Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3081 - 3090 af 3991

    NYT: BNP steg med 0,1 pct. i første kvartal

    28. juni 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,1 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten i første kvartal er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2018 er revideret op med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Importen stiger og eksporten falder, Eksporten faldt med 0,4 pct. og importen steg med 1,2 pct. i første kvartal. Importen vokser noget mindre end i forrige beregning, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af importen i fjerde kvartal 2018. Samlet set bidrog nettoeksporten med minus 0,7 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal. I 2018 var der også et stort negativt bidrag fra nettoeksporten, hvilket især skyldes en stor import af skibe, som dog modsvares af et positivt vækstbidrag fra investeringerne., Privatforbruget bidrager stort til væksten i 2018, I første kvartal voksede privatforbruget med 0,4 pct., især drevet af et højt bilkøb. Privatforbruget uden bilkøb holdes i øjeblikket nede af et lavt energiforbrug. Således er forbruget uden bilkøb kun vokset med 0,9 pct. siden første kvartal 2018, hvorimod forbruget uden bilkøb og energi er vokset med 2,2 pct. Med en årsvækst på 2,2 pct. i 2018, kan en stor del af BNP-væksten forklares med et øget privatforbrug. Således bidrog privatforbruget med 1,0 procentpoint til den samlede BNP-vækst på 1,5 pct. De senere år er privatforbruget vokset stabilt med lidt over 2 pct. årligt og har dermed været en bærende kraft i de seneste års pæne vækst. , Det offentlige forbrug nærmest uændret i 2019, Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i første kvartal, men steg med 0,9 pct. i 2018. Dermed var væksten i det offentlige forbrug lavere end den samlede BNP-vækst i 2018. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser - se mere under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Investeringerne bidrager positivt i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,5 pct. i første kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i 2018, men er påvirket af den førnævnte skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttoinvesteringer med 4,8 pct. i 2018., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. I 2018 steg beskæftigelsen med 1,8 pct. og de præsterede timer med 0,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019, 2018, 2019,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 553,4, 1,9 , 0,3 , 0,8 , 0,1, Import af varer og tjenester, 276,0, -0,9, -5,2, -0,1, 1,2, Import af varer, 170,8, -0,5, -7,6, 2,8 , 0,8 , Import af tjenester, 105,2, -1,6, -1,2, -4,5, 1,8, Forsyning i alt, 829,4, 1,0 , -1,5, 0,5 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 305,3, 1,4 , 1,3 , 0,8 , -0,4, Eksport af varer, 200,4, 5,4 , 1,4 , 3,2 , 0,9 , Eksport af tjenester, 104,9, -5,5, 1,1 , -3,4, -2,7, Privatforbrug, 263,0, 1,0 , -0,2, 0,3 , 0,4 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,8, 1,0 , -0,2, 0,3 , 0,4 , Køb af køretøjer, 12,1, 3,2 , -5,4, -3,3, 16,5, Andre varer, 100,6, -0,9, 0,4 , 0,1 , -1,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,1, 2,2 , -0,2, 0,8 , 0,6 , Tjenester i alt, 141,2, 2,3 , 0,0 , 0,9 , 0,4, Turistindtægter (-), -9,3, 0,0 , -1,7, 1,2 , -0,1, Turistudgifter (+), 10,2, -1,9, 0,0 , -3,2, 1,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 1,1 , -0,1, 0,7 , 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 134,4, -0,2, -0,4, 0,5 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 126,7, 1,2 , -13,0, 1,2 , 1,8, Faste bruttoinvesteringer, 117,8, 0,4 , -12,2, -0,5, 2,5, Boliger, 26,5, 3,6 , 0,3 , 0,4 , 2,1, Andet byggeri og anlæg, 28,0, 8,1 , 0,5 , 0,0 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 33,8, -5,8, -34,6, 3,5 , 6,1, Intellektuelle rettigheder , 29,6, -2,3, -1,4, -5,7, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, 8,9 , 0,4 , -0,3, 0,4 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 8,3 , 0,4 , -0,3, 0,4 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 524,1, 0,7 , -3,6, 0,6 , 0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 829,4, 0,9 , -1,8, 0,7 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 022, 1,1 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 967, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på tirsdag: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:7, (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:6, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2018 samt første kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal 2019, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2018. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2018 og 2019 vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , offentlig forvaltning og service, , , landbrugets bruttofaktorindkomst, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i november 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 201, 9, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme , her, .  , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2018. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 25. juni 2019. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder , her, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets november-version, som udkommer i november 2019. I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 7. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2019, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019 revideret, 28. juni 2019 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27844

    Nyt

    NYT: Økonomisk tilbagegang på 0,5 pct. i 2013

    6. november 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i 2013 efter korrektion for prisudviklingen, viser nye beregninger. På efterspørgselssiden voksede de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct., mens det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct., husholdningernes forbrug er uændret i forhold til 2012., Revisioner, Nationalregnskabet har gennemgået en hovedrevision tilbage til 1966 i forbindelse med udgivelsen 15. september 2014, se temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010, . De nye beregninger for årene 2011-2013 har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de økonomiske hovedstørrelser. Beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2011 viser en BNP-vækst på 1,2 pct., mod tidligere 1,3 pct. For året 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint til minus 0,7, mens BNP-væksten for 2013 er revideret ned med 0,4 procentpoint til minus 0,5 pct., Uændret forbrug for husholdningerne, Husholdningernes forbrug er næsten uændret i perioden 2011-2013 med vækstrater på hhv. 0,1 pct., 0,4 pct. og 0,0 pct. , Anskaffelsen af køretøjer steg i hele perioden. Forbruget af andre varer faldt i 2011 med 1,5 pct., var uændret i 2012, men steg svagt med 0,2 pct. i 2013., Svagt faldende offentligt forbrug, I 2011 er væksten i det offentlige forbrug revideret op med 0,2 procentpoint til minus 1,4 pct. Det samlede offentlige forbrug korrigeret for prisudviklingen faldt i hele perioden, med vækstrater på hhv. minus 1,4, minus 0,2 og minus 0,5 pct. i perioden 2011-2013. I modsætning hertil voksede det offentlige forbrug i 2009 og 2010 med hhv. 3,1 pct. og 1,3 pct. Fra 2008 beregnes realvæksten i det individuelle offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Lille fremgang i investeringerne, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er i 2011 revideret ned med 1,8 procentpoint til 0,3 pct. I 2012 og 2013 steg de faste bruttoinvesteringer 0,6 pct. og 0,9 pct. Specielt stigende investeringer i maskiner og transportmidler mv. bidrog til stigningen i 2012, mens anlæg og transportmidler bidrog til stigningen i 2013. Investeringerne i forskning og udvikling voksede i 2012 og 2013 med hhv. 1,8 pct. og 0,3 pct., Stigning i udenrigshandelen, Efter en kraftig stigning i samhandelen med udlandet i 2011 og en moderat stigning i 2012, steg importen af varer og tjenester 1,5 pct. i 2013, mens eksporten steg med 0,8 pct. For både importen og eksporten var der i 2013 fremgang i varehandelen og fald tjenestehandelen., Stagnerende beskæftigelse, Efter to år i træk med fald i beskæftigelsen på hhv. minus 3,0 pct. i 2009 og minus 2,3 pct. i 2010 faldt beskæftigelsen marginalt i 2011. Foreløbige beregninger viser, at den stillestående tendens fortsatte alle år frem til 2013, hvor beskæftigelsen var omtrent uændret med et fald på minus 0,3 pct. i 2012 og en stigning på 0,0 pct. i 2013. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012* , 2013*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 797,5, 1 714,2, 1 798,6, 1 833,4, 1 866,8, 1 886,4, Import af varer og tjenester, 909,0, 726,1, 784,3, 868,9, 907,5, 915,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Eksport af varer og tjenester, 967,9, 800,8, 894,3, 970,7, 1 007,5, 1 023,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 828,0, 807,6, 833,9, 855,1, 881,4, 890,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 25,6, 27,0, 27,9, 29,2, 29,9, 30,2, Offentlige forbrugsudgifter, 452,2, 481,1, 495,6, 490,6, 502,0, 504,0, Faste bruttoinvesteringer, 413,4, 341,3, 328,4, 335,6, 341,7, 345,7, Lagerforøgelser mv., 19,5, -17,5, 2,8, 21,2, 11,8, 8,1, Endelig anvendelse i alt, 2 706,6, 2 440,4, 2 583,0, 2 702,3, 2 774,3, 2 801,9, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4 218,8, 4 083,1, 3 960,2, 4 010,4, 3 964,9, 3 948,4, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 2 910,3, 2 823,4, 2 758,4, 2 756,4, 2 748,5, 2 748,8,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1 864,8, 1 769,9, 1 798,6, 1 819,4, 1 807,5, 1 798,7, Import af varer og tjenester, 887,5, 777,2, 784,3, 840,4, 848,1, 861,0, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 2 755,0, 2 546,9, 2 583,0, 2 659,8, 2 655,8, 2 660,3, Eksport af varer og tjenester, 969,4, 877,4, 894,3, 959,3, 960,7, 968,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 858,4, 827,6, 833,9, 834,9, 838,4, 838,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,4, 27,7, 27,9, 29,0, 29,3, 29,0, Offentlige forbrugsudgifter, 474,8, 489,3, 495,6, 488,6, 487,7, 485,4, Faste bruttoinvesteringer, 398,9, 342,0, 328,4, 329,5, 331,6, 334,7,  , real vækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -0,7, -5,1, 1,6, 1,2, -0,7, -0,5, Import af varer og tjenester, 4,3, -12,4, 0,9, 7,1, 0,9, 1,5, Forsyning = endelig anvendelse i alt, 0,9, -7,6, 1,4, 3,0, -0,1, 0,2, Eksport af varer og tjenester, 3,2, -9,5, 1,9, 7,3, 0,1, 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,5, -3,6, 0,8, 0,1, 0,4, 0,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, -0,2, 1,3, 0,8, 3,8, 0,9, -0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 3,2, 3,0, 1,3, -1,4, -0,2, -0,5, Faste bruttoinvesteringer, -3,3, -14,3, -4,0, 0,3, 0,6, 0,9, *Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Nationalregnskab (år) 2013 november-version, 6. november 2014 - Nr. 564, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18731

    Nyt

    NYT: Lavest økonomisk vækst i Nordjylland

    16. december 2016, Mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark oplevede høj økonomisk vækst på 2,3, 2,3 og 2,0 pct., var BNP i Nordjylland stort set uændret i 2015. I Sjælland voksede BNP med 0,7 pct. Der er således store regionale forskelle i BNP-væksten, når der korrigeres for prisudvikling. Det viser foreløbige beregninger. Denne offentliggørelse indeholder foruden foreløbige beregninger for 2015 også resultaterne af en større datarevision af nationalregnskabet, som går tilbage til 1993. Se mere forneden i afsnittet særlige forhold., Udviklingen i BNP siden 2009 også lavest i Nordjylland, Også set over en længere periode er den økonomiske vækst lavest i Nordjylland, hvor BNP siden 2009 kun er vokset med 0,5 pct. i gennemsnit per år. Til sammenligning er BNP i Hovedstaden årligt vokset med 2,4 pct.. For landet som helhed er BNP vokset med 1,3 pct. i gennemsnit per år siden 2009. Den høje vækst i Hovedstaden kan delvist tilskrives den høje befolkningstilvækst i perioden. Korrigerer man for befolkningsudviklingen er den gennemsnitlige årlige realvækst lige så høj i Syddanmark som i Hovedstaden, nemlig 1,3 pct. For landet som helhed er den gennemsnitlige årlige realvækst per indbygger 0,8 pct. I bunden ligger Midtjylland og Nordjylland med gennemsnitlige årlige vækstrater pr. indbygger på 0,6 og 0,4 pct., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2015, BNP pr. indbygger, 1, 2015, Gns. årlig realvækst 2009-2015, Årlig realvækst 2015,  ,  ,  ,  ,  , pr. indbygger, 1,  ,  , årets priser mio. kr., årets priser 1.000 kr., indeks, hele landet=100, pct., Hele landet, 2, 027, 171, 356,7, 100, 1,3, 0,8, 1,6, Hovedstaden, 817, 166, 459,5, 129, 2,4, 1,3, 2,3, Sjælland, 202, 364, 245,6, 69, 1,1, 1,0, 0,7, Syddanmark, 391, 362, 323,8, 91, 1,4, 1,3, 2,0, Midtjylland, 411, 726, 319,7, 90, 1,1, 0,6, 2,3, Nordjylland, 172, 655, 295,8, 83, 0,5, 0,4, 0,0, Uden for region, 31, 898, •, •, -9,4, •, -8,8, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Også lavest fremgang i disponible indkomster i Nordjylland, Indbyggerne i Nordjylland oplevede i 2015 kun en fremgang på 2,5 pct. i den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger, hvorimod den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger for landet som helhed voksede med 3,0 pct.. Den lave fremgang i Nordjylland kan forklares af en relativ lav lønudvikling og et fald i overskud af selvstændig virksomhed. Fremgangen i de disponible indkomster er størst i Hovedstaden med 3,3 pct..  Siden 2009 har regionerne øst for Storebælt oplevet en større gennemsnitlig årlig vækst i de disponible indkomster end resten af landet. , Den gennemsnitlige årlige vækst fra 2009 til 2015 for de primære indkomster ligger i Hovedstaden et godt stykke over landsgennemsnittet., Primære og disponible indkomster pr. indbygger,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*, Vækst, 2015, Gnsntl. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 194,8, 200,3, 202,9, 206,9, 212,2, 218,3, 223,9, 2,6, 2,3, Hovedstaden, 217,7, 224,5, 227,4, 232,2, 238,5, 247,4, 255,2, 3,2, 2,7, Sjælland, 187,4, 192,3, 194,0, 197,9, 203,0, 208,9, 213,4, 2,1, 2,2, Syddanmark, 180,4, 185,3, 187,4, 190,6, 194,9, 200,0, 204,2, 2,1, 2,1, Midtjylland, 190,5, 195,0, 197,3, 200,3, 205,5, 209,8, 215,2, 2,6, 2,1, Nordjylland, 178,0, 184,1, 188,0, 192,5, 196,8, 199,8, 203,1, 1,7, 2,2, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 142,9, 151,3, 156,1, 158,5, 161,4, 164,1, 169,2, 3,0, 2,9, Hovedstaden, 147,4, 157,1, 162,4, 164,4, 167,1, 171,1, 176,7, 3,3, 3,1, Sjælland, 141,3, 149,5, 153,9, 157,0, 160,8, 163,8, 168,8, 3,1, 3,0, Syddanmark, 139,3, 147,6, 152,1, 154,5, 157,3, 159,6, 164,2, 2,8, 2,8, Midtjylland, 142,2, 149,2, 153,4, 155,6, 158,7, 160,4, 165,5, 3,2, 2,6, Nordjylland, 140,9, 149,3, 154,7, 157,6, 160,1, 161,3, 165,3, 2,5, 2,7, * Foreløbige tal, Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse er der ekstraordinært revideret tilbage til 1993 i overensstemmelse med det , datareviderede, nationalregnskab, der blev offentliggjort 15. november 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 476, . , Hovedformålet med datarevisionen har været at indarbejde reviderede tal for betalingsbalancen fra 2005 og frem i nationalregnskabet., Datarevisionen har bl.a. betydet, at BNP-niveauet er blevet løftet i årene fra 2008 og frem. Før 2008 er der kun små revisioner i BNP. Datarevisionen har medført, at revisionerne i årene 2013 og 2014 er større end de ellers ville have været, idet de både indeholder de ekstraordinære revisioner samt de ordinære løbende revisioner, der skyldes indarbejdelsen af reviderede kilder. , Også husholdningernes disponible indkomster er påvirket af datarevisionen, idet husholdningernes modtagne skadeforsikringserstatninger er revideret. I 2012 revideres erstatningerne ned med 3,3 mia.kr. Formueindkomsterne er også revideret. Revisionerne har kun en lille effekt på, hvordan de disponible indkomster fordeler sig på regioner., Foruden de revisioner, der er afledt af det datareviderede årlige nationalregnskab, er der i de regionale regnskaber revideret i den kilde, der fordeler bruttoværditilvæksten mv. i brancher med ikke-markedsmæssig aktivitet. Det skyldes, at der i forrige version af de regionale regnskaber kun fandtes data opgjort efter ESA95. Først nu har det været muligt at indarbejde data opgjort efter ESA2010 i fordelingen. Revisionen går tilbage til 1993 og påvirker brancherne , Erhvervsservice,, Offentlig administration, undervisning og sundhed, samt , Kultur, fritid og anden service., Datarevisionen har betydning for, hvordan BNP fordeler sig på regioner. Tabellen forneden viser revisionen i BNP i 2012. Revisionen har størst effekt på BNP i Syddanmark, hvor BNP er mere end 7 mia. kr. højere end hidtil, svarende til 2,1 pct. De regionale forskelle i revisionerne skyldes bl.a., at bruttoværditilvæksten kun er revideret i nogle få brancher, herunder , medicinalindustri, (-2 mia.), , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, (-2 mia.), ,, legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (+5 mia.) og , engroshandel, (+11 mia.). Forskellene i revisionerne regionerne imellem er derfor påvirket af, hvor stor en andel, de nævnte brancher udgør af regionernes samlede bruttoværditilvækst. Den nye reviderede kilde til fordeling af ikke-markedsmæssige brancher har også en betydning for forskellene i revisionernes størrelse regionerne imellem., Revisioner i BNP og disponibel indkomst. 2012,  , Bruttonationalprodukt, Disponibel indkomst pr. indbygger,  , Før, Efter, Revision, Før, Efter, Revision,  , løbende priser, mio. kr., pct., løbende priser, tusind kr., pct., Hele landet, 1, 882, 625, 1, 895, 002, 0,7, 159,2, 158,5, -0,5, Hovedstaden, 719, 691, 723, 948, 0,6, 165,4, 164,4, -0,6, Sjælland, 188, 892, 189, 595, 0,4, 157,9, 157,0, -0,6, Syddanmark, 357, 657, 365, 046, 2,1, 155,0, 154,5, -0,3, Midtjylland, 382, 793, 383, 572, 0,2, 156,3, 155,6, -0,4, Nordjylland, 167, 016, 166, 310, -0,4, 157,9, 157,6, -0,2, Uden for region, 66, 577, 66, 531, -0,1, •, •, •, Regionale regnskaber 2015, 16. december 2016 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2017, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23272

    Nyt

    NYT: Dansk økonomi i bakgear

    30. november 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode i 2016 var 2,1 pct. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Afmatningen af økonomien i tredje kvartal er præget af fald i husholdningernes forbrug, hvor især anskaffelse af køretøjer faldt. Der ses også tilbagegang i industriproduktion og eksport. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,3 procentpoint lavere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst bagud i forhold til EU og USA, I tredje kvartal voksede BNP med 0,6 pct. og 0,7 pct. i hhv. EU og USA, hvorimod BNP faldt med 0,6 pct. i Danmark. Udviklingen i dansk økonomi viser dermed en opbremsning i modsætning til udviklingen i EU og USA i tredje kvartal. Vurderes væksten for de første tre kvartaler 2017 i forhold til de første tre kvartaler 2016, var den danske BNP-vækst på , 2,1 , pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,3 pct. og 2,2 pct. , Tilbagegang i privatforbruget, I tredje kvartal faldt privatforbruget med 0,6 pct. i forhold til andet kvartal. Tilbagegangen skyldes primært et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer, . , Forbruget af tjenester var uændret i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 2,0 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. , Stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, som især holdes oppe af store skibsinvesteringer i kvartalet., Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i tredje kvartal på 1,1 pct. , For årets første tre kvartaler steg investeringer med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Importen og eksporten faldt med hhv. 0,9 pct. og 1,0 pct. i tredje kvartal. Det var især handelen med tjenester der bidrog til den negative import og eksportudvikling. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Ses der bort fra importen af skibe, faldt importen således med 1,9 pct. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,8 pct., mens eksporten steg med 5,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,0, 1,3 , 2,1 , 0,7 , 0,6 , -0,6, Import af varer og tjenester, 253,4, 1,4 , 3,8 , -0,9, -0,1, -0,9, Import af varer, 156,8, 4,5 , 6,3 , -1,6, 1,1 , 0,2, Import af tjenester, 96,6, -3,6, -0,1, 0,3 , -2,1, -2,8, Forsyning i alt, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,3 , -0,7, Eksport af varer og tjenester, 294,0, 3,9 , 5,0 , -0,9, -0,2, -1,0, Eksport af varer, 183,0, 8,6 , 7,4 , 0,0 , 0,0 , -0,2, Eksport af tjenester, 111,0, -3,4, 1,1 , -2,4, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 245,2, 1,4 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,8, 1,3 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,0, 1,5 , 1,6 , 1,0 , -0,6, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,5, 2,1 , 2,4 , 0,7 , 0,0 , 0,1, Tjenester i alt, 144,7, 1,4 , 2,2 , 0,6 , 0,1 , -0,1, Turistindtægter (-), 17,9, -2,3, 1,2 , 1,2 , -3,2, -0,2, Turistudgifter (+), 12,7, 4,9 , 3,3 , -0,1, 1,8 , 2,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,2 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,5 , 0,8 , 1,0 , 0,4 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 109,3, -4,5, -0,1, 0,2 , 2,3 , -2,1, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,6 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser, 3, 1,0 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,2 , -0,9, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelsen har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. i tilsvarende periode. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2014 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 427, . Der er i denne udgave ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014, ., Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til omfanget af revisionen., Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, fra 29. september 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter siden andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017, 30. november 2017 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24560

    Nyt

    NYT: Formueindkomst øger nationalindkomsten

    30. september 2021, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2020 på 2.408 mia. kr. Det er en nedjustering på 2,3 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.330 mia. kr. i 2020 og er 78,6 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 87,3 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 177,9 mia. kr. i 2020, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 90,6 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Denne udgave af september-versionen indeholder dog ekstraordinært også en revision af bruttofaktorindkomsten (BFI) i 2020 som følge af reviderede produktionssubsidier. Se mere under , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter fra og til udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2020 var på over 1.500 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af BNI, I 2020 var nettobidraget til EU på 15,5 mia. kr., hvor de samlede udgifter var på 25,2 mia. kr. Den største udgift, den såkaldte BNI afgift, udgjorde i 2020 83 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 21 mia. kr. De resterende udgifter består bl.a. af toldopkrævninger på vegne af EU, ., For indtægterne er subsidierne den største post. Subsidierne udgør 70 pct. af de samlede indtægter fra EU. De samlede indtægter fra EU var i 2020 på 9,8 mia. kr., Hurtigt og nemt overblik over dansk økonomi, Danmarks Statistik har samlet , et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Fx indgår , den offentlige saldo, den danske udenrigshandel og selvfølgelig BNP i Danmarks Statistiks økonomiske dashboard, som du finder på vores hjemmeside: , Et overblik over dansk økonomi, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2019-2020. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat. Ekstraordinært er der i denne opgørelse også indarbejdet nye oplysninger om produktionssubsidier og kapitaloverførsler., Ekstraordinær revision af offentlige finanser, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Ekstra usikkerhed i 2020 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Erhvervsstatistikker er helt centrale kilder til opgørelsen af nationalregnskabet, som fx , firmaernes køb og salg, til de foreløbige opgørelser. Når disse statistikker samt fortolkningen og brugen af dem er udfordret som følge af de særlige omstændigheder, har det en afsmittende effekt på især de første nationalregnskabsopgørelser. Det har derfor også være nødvendigt at bruge et større omfang af supplerende indikatorer end normalt. Det er klart vanskeligere at opstille et robust helhedsbillede af økonomien i 2020 på baggrund af det øgede omfang af forskellige datakilder. Præcisionen af nationalregnskabsopgørelserne for 2020 vurderes derfor at være mindre end ønsket. På denne baggrund har Danmarks Statistik besluttet at offentliggøre 2020 på et mere aggregeret niveau af data for 2020. Der offentliggøres således på nationalregnskabets 19a2-branchegruppering og forbruget offentliggøres på nationalregnskabets 11-gruppering. Læs mere i , arbejdspapiret (pdf), i afsnittet , Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020, ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 20. september i statistikbanken. , Nationalregnskab (år) 2019-2020 september-version, 30. september 2021 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35395

    Nyt

    NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

    30. september 2020, Ændret 30. september 2020 kl. 11:35, Første figur er blevet rettet, da forkert data blev vist for ØMU overskud (hele perioden) samt overskud på betalingsbalancen for 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i bruttonationalproduktet, BNP, var i perioden 2017-2019 på hhv. 2,8 pct., 2,2 pct. og 2,8 pct. Det viser de endelige beregninger af nationalregnskabet for 2017, samt nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Den danske økonomi stod dermed i en solid position ved indgangen til 2020, hvilket også ses af de senere års overskud på de, offentlige finanser, . Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som i 2019 for første gang nogensinde lå over 200 mia. kr., viser også at Danmark, med store overskud over for udlandet, stod solidt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Danmark har lav gæld og stor formue, Overskuddet på de offentlige finanser de senere år medfører, at den offentlige nettoformue fra 2018 er positiv. Det vil sige, at de finansielle aktiver overstiger passiverne, hvis aktiverne og passiverne opgøres til den gældende markedsværdi. Den danske offentlige nettoformue er betragtelig større end EU-gennemsnittet. Også den offentlige ØMU-gæld, som er en bruttogældsopgørelse opgjort til nominel værdi, er mindre i Danmark end EU-gennemsnittet. Dvs. at de offentlige finanser i Danmark var i en betragtelig bedre situation end gennemsnittet i EU ved indgangen til 2020. , Endelig er Danmarks udlandsformue, set i forhold til BNP, stor sammenlignet med andre EU-lande. En positiv nettoudlandsformue betyder, at Danmark modtager formueindkomster fra udlandet i form af renter og udbyttebetalinger, og en så stor nettoformue, som den danske, bidrager til at styrke kreditværdigheden over for udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , off13, , , edp1, og , Eurostat, Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 241, 2, 316, 2, 404, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 068, 1, 102, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 177, 158, 209, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 159, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 176, 158, 207,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Offentlig nettoformue, -95, -96, -26, 23, 145, Offentlig ØMU-gæld, 810, 784, 779, 762, 771,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 920, 2, 966, 3, 003, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 101, 2, 142, 2, 174, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 2,0, 2,2, 1,7, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 2,4, 2,9, 1,7, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, . Den offentlige nettoformue svarer til de finansielle aktiver, netto for Offentlig forvaltning og service fra tabellen , off13, . , ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettoformuen viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp1, og , np23, ., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (procentpoint), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 193, 2, 254, 2, 335, 2,3, 3,2, 2,8, 2,2, 2,8, Import af varer, 614, 600, 651, 693, 701, -1,7, -0,2, -1,7, -1,1, -0,5, Import af tjenester, 376, 385, 400, 443, 489, -0,5, -1,6, -0,2, -1,2, -0,8, Eksport af varer, 695, 699, 733, 754, 805, 1,5, 0,6, 1,4, 0,8, 2,3, Eksport af tjenester, 433, 427, 475, 515, 557, 0,4, 1,7, 1,2, 1,0, 0,5, Privatforbrug, 959, 984, 1, 017, 1, 053, 1, 076, 1,1, 1,1, 1,1, 1,3, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 535, 547, 557, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 466, 496, 513, 1,1, 1,6, 0,8, 1,0, 0,6, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 18, 25, 18, 0,0, 0,0, 0,1, 0,3, -0,3, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2017-2019. De endelige beregninger for 2017 har givet anledning til en opjustering af væksten på +0,8 procentpoint, hvoraf en væsentlig del stammer fra den detaljerede indarbejdelse af , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . De nye foreløbige udgaver af nationalregnskabet for 2018 og 2019 har givet anledning til revisioner på hhv. minus 0,2 og +0,5 procentpoint. Opjusteringen af væksten i 2019 hænger i høj grad sammen med udenrigshandlens opjustering af primært tjenesteeksporten, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 337:2020, som udkom 8. september 2020. Revisionerne i nationalregnskabet er nærmere beskrevet i , arbejds, papiret, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Nationalregnskabsversionen med reviderede tal for årene 2018-2020 offentliggøres ultimo juni 2021. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Endelige beregninger af 2017 og nye beregninger af 2018 og 2019, I denne version offentliggøres de endelige beregninger for 2017 og nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Her er endelige og detaljerede kildestatistikker for 2017 indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker for 2018 og 2019 er indarbejdet., Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort ultimo juni 2021. Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner, af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version ses. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, . Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:343, , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 22. september i Statistikbanken i , www.statistikbanken.dk/off26, . Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er beregnet vha. mængdeindikatorer (output-metoden). Statistikbanktabellen , nof2, indeholder en detaljeret opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på formål i løbende og faste priser., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, . , Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, 30. september 2020 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35393

    Nyt

    NYT: 2017 sluttede med solid vækst

    5. april 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede BNP-vækst for 2017 opjusteres med 0,1 procentpoint til 2,2 pct. Kvartalsvæksten er særligt drevet af vækst i udenrigshandlen og privatforbruget. For hele 2017 gælder det, at fremgangen især holdes oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Privatforbruget kommer igen, Det private forbrug voksede med 1,2 pct. i fjerde kvartal ovenpå et tilbagefald på 1,2 pct. i tredje kvartal. Væksten var drevet af en markant fremgang i salg af køretøjer, der primært er importerede, men påvirker den danske aktivitet gennem højere produktskatter og , serviceydelser, der knytter sig til bilsalget, . Fratrukket køb af køretøjer var der ingen vækst at spore i privatforbruget. For hele 2017 landede væksten i privatforbruget på 1,5 pct. på baggrund af en bredt funderet vækst i varer og tjenester. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året var væksten 1,2 pct., Øget udenrigshandel i 2017, Det stigende privatforbrug af biler blev også afspejlet i importen, der steg 2,2 pct. i fjerde kvartal og 4,1 pct. i 2017. Eksporten steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal og 4,4 pct. i 2017. De årlige vækstrater for importen og eksporten har således ikke været højere siden 2011., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 12.700 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. Beskæftigelsen er steget med 45.800 personer i 2017. Det svarer til 1,6 pct. De præsterede timer steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. For året 2017 samlet set steg de præsterede timer med 1,2 pct., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af et danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Uden denne betaling ville væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Ligeledes ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 549,4, 1,3 , 2,2 , 2,4 , -1,1, -0,9, 0,9, Import af varer og tjenester, 265,5, 1,9 , 4,1 , -0,8, 0,6 , 0,0 , 2,2, Import af varer, 166,1, 1,0 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,5, Import af tjenester, 99,4, 3,4 , 2,1 , 1,4 , -1,4, -1,5, 5,0, Forsyning i alt, 814,9, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,6, 1,3, Eksport af varer og tjenester, 297,7, -0,4, 4,4 , 1,2 , -2,2, -0,5, 1,2, Eksport af varer, 189,0, 0,3 , 5,7 , -0,8, 0,8 , 0,5 , -0,2, Eksport af tjenester, 108,7, -1,7, 2,0 , 4,6 , -7,3, -2,4, 3,9, Privatforbrug, 262,4, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,1, 0,6 , 1,4 , -0,7, 0,9 , 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,7, -0,2, 1,4 , 0,6 , -0,1, -0,7, -0,1, Tjenester i alt, 139,0, -0,1, 1,4 , 0,5 , 0,1 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -10,8, 1,4 , 1,5 , 1,9 , -3,4, -1,1, 1,2, Turistudgifter (+), 9,5 , 0,0 , 1,9 , -0,3, 1,7 , 1,0 , -2,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,6 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,8, 2,4 , 1,2 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 116,0, 8,4 , 3,9 , 3,1 , 2,0 , -1,7, 4,8, Faste bruttoinvesteringer, 116,8, 3,8 , 3,7 , -1,0, 2,2 , 1,8 , 0,8, Boliger, 24,9, 7,4 , 6,2 , 5,6 , 1,3 , 0,1 , 0,3, Andet byggeri og anlæg, 25,8, 0,9 , 3,9 , 2,0 , 1,9 , 0,2 , -3,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, 2,5 , 4,5 , -6,2, 6,4 , 2,1 , 0,7, Intellektuelle rettigheder , 32,5, 5,1 , 0,7 , -2,9, -1,2, 4,3 , 4,9, Lagerforøgelser mv., 3, -0,8, 0,8 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,8, Lagerforøgelser, 3, -1,6, 0,9 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 517,2, 2,9 , 2,0 , 1,1 , 0,7 , -1,0, 2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 814,9, 1,6 , 2,8 , 1,1 , -0,4, -0,8, 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 048, 1,5 , 1,2 , 0,4 , 0,1 , 0,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 946, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab, Som led i EU-samarbejdet er der udarbejdet en ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab på engelsk. Dokumentationen er gældende for september 2017 og tilgængelig i notatet , Danish Quarterly National Accounts, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Med indeværende offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret ned med 0,1 procentpoint, mens den i tredje kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Første kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint og andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, serviceproduktion, byggeriet og de finansielle brancher. De nye tal kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Derudover er der blevet fortaget insignifikante korrektioner i perioden 1. kvt. 2014 - 4. kvt. 2016 i de ikke sæsonkorrigerede tal. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:71, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Læs mere om nationalregnskabets marts-version 2017 i , Arbejdspapir vedr. marts-version 2017, ., Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte, I forbindelse med udarbejdelsen af nationalregnskabet i november 2017, var det nødvendigt at udsætte den planmæssige opdatering af løn, beskæftigelse og timer for perioden 2014-2016. Tal for disse år er nu indarbejdet i denne beregning. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor endelige for 2014. , Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017,, der blev offentliggjort 15. marts 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:104, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. , Ny metode for køb af køretøjer, Frem til offentliggørelsen 22. december 2017 har metoden til beregning af , køb af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med offentliggørelsen 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Dokumentation af metoden er stadig under udarbejdelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:126, ,, der blev offentliggjort 23. marts 2018. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Statistikken er præget af mange forsinkede indberetninger, hvorfor der kan forventes en større usikkerhed i de seneste kvartaler., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 12. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:96, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen afvige fra nationalregnskabet indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april. Afvigelsen vedrører den føromtalte patentbetaling, der er klassificeret som tjenesteeksport. Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Transaktionen giver også anledning til betaling af formueindkomst til udlandet, og derfor er BNI samlet set ikke forøget så meget som BNP i 2017. Hvor BNP skønnes at være , 0,4 pct. højere, skønnes BNI at være , 0,2 pct. højere på grund af denne effekt. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017 revideret, 5. april 2018 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24563

    Nyt

    NYT: Svag økonomisk udvikling

    30. september 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til første offentliggørelse. Den indenlandske efterspørgsel steg også med 0,2 pct., mens der var tilbagegang i udenrigshandelen. På produktionssiden var der små positive bidrag fra bl.a. bygge og anlæg, finansiering og forsikring samt råstofindvinding. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Vækst på 1,8 pct. i første halvår, I årets første halvår steg BNP 1,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Den relativt høje halvårsvækst skal ses på baggrund af et højt aktivitetsniveau med slutningen af 2014 og positive vækstbidrag fra især husholdningernes forbrug og nettoeksporten i første halvår., Husholdningernes forbrug faldt, Husholdningernes forbrug faldt 0,4 pct. i andet kvartal. Købet af køretøjer steg, men andre varer og tjenester faldt. I første halvår steg husholdningernes forbrug 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Betragtes husholdningernes forbrug fraregnet el og brændsel, var halvårsvæksten 1,7 pct. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal i forhold til årets første kvartal men steg 1,4 pct. i forhold til første halvår., Fremgang i transportmiddelinvesteringerne, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. I forhold til første halvår sidste år voksede investeringerne med 1,2 pct. Transportmiddelinvesteringerne steg kraftigt med 9,5 pct. i andet kvartal og 12,4 pct. i første halvår. Fraregnet transportmidler faldt investeringerne i andet kvartal, mens de var uændrede i første halvår i forhold til samme periode sidste år., Faldende udenrigshandel, Der var fald i eksporten og importen i andet kvartal. Eksporten faldt 2,0 pct. og importen 2,7 pct. Både udenrigshandelen med varer og tjenester gik tilbage. I første halvår samlet var der svag tilbagegang i importen i forhold til samme periode sidste år. Til gengæld steg eksporten i denne periode som følge af en pæn fremgang i første kvartal. Der var tilbagegang i importen og eksporten af tjenester, mens udenrigshandelen med varer steg i første halvår. Den samlede eksport bidrog med 0,9 procentpoint til væksten i BNP i første halvår, mens importen bidrog med 0,1 procentpoint. , Beskæftigelsen steg, Beskæftigelsen steg 0,3 pct. i andet kvartal. Præsterede timer faldt 1,4 pct., men kvartalsvæksten kan være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under , Særlige forhold, . I årets første halvår voksede både beskæftigelsen og antallet af præsterede timer 0,9 pct. i forhold til samme periode sidste år., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 496,4, 1,8, 1,8, 0,6, 0,2, Import af varer og tjenester, 237,4, -2,0, -0,4, 0,3, -2,7, Import af varer, 147,8, -0,4, 1,6, 1,6, -2,1, Import af tjenester, 89,7, -4,8, -3,7, -1,7, -3,8, Forsyning i alt, 733,8, 0,5, 1,1, 0,5, -0,8, Eksport af varer og tjenester, 267,9, 0,3, 1,2, 2,4, -2,0, Eksport af varer, 162,5, 2,0, 3,8, 4,9, -1,6, Eksport af tjenester, 105,4, -2,4, -2,7, -1,4, -2,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 231,6, 1,8, 2,3, 0,7, -0,4, Køb af køretøjer, 9,4, 6,6, 2,0, 2,6, 3,6, Andre varer, 92,5, 1,5, 2,8, 0,7, -1,0, Tjenester inkl. turisme, 129,6, 1,8, 2,0, 0,7, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7, 1,8, 1,1, 0,5, 0,9, Offentlige forbrugsudgifter, 130,3, 1,6, 1,4, 1,2, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 91,8, 1,3, 1,3, -2,9, 0,7, Boliger, 18,4, -3,7, -3,0, -1,9, -0,9, Andet byggeri og anlæg, 19,3, 1,9, 2,3, -9,3, 1,1, Maskiner, transportmidler mv., 29,8, 5,1, 4,1, -0,8, 2,5, Intellektuelle rettigheder , 24,3, 0,6, 0,8, -0,2, -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 4,5, -0,7, -0,9, -0,6, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 733,8, 0,7, 1,1, 0,6, -0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999, -0,2, 0,9, 1,0, -1,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 808, 0,9, 0,9, 0,2, 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015, Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til andet kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014., Hvis den årlige vækst for andet halvår 2015 skal ende på 1,8 pct. ligesom i første halvår, og der forudsættes en jævn vækst resten af året, kræver det en sæsonkorrigeret kvartalsvækst på 0,6 pct. i tredje og fjerde kvartal. Dette er illustreret ved den grønne stiplede kurve. Hvis der i stedet antages uændret BNP i tredje og fjerde kvartal, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, vil den årlige BNP-vækst i 2015 blive 1,4 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,4 pct. - trods nulvækst i to kvartaler og den relativt lave vækst i andet kvartal - er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2015. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:412, fra 31. august 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:462, , , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 25. september. For kvartalerne i 2015 er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 15. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:440, . Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af den kvartalsvise udvikling bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:426, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2015, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Den seneste offentliggørelse af firmaernes køb og salg var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:439, fra 14. september., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2015 revideret, 30. september 2015 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24046

    Nyt

    NYT: Husholdningerne opsparingsandel uændret

    28. juni 2024, I første kvartal 2024 sparede husholdningerne 1,2 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed stort set uændret i forhold til fjerde kvartal 2023, hvor husholdningerne sparede 1,1 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen faldet, idet opsparingsandelen i første kvartal 2023 var på 5,7 pct. Det sektorfordelte nationalregnskab er i denne offentliggørelse revideret tilbage til 1971. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stort set uændret forbrug og disponibel indkomst, Det private forbrug faldt i første kvartal med 0,2 pct. og er dermed stort set uændret i forhold til fjerde kvartal 2023. Den disponible indkomst i de danske husholdninger var ligeledes uændret i første kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2023*, 2024*,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 124,8, 1, 161,4, 1, 265,8, 1, 331,0,  , 343,3, 324,5, 331,8, 331,4, 331,5, 2, Forbrugsudgift, 1, 089,7, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5,  , 323,8, 324,0, 324,0, 327,7, 327,5, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 74,8, 99,2, 113,4, 107,6,  , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 26,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 109,9, 72,6, 133,6, 139,1,  , 44,9, 31,4, 34,3, 28,6, 30,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,3, 1,2, 1,8, 2,2,  , 4,3, -4,7, 1,1, 0,1, 0,0, 6, Forbrugsudgift, -1,3, 6,8, -2,1, 1,4,  , 2,0, 0,9, -1,1, 1,5, -0,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 9,2, 5,8, 9,7, 9,7,  , 12,2, 8,8, 9,6, 8,0, 8,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,1, -2,3, 1,6, 2,4,  , 5,7, 0,1, 2,4, 1,1, 1,2, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., I denne version af det sektorfordelte nationalregnskab, er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1971. Der er indarbejdet reviderede tal for forsyningsbalancen, aflønning af ansatte og offentlig forvaltning og service for perioden 1971 og frem, og der er indarbejdet reviderede tal fra betalingsbalancen for 2005 og frem. Indarbejdelsen af revisionerne fra hovedrevisionen af de nævnte statistikker sikrer, at der er fuld konsistens mellem det sektorfordelte nationalregnskab og de øvrige makroøkonomiske statistikker., Hovedrevisionen af sektorregnskabet har en mindre effekt på husholdningernes disponible indkomst og en betydelig effekt på opsparingskvoten, som er lavere end tidligere opgjort. Revisionen kan dels forklares af en ny metode til opgørelse af , diverse løbende overførsler, og dels af en opjustering af det private forbrug. Læs mere om revisionen af sektorregnskabet: , Sektorfordelt nationalregnskab, ., I denne version er nationalregnskabets finansielle konti også blevet hovedrevideret., Med udgangspunkt i de samme afstemningsprincipper og metoder er der i forbindelse med hovedrevision 2024 etableret en ny sammenhængende tidsserie med årstal fra 1995 og frem samt kvartalstal fra første kvartal 1999. , Hidtil har der været et databrud i de offentliggjorte data mellem 2016 og 2017, ligesom kvartalstal og årstal ikke har været konsistente før 2017. Det finansielle nationalregnskab opgøres i tæt samarbejde mellem Danmarks Statistik (DST) og Danmarks Nationalbank (DN)., Revisioner på den finansielle del af betalingsbalancen og finansielle konti for offentlig forvaltning og service har effekt på de samlede finansielle konti. Derudover er de finansielle konti afstemt mod de hovedreviderede fordringserhvervelser, netto, afledt af sektorregnskabet. Læs mere om revisionen af de finansielle konti: , Finansielle konti, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret, og i, Nationalregnskab 2021-2023, juni-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2024, 28. juni 2024 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47985

    Nyt

    NYT: Afdæmpet økonomisk vækst

    29. februar 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Der var svag vækst i både forbrug og eksport, mens der var en større vækst i investeringerne. BNP steg 1,2 pct. i 2015 som helhed, hvor især husholdningernes forbrug bidrog positivt. Vareeksporten, investeringerne og det offentlige forbrug bidrog også positivt til årsvæksten, mens eksporten af tjenester bidrog negativt. I fjerde kvartal var årsvæksten dog kun på 0,6 pct. i forhold til samme periode året før, se mere nedenfor i afsnittet om årsvækst i 2015. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Afdæmpet vækst på begge sider af Atlanten, Der var en afdæmpet økonomisk udvikling i fjerde kvartal i EU og USA ligesom i Danmark. Således steg BNP med 0,3 pct. i både USA og EU, mens væksten i Danmark var 0,2 pct. i fjerde kvartal. For året som helhed var der dog større forskelle. Årsvæksten var 2,4 pct. i USA og 1,8 pct. i EU, mens den med 1,2 pct. var noget mindre i Danmark., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Der var et fald i købet af køretøjer og andre varer, mens der var stigning i forbruget af tjenester inkl. turisme. Det offentlige forbrug faldt 0,2 pct. i fjerde kvartal. Husholdningernes forbrug steg 2,1 pct. i 2015 som helhed i forhold til året før. Denne fremgang var bredt funderet med fremgang i alle forbrugsgrupper. Årsvæksten i det offentlige forbrug var 0,9 pct., Fremgang i maskin- og transportmiddelinvesteringer, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Stigningen skyldtes en pæn fremgang for investeringer i maskiner og transportmidler. Der var tilbagegang for investeringer i byggeri og anlæg, mens der var en mindre stigning for investeringer i intellektuelle rettigheder. For året som helhed steg investeringerne med 0,8 pct. i 2015. Der var tilbagegang for investeringer i maskiner, transportmidler og boligbyggeri. Stigningen var således trukket af fremgang for investeringer i andre bygninger, anlæg og intellektuelle rettigheder., Stigning i udenrigshandel med varer - fald for tjenester, Der var stigninger i både eksporten og importen af varer i fjerde kvartal, mens både eksport og import af tjenester faldt. Samlet set var der omtrent stilstand i både eksporten og importen. Eksporten steg 0,1 pct., og importen faldt 0,2 pct. Der var tilbagegang for 2015 som helhed med et fald i eksporten på 0,9 pct. og et fald i importen på 1,3 pct. Der tegner sig det samme billede for året som for fjerde kvartal med hensyn til udviklingen for varer og tjenester separat. Der var en fremgang for både eksport og import af varer, mens eksporten og importen af tjenester faldt., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i fjerde kvartal. Det samlede antal præsterede timer steg tilsvarende med 0,4 pct. For året som helhed steg beskæftigelsen med 1,1 pct., mens de præsterede timer steg 1,0 pct. Beskæftigelsen er nu steget i tolv kvartaler i træk og er samlet set steget med over 75.000 personer siden fjerde kvartal 2012., Danmarks nationalregnskab,  , 2015,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 504,1, 0,6, 1,2, 0,2, -0,5, 0,2, Import af varer og tjenester, 233,7, -2,7, -1,3, -2,8, 0,4, -0,2, Import af varer, 147,4, -0,1, 0,4, -2,5, 0,6, 0,6, Import af tjenester, 86,4, -7,1, -4,2, -3,2, 0,1, -1,6, Forsyning i alt, 737,8, -0,5, 0,4, -0,7, -0,2, 0,1, Eksport af varer og tjenester, 259,7, -2,6, -0,9, -2,9, -1,4, 0,1, Eksport af varer, 159,2, 0,1, 1,8, -3,1, -2,1, 0,4, Eksport af tjenester, 100,5, -6,7, -5,0, -2,4, -0,4, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,0, 1,8, 2,1, -0,1, 0,8, 0,2, Køb af køretøjer, 8,3, 10,7, 6,8, 3,9, 4,7, -0,9, Andre varer, 102,0, 0,9, 1,6, -0,5, 1,2, -0,5, Tjenester inkl. turisme, 130,7, 2,0, 2,2, -0,1, 0,2, 0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5, 2,3, 3,3, 0,8, -0,5, 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,4, 0,9, -0,1, -0,3, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, -1,4, 0,8, 1,2, -1,3, 0,9, Boliger, 20,9, -3,2, -0,3, 0,3, -1,3, -2,4, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -6,7, 1,6, 1,0, -1,6, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 28,8, -1,0, -0,7, 2,3, -5,2, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 4,9, 2,9, 0,9, 3,7, 0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -3,8, 0,4, -0,4, 0,0, 0,5, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 737,8, -0,5, 0,4, -0,9, -0,2, 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051, 1,1, 1,0, -1,4, 0,9, 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 823, 1,3, 1,1, 0,3, 0,3, 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Årsvækst i 2015 hjulpet på vej af fremgang i 2014, I 2015 var der en afdæmpet fremgang i økonomien på 1,2 pct. I løbet af året var udviklingen i økonomien dog så svag, at BNP i fjerde kvartal endte en smule under niveauet i første kvartal. Stigningen på 1,2 pct. for året skyldtes dermed den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. I løbet af denne periode steg BNP med 1,8 pct. I nedenstående figur er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret, og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Det ses, at BNP i fjerde kvartal 2015 endte en smule under årsniveauet. Dette betyder, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 at få en moderat vækst for året samlet. F.eks. vil en kvartalsvækst på 0,5 pct. i hvert kvartal i 2016 kun medføre en vækst på 1,2 pct. for hele året. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2015 og dermed første offentliggørelse af tal for året 2015 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler, primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende byggeri, betalingsbalance og udenrigshandel samt aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher. Den relativt største revision er opjusteringen af investeringer i bygge og anlæg. Revisionerne har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,1 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 627, fra 22. december 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Firmaernes køb og salg, Statistikken over virksomhedernes køb og salg er behæftet med nogen usikkerhed som følge af reglerne for momsindberetning, der betyder, at de små virksomheder endnu ikke har indberettet. Der er derfor foretaget skønsmæssige opjusteringer for aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. Se i øvrigt seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 69, fra 12. februar 2015., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 57, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2015, 29. februar 2016 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20651

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation