Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3091 - 3100 af 3991

    NYT: Opsvinget i dansk økonomi fortsætter

    31. august 2017, Der er desværre konstateret fejl i den første tabel i tallene for kvartalsvis vækst i 2. kvt. 2017 for lagerforøgelse. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Økonomien har vist tiltagende fremgang siden 2013 og efter en kort opbremsning i 2015, har der nu været seks kvartaler i træk med relativt høje vækstrater. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode 2016 var 2,7 pct. Kvartalsvæksten ligger 0,1 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst på niveau med EU og USA, I andet kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og USA. Udviklingen i dansk økonomi er dermed på niveau med udviklingen i EU og USA i andet kvartal. Vurderes væksten for første halvår 2017 i forhold til første halvår 2016, var den danske BNP-vækst højest med 2,7 pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,2 pct. og 2,0 pct. , Uændret privatforbrug, Andet kvartal bød ikke på vækst i privatforbruget i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til tilsvarende periode året før, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Moderat stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,7 pct. i andet kvartal. Stigningen skal dog ses i lyset af store skibsinvesteringer i andet kvartal 2017. Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i andet kvartal på minus 1,0 pct. For det første halvår steg investeringer med 2,0 pct. i forhold til samme periode året før., Stigende import, Importen steg med 1,8 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Nettoeksporten bidrog dermed negativt til BNP-væksten i andet kvartal. Stigningen i handelen med både varer og tjenester, var størst for tjenester. Ses der bort fra handlen af skibe, var der en stigning i importen med 0,9 pct. i andet kvartal. I forhold til samme periode 2016 var der i første halvår 2017 en stigning i importen og eksporten på hhv. 5,0 pct. og 5,7 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 542,4, 2,7 , 2,7 , 0,6 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 248,1, 5,8 , 5,0 , -1,6, 1,8 , Import af varer, 154,3, 7,6 , 6,7 , -0,9, 1,1 , Import af tjenester, 93,7, 3,0 , 2,2 , -2,8, 3,1 , Forsyning i alt, 790,4, 3,7 , 3,4 , -0,1, 1,0 , Eksport af varer og tjenester, 291,3, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 180,9, 5,2 , 5,6 , -0,1, 0,1 , Eksport af tjenester, 110,4, 5,8 , 5,7 , -2,2, 2,2 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,3 , 1,9 , 0,8 , -0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,1, 2,1 , 2,5 , 0,5 , 0,2 , Tjenester i alt, 140,9, 2,5 , 2,7 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,1, 7,2 , 3,4 , 1,4 , -5,1, Turistudgifter (+), 11,4, 1,9 , 1,2 , -0,9, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 134,0, 1,0 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 111,9, 4,1 , 2,8 , -1,2, 1,3 , Faste bruttoinvesteringer, 107,2, 2,6 , 2,0 , -2,1, 1,7 , Boliger, 24,6, 3,4 , 3,9 , 3,7 , 1,3 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 32,2, 4,1 , 2,9 , -7,4, 2,9 , Intellektuelle rettigheder , 26,2, 1,5 , 1,7 , -1,6, 0,7 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,6 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 3,8 , 0,3 , 0,1 , 0,2 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 499,2, 2,2 , 2,1 , 0,4 , 0,4 , Endelig anvendelse i alt, 4, 790,4, 3,4 , 3,4 , -0,1, 0,6 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 014,3, 0,5 , 0,8 , 0,3 , 0,1 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 928,6, 1,6 , 1,7 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelse har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,1 pct. i andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 47.200 personer i forhold til samme periode sidste år. De præsterede timer steg i samme periode med 0,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2017. Der er foretaget mindre revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 279, fra 30. juni 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Kilde: Danmarks Statistik., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2017, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i visse tjenesteydelser for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017, 31. august 2017 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23468

    Nyt

    NYT: Høj opsparing i første kvartal 2022

    30. juni 2022, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 8,5 pct. af den disponible indkomst i årets første kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er den næsthøjeste opsparingsandel i statistikkens historie og er kun overgået af andet kvartal 2020, hvor nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19-pandemien prægede danskernes opsparingsadfærd. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Tilbagegang i forbruget trods stigende indkomst, I første kvartal 2022 steg husholdningernes disponible indkomst med 1,1 pct. Stigningen er drevet af en fremgang i udbetalte aktieudbytter. På trods af fremgangen i indkomsterne faldt det private forbrug med 2,0 pct. Nedgangen i privatforbruget er bl.a. drevet af en nedgang i anskaffelse af køretøjer, hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Forbruget af andre varer og tjenester er ligeledes faldet. Læs mere om udviklingen i privatforbruget i , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, ., Ekstraordinære forhold udfordrer tolkningen af disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede rådighedsbeløbet i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,1 og 3,8 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren foroven er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under COVID-19-pandemien., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*, 2022*,  ,  , 2018, 2019, 2020*, 2021*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 099,5, 1, 137,1, 1, 142,3, 1, 181,3,  , 277,5, 290,0, 300,4, 313,4, 322,7, 2, Forbrugsudgift, 1, 058,6, 1, 085,0, 1, 074,3, 1, 141,9,  , 263,5, 286,1, 294,4, 297,9, 295,2, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,5, 71,4, 74,8, 103,0,  , 23,5, 27,5, 26,1, 25,9, 34,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 133,4, 123,5, 142,8, 142,4,  , 37,6, 31,4, 32,1, 41,4, 61,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,5, 0,1, 1,3,  , 1,7, 3,3, 2,6, 3,1, 1,1, 6, Forbrugsudgift, 3,5, 1,6, -1,4, 4,2,  , -3,5, 5,8, 3,0, -0,4, -2,0,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,2, 10,2, 11,7, 11,1,  , 12,5, 9,9, 9,8, 12,2, 17,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,7, 4,6, 6,0, 3,3,  , 5,1, 1,3, 2,0, 4,9, 8,5, Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, ., Første fald i den finansielle nettoformue siden COVID-19 indtraf, På trods af den høje opsparingsandel i de danske husholdninger i første kvartal 2022 blev deres finansielle nettoformue forringet med 183 mia. kr. i forhold til udgangen af 2021. Det er det første fald i nettoformuen siden starten af 2020, hvor COVID-19-pandemien for alvor ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Faldet i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på deres formue i form af aktier, som ligeledes forringer deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue endte på 7.641 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, samt i , Nationalregnskab 2019-2021 juni-version. , Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og frem på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 2022, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2022, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2022, 30. juni 2022 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2022, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40827

    Nyt

    NYT: 2017 sluttede med solid vækst

    28. februar 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint over , BNP-indikatorens, bud. Den samlede vækst for 2017 blev dermed 2,1 pct. Væksten i 2017 holdes især oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Høj vækst i fjerde kvartal båret af forbrug, I fjerde kvartal bidrog især bilsalget til fremgangen i privatforbruget på 1,3 pct. Fraregnes anskaffelse af køretøjer, steg privatforbruget således kun med 0,1 pct. Til trods for at biler overvejende er importerede, påvirker de den danske aktivitet gennem stigning i produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Efter tilbagegang i tredje kvartal er der igen vækst at spore i udenrigshandlen, hvor importen steg med 2,5 pct. og eksporten steg med 1,3 pct. Bruttoinvesteringerne steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, især drevet af investeringer i boliger og lagre. Bruttoinvesteringerne er dog meget usikre og skal tolkes med forsigtighed., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Da der er tale om et markant beløb, vises bruttonationalproduktet i figuren herover både med og uden denne særlige eksportindtægt. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Parallelt ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Globalisering giver et mere uroligt billede af væksten i 2017, Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Denne klassificering er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 548,2, 1,2 , 2,1 , 2,3 , -1,2, -0,8, 1,0, Import af varer og tjenester, 265,6, 2,1 , 4,1 , -0,8, 0,7 , -0,3, 2,5, Import af varer, 166,2, 1,1 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,6, Import af tjenester, 99,4, 3,7 , 2,2 , 1,5 , -1,3, -2,1, 5,7, Forsyning i alt, 813,7, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,7, 1,5, Eksport af varer og tjenester, 297,5, -0,3, 4,6 , 1,6 , -2,3, -0,7, 1,3, Eksport af varer, 189,2, 0,3 , 6,4 , 0,2 , 0,4 , 0,4 , -0,6, Eksport af tjenester, 108,3, -1,5, 1,3 , 3,8 , -7,1, -2,8, 5,0, Privatforbrug, 262,4, 0,8 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,1, 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,5, 0,8 , 1,5 , 0,2 , 0,4 , -1,2, 1,3, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,4, 1,1 , 1,5 , -0,7, 0,9 , 0,3 , 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,3, -0,4, 1,3 , 0,6 , -0,2, -0,6, -0,2, Tjenester i alt, 138,6, -0,3, 1,3 , 0,5 , 0,0 , -0,7, -0,1, Turistindtægter (-), -10,8, 1,1 , 1,4 , 2,0 , -3,4, -1,1, 1,3, Turistudgifter (+), 9,5 , -0,1, 1,8 , -0,5, 1,6 , 1,6 , -2,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,5, 2,3 , 1,1 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 115,3, 8,2 , 3,0 , 1,9 , 3,0 , -1,8, 5,1, Faste bruttoinvesteringer, 116,6, 3,3 , 2,5 , -2,4, 3,2 , 1,4 , 1,0, Boliger, 26,4, 12,2, 4,8 , 4,3 , 0,9 , 1,4 , 5,1, Andet byggeri og anlæg, 26,0, 1,1 , 1,0 , -0,6, 1,9 , 0,1 , -0,3, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 1,5 , 4,6 , -7,9, 9,4 , 2,1 , -1,3, Intellektuelle rettigheder , 30,9, 0,0 , -0,2, -2,9, -0,1, 1,8 , 1,2, Lagerforøgelser mv., 3, -1,4, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Lagerforøgelser, 3, -2,1, 0,9 , 0,1 , 0,9 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 516,2, 2,8 , 1,7 , 0,8 , 0,9 , -1,0, 2,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 813,7, 1,6 , 2,8 , 1,0 , -0,3, -0,9, 1,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 1,5 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,6 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 950, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Dansk vækst højere end i EU og USA i fjerde kvartal, lavere i 2017, Den danske BNP-vækst var 1,0 pct. i fjerde kvartal. Dermed er den danske vækst højere end væksten i EU og USA, der i begge tilfælde lå på 0,6 pct. Det omvendte gør sig gældende for væksten i hele 2017, hvor Danmark med en vækst på 2,1 pct. ligger under USA og EU på henholdsvis 2,3 pct. og 2,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i tredje kvartal 2017 revideret ned med 0,3 procentpoint, mens den er revideret op i første kvartal med 1,6 procentpoint og ned i andet kvartal med 1,8 procentpoint. De to sidstnævnte revisioner skyldes i altoverskyggende grad den førnævnte enkeltstående overførsel, der løfter produktionen og eksporten i første kvartal. Derudover skyldes revisionerne nye oplysninger for 2017 vedrørende udenrigshandlen, offentlig forvaltning og service, transport og den finansielle sektor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:509, fra 22. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny metode for anskaffelse af køretøjer, Indtil indeværende offentliggørelse har metoden til beregning af , anskaffelse af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i denne beregning indarbejdet en metodeforbedring fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Da der er tale om en fremrykkelse af en planlagt metodeændring, er dokumentation af metoden stadig under udarbejdelse., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017, benyttes fordelingen fra det år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2017, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er endnu ikke indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Den vil blive indarbejdet i det reviderede nationalregnskab og må forventes at forårsage revisioner for byggeaktiviteten for 2017. Derudover er statistikken fortsat præget af mange forsinkede indberetninger., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2017, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen, grundet den føromtalte patentbetaling, afvige fra nationalregnskabets udenrigshandel indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, 28. februar 2018 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24562

    Nyt

    NYT: Økonomien er i fremgang

    29. september 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode sidste år var 2,6 pct., og dermed er den revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Uændret privatforbrug, Der var ingen vækst i privatforbruget i andet kvartal i forhold til første kvartal. Der var fremgang i forbruget af tjenester, mens der omvendt var tilbagegang i anskaffelse af køretøjer og andre varer. Det offentlige forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. I årets første halvår steg privatforbruget med 2,3 pct. i forhold til den tilsvarende periode sidste år, mens det offentlige forbrug steg med 1,1 pct. , Fremgang i investeringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for maskiner og transportmidler. Disse består hovedsageligt af importerede varer, og udviklingen , skal derfor ses i lyset af væksten i importen af varer på 1,8 pct, . Fra første halvår 2016 til første halvår 2017 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 2,7 pct. , Stigende import og eksport, Importen steg med 2,1 pct. i andet kvartal, mens eksporten steg med 0,8 pct. Der var fremgang i handlen med både varer og tjenester, hvor handlen med tjenester steg mest. For første halvår var der en årsvækst i importen på 5,5 pct. og eksporten på 5,7 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 541,9, 2,7 , 2,6 , 0,5 , 0,7 , Import af varer og tjenester, 249,9, 6,5 , 5,5 , -1,2, 2,1 , Import af varer, 155,2, 8,4 , 7,1 , -0,9, 1,8 , Import af tjenester, 94,7, 3,4 , 2,9 , -1,7, 2,6 , Forsyning i alt, 791,8, 3,9 , 3,5 , -0,1, 1,1 , Eksport af varer og tjenester, 291,2, 5,4 , 5,7 , -0,9, 0,8 , Eksport af varer, 181,0, 5,3 , 5,6 , -0,2, 0,2 , Eksport af tjenester, 110,3, 5,7 , 5,7 , -2,0, 2,0 , Privatforbrug, 253,3, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 245,2, 2,1 , 2,3 , 0,7 , 0,0 , Køb af køretøjer, 10,1, 1,5 , 4,4 , 4,3 , -1,1, Andre varer, 96,0, 2,2 , 1,9 , 0,9 , -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,2, 2,0 , 2,4 , 0,4 , 0,3 , Tjenester i alt, 140,7, 2,3 , 2,5 , 0,3 , 0,5 , Turistindtægter (-), -12,9, 5,4 , 2,6 , 1,2 , -3,3, Turistudgifter (+), 11,4, 2,5 , 1,7 , -0,5, 1,1 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , 2,0 , 2,3 , 0,6 , 0,2 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,7, 0,8 , 1,1 , 0,8 , 0,4 , Bruttoinvesteringer, 113,5, 6,0 , 3,7 , -1,2, 2,7 , Faste bruttoinvesteringer, 108,7, 4,1 , 2,7 , -2,1, 2,9 , Boliger, 24,5, 3,1 , 3,8 , 3,6 , 1,1 , Andet byggeri og anlæg, 24,3, 1,3 , -0,9, -0,9, 1,8 , Maskiner, transportmidler mv., 33,8, 9,6 , 5,7 , -7,4, 7,3 , Intellektuelle rettigheder , 26,1, 1,1 , 1,5 , -1,7, 0,4 , Lagerforøgelser mv., 3, 4,8 , 0,4 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 4,0 , 0,3 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 500,5, 2,6 , 2,2 , 0,3 , 0,7 , Endelig anvendelse i alt, 4, 791,8, 3,6 , 3,5 , -0,2, 0,7 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 010,5, 0,1 , 0,5 , 0,2 , 0,0 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 926,7, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Opsvinget i beskæftigelsen fortsætter, Beskæftigelsen steg med 10.600 personer i andet kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer ændrede sig stort set ikke fra første til andet kvartal. I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, og det svarer til ca. 45.000 personer. De præsterede timer steg i samme periode med 0,5 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2017. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den omvendt er revideret op med 0,1 i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 340, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal, se nedenstående tabel. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. , Den statistiske diskrepans i andet kvartal er relativ høj med 0,6 procentpoint, men den bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Mål for kvartalsvis sæsonkorrigeret BNP-vækst, 1993-2016,  , Varians, Korrelation med direkte, sæsonkorrektion, Direkte sæsonkorrektion af BNP, 0,71, Indirekte sæsonkorrektion, produktionssiden (officielt tal), 0,79, 0,96, Indirekte sæsonkorrektion, efterspørgselssiden, 1,02, 0,89, Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 365, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 21. september 2017. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter for andet kvartal. Der må derfor påregnes , større , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2017, ., Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden og effekten af den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2017 revideret, 29. september 2017 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24559

    Nyt

    NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

    31. august 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. BNP-væksten blev især understøttet af fortsat fremgang i det offentlige forbrug og eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,5 pct. på trods af den større offentlige forbrugsvækst. Dette skyldtes tilbagegang i investeringerne og især lageropbygningen samt en lav vækst i det private forbrug. Den svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel gav sig også udslag i et større fald i vareimporten. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk tilbagegang i andet halvår 2015 giver vækstefterslæb, Den danske BNP-vækst i andet kvartal lå i den høje ende, når der sammenlignes med USA og det samlede EU. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Det samme gjorde sig gældende i første kvartal, hvor den danske vækst også lå over væksten i EU og USA. Den pæne fremgang i dansk økonomi i første halvår skal dog ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således halter dansk økonomi en del bagud, når der ses på væksten for første halvår 2016 i forhold til samme periode året før. Her var den årlige vækst for Danmark kun 0,3 pct., mens væksten i den tilsvarende periode var 1,8 pct. for EU og 1,4 pct. for USA. Selv hvis dansk økonomi oplever samme høje kvartalsvækst i andet halvår 2016 som i første halvår, vil den samlede årsvækst kun komme op på 1,2 pct., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Der var en fremgang for køb af køretøjer på 3,7 pct., mens der var et lille fald i forbruget af øvrige varer og en lille stigning i forbruget af tjenester. Det offentlige forbrug steg 1,2 pct. i andet kvartal. , I årets første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret med en lille tilbagegang på 0,1 pct., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Især tilbagegang for investeringerne i byggeri og anlæg bidrog til faldet, men også investeringer i maskiner og intellektuelle rettigheder gik tilbage. For det første halvår steg investeringerne 1,4 pct. i forhold til samme periode året før. En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Der var således en årlig vækst på 3,6 pct. i første halvår, når der ses bort fra transportmiddelinvesteringer., Stigende eksport, Eksporten steg med 0,8 pct. i andet kvartal, mens der var en tilbagegang i importen på 0,7 pct. Der var en lille stigning i vareeksporten og et større fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der et årligt fald i eksporten på 1,4 pct., mens der var en lille stigning i importen på 0,2 pct., Fortsat beskæftigelsesfremgang, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,4 , 0,3 , 0,7 , 0,5, Import af varer og tjenester, 228,0, 0,4 , 0,2 , 0,2 , -0,7, Import af varer, 141,4, -1,5, -1,0, -1,2, -2,4, Import af tjenester, 86,6, 3,6 , 2,2 , 2,6 , 2,0, Forsyning i alt, 735,0, 0,4 , 0,3 , 0,5 , 0,1 , Eksport af varer og tjenester, 256,5, -0,2, -1,4, 0,5 , 0,8, Eksport af varer, 163,4, -0,3, -1,9, 1,2 , 0,3, Eksport af tjenester, 93,1, 0,0 , -0,5, -0,5, 1,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,6, 2,0 , 2,0 , 0,6 , 0,2, Køb af køretøjer, 10,0, 9,4 , 9,0 , 1,3 , 3,7 , Andre varer, 91,9, 1,1 , 1,5 , 0,4 , -0,3, Tjenester inkl. turisme, 133,8, 2,2 , 2,0 , 0,7 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,3, 1,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,8 , -0,1, 0,9 , 1,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,1, 0,5 , 1,4 , 0,6 , -0,9, Boliger, 20,6, 2,8 , 3,4 , 3,5 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,2, -1,0, 0,6 , -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 32,0, -2,6, -1,6, -1,5, -0,1, Intellektuelle rettigheder , 25,1, 5,8 , 5,6 , 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 735,0, 0,5 , 0,3 , 0,4 , 0,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2016. Der er foretaget revisioner i første kvartal primært på baggrund af reviderede tal for betalingsbalancen og byggevirksomheden. For betalingsbalancens vedkommende var der tale om en nedjustering af nettoeksporten på knap 2,2 mia. kr. i første kvartal. Omtrent halvdelen af denne nedjustering omhandlede skibe, hvilket medførte en tilsvarende opjustering af transportmiddelinvesteringerne. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 296, fra 30. juni 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, . Statistikken over , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT, offentliggøres først til september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser, hvorfor nationalregnskabet for andet kvartal må forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt på disse områder., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. august i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 338, , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016, 31. august 2016 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21011

    Nyt

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21741

    Nyt

    NYT: Høj BNP-vækst trukket af eksporten

    30. september 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Det er især eksporten, herunder industrivarer og søtransporttjenester, der bidrog mest til BNP-væksten. BNP-væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,3 pct. i forhold til første halvår 2018 og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Pæn fremgang i husholdningernes forbrug, I andet kvartal voksede husholdningernes forbrugsudgift med 0,5 pct. Et højt energiforbrug bidrog særligt til forbrugsvæksten, mens et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal, bidrog negativt. Fraregnet bilkøb steg forbruget med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Det offentlige forbrug var omtrent uændret med en vækst på 0,1 pct. i andet kvartal., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,3 pct. i andet kvartal og er dermed revideret op i forhold til seneste offentliggørelse. Der var stigning i bygge- og anlægsinvesteringer og investeringer i intellektuelle rettigheder, mens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Både beskæftigelsen og de præsterede timer er revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 579,5, 2,6 , 2,3 , 0,3 , 0,9, Import af varer og tjenester, 280,2, -3,6, -2,1, 1,4 , 0,1, Import af varer, 167,2, -5,0, -2,6, 0,9 , -0,9, Import af tjenester, 112,9, -1,3, -1,2, 2,2 , 1,7, Forsyning i alt, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,7 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 322,9, 6,8 , 4,3 , 0,3 , 3,8, Eksport af varer, 207,5, 11,2, 8,4 , 1,5 , 4,2, Eksport af tjenester, 115,4, -0,8, -2,7, -1,8, 2,9, Privatforbrug, 267,9, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 259,4, 0,8 , 0,7 , 0,2 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,5, -12,0, -4,7, 16,9, -15,9, Andre varer, 102,5, 0,7 , -0,1, -1,2, 1,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 146,4, 1,9 , 1,7 , 0,0 , 1,2, Tjenester i alt, 148,8, 2,0 , 1,9 , 0,1 , 1,1, Turistindtægter (-), -14,7, 2,1 , 1,1 , -0,3, -1,2, Turistudgifter (+), 12,2, 0,0 , -1,9, -0,4, 2,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,7 , 0,9 , 0,1 , 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 139,0, 0,1 , -0,1, -0,2, 0,1, Bruttoinvesteringer, 130,1, -12,7, -5,8, 2,2 , -2,7, Faste bruttoinvesteringer, 123,4, -11,0, -5,7, 2,0 , -0,3, Boliger, 27,9, 2,7 , 3,0 , 1,7 , 0,5, Andet byggeri og anlæg, 33,1, 3,6 , 6,1 , -0,3, 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 32,7, -33,9, -22,2, 3,7 , -4,7, Intellektuelle rettigheder , 29,8, -1,7, -2,1, 2,8 , 1,1, Lagerforøgelser mv., 3, 6,6 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 6,0 , -0,4, 0,1 , 0,1 , -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 536,9, -2,9, -1,1, 0,5 , -0,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 859,7, 0,5 , 0,8 , 0,4 , 1,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1027,4, 0,3 , 0,4 , -0,2, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3011,2, 1,1, 1,2, 0,3 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer 3. oktober: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:9, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 2. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i både første og andet kvartal 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, bygge og anlæg og de markedsmæssige serviceerhverv. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 24. september. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i , Nationalregnskabet 2018 november-version, , som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2019, . I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for 2019, mens der i betalingsbalancen også er enkelte revisioner i 2018., Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet , Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019 revideret, 30. september 2019 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29015

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation