Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2991 - 3000 af 3991

NYT: Det danske BNP er blevet lettere

16. december 2015, Det danske bruttonationalprodukt, BNP, skabes gennem mindre dansk materialeanvendelse end tidligere, og den danske økonomi fungerer overordnet set mere effektivt med hensyn til den indenlandske anvendelse af ressourcer og materialer. Det fremgår af, at den såkaldte ressourceproduktivitet i ti-årsperioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 kr. til 16,2 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. En bedre udnyttelse af materialerne har betydning for virksomhedernes omkostninger, og for de miljø- og ressourcepåvirkninger materialeforbruget medfører., Danmarks ressourceproduktivitet ligger højere end EU's, I 2014 var ressourceproduktiviteten for EU's medlemslande under ét på 14,5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Ressourceproduktiviteten i Danmark var således 1,7 kr. pr. kilogram, eller knap 12 pct. højere, end EU's. Gennem hele perioden fra 2004 til 2014 har Danmarks ressourceproduktivitet ligget højere, men udviklingstendenserne har overordnet set været de samme., De 14,5 kr. BNP pr. kilogram for hele EU dækker over, at en række østeuropæiske lande har ressourceproduktiviteter på under 5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse, mens Storbritannien og Nederlandene har ressourceproduktiviteter på omkring 30 kr. BNP pr. kilogram., Bygge og anlægsvirksomhed har stor betydning, Omkring halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse består af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. En stor del er sten, grus og sand, der er udvundet fra den danske natur. Udvindingen er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktivitet, og udsving heri påvirker generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere end den påvirker BNP. Dermed giver en faldende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige en stigning i den samlede ressourceproduktivitet, mens en stigende bygge- og anlægsaktivitet giver et fald i ressourceproduktiviteten., Fald i brugen af fossil energi, Den anden halvdel af den danske materialeanvendelse består især af biomasse og fossil energi. Biomassen i form af landbrugsprodukter og tømmer mv. udgjorde i 2014 30 mio. tons eller 27 pct. af den samlede danske materialeanvendelse. Anvendelsen af fossil energi, herunder kul, olie og naturgas, udgjorde 24 mio. tons eller 21 pct. af materialeanvendelsen. Biomasseanvendelsen har været nogenlunde stabil over perioden, mens anvendelsen af fossil energi er faldet med 17 pct. , Opgørelsen fortæller ikke det hele, Den danske materialeanvendelse og ressourceproduktiviteten, som præsenteres her er overordnede aggregater, og de kan kun bruges som meget grove indikatorer for ressourcebelastning, miljøpåvirkning og fremtidige affaldsmængder. Det skal desuden bemærkes, at regnskabet ikke medregner de betydelige mængder naturressourcer, der udvindes i udlandet, når den danske import bliver produceret. , Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten (fordelt på mere end 50 materialegrupper) og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. Ved opgørelsen af ressourceproduktiviteten regnes BNP i 2010-priser, kædede værdier., Regnskabet følger principper fastsat i EU-forordningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. R, essourceproduktivitet, indgår i det såkaldte "Ressource Efficiency Scoreboard", som er udviklet i tilknytning til EU's flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" under Europa 2020-strategien. , TEMA: Materialestrømsregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www.dst.dk/groentnr, ., Materialestrømsregnskab 2014, 16. december 2015 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20075

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst for husholdninger mv.

30. september 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i andet kvartal med 4,2 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med en omlægning af kapitalpensionsordningen. I samme periode steg forbruget med 0,5 pct., Første offentliggørelse efter hovedrevision af nationalregnskabet, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise sektorregnskaber efter en hovedrevision af nationalregnskabet, se , www.dst.dk/revision2014, . Revisionen af sektorregnskaberne går tilbage til første kvartal 1999. Hovedrevisionen omfatter indarbejdelse af dels nye internationale retningslinjer og dels forbedrede data og metoder. Sektoren husholdninger mv. omfatter bådehusholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, f.eks. fagforeninger. Et resultat af de nye metoder er, at flere enheder nu kategoriseres som non-proft institutioner rettet mod husholdninger, og derfor indgår i sektoren husholdninger mv., Opsparingen faldt 8,8 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i andet kvartal 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 8,8 mia. kr. i forhold til kvartalet før., Opsparingen omfatter forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 7,6 mia. kr. i den disponible indkomst, en stigning på 1,0 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordnin-ger og en stigning i forbruget på 2,2 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparin-gen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for hushold-ninger mv. var i andet kvartal negativ, dvs. sektoren var nettolåntager. De reste-rende indenlandske sektorer ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service havde en positiv fordringserhvervelse, netto, dvs. de var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i andet kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 108,7, 130,2, , 16,0, 36,2, 39,6, 38,4, 16,3, 32,9, Ikke-finansielle selskaber, 117,1, 95,2, , -5,4, 12,5, 33,7, 54,3, 9,1, 23,6, Finansielle selskaber, 70,4, 75,0, , 21,5, 20,7, 20,0, 12,8, 12,0, 10,2, Offentlig forvaltning og service, -73,0, -14,0, , -4,5, 2,0, -8,3, -3,3, -12,6, 3,2, Husholdninger mv., -5,7, -25,9, , 4,3, 1,0, -5,8, -25,4, 7,8, -4,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 915,2, 908,3, , 230,5, 229,8, 224,5, 223,5, 237,9, 230,3, 2., Forbrugsudgift, 912,1, 923,0, , 230,7, 230,8, 231,0, 230,6, 230,4, 232,6, 3., Korrektion for ændring i , , , pensionskassereserver, 58,4, 74,9, , 18,8, 19,2, 18,1, 18,9, 14,0, 15,0, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 61,6, 60,2, , 18,6, 18,2, 11,5, 11,8, 21,5, 12,7, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,9, -1,8, , 0,7, -1,1, -2,5, -1,0, 7,9, -4,2, 6., Forbrugsudgift, 0,2, 0,0, , 0,4, -0,4, 0,0, -0,2, 0,1, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,3, 6,1, , 7,5, 7,3, 4,8, 4,8, 8,5, 5,2, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraodinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto i 2012 og 2013 have været hhv. ca. minus 33,7 mia. kr. og 7,1 mia. kr. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2014 (ESA 2010), 30. september 2014 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18241

Nyt

NYT: Stort fald i danskproduceret biomasse

13. december 2019, Tørken i sommeren 2018 betød en dårlig høst, som førte til en markant lavere indvinding af dansk biomasse. Således faldt indvindingen med 17 pct. i forhold til året før. Indvindingen af biomasse omfatter blandt andet høst, hugst og fiskeri. Korn og foderafgrøder var de mest ramte materialetyper med en reduktion på hhv. 30 pct. og 21 pct. i 2018 sammenlignet med 2017. Den lavere danske indvinding af biomasse blev delvis erstattet med import af korn og kornprodukter samt andre produkter hovedsagelig af biomasse. Importen af korn voksede med 391 tusinde tons i forhold til 2017, svarende til en stigning på 42 pct. Importen indeholder også træpiller, som ikke har direkte tilknytning til tørken i 2018. I perioden 2017 - 2018 er importen af træpiller vokset med 782 tusinde tons (24 pct.), som forklarer en tredjedel af stigningen i den samlede biomasseimport. Eksporten opgjort i vægt af varer med biomasseindhold var stort set uændret i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Sand og grus fylder mere i den indenlandske materialeanvendelse, Biomassens materialestrømme opgøres som en del af den indenlandske materialeanvendelse (DMC, efter den engelske betegnelse "Domestic material consumption"). DMC opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område., Den indenlandske materialeanvendelse var 136,5 mio. tons i 2018, som er på næsten samme niveau som året før. Sand, grus og andre ikke-metalliske mineraler og produkter heraf udgjorde 73,7 mio. tons (53 pct.) af DMC i 2018. Mængden i tons af ikke-metalliske mineraler i DMC er steget med 40 pct. fra 2009 til 2018. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som input i deres produktion. , Biomassen og fossil energi udgjorde hhv. 38 og 26 mio. tons af den samlede DMC i 2018, som er en reduktion på hhv. 7 pct. og 18 pct. fra 2009 til 2018. For biomassen skyldes faldet udelukkende dansk ressourceindvinding, mens for fossil energi vedrører reduktionen både de danske og de udenlandske materialestrømme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2018, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 108,9, 68,4, 177,3, 40,8, 136,5, Biomasse, 31,7, 19,4, 51,1, 12,9, 38,1, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,2, 6,2, 5,4, 0,8, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 68,1, 10,6, 78,7, 6,0, 72,7, Fossil energi og produkter heraf, 9,1, 27,6, 36,7, 10,7, 26,1, Andre produkter, …, 3,8, 3,8, 3,6, 0,2, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 0,9, 0,9, 2,2, -1,4, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Materialestrømsregnskab 2018, 13. december 2019 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2020, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29305

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

23. december 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i tredje kvartal med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I tredje kvartal steg forbruget med 0,1 pct., Opsparingen faldt 4,7 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i tredje kvartal 1,1 mia. kr., hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 1,0 mia. kr. i den disponible indkomst og et fald på 3,2 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 0,5 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra op-sparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i tredje kvartal negativ - dvs., at sektoren var nettolåntager. De resterende indenlandske sektorer - ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i tredje kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 105,5, 136,0, , 37,4, 40,4, 40,6, 17,2, 32,0, 41,9, Ikke-finansielle selskaber, 85,6, 100,0, , 14,9, 35,7, 48,1, 21,4, 33,7, 43,9, Finansielle selskaber, 76,0, 72,1, , 22,0, 21,0, 9,2, -2,6, -0,7, 6,8, Offentlig forvaltning og service, -68,4, -20,0, , -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, Husholdninger mv., 12,4, -16,0, , 0,6, -6,2, -12,7, 0,9, -11,8, -18,9, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 921,9, 919,1, , 229,4, 228,4, 232,5, 234,8, 229,1, 228,1, 2., Forbrugsudgift, 911,3, 920,3, , 229,8, 230,9, 229,8, 230,0, 232,3, 232,8, 3., Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 58,6, 67,7, , 18,4, 16,3, 16,1, 7,1, 9,0, 5,9, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 69,2, 66,5, , 18,1, 13,8, 18,8, 11,9, 5,8, 1,1, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,4, -1,3, , 0,0, -0,9, 1,6, 1,3, -2,9, -0,7, 6., Forbrugsudgift, 0,4, 0,0, , -0,5, 0,0, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, , , pct., 7., Opsparingsandel, , , , , , , , , , , (4 i pct. af (1+3)), 7,1, 6,7, , 7,3, 5,6, 7,6, 4,9, 2,4, 0,5, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været minus 15,6 mia. kr. i 2012 og plus 17,0 mia. kr. i 2013. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2014, 23. december 2014 - Nr. 665, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18402

Nyt

NYT: Danskernes nettoformue faldt i 2018

28. juni 2019, Danskernes nettoformue faldt med 29 mia. kr. til 7.864 mia. kr. i 2018. Det er første gang, at nettoformuen er faldet siden 2011. Faldet svarer til, at hver dansker i gennemsnit mistede 5.000 kr. Faldet skyldes især fald på aktiekurserne, der alene har reduceret nettoformuen med 167 mia. kr. Den finansielle del af aktiverne faldt i alt med 111 mia. kr., når de øvrige værdireguleringer og transaktioner medregnes. Danskernes gæld (passiver) øgedes samtidig med 28 mia. kr. i 2018. Omvendt bidrog udviklingen på boligmarkedet til en forøgelse af danskernes faste aktiver med 109 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/natform, ., Opsparing kan ikke opveje faldende aktiekurser, Husholdningerne havde en finansiel opsparing på 43 mia. kr. igennem året 2018. Denne opsparing er afspejlet i pensionsformuen, der isoleret set steg med 27 mia. kr. på trods af negative omvurderinger på 55 mia. kr. Selvom opsparingen steg, faldt værdien af husholdningernes , samlede, finansielle aktiver med 111 mia. i 2018. Husholdningernes opsparing betød, at værdien af indskud og pensioner steg med hhv. 40 mia. kr. og 27 mia. kr., men opsparingen kunne ikke opveje faldet for aktier mv. på 175 mia. kr. Af faldet for aktier tilskrives 167 mia. kr. omvurderinger som følge af kursændringer. , Stigende boligpriser udligner næsten tabet på finansielle aktiver, Udviklingen på boligmarkedet med mere moderat stigende boligpriser kompenserede næsten tabet på de finansielle aktiver, idet husholdningernes faste aktiver steg med 109 mia. kr. Husholdningerne samlede aktiver i form af finansielle aktiver og boliger var med et fald på 1 mia. kr. næsten uændret over året., Danskernes lånelyst faldt i 2018, Lånelysten, målt på nettooptagning af lån, faldt fra 67 mia. kr. i 2017 til 41 mia. kr. i 2018. Det svarer til, at hver dansker reducerede deres nettolåneoptag fra 11.561 kr. i 2017 til 7.007 kr. i 2018. Ved udgangen af 2018 havde husholdningerne et låneniveau på 2.788 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 480.195 kr. Omvurderinger i form af kursændringer reducerede værdien af husholdningernes passiver, men især nettooptagningen af lån betød, at de samlede passiver i 2018 steg med 28 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Husholdningernes aktiver og passiver. 2018*, , Primo , balance, Transak-, tioner, Omvur-, deringer, Andre , ændringer, Ultimo, balance, Samlet, ændring, , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6.574, 115, -225, -0, 6.463, -111, Indskud, 1.011, 42, -2, -, 1.051, 40, Aktier mv., 2.082, -8, -167, -0, 1.907, -175, Pension mv., 1, 3.396, 82, -55, -, 3.423, 27, Øvrige aktiver, 86, -2, -1, -, 83, -3, Finansielle passiver i alt, 2.834, 71, -4, -40, 2.862, 28, Lån, 2.758, 41, -4, -7, 2788, 30, Øvrige passiver, 76, 31, -, -33, 74, -2, Finansielle opsparing, -, 43, -, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3.740, -, -, -, 3.602, -139, Faste aktiver (ejerbolig, bil, mv.), 2, 4.153, -, -, -, 4.262, 109, Samlet nettoformue, 7.893, -, -, -, 7.864, -29, * Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler, både og fly er ikke opdateret. Værdien for biler, både og fly er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, og , www.statistikbanken.dk/natform, ., Finansielle konti 2018 juni-version, 28. juni 2019 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28013

Nyt

NYT: Lille fremgang i BNP og beskæftigelsen

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 15. august 2023, BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i andet kvartal af 2023. Fremgangen i BNP var hovedsagligt drevet af medicinalindustrien samt den offentlige sektor. Omvendt bidrog særligt søtransport, forsyningsvirksomhed og handel negativt, hvilket har dæmpet BNP-væksten. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i andet kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i EU mens USA oplevede fremgang, Der var samlet set stilstand i økonomien i EU-27 i andet kvartal med en BNP-vækst på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en pæn fremgang med en BNP-vækst på 0,6 pct. i andet kvartal. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af nord- og sydeuropæiske lande. I Nordeuropa så man en markant stigning i Litauen på 2,8 pct. og et markant fald i Sverige på 1,5 pct. I Sydeuropa havde Spanien en positiv vækst på 0,4 pct., mens Italien oplevede en tilbagegang på 0,3 pct. Irland havde den største fremgang med 3,3 pct. efter et omtrent tilsvarende fald i første kvartal på 2,8 pct. EU's største økonomier, Tyskland og Frankrig, havde en udvikling i BNP på hhv. 0,0 pct. og 0,5 pct. i andet kvartal. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 16. august kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 14. august 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, , der offentliggøres 31. august 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2023, 15. august 2023 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2023, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45972

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer mere op end tidligere

30. juni 2025, I årene 2023 og 2024 og i første kvartal 2025 har de danske husholdninger sparet mere op end tidligere. Kun i andet kvartal 2020, som var påvirket af COVID-19 restriktioner, tilsidesatte husholdningerne en lige så stor del af deres disponible indkomst. I første kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,3 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er lidt mere end i det foregående kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I årene 2023 og 2024 sparede husholdningerne hhv. 8,2 og 8,6 pct. op. Dette er markant mere end i 2022, hvor opsparingsandelen var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Disponibel indkomst steget siden 2022, men forbruget er faldet, Den disponible indkomst i de danske husholdninger har været støt stigende de seneste tre år, kun afbrudt af kraftige fald i andet kvartal 2022 og andet kvartal 2023 samt et mindre fald i fjerde kvartal 2024. De kraftige fald i andet kvartal 2022 og 2023 kan tilskrives ekstraordinært høje udbetalte udbytter i de foregående kvartaler. Privatforbruget er fra perioden andet kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 faldet kraftigt, efterfulgt af en periode med moderat vækst. I første kvartal 2025 steg privatforbruget med 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal. Dette er sjette kvartal i træk med positiv vækst i privatforbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2021, 2022, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 158,6, 1, 276,7, 1, 351,8, 1, 396,6, , 343,4, 348,4, 351,3, 353,4, 357,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 172,4, 1, 235,9, 1, 240,9, 1, 275,8, , 313,3, 316,5, 319,9, 326,1, 327,6, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 99,3, 113,4, 103,4, 92,0, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 25,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 85,4, 154,2, 214,4, 212,8, , 51,0, 55,5, 53,6, 52,7, 55,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,1, 2,2, 2,8, 1,5, , 0,8, 1,0, 0,0, -0,5, 1,0, 6, Forbrugsudgift, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, , 0,4, 0,5, 0,3, 0,6, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,8, 11,1, 14,7, 14,3, , 14,0, 14,9, 14,4, 13,9, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -1,2, 3,2, 8,2, 8,6, , 8,8, 9,1, 8,9, 7,7, 8,3, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue falder, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 93 mia. kr. i første kvartal 2025. På trods af den høje opsparing er husholdningernes finansielle nettoformue alligevel faldet. Dette fald kan primært tilskrives negative omvurderinger på husholdningernes pensionsformue og beholdning af aktier, som altså mere end modsvarer den høje opsparing. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.093 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er der foruden den første offentliggørelse af første kvartal 2025 revideret tilbage til første kvartal 2021 i overensstemmelse med opgørelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, og , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 27. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2025, . Ved offentliggørelse i juni 2025 er perioden fra 1995 til 2024 blevet revideret. De største revisioner er foretaget i perioderne fra 2019 til 2024. Revisionerne udspringer af en ændring i afstemningen mellem sektorerne på visse underinstrumenter. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025, 30. juni 2025 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49794

Nyt

NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20402

Nyt

NYT: Lånelysten falder stadig

26. juni 2015, I 2014 optog husholdningerne lån for netto 3,6 mia. kr. svarende til 640 kr. pr. dansker, dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån. Det er det laveste nettolåneoptag siden statistikkens start i 1995. Ved udgangen af 2014 havde husholdningerne et samlet låneniveau på 2.552 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for 452.000 kr. De langfristede lån, der i høj grad består af realkreditlån til boligkøb er stort set uændrede fra 2013 til 2014, mens de kortfristede lån, som spiller en langt mindre rolle, faldt med 2 pct. Hvis man ser på låneniveauet i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), er lånene faldet fra at være 142 pct. af BNP i 2009, da niveauet var på sit højeste, til at være 133 pct. af BNP i slutningen af 2014., Store lån men større aktiver, De samlede finansielle aktiver steg med knap 9 pct. til 5.572 mia. kr. i 2014. Danskernes pensionsformuer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser er det største akti, v af husholdningernes finansielle nettoformue. I alt var pensionsformuerne på 2.877 m, ia. kr. svarende til 52 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 510.000 kr. Stigningen i de finansielle aktiver og næsten uændrede passiver betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en finansiel nettoformue på knap 521.000 kr. ved udgangen af året, hvilket er en stigning på godt 16 pct. fra året før. Stigningen afspejler hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. , Stigning i den samlede nettoformue, Udover finansielle aktiver og passiver har husholdninger også aktiver i form af faste aktiver som bil, bolig, både og fly. I 2014 steg husholdningernes samlede nettoformue med , 8 pct. til, 6.589, mia. kr., hvilket svarer til , 343, pct. af BNP. Hver dansker havde således en nettoformue på 1.168.000 kr. ved udgangen af 2014. Den samlede nettoformue beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformue og aktier). Stigningen ses som resultat af både den før omtalte stigning i den finansielle nettoformue samt i mindre grad ændringer i markedsværdien af boliger., Faste aktiver som ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger mv. steg med , 73, mia. kr. og udgjorde , 3.650, mia. kr. ved udgangen af 2014. Det svarer til 4, 0 p, ct. af de samlede aktiver. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit havde faste aktiver for , 647.000, kr. ved udgangen af 2014. Ejerboliger udgør 3.478 mia. kr. af de faste aktiver. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og dermed ikke en del af de faste aktiver., Husholdninger består også af selvstændige, Husholdningssektoren opgøres i , nationalregnskabet, som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Desuden er også selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår. , Husholdningernes aktiver og passiver 2014*, , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2014*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 134, 8, 430, 0, 5, 572, 100, 100, Indskud (inkl. sedler og mønter) , 909, -1, 1, 0, 910, 24, 16, Gældsbeviser, 79, -15, 3, 0, 66, 12, 1, Aktier mv., 1, 527, -7, 165, 0, 1, 685, 19, 30, Pension mv., 1, 2, 584, 32, 261, 0, 2, 877, 43, 52, Øvrige aktiver, 35, -1, 0, 0, 34, 2, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 624, 74, 11, -77, 2, 632, 100, 100, Gældsbeviser, 9, 0, 0, 0, 9, 2, 0, Lån, 2, 543, 4, 11, -6, 2, 552, 87, 97, Heraf, realkreditlån, 1, 815, 10, 11, -12, 1, 814, 63, 69, Øvrige passiver, 72, 71, 0, -71, 71, 11, 3, Finansiel nettoformue, 2, 510, -, -, -, 2, 940, , , Ejerbolig mv., 2, 3, 577, -, -, -, 3, 650, , , Samlet nettoformue, 6, 087, -, -, -, 6, 589, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly., Finansielle konti 2014 juni-version, 26. juni 2015 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19492

Nyt

NYT: Opsparingen steg i tredje kvartal 2023

22. december 2023, I tredje kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,4 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i andet kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 6,0 pct. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også steget, idet opsparingsandelen i tredje kvartal 2022 var på 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 1,0 pct. i tredje kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen skal ses i lyset af den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug steg i tredje kvartal med 0,4 pct. Dette er tredje kvartal i træk med fremgang i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2022*, 2023*, , , 2020*, 2021*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2, , 315,0, 317,7, 322,7, 330,7, 344,5, 335,2, 340,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9, , 298,3, 303,3, 310,2, 312,9, 317,1, 315,1, 318,4, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3, , 30,5, 30,4, 28,9, 26,5, 24,8, 33,1, 29,0, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6, , 47,3, 44,7, 41,4, 44,3, 52,1, 53,2, 50,9, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2, , -1,0, -1,1, -0,9, 1,2, 2,9, -1,3, 1,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5, , -4,1, -0,2, -0,4, -0,4, 0,4, 0,7, 0,4, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7, , 13,7, 12,9, 11,8, 12,4, 14,1, 14,4, 13,8, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9, 1,0, , 5,3, 4,5, 3,9, 5,4, 7,9, 6,0, 6,4, *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 21. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2023, 22. december 2023 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46688

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation