Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2981 - 2990 af 3991

NYT: Mere CO2 fra afbrænding af biomasse

24. september 2019, De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO, 2, -emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. CO, 2, fra afbrænding af biomasse udgør nu 18 pct. af de samlede drivhusgasser fra den danske økonomi. Den store stigning i emissioner fra afbrænding af biomasse skyldes et ønske om at reducere forbruget af fossilt brændsel, hvilket kan ske ved at erstatte det med biomasse i forsyningssektoren. Emissioner fra danske virksomheders internationale transport er også steget fra 10 mio. ton CO, 2, -ækv. i 1990 til 41 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018. Den store stigning kommer især fra øget aktivitet i danske virksomheders internationale skibstrafik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Forbruget af biomasse til energiformål er steget med ca. 400 pct. til 205 PJ siden 1990, og heraf står forsyningssektoren for en stigning på ca. 550 pct. til 119 PJ. Forsyningssektoren står således for 58 pct. af forbruget af biomasse., To tredjedele af CO, 2, -emissionerne fra afbrænding af biomasse stammer fra forbrænding af træ (træpiller, træflis, brænde og træaffald). Halm, affald, biogas og biobrændstoffer udgør den sidste tredjedel. , Arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), Med denne offentliggørelse udbygges Danmarks Statistiks emissionsregnskab med drivhusgasser knyttet til arealanvendelse og skovbrug. Disse tal er en del af Danmarks internationale indberetninger om drivhusgasser, hvor kategorien kaldes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Arealanvendelse og skovbrug bidrager med både emissioner (fx metan ved landbrugets arealanvendelse) og med optag af drivhusgasser (fx ved binding af CO, 2, i opvoksende skov). Bidraget opgøres netto, som emissioner minus optag. I perioden 1990 til 2017 er der nogle år med nettooptag og andre år med nettoemissioner. Det største optag var på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2011. Den største emission på 5,2 mio. ton CO, 2, -ækv. forekom i 1992. I 2017 var der en emission på 3,0 mio. ton CO, 2, -ækv. Udsving fra år til år skyldes især, at skovbrug veksler mellem nettoemission og nettooptag, mens der alle år er emissioner fra landbrugets arealanvendelse. Øget skovareal fører til, at mere kulstof bindes i træerne. Når der alligevel sker nettoemissioner i enkelte år skyldes det, at ældre træer med stor biomasse erstattes af yngre træer. Opgørelsen af LULUCF laves af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/mro1, og rapport fra , DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), ., Stigende SO, 2, emission fra dansk opereret international transport, Svovldioxid (SO, 2, ) i atmosfæren er årsag til forsuring af nedbør (syreregn). Udledningen af SO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter er fra 1990 til 2017 steget 67 pct. fra 353.000 ton til 591.000 ton. Det meste (90 pct. i 2017) kommer fra danske virksomheder inden for international transport, især danske skibes brug af fuelolie. Stigningen i den samlede danske emission af SO, 2, skyldes således den stigende aktivitet i danske virksomheder inden for international transport., Fra 2020 er der af IMO (FN's Maritime Organisation) fastsat en ny grænseværdi for indhold af svovl i fuelolie til international søtransport på 0,5 pct. I de indre danske farvande (Nordsøen og Østersøen) er den nuværende grænseværdi 0,1 pct., mens den for international søtransport er 3,5 pct. Under forudsætning af uændret forbrug af fuelolie kan emissionen af SO, 2, fra dansk økonomi estimeres til ca. 110.000 ton i 2020 ved implementering af den nye lave grænseværdi. Det vil svare til en reduktion i emissionerne af SO, 2, på ca. 80 pct., De vigtigste kilder til SO, 2, ud over skibstrafik er energiforsyning og fremstillingsindustri. Emissionen af SO, 2, herfra er faldet markant siden 1990 bl.a. som følge af røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker samt reduktion af svovl i flydende energivarer. Emissionerne fra alle andre danske kilder end den internationale transport er faldet fra 177.000 ton i 1990 til 10.000 ton i 2018., Emissionsregnskab 2018, 24. september 2019 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29401

Nyt

NYT: Husholdningerne sparede mindre op i fjerde kvartal

27. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 sparede husholdningerne 4,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Opsparingsandelen var dermed lavere end i tredje kvartal 2023, hvor husholdningerne sparede 5,8 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen også faldet, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2022 var på 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Stigning i det private forbrug, Det private forbrug steg i fjerde kvartal med 2,0 pct. Dermed har de danske husholdningers forbrug været voksende i alle fire kvartaler i 2023. Stigningen i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Den disponible indkomst i de danske husholdninger var uændret i fjerde kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2023*, , , 2020*, 2021*, 2022*, 2023*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2, 1, 286,1, 1, 349,2, , 341,5, 332,6, 338,3, 336,9, 2, Forbrugsudgift, 1, 073,9, 1, 155,9, 1, 224,6, 1, 275,2, , 317,4, 315,8, 318,6, 323,4, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3, 116,2, 111,8, , 23,9, 32,3, 28,2, 27,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6, 177,7, 185,9, , 47,9, 49,1, 47,8, 41,0, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2, 2,5, 1,8, , 2,1, -1,1, 0,9, 0,0, 6, Forbrugsudgift, -1,4, 5,5, -1,4, 1,0, , 0,5, 0,9, 0,1, 2,0, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7 , 12,7, 12,7, , 13,1, 13,5, 13,1, 11,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9 , 1,0 , 4,8 , 5,5 , , 7,0 , 5,1 , 5,8 , 4,0 , *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Den finansielle nettoformue steg, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 245 mia. kr. i fjerde kvartal 2023. , Dermed udgjorde nettoformuen , 7.358 , mia. kr. ved udgangen af kvartalet., Udviklingen i nettoformuen kan ofte tilskrives omvurderinger på husholdningernes formue i form af aktier og pensionsformue. Ved udgangen af 2023 var det især pensionsafkastet, der bidrog til den positive udvikling. Med stigningen i fjerde kvartal endte den finansielle nettoformue 302 mia. kr. højere end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. marts i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2023, 27. marts 2024 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46689

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst for husholdninger mv.

30. september 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i andet kvartal med 4,2 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med en omlægning af kapitalpensionsordningen. I samme periode steg forbruget med 0,5 pct., Første offentliggørelse efter hovedrevision af nationalregnskabet, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise sektorregnskaber efter en hovedrevision af nationalregnskabet, se , www.dst.dk/revision2014, . Revisionen af sektorregnskaberne går tilbage til første kvartal 1999. Hovedrevisionen omfatter indarbejdelse af dels nye internationale retningslinjer og dels forbedrede data og metoder. Sektoren husholdninger mv. omfatter bådehusholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, f.eks. fagforeninger. Et resultat af de nye metoder er, at flere enheder nu kategoriseres som non-proft institutioner rettet mod husholdninger, og derfor indgår i sektoren husholdninger mv., Opsparingen faldt 8,8 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i andet kvartal 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 8,8 mia. kr. i forhold til kvartalet før., Opsparingen omfatter forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 7,6 mia. kr. i den disponible indkomst, en stigning på 1,0 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordnin-ger og en stigning i forbruget på 2,2 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparin-gen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for hushold-ninger mv. var i andet kvartal negativ, dvs. sektoren var nettolåntager. De reste-rende indenlandske sektorer ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service havde en positiv fordringserhvervelse, netto, dvs. de var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i andet kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 108,7, 130,2, , 16,0, 36,2, 39,6, 38,4, 16,3, 32,9, Ikke-finansielle selskaber, 117,1, 95,2, , -5,4, 12,5, 33,7, 54,3, 9,1, 23,6, Finansielle selskaber, 70,4, 75,0, , 21,5, 20,7, 20,0, 12,8, 12,0, 10,2, Offentlig forvaltning og service, -73,0, -14,0, , -4,5, 2,0, -8,3, -3,3, -12,6, 3,2, Husholdninger mv., -5,7, -25,9, , 4,3, 1,0, -5,8, -25,4, 7,8, -4,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 915,2, 908,3, , 230,5, 229,8, 224,5, 223,5, 237,9, 230,3, 2., Forbrugsudgift, 912,1, 923,0, , 230,7, 230,8, 231,0, 230,6, 230,4, 232,6, 3., Korrektion for ændring i , , , pensionskassereserver, 58,4, 74,9, , 18,8, 19,2, 18,1, 18,9, 14,0, 15,0, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 61,6, 60,2, , 18,6, 18,2, 11,5, 11,8, 21,5, 12,7, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,9, -1,8, , 0,7, -1,1, -2,5, -1,0, 7,9, -4,2, 6., Forbrugsudgift, 0,2, 0,0, , 0,4, -0,4, 0,0, -0,2, 0,1, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,3, 6,1, , 7,5, 7,3, 4,8, 4,8, 8,5, 5,2, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraodinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto i 2012 og 2013 have været hhv. ca. minus 33,7 mia. kr. og 7,1 mia. kr. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2014 (ESA 2010), 30. september 2014 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18241

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

22. december 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i tredje kvartal 10,1 mia. kr. Det er et fald på 39,4 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Faldet skal ses på baggrund af det usædvanligt høje niveau i første og andet kvartal. Niveauet i tredje kvartal er stadig relativt højt. Det høje niveau i første og andet kvartal kan bl.a. tilskrives store udbetalinger af udbytter, hvilket også ses i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 135,9, 149,6, , 36,9, 49,0, 41,4, 28,1, 31,7, 45,0, Ikke-finansielle selskaber, 93,1, 110,4, , 17,1, 44,3, 48,5, 1,9, -15,8, 35,2, Finansielle selskaber, 66,2, 52,0, , 13,9, 11,9, 9,1, -3,7, 5,0, 8,3, Offentlig forvaltning og service, -20,4, 28,5, , 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, Husholdninger mv., -3,1, -41,3, , -3,9, -18,4, -27,3, 49,6, 49,4, 10,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 921,6, 943,0, , 234,2, 233,4, 237,9, 270,4, 275,8, 254,9, 2 Forbrugsudgift, 914,5, 926,5, , 231,2, 232,1, 234,7, 236,5, 237,5, 238,9, 3 Korrektion for ændring i pensionskassereserver, 71,0, 26,3, , 8,9, 5,1, 3,0, 21,2, 27,3, 22,7, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 78,1, 42,7, , 11,9, 6,4, 6,2, 55,1, 65,5, 38,7, , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -0,9, 1,5, , -1,8, -0,4, 1,6, 14,8, 0,8, -7,7, 6 Forbrugsudgift, -0,1, 0,5, , 1,1, 0,2, 0,7, 0,8, 0,0, 0,6, , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 7,9, 4,4, , 4,9, 2,7, 2,6, 18,9, 21,6, 13,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2015, 22. december 2015 - Nr. 630, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20528

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer mere op end tidligere

30. juni 2025, I årene 2023 og 2024 og i første kvartal 2025 har de danske husholdninger sparet mere op end tidligere. Kun i andet kvartal 2020, som var påvirket af COVID-19 restriktioner, tilsidesatte husholdningerne en lige så stor del af deres disponible indkomst. I første kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,3 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er lidt mere end i det foregående kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I årene 2023 og 2024 sparede husholdningerne hhv. 8,2 og 8,6 pct. op. Dette er markant mere end i 2022, hvor opsparingsandelen var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Disponibel indkomst steget siden 2022, men forbruget er faldet, Den disponible indkomst i de danske husholdninger har været støt stigende de seneste tre år, kun afbrudt af kraftige fald i andet kvartal 2022 og andet kvartal 2023 samt et mindre fald i fjerde kvartal 2024. De kraftige fald i andet kvartal 2022 og 2023 kan tilskrives ekstraordinært høje udbetalte udbytter i de foregående kvartaler. Privatforbruget er fra perioden andet kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 faldet kraftigt, efterfulgt af en periode med moderat vækst. I første kvartal 2025 steg privatforbruget med 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal. Dette er sjette kvartal i træk med positiv vækst i privatforbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2021, 2022, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 158,6, 1, 276,7, 1, 351,8, 1, 396,6, , 343,4, 348,4, 351,3, 353,4, 357,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 172,4, 1, 235,9, 1, 240,9, 1, 275,8, , 313,3, 316,5, 319,9, 326,1, 327,6, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 99,3, 113,4, 103,4, 92,0, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 25,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 85,4, 154,2, 214,4, 212,8, , 51,0, 55,5, 53,6, 52,7, 55,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,1, 2,2, 2,8, 1,5, , 0,8, 1,0, 0,0, -0,5, 1,0, 6, Forbrugsudgift, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, , 0,4, 0,5, 0,3, 0,6, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,8, 11,1, 14,7, 14,3, , 14,0, 14,9, 14,4, 13,9, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -1,2, 3,2, 8,2, 8,6, , 8,8, 9,1, 8,9, 7,7, 8,3, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue falder, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 93 mia. kr. i første kvartal 2025. På trods af den høje opsparing er husholdningernes finansielle nettoformue alligevel faldet. Dette fald kan primært tilskrives negative omvurderinger på husholdningernes pensionsformue og beholdning af aktier, som altså mere end modsvarer den høje opsparing. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.093 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er der foruden den første offentliggørelse af første kvartal 2025 revideret tilbage til første kvartal 2021 i overensstemmelse med opgørelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, og , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 27. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2025, . Ved offentliggørelse i juni 2025 er perioden fra 1995 til 2024 blevet revideret. De største revisioner er foretaget i perioderne fra 2019 til 2024. Revisionerne udspringer af en ændring i afstemningen mellem sektorerne på visse underinstrumenter. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025, 30. juni 2025 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49794

Nyt

NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, 13. november 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 4,9 pct. i tredje kvartal 2020 sammenlignet med andet kvartal. Det er i sig selv en rekordhøj kvartalsvækst, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. På trods af fremgangen, der indhenter noget af det tabte, er dansk økonomi stadig et stykke under 2019-niveauet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i størstedelen af økonomien, Der er fremgang at spore i de fleste dele af økonomien som følge af den gradvise genåbning i tredje kvartal. Efter større tilbagefald i andet kvartal bidrager handel, transport og erhvervsservice markant til kvartalsvæksten. Herudover har hoteller og restauranter, information og kommunikation og kultur og fritid haft fremgang. Trods fremgangen i tredje kvartal har servicebrancherne stadig til gode at indhente det tabte fra første halvår., Høj vækst i EU indhenter noget af det tabte, Faldet i dansk BNP i andet kvartal var historisk stort, men stadig langt fra tilbagegangen i de fleste andre europæiske lande. Derfor er BNP stigningen på 12,1 pct. for i EU som helhed i tredje kvartal, ikke overraskende, noget mere end den danske BNP-vækst. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater. Væksten i USA var 7,4 pct. i tredje kvartal. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 12. november 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien: , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31260

Nyt

NYT: Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

29. juni 2018, I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP., Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver, Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr., Lånelystens niveau var uændret i 2017, Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*, , Primo , balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre, ændringer, , Ultimo, balance, , Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo, 2017*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 110, 147, 211, -, 6, 467, 100, 100, Indskud, 977, 34, 1, -, 1, 012, 24, 16, Aktier mv., 1, 848, 60, 74, -, 1, 982, 19, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 60, 136, -, 3, 386, 43, 52, Øvrige aktiver, 95, -7, -1, -, 87, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 739, 117, 16, -78, 2, 793, 100, 100, Lån, 2, 669, 53, 16, -12, 2, 727, 87, 98, Øvrige passiver, 69, 64, 0, -66, 67, 13, 2, Finansiel nettoformue, 3, 371, -, -, -, 3, 674, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 986, -, -, -, 4, 121, , , Samlet nettoformue, 7, 358, -, -, -, 7, 794, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016., Finansielle konti 2017 juni-version, 29. juni 2018 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25462

Nyt

NYT: Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

18. september 2020, I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, når man ser bort fra den CO, 2, udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab, I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi, De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct., Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Emissionen af CO, 2, i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se , www.statistikbanken.dk/ene2ha, . , Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde., Emissionsregnskab 2019, 18. september 2020 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31944

Nyt

NYT: Fortsat stigning i danskernes nettoformue i 2015

30. juni 2016, I 2015 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 7.197 mia. kr. Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.261.000 kr. ved udgangen af året. Mens værdien af faste aktiver, herunder bolig, kun er steget med 4 pct., er den finansielle nettoformue vokset med 13 pct. Den finansielle nettoformue er dermed ved at indhente formuen i faste aktiver. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2015 svarer til 362 pct. af BNP., Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger steg med 161 mia. kr. i forhold til 2014 og udgjorde 3.638 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det svarede til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.841 mia. kr., hvilket svarer til 673.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2015 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 2.994 mia. kr., svarende til 30 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 525.000 kr., Marginal stigning i lånelysten, Efter længere tids afmatning i lånelysten var der fra 2014 en stigning, som fortsatte i 2015. I 2015 var nettolåneoptaget 49 mia. kr. svarende til 8.500 kr. pr. dansker og 600 kr. mere end året før. Ved udgangen af 2015 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.585 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 453.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2015*, , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2015*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 628, 152, 241, 0, 6, 020, 100, 100, Indskud, 908, 21, 2, 0, 931, 24, 15, Aktier mv., 1, 742, 118, 147, 0, 2, 007, 19, 33, Pension mv., 1, 2, 877, 24, 93, 0, 2, 994, 43, 50, Øvrige aktiver, 100, -12, -1, 0, 88, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 661, 126, -25, -99, 2, 664, 100, 100, Lån, 2, 581, 49, -25, -20, 2, 585, 87, 97, Øvrige passiver, 80, 78, 0, -79, 79, 13, 3, Finansiel nettoformue, 2, 967, -, -, -, 3, 356, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 680, -, -, -, 3, 841, , , Samlet nettoformue, 6, 647, -, -, -, 7, 197, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er primo 2014., Finansielle konti 2015 juni-version, 30. juni 2016 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21890

Nyt

NYT: Opsparingen steg i andet kvartal 2024

30. september 2024, I andet kvartal 2024 sparede husholdningerne 7,3 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i første kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 1,4 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen steget markant, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2023 var på minus 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 5,7 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Samtidigt fortsatte fremgangen på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug faldt med 0,4 pct. Dette er andet kvartal i træk med et fald i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2023*, 2024*, , , 2021*, 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8, , 351,7, 317,0, 331,7, 330,6, 333,5, 355,1, 2, Forbrug, 1, 187,9, 1, 245,6, , 323,7, 324,1, 323,8, 327,9, 328,8, 329,3, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4, , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,9, 30,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6, , 53,4, 23,9, 34,3, 27,5, 30,6, 56,3, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8, , 7,1, -9,4, 3,8, -0,1, 0,7, 5,7, 6, Forbrug, 6,8, -2,1, , 1,6, 0,8, -1,0, 1,7, -0,2, -0,4, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7, , 14,2, 6,9, 9,6, 7,7, 8,5, 14,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6, , 8,0, -2,2, 2,4, 0,8, 1,4, 7,3, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2024, 30. september 2024 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48830

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation