Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3001 - 3010 af 3991

NYT: Husholdningerne sparede mere op

30. juni 2023, I første kvartal 2023 opsparede husholdningerne 9,9 pct. af deres disponible indkomst, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i fjerde kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var 6,6 pct. Den høje opsparing i første kvartal er den næsthøjeste siden første kvartal 1999 og er kun overgået af andet kvartal 2020, hvor nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19-pandemien prægede danskernes opsparingsadfærd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 4,5 pct. i første kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af ekstraordinært store udbetalinger af udbytter. Ud over væksten i udbytterne var der i første kvartal også en forholdsvis kraftig stigning i husholdningernes modtagne sociale overførsler. Husholdningernes forbrugsudgift steg i første kvartal 2023 med 0,7 pct. efter fald i alle kvartaler i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2022*, 2023*, , , 2019, 2020*, 2021*, 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,2, 1, 170,2, 1, 289,3, , 312,4, 314,3, 326,8, 335,8, 352,8, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6, , 298,1, 303,6, 309,2, 313,7, 317,7, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 71,4, 74,2, 99,3, 117,9, , 33,4, 34,0, 27,6, 22,9, 24,8, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 141,5, 113,6, 182,7, , 47,7, 44,7, 45,2, 45,1, 59,9, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, 0,5, 2,5, , -1,1, -1,7, 1,7, 0,9, 4,5, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, 5,5, -1,4, , -3,7, -0,5, -0,4, -0,4, 0,7, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,6, 8,9, 13,0, , 13,8, 12,8, 12,8, 12,6, 15,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9, 1,2, 5,0, , 4,6, 3,4, 5,4, 6,6, 9,9, Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, og i , Nationalregnskab (år) 2020-2022 juni-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser i 2024, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP). , HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -, af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres , benchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2023, 30. juni 2023 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45555

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

22. december 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i tredje kvartal 10,1 mia. kr. Det er et fald på 39,4 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Faldet skal ses på baggrund af det usædvanligt høje niveau i første og andet kvartal. Niveauet i tredje kvartal er stadig relativt højt. Det høje niveau i første og andet kvartal kan bl.a. tilskrives store udbetalinger af udbytter, hvilket også ses i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 135,9, 149,6, , 36,9, 49,0, 41,4, 28,1, 31,7, 45,0, Ikke-finansielle selskaber, 93,1, 110,4, , 17,1, 44,3, 48,5, 1,9, -15,8, 35,2, Finansielle selskaber, 66,2, 52,0, , 13,9, 11,9, 9,1, -3,7, 5,0, 8,3, Offentlig forvaltning og service, -20,4, 28,5, , 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, Husholdninger mv., -3,1, -41,3, , -3,9, -18,4, -27,3, 49,6, 49,4, 10,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 921,6, 943,0, , 234,2, 233,4, 237,9, 270,4, 275,8, 254,9, 2 Forbrugsudgift, 914,5, 926,5, , 231,2, 232,1, 234,7, 236,5, 237,5, 238,9, 3 Korrektion for ændring i pensionskassereserver, 71,0, 26,3, , 8,9, 5,1, 3,0, 21,2, 27,3, 22,7, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 78,1, 42,7, , 11,9, 6,4, 6,2, 55,1, 65,5, 38,7, , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -0,9, 1,5, , -1,8, -0,4, 1,6, 14,8, 0,8, -7,7, 6 Forbrugsudgift, -0,1, 0,5, , 1,1, 0,2, 0,7, 0,8, 0,0, 0,6, , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 7,9, 4,4, , 4,9, 2,7, 2,6, 18,9, 21,6, 13,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2015, 22. december 2015 - Nr. 630, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20528

Nyt

NYT: Øget finansiel opsparing i husholdningerne

30. juni 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i første kvartal 23,7 mia. kr.. Det høje niveau for den finansielle opsparing i første kvartal 2015 skyldes bl.a. et relativt højt niveau for udbytter, og at det foreløbige skøn for pensionsafkastskatten i 2015 er lavere end den opgjorte værdi for 2014. Der knytter sig en ret stor usikkerhed til skønnet for pensionsafkastskatten, da det baseres på et skøn over en fremtidig kursudvikling. Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Ekstraordinære forhold har påvirket udviklingen, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Som det fremgår af figuren er udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , , Året, , 2013, 2014, 2015, , , 2013, 2014, , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , , I alt , 136,0, 120,6, , 40,6, 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 23,9, , Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3, , 48,1, 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 11,5, , Finansielle selskaber, 72,1, 29,9, , 9,2, 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -0,6, , Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6, , -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7, , Husholdninger mv., -16,0, -66,1, , -12,7, 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 23,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, 2015, , , 2013, 2014, , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6, , 234,1, 234,3, 230,6, 227,3, 234,4, 252,6, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 933,4, , 229,6, 230,4, 232,6, 233,5, 236,9, 238,6, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 67,7, 25,4, , 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 14,6, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6, , 20,6, 11,7, 7,7, 0,3, -1,1, 28,6, , , realvækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1, , 1,6, 1,8, -2,4, -2,7, 2,7, 10,7, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,7, , -0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0, , 8,2, 4,8, 3,2, 0,1, -0,5, 10,7, Kvartalsvise sektorregnskaber 1. kvt. 2015, 30. juni 2015 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19226

Nyt

NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33627

Nyt

NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

31. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 sparede husholdningerne 4,1 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lidt lavere end i tredje kvartal 2022, hvor husholdningerne sparede 4,8 pct. af deres disponible indkomst op. For året 2022 som helhed var opsparingsandelen højere end i 2021. Sammenlignet med perioden før COVID-19 lå opsparingen i fjerde kvartal 2022 på samme niveau, idet opsparingen i fjerde kvartal 2019 lå på 4,5 pct. af den disponible indkomst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fortsat fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed fortsatte det fald i den reale indkomst, som begyndte i årets første kvartal. I løbende priser var der en pæn stigning i den disponible indkomst, som bl.a. kan forklares med, at udbetalinger af bonusser i fjerde kvartal 2022 havde et højere niveau end normalt. En anden forklaring på fremgangen var den stigende beskæftigelse. Den pæne fremgang i husholdningernes disponible indkomst var dog ikke nok til at opretholde husholdningernes reale indkomst, hvilket skyldes de kraftige prisstigninger på varer og tjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2022*, , , 2019, 2020*, 2021*, 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9, 1, 159,0, 1, 257,4, , 310,6, 311,1, 315,3, 320,4, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3, 1, 141,9, 1, 197,9, , 292,1, 298,4, 300,1, 307,2, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8, 99,9, 134,7, , 34,3, 35,1, 34,1, 31,3, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4, 117,0, 194,2, , 52,8, 47,7, 49,3, 44,4, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0, -0,5, 1,1, , -0,3, -2,3, -0,3, -0,7, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4, 4,2, -2,3, , -3,4, -0,4, -0,9, 0,0, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7, 9,3 , 14,0, , 15,3, 13,8, 14,1, 12,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6 , 5,9 , 1,5 , 4,7 , , 5,9 , 4,1 , 4,8 , 4,1 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2022 revideret, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2022., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2022, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2022, 31. marts 2023 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45554

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

29. maj 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport mv. positivt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 1,7 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i EU - svagere vækst i USA, USA's BNP voksede 0,1 pct. i første kvartal, mens væksten i EU, ligesom i Danmark, var 0,4 pct. Dette kommer efter en årrække, hvor den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier. Den svage amerikanske vækst i det seneste kvartal skyldes især faldende eksport, mens der var fremgang i husholdningernes forbrug., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal. Dermed fortsatte stigningen fra fjerde kvartal. Der var fremgang i såvel køb af køretøjer som forbruget af andre varer og tjenester. I forhold til første kvartal 2014 er husholdningernes forbrug steget 2,4 pct. , Læs om kilder og metoder til opgørelse af husholdningernes forbrug i notatet , Opgørelse af husholdningernes forbrug, . , Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, og i forhold til første kvartal 2014 er det steget 1,5 pct., Tilbagegang i investeringerne, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,6 pct. Der var især tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Således faldt boliginvesteringerne med 2,2 pct., mens andet byggeri og anlæg gik tilbage med 8,5 pct. Der var mindre fald i maskin- og transportmiddelinvesteringerne samt intellektuelle rettigheder. I forhold til samme kvartal sidste år er investeringerne samlet set steget med 1,1 pct., Fremgang i eksporten, Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,4 pct. i første kvartal. Der var kraftig vækst i vareeksporten, mens der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester og moderat fremgang i vareimporten. Dette mønster genfindes, når udviklingen i forhold til samme periode sidste år betragtes. Eksporten er steget med 1,2 pct. og importen med 0,1 pct. i forhold til første kvartal sidste år., Svag stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,8 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 0,8 pct. og de præsterede timer med 1,3 pct. , Danmarks nationalregnskab, , 2015, 2014, 2015, , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 482,1, 1,7 , 0,6 , 0,5 , 0,4 , Import af varer og tjenester, 231,8, 0,1 , 1,0 , -0,5, 0,4 , Import af varer, 146,9, 2,8 , 0,5 , -0,3, 1,5 , Import af tjenester, 84,9, -4,1, 1,9 , -0,7, -1,5, Forsyning i alt, 713,9, 1,2 , 0,7 , 0,2 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 263,7, 1,2 , 0,6 , -0,4, 2,0 , Eksport af varer, 162,8, 5,0 , -0,7, -0,3, 4,4 , Eksport af tjenester, 100,8, -4,4, 2,5 , -0,6, -1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 226,8, 2,4 , -0,1, 1,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , -2,7, -1,3, 0,9 , 1,9 , Andre varer, 93,6, 4,6 , -0,2, 2,3 , 0,8 , Tjenester inkl. turisme, 124,9, 1,1 , 0,1 , 0,4 , 0,5 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 2,1 , -1,9, 3,1 , 0,6 , Offentlige forbrugsudgifter, 127,4, 1,5 , 0,6 , 0,1 , 0,6 , Faste bruttoinvesteringer, 86,0, 1,1 , 0,9 , 2,1 , -2,6, Boliger, 17,3, -2,9, 0,3 , -1,2, -2,2, Andet byggeri og anlæg, 17,0, 3,0 , 2,5 , 7,7 , -8,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, 3,3 , 0,7 , 1,4 , -0,1, Intellektuelle rettigheder , 24,1, 0,4 , 0,3 , 0,8 , -0,4, Lagerforøgelser mv., 3, 2,3 , -1,0, -0,1, -0,1, -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 713,9, 1,1 , 0,3 , 0,4 , 0,3 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, 1,3 , 0,0 , 0,2 , 0,8 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 751, 0,8 , 0,1 , 0,2 , 0,2 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2015. Der er ikke foretaget revisioner af ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden, men det ekstra kvartal giver anledning til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tidsserier tilbage til 2012. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:159, fra 31. marts 2015., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af det arbejdstidsregnskab, der udkommer 15. juni 2015 med reviderede tal tilbage til første kvartal 2013. Arbejdstidsregnskabets revisionsrytme er forskellig fra nationalregnskabets, hvorfor der først vil være konsistens mellem de to statistikker ved udgivelsen af nationalregnskabet i november. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance for seneste kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:232, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2015, . Da nationalregnskabet ikke er revideret tilbage i tiden, mens betalingsbalancen er revideret for 2014, er der ikke konsistens mellem de to statistikker i denne periode. , Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 262, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19109

Nyt

NYT: Husholdningerne sparede mindre op i 3. kvartal

22. december 2025, I tredje kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette er en lavere andel end i andet kvartal 2025, hvor opsparingsandelen var 8,7 pct. Sammenlignet med tredje kvartal 2024 er opsparingsandelen også faldet, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2024 var 8,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomsterne steg mindre end forbruget, Den lavere opsparingsandel i tredje kvartal 2025 skyldes, at indkomsterne steg lidt mindre end forbruget. Mens indkomsterne steg med 4,6 mia. kr. svarende til 1,3 pct. steg privatforbruget med 5,0 mia. kr. svarende til 1,5 pct. Husholdningerne har bl.a. brugt flere penge på fritid, sport og kultur samt restauranter og hoteller. , Husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, sæsonkorrigeret, , , 2024*, , 2025*, , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før, , , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., , , , , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Disponibel bruttoindkomst, 343,4, 348,2, 351,0, 353,9, 362,1, 363,4, 368,0, 4,6, 1,3, 2, Forbrugsudgift, 312,9, 317,0, 319,9, 326,1, 328,9, 331,9, 336,9, 5,0, 1,5, , , pct., , , 3, Opsparingsandel , ((1-2) i pct. af 1), 8,9, 9,0, 8,9, 7,9, 9,1, 8,7, 8,4, , , *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fremgang i disponibel indkomst, I tredje kvartal 2025 steg de disponible indkomster i faktiske tal med 4,8 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Fremgangen i disponibel indkomst skyldes, at indtægterne steg mere end udgifterne. Indtægterne steg med 24,6 mia. kr. mens udgifterne kun steg med 8,9 mia. kr. Udviklingen i indtægterne er især drevet af en fremgang i aflønning af ansatte, som steg med 16,2 mia. kr. svarende til 4,5 pct. Også modtagne sociale overførsler har bidraget til udviklingen med en fremgang på 8,0 mia. kr. svarende til 6,7 pct. Udviklingen i de sociale ydelser er hovedsageligt drevet af en fremgang i udbetalte folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner. I tredje kvartal 2025 steg skatterne med 5,9 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2024. , Husholdningernes indkomst, faktiske tal, , , 2024*, , 2025*, , Udvikling 3. kvt ift. samme kvartal året før, , , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., , , , , løbende priser, mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 48,8, 50,5, 45,7, 50,7, 50,0, 53,3, 50,3, 4,6, 10,0, 2, Aflønning af ansatte, 360,5, 382,8, 357,5, 381,0, 376,6, 399,0, 373,7, 16,2, 4,5, 3, Modtaget formueindkomst, 92,2, 47,2, 45,2, 40,6, 96,1, 43,2, 41,3, -3,8, -8,5, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 126,5, 120,6, 119,9, 123,2, 135,6, 128,7, 127,9, 8, 6,7, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 27,7, 27,8, 27,5, 27,2, 27,2, 27,4, 27,2, -0,3, -1,2, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 655,7, 629,0, 595,9, 627,7, 685,6, 651,5, 620,4, 24,6, 4,1, 7, Betalt formueindkomst, 16,2, 15,9, 16,0, 15,9, 14,2, 13,6, 12,9, -3,1, -19,6, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 196,3, 197,8, 190,6, 192,9, 200,5, 203,6, 196,5, 5,9, 3,1, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 43,8, 47,3, 45,2, 50,0, 50,3, 51,0, 51,3, 6,1, 13,6, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 19,7, 19,7, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 19,8, 0,0, -0,1, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 275,9, 280,7, 271,5, 278,6, 284,8, 288,0, 280,4, 8,9, 3,3, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 379,8, 348,3, 324,3, 344,1, 400,8, 363,5, 340,0, 15,7, 4,8, Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 85,1 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger af husholdningernes pensionsformuer samt deres opsparing i kvartalet, imens negative omvurderinger af deres beholdning af aktier trak i modsatte retning. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.442 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2025, 22. december 2025 - Nr. 371, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50556

Nyt