tjenester, 5,8, -1,7, 4,0, 2,8, 10,7, -0,3, Forsyning i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, Eksport af varer, -0,6, 2,4, 3,3, 4,5, 1,9, 6,0, Eksport af tjenester, 4,2, 0,4, 2,8, 2,1, 7,0, -0,4, Privatforbrug, 0,5, 0,3, 0,9, 2,3, 2,1, 2,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,4, 0,4, 1,0, 2,3, 2,1, 2,1, NPISH forbrugsudgifter, 4,6, -3,6, -1,5, 0,2, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 0,8, -0,1, 1,9, 1,7, 0,2, 0,7, Faste bruttoinvesteringer, 3,7, 2,7, 3,1, 5,5, 7,6, 4,6, Lagerforøgelser, 3, -0,2, 0,1, 0,3, 0,0, -0,2, -0,1, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, * Foreløbige tal. , 1. Non-profit institutioner rettet mod husholdninger.2. Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.3. Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Vi placerer en større andel af vores indkomst i udlandet, Andelen af Danmarks disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI), der ender som finansiel opsparing i udlandet, er steget fra 2 pct. i 2000 til 8 pct. i 2017. Finansiel opsparing svarer stort set til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (forskellen er kapitaloverførsler, netto mv.). Vi placerer altså en stigende andel af vores indkomst i udlandet og bruger en mindre andel på forbrug og investeringer inden for landets grænser. En del af den indkomst, der placeres i udlandet, er i form af direkte investeringer i udenlandske virksomheder. I 2017 placerede vi 174,3 mia. kr. som finansiel opsparing i udlandet., Disponibel BNI og finansiel opsparing i udlandet,  , 2000, 2005, 2010, 2015, 2017*,  , løbende priser, mia. kr., Disponibel bruttonationalindkomst, BNI, 1, 259,7, 1, 565,2, 1, 804,0, 2, 066,0, 2, 196,8, - Privatforbrug, 624,5, 757,9, 862,2, 959,4, 1, 017,2, - Offentlige forbrugsudgifter, 316,8, 388,5, 495,6, 518,6, 535,6, = Bruttoopsparing, 318,4, 418,7, 446,2, 588,0, 644,0, - Bruttoinvesteringer, 296,6, 352,2, 327,3, 420,1, 470,7, - Kapitaloverførsler, netto mv, -0,5, -2,2, -0,5, 7,1, -1,0, = Finansiel opsparing i udlandet, 1, 22,4, 68,7, 119,3, 160,8, 174,3, * Foreløbige tal. , 1, Kaldes også , Fordringserhvervelse, netto, . Angiver det behov, der er for at låne (hvis den er negativ) eller placere penge (hvis den er positiv) i udlandet, efter udgifter til forbrug og indenlandske investeringer., Faldende forbrugsandel, Den andel af disponibel BNI, der bruges på privatforbrug, er faldet fra 50 pct. i 2000 til 46 pct. i 2017, selvom privatforbruget i samme periode årligt er steget med 1,3 pct. i gennemsnit, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:417, om finansielle konti, der udkommer november 2018, beskriver, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing har udviklet sig siden finanskrisen. Andelen, der bruges på offentligt forbrug, er steget fra 25 pct. til 27 pct. mellem 2000 og 2010, men er siden faldet igen til 24 pct. i 2017., Investeringsaktivitet på vej op, Andelen af disponibel BNI, der bruges på investeringer, er faldet fra 24 pct. i 2000 til 18 pct. i 2010, hvorefter den igen er steget til at udgøre 21 pt. af landets disponible indkomst i 2017., Beregningsomfang i denne offentliggørelse, I denne version af nationalregnskabet er 2015 beregnet som et nyt endeligt år. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2016 og 2017 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2015, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet. , I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det endelige nationalregnskab er opstillet ud fra de mest endelige kildedata til rådighed, og opstilling og afstemning er foretaget i niveau i modsætning til de kvartalsvise og foreløbige årlige beregninger, hvor beregningerne foretages primært ved at fremskrive på niveauerne i det seneste endelige år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinære revisioner i investeringerne, Der er i løbende priser foretaget revisioner i de faste bruttoinvesteringer på 9,4 mia. kr. i 2015, 17,1 mia. kr. i 2016 og 20,9 mia. kr. i 2017. Den væsentligste årsag til revisionerne i investeringerne er rettelsen af en fejl i opgørelsen af offentligt ejede virksomheders investeringer. Læs mere i notatet , Behov for bedre estimater af investeringer, Patentsag løfter produktion og eksport, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst., Nationalregnskab (år) 2017 november-version, 7. november 2018 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26606

      Nyt

      NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

      6. november 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Fast realkapital 2014, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fast realkapital, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18735

      Nyt

      NYT: Andet kvartal fik et historisk fald i BNP

      31. august 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,9 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten i BNP er dermed 0,5 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud på -7,4 pct. Det er det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. Beskæftigelsen faldt med 3,1 pct. i andet kvartal, hvilket er på niveau med beskæftigelsesindikatorens bud, mens de præsterede timer faldt med 7,2 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum faldt, Ud over faldet i beskæftigelse og timer ses også et fald i aflønning af ansatte på 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i , beskæftigelse og lønsum , skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i forbruget, Med et fald på 7,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, , hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Bilsalget faldt med 11,8 pct. i andet kvartal, men derudover er forbruget af varer omtrent uændret. Det er især forbruget af tjenester der er faldet. Der ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen - , se mere under , Særlige forhold, ., Faldende im- og eksport, Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 14,1 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten og vareeksporten på hhv. 18,4 pct. og 11,5 pct. Der var også kraftig nedgang i importen, der faldt med 13,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 22,1 pct., og importen af varer faldt med 8,3 pct., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 7,0 pct. i andet kvartal med stort fald i , intellektuelle rettigheder, og , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i boligbyggeriet stiger fortsat, mens øvrigt byggeri viser mindre tilbagegang. , International økonomi, Trods det rekordstore fald i andet kvartal, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. BNP i EU som helhed faldt med 11,7 pct., og i USA faldt BNP med 9,5 pct. i andet kvartal., Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 545,0, -8,2, -4,2, -2,0, -6,9, Import af varer og tjenester, 239,4, -14,0, -6,9, -1,3, -13,8, Import af varer, 146,8, -7,8, -4,1, -0,1, -8,3, Import af tjenester, 92,5, -23,3, -11,2, -3,1, -22,1, Forsyning i alt, 784,4, -10,1, -5,1, -1,8, -9,2, Eksport af varer og tjenester, 270,4, -15,2, -6,4, -1,6, -14,1, Eksport af varer, 173,9, -11,0, -3,2, -0,1, -11,5, Eksport af tjenester, 96,6, -21,8, -11,5, -4,0, -18,4, Privatforbrug, 245,9, -9,3, -5,5, -3,6, -7,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 238,6, -9,2, -5,4, -3,6, -7,2, Køb af køretøjer, 8,7 , -16,4, -15,5, -8,8, -11,8, Andre varer, 101,3, -1,7, -1,4, -2,9, -0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 128,6, -14,1, -7,6, -3,7, -11,8, Tjenester i alt, 129,0, -15,4, -8,2, -3,6, -13,6, Turistindtægter (-), 2,6 , -86,7, -49,5, -15,2, -84,6, Turistudgifter (+), 2,1 , -89,0, -53,6, -19,7, -85,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,3 , -11,3, -7,7, -3,7, -7,6, Offentlige forbrugsudgifter, 141,1, -2,2, -0,9, -1,8, -1,5, Bruttoinvesteringer, 127,0, -6,3, -4,7, 2,2 , -6,6, Faste bruttoinvesteringer, 122,0, -7,1, -4,2, -0,1, -7,0, Boliger, 33,7, 3,5 , 2,7 , 3,6 , 1,9, Andet byggeri og anlæg, 36,2, 7,1 , 8,7 , 8,5 , -1,7, Maskiner, transportmidler mv., 24,6, -26,3, -22,8, -14,9, -14,4, Intellektuelle rettigheder , 27,5, -11,9, -3,7, 3,4 , -14,7, Lagerforøgelser mv., 3, 5,0 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,0, Lagerforøgelser, 3, 4,5 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,5 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 514,0, -6,7, -4,1, -1,7, -5,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,4, -9,9, -5,0, -1,7, -8,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 936,0, -8,5, -4,9, -1,1, -7,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 918,5, -2,8, -1,1, 0,0 , -3,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, samt revisioner for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første og anden kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2020, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser i indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2020, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel og transport mv., , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første og anden kvartal 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for første og andet kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en ændret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 blev offentliggjort 25. maj 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 2. kvt. 2020, 31. august 2020 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29950

      Nyt

      NYT: Stigende forbrug, men stadig markant opsparing

      23. december 2020, Den midlertidige genoplukning af samfundet, der fandt sted i årets tredje kvartal bidrog til en høj vækst i privatforbruget på 4,5 pct., når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Trods stigningen ligger privatforbruget stadig en del under niveauet før COVID-19-krisen. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. voksede med 0,9 pct. i årets tredje kvartal, hvor danskerne atter sparede markant op af deres rådighedsbeløb - dog ikke så markant som i årets andet kvartal, der var uden fortilfælde i den periode statistikken er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskerne sparer mere op i 2020, COVID-19-pandemien og den heraf følgende nedlukning af samfundet er den altoverskyggende årsag til, at danskerne i de første tre kvartaler af 2020 sparede en markant større del af deres disponible indkomst op end normalt. I årets første tre kvartaler satte danskerne hhv. 8,0 pct., 13,4 pct. og 10,0 pct. af deres disponible indkomst til side til opsparing. Til sammenligning opsparede danskerne i gennemsnit 4,8 pct. af deres rådighedsbeløb i den foregående fireårsperiode. Ændringen i opsparingsandelen kan hovedsageligt tilskrives den kraftige opbremsning i privatforbruget, som har fundet sted i 2020 som følge af nedlukningen. Samlet for årets første tre kvartaler faldt privatforbruget med 4,0 pct. i forhold til samme periode året før. Til sammenligning steg danskernes rådighedsbeløb med 1,8 pct. i samme periode., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2019, 2020,  ,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 102,3, 1, 133,7,  , 279,5, 282,5, 284,8, 286,9, 287,2, 287,0, 290,5, 2, Forbrugsudgift, 1, 052,8, 1, 076,3,  , 268,3, 267,5, 268,0, 272,5, 264,3, 248,4, 261,5, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,8, 58,3,  , 15,5, 13,9, 13,8, 15,2, 20,7, 22,4, 24,1, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 142,3, 115,7,  , 26,7, 28,9, 30,6, 29,5, 43,6, 60,9, 53,1,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,0,  , 0,1, 0,9, 0,6, 0,6, 0,0, 0,4, 0,9, 6, Forbrugsudgift, 2,7, 1,4,  , 1,8, -0,4, 0,0, 1,4, -3,0, -5,5, 4,5,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,9, 9,7,  , 9,1, 9,8, 10,2, 9,8, 14,2, 19,7, 16,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,5, 5,1,  , 4,0, 5,3, 5,9, 5,0, 8,0, 13,4, 10,0, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danmarks samlede finansielle opsparing fortsat i solidt plus, Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,3 mia. kr. over for udlandet i årets tredje kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger. Den offentlige saldo endte i underskud på 5,2 mia. kr. i tredje kvartal 2020, primært som følge af et fald i statens skatteindtægter, højere niveau for udgifter til dagpenge samt udgifter til COVID-19-hjælpepakker, som imidlertid var lavere i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets tredje kvartal var offentlig forvaltning og service., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2019, 2020,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., I alt , 158,4, 208,6,  , 25,9, 62,7, 60,8, 59,3, 31,8, 45,4, 44,3, Ikke-finansielle selskaber, 65,0, 89,9,  , -7,3, 12,8, 38,9, 45,6, -16,3, 9,0, 27,6, Finansielle selskaber, 33,0, 27,9,  , -2,1, 12,5, 9,2, 8,2, 27,1, 20,6, 4,6, Offentlig forvaltning og service, 15,6, 88,3,  , 24,6, 31,0, 15,8, 16,8, -6,2, -19,9, -5,2, Husholdninger mv., 44,9, 2,5,  , 10,6, 6,4, -3,2, -11,3, 27,2, 35,7, 17,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue indhentede det tabte, Det store fald i danskernes finansielle nettoformue som følge af COVID-19-pandemien blev indhentet i tredje kvartal 2020. Det var store kursfald på husholdningernes aktiver (pensionsformue og værdipapirer), der drev den store nedgang i årets første kvartal, og det var store kursstigninger på især husholdningernes aktier, som trak nettoformuen yderligere op i andet og tredje kvartal. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode. Dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 5.396 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal til 5.761 mia. kr. i tredje kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.596 mia. kr. ved udgangen af 2019, inden COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden., Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.,  , 2019* , 2. kvt. 2020*, 3. kvt. 2020*,  , Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 8, 272, 53,8, 440,4, -104,4, 8, 056, 38,9, 440,8, -85,4, 8, 450, Indskud, 1, 166, 34,9, 2,2, -4,1, 1, 201, 0,5, -0,2, -36,3, 1, 165, Aktier mv., 2, 847, 14,8, 205,9, -36,5, 2, 613, -2,9, 350,8, -7,9, 2, 953, Pension mv., 2, 3, 882, -23,6, 231,6, 1,0, 3, 894, 1,2, 89,7, -4,0, 3, 981, Øvrige aktiver , 378, 27,7, 0,8, -64,7, 347, 40,1, 0,5, -37,2, 351, Finansielle passiver i alt, 2, 676, 18,1, 20,9, -0,1, 2, 660, 21,6, 6,1, 1,6, 2, 690, Finansiel nettoformue i alt, 5, 596,  ,  ,  , 5, 396,  ,  ,  , 5, 761, Fordringserhvervelse, netto,  , 35,7,  ,  ,  , 17,3,  ,  ,  , Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1 Andre mængdemæssige ændringer. , 2 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, . , COVID-19 støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/knr, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2020, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sektorregnskaber 3. kvt. 2020, 23. december 2020 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/40823

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation