Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2961 - 2970 af 3991

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32237

Nyt

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34755

Nyt

NYT: Indkomsterne stiger mest i Jylland

14. december 2015, I Region Nordjylland steg den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i 2014 med 4.100 kr. svarende til 2,6 pct. Region Syddanmark og Midtjylland fulgte efter med stigninger på hhv. 3.500 kr. og 3.100 kr., hvilket også var over landsgennemsnittet på 2.800 kr. eller 1,8 pct. Til sammenligning var stigningen kun 1.600 kr. svarende til 1,0 pct. i Region Hovedstaden, hvilket skal ses i lyset af den negative effekt af betalinger af afgifter ved den særlige mulighed for omlægning fra kapitalpension til aldersopsparing, som har stor betydning for Hovedstadsregionen., Disponible indkomster på ensartet niveau over hele landet, De disponible indkomster, som tager højde for omfordeling via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger, lå generelt på et ret ensartet niveau over hele landet. Region Hovedstaden lå højst med 165.900 kr., mens Region Syddanmark lå lavest med 157.800 kr. i gennemsnit., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som udkommer onsdag 16. december, opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2013 til 2014 i de to opgørelser kan i høj grad forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. Da kapitalpensioners udbredelse er forskellig i regionerne påvirkes også de disponible indkomster forskelligt. , Disponibel bruttoindkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Stigning, 2014, Gns. årlig, Stigning 2009-2014, , løbende priser i 1.000 kr., pct., Hele landet, 143,6, 152,6, 156,4, 159,2, 158,5, 161,3, 1,8, 2,4, Hovedstaden, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 164,3, 165,9, 1,0, 2,2, Sjælland, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 158,2, 160,9, 1,7, 2,5, Syddanmark, 139,9, 148,7, 152,4, 155,, 154,3, 157,8, 2,3, 2,4, Midtjylland, 142,8, 150,4, 153,6, 156,3, 155,7, 158,8, 2,0, 2,1, Nordjylland, 141,1, 150,2, 154,7, 157,9, 156,7, 160,8, 2,6, 2,6, * Foreløbige tal., Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret og hvor mange der er beskæftiget på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. , Pæn stigning i BNP i Region Sjælland, Region Sjælland havde den højeste stigning i BNP i 2014 med 2,1 pct. Ligeledes målt på udviklingen i BNP pr. indbygger lå Region Sjælland over resten af landet med en stigning på 1,8 pct. BNP pr. indbygger. Region Sjælland ligger dog fortsat markant under resten af landet. Det skyldes i høj grad, som nævnt ovenfor, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner*, , BNP , 2014, BNP pr. indbygger, 1, 2014 , Gns. årlig realvækst , 2009-2014, Årlig realvækst , 2014, , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks, , hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 942, 584, 344,2, 100, 0,7, 1,3, Hovedstaden, 761, 527, 433,0, 126, 1,9, 1,8, Sjælland, 192, 889, 235,7, 68, 0,4, 2,1, Syddanmark, 371, 140, 308,2, 90, 0,6, 1,1, Midtjylland, 394, 530, 308,2, 90, 0,3, 1,2, Nordjylland, 171, 670, 295,1, 86, 0,2, 1,5, Uden for region, 50, 828, •, •, -6,4, -7,6, * Foreløbige tal., 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., I 2014 steg beskæftigelsen mest i Region Hovedstaden, I 2014 steg den samlede beskæftigelse med over 22.000 personer. Af disse var cirka halvdelen i Region Hovedstaden, hvor væksten i beskæftigelsen var på 1,2 pct. I Region Nordjylland var der kun en begrænset fremgang på cirka 600 personer, svarende til 0,2 pct. , Kun beskæftigelsesfremgang i Region Hovedstaden siden krisen, Siden 2009 var den samlede beskæftigelse faldet med 2,1 pct. svarende til 58.000 personer. Region Hovedstaden havde i denne periode haft en beskæftigelsesfremgang på 0,9 pct. svarende til 8.600 personer. I resten af landet havde der været en samlet tilbagegang i beskæftigelsen på cirka 64.000 personer. I region Syddanmark var beskæftigelsen faldet med cirka 26.000 personer, mens den i Region Sjælland var faldet med næsten 19.000 personer. , Regional beskæftigelse, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, Vækst, 2014, Samlet , vækst , 2009-2014, , antal personer, pct., Beskæftigede:, , , , , , , , , Hele landet, 2, 823, 448, 2, 758, 406, 2, 756, 432, 2, 739, 628, 2, 742, 798, 2, 765, 137, 0,8, -2,1, Hovedstaden, 977, 734, 957, 967, 967, 444, 965, 920, 974, 963, 986, 377, 1,2, 0,9, Sjælland, 332, 676, 324, 716, 319, 500, 314, 736, 312, 582, 314, 083, 0,5, -5,6, Syddanmark, 585, 217, 569, 106, 564, 282, 557, 261, 555, 315, 559, 398, 0,7, -4,4, Midtjylland, 637, 960, 623, 111, 623, 604, 620, 268, 622, 614, 627, 776, 0,8, -1,6, Nordjylland, 281, 504, 275, 380, 274, 421, 274, 103, 271, 186, 271, 824, 0,2, -3,4, Anm.: Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., *Foreløbige tal., Regionale regnskaber 2014, 14. december 2015 - Nr. 605, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2016, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20986

Nyt

NYT: Flere materialer ind i økonomien end ud

14. december 2021, I 2020 var der et overskud på den fysiske handelsbalance på 27,6 mio. ton. Den fysiske handelsbalance er vægten af dansk import minus vægten af dansk eksport. De 27,6 mio. ton svarer til en stigning på 9 pct. i forhold til 2019, hvor overskuddet på den fysiske handelsbalance var 25,3 mio. ton. Siden materialestrømsregnskabets start i 1993 har der været overskud på den fysiske handelsbalance, hvilket vil sige, at vi har importeret flere materialer, end vi har eksporteret. Dette betyder, at der i denne periode er strømmet flere materialer ind i den danske økonomi end ud. Fossil energi udgør en stor del af overskuddet på den fysiske handelsbalance. I 2000 lå den fysiske handelsbalance for fossil energi på 3,9 mio. ton, mens den i 2020 var steget til 18,8 mio. Det kan blandt andet forklares med et markant fald i eksporten af fossil energi i samme periode kombineret med en nogenlunde uforandret import. Køb af fossile brændsler til danske transportvirksomheders aktiviteter i udlandet tæller med på importsiden i den fysiske handelsbalance. I 2020 udgjorde disse brændsler, med 12,1 mio. ton, 44 pct. af den samlede fysiske handelsbalance., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Samlet set brugte vi lidt færre materialer i 2020, Den indenlandske materialeanvendelse består af den samlede høst, hugst, fangst og råstofindvinding i Danmark plus importen af materialer fratrukket eksporten. Med denne indikator kan der sættes tal på den samlede danske materialeanvendelse, som i 2020 for første gang siden 2013 udviste et mindre fald. I 2020 faldt den indenlandske materialeanvendelse således med 1 pct. fra 140,9 til 139,4 mio. ton. Faldet kan blandt andet forklares med et fald i anvendelsen af fossile brændsler og biomasse. For de fossile brændslers vedkommende var det i særlig grad anvendelsen af kul og råolie, som gik ned, mens det for biomassen blandt andet var korn, halm og tømmer, der sænkede den samlede anvendelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Sand og grus fylder mest i den indenlandske materialeanvendelse, Den største materialekategori i den indenlandske materialeanvendelse er , ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, , som er domineret af sand og grus. I 2020 var den indenlandske materialeanvendelse af sand og grus ca. 62 mio. ton, hvilket svarer til 85 pct. af den samlede indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. Langt størstedelen af den indenlandske anvendelse af sand og grus kommer fra indvinding i Danmark og anvendes i bygge- og anlægsaktiviteter. I 2020 udgjorde den danske indvinding 97 pct. af den samlede indenlandske anvendelse af sand og grus. I kategorien , andet, findes blandt andet kridt, kalk, salt, ler og forskellige stenarter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Indenlandsk materialeanvendelse indgår i FN's verdensmål, Indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. I , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, opgøres den blandt andet i ton pr. indbygger og ton pr. mia. kr. BNP. , Materialestrømsregnskab 2020, 14. december 2021 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34787

Nyt

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, .., , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29487

Nyt

NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

9. april 2025, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2023, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51110

Nyt

NYT: Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

29. september 2023, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2022 på 2.896 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.832 mia. kr. i 2022 og er 64,3 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 110,1 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 258,8 mia. kr. i 2022, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 148,7 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter til og fra udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2022 var på over 1.600 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af størrelsen på BNI, I 2022 var Danmarks bidrag til EU på 24,8 mia. kr., mens det i 2021 var 26,5 mia. kr. Den største andel, er den såkaldte BNI afgift, som udgjorde 82 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 20 mia. kr. Den resterende del består af toldopkrævninger på vegne af EU, ., Danmark modtager tilskud fra EU primært bestående af subsidier til erhvervslivet, hvor størstedelen går til landbruget. I 2021 og 2022 har Danmark derudover modtaget støtte fra EU's genopretningspakke i forbindelse med Covid-19. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2021-2022. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat., Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser på grundlag af opgørelsen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet. , Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966. , De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024, Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version, 29. september 2023 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45344

Nyt

NYT: Opsparingen faldt i andet kvartal 2023

29. september 2023, I andet kvartal 2023 sparede husholdningerne 6,1 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i første kvartal 2023, hvor opsparingsandelen var 8,2 pct. Sammenligner man med samme kvartal året før er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2022 var på 4,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalingen af udbytter var på et ekstraordinært højt niveau i første kvartal 2023. Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,7 pct. Dette er andet kvartal i træk med fremgang i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2022*, 2023*, , , 2020*, 2021*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 141,2, 1, 167,2, , 315,0, 317,5, 322,8, 330,7, 345,6, 336,8, 2, Forbrug, 1, 073,9, 1, 155,9, , 298,2, 304,2, 309,5, 312,6, 317,2, 316,2, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 74,2, 99,3, , 30,5, 30,4, 28,9, 26,5, 24,8, 33,1, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 141,5, 110,6, , 47,3, 43,7, 42,2, 44,6, 53,2, 53,7, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 0,0, 0,2, , -0,9, -1,4, -0,9, 1,1, 3,8, -1,6, 6, Forbrug, -1,4, 5,5, , -4,0, -0,1, -0,6, -0,3, 0,5, 0,7, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,6, 8,7, , 13,7, 12,6, 12,0, 12,5, 14,4, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 5,9, 1,0, , 5,3, 4,2, 4,1, 5,5, 8,2, 6,1, *Foreløbige tal., Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, og i , Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2023, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2023, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken under , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP). , HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -, af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres , benchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2023, 29. september 2023 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45556

Nyt

NYT: Højest vækst i indkomsterne i de store byer

17. december 2019, I 2018 voksede den gennemsnitlige disponible indkomst med 6.200 kr. i Hovedstadsområdet svarende til 3,3 pct. og med 5.600 kr. i Østjylland svarende til 3,2 pct. På landsplan var væksten 2,9 pct., hvilket svarer til 5.100 kr. Det er således i områderne omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet den største fremgang i indkomsterne i forhold til 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, ., Også pæn fremgang på Fyn, Det er ikke kun i områderne omkring København og Aarhus, at indbyggerne har oplevet en pæn fremgang i de disponible indkomster. På Fyn steg den gennemsnitlige disponible indkomst med 2,9 pct., hvilket svarer til 4.900 kr. Dog er Fyn stadig den landsdel, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst er lavest. I 2018 havde den gennemsnitlige fynbo 173.500 kr. til rådighed til forbrug, opsparing og investering. I Hovedstadsområdet havde man 194.300 kr. og i Aarhus 180.600 kr., Stigende lønindkomster hovedårsag til fremgang i disponible indkomster, De disponible indkomster består bl.a. af virksomhedsoverskud, løn- og formueindkomster og sociale overførsler, som fratrækkes bl.a. skatter og pensionsbidrag. Udviklingen i lønindkomsterne er den væsentligste bidragsyder til udviklingen i de disponible indkomster. Indbyggerne i de oven for nævnte landsdele oplevede en højere fremgang i lønindkomsterne end i de øvrige landsdele. I Hovedstadsområdet og Østjylland steg lønindkomsterne pr. indbygger med 2,7 pct., og på Fyn var stigningen 3,0 pct. Udviklingen i lønindkomsterne pr. indbygger påvirkes bl.a. af udviklingen i beskæftigelsesgraden - dvs. antallet af beskæftigede i forhold til indbyggertallet - og af udviklingen i uddannelsesniveauet, idet højtuddannede har højere lønindkomster. , Vækst i regionalt BNP, , Årlig realvækst , Gns. årlig, , , , , , realvækst, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2015-2018, , pct., Hovedstadsområdet, 4,2, 3,8, 2,4, 3,0, 3,4, Bornholm, 0,7, -0,9, -0,8, 2,2, 0,3, Vest- og Sydsjælland, 3,8, -1,9, 3,2, 2,3, 1,8, Fyn, 2,5, 2,2, 1,4, 2,2, 2,1, Sydjylland, 0,8, 1,6, 1,4, 3,0, 1,7, Østjylland, 1,9, 6,0, 3,3, 1,7, 3,2, Vestjylland, -3,0, 7,4, -0,3, 1,1, 1,2, Nordjylland, 2,7, 1,1, 2,5, 2,0, 2,1, *Foreløbige tal. , Anm. Hovedstadsområdet består af landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland og Østsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, ., Få virksomheder har stor betydning for den regionale BNP-vækst, I Hovedstadsområdet er BNP i gennemsnit steget med 3,4 pct. årligt de sidste fire år, når der korrigeres for prisudvikling. Også i Østjylland har væksten været høj med en gennemsnitlig årlig vækst på 3,2 pct. Den forholdsvis høje vækst i Østjylland kan bl.a. forklares af et ændret regnskabsprincip fra 2016 for en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, , der betyder, at indkomst, der indtil 2015 blev registreret som overskud i datterselskaber, fra 2016 registreres som royaltybetalinger. I 2017 påvirkede betalingen for brugen af et danskejet patent i en enkelt virksomhed inden for branchen , erhvervsservice, væksten i Hovedstadsområdet positivt. Enkelte store virksomheders aktiviteter kan således have stor indflydelse på den regionale BNP-vækst., BNP måler produktionen på arbejdsstedet, Hvor de disponible indkomster viser, hvor meget indbyggerne i landsdelene tjener, viser det regionale BNP, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2018, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, 2019:12 (Statistiske Efterretninger)., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2018. Tidligere offentliggjorte tal for 2016 og 2017 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november-version 2018, , som blev offentliggjort 7. november 2019, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2016 samt foreløbige opgørelser for 2017 og 2018. , Regionale regnskaber 2018, 17. december 2019 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29652

Nyt

NYT: Fald i disponibel indkomst

31. marts 2015, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i fjerde kvartal med 0,6 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I fjerde kvartal steg forbruget med 1,2 pct., Opsparingen faldt 3,3 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i fjerde kvartal minus 1,9 mia. kr., hvilket er et fald på 3,3 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 0,6 mia. kr. i den disponible indkomst og uændrede arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 2,7 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i fjerde kvartal negativ - dvs, at sektoren var nettolåntager. De rasterende indenlandske sektorer - ikke finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-, erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmarks også i fjerde kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 136,0, 119,2, , 40,4, 40,6, 12,7, 30,3, 40,3, 35,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 130,5, , 35,7, 48,1, 1,3, 31,6, 46,5, 51,0, Finansielle selskaber, 72,1, 29,8, , 21,0, 9,2, 12,4, -0,4, 6,5, 11,2, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 23,9, , -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, Husholdninger mv., -16,0, -65,0, , -6,2, -12,7, 3,0, -10,3, -22,3, -35,4, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2013 og 2014 negativt påvirket af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været plus 17,0 mia. kr. i 2013 og minus 3,0 mia. kr. i 2014. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2013, 2014, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 921,3, , 227,7, 234,1, 236,0, 230,0, 227,9, 227,3, 2, Forbrugsudgift, 920,3, 931,7, , 231,0, 229,5, 230,5, 232,6, 233,0, 235,7, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 67,7, 30,5, , 16,3, 16,1, 7,8, 9,7, 6,5, 6,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 20,0, , 13,0, 20,6, 13,4, 7,1, 1,4, -1,9, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, -1,3, -0,5, , -1,0, 2,4, 1,4, -3,2, -1,1, -0,6, 6, Forbrugsudgift, 0,0, 0,5, , -0,2, -0,4, 0,5, 0,5, -0,2, 1,2, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,1, , 5,3, 8,3, 5,5, 3,0, 0,6, -0,8, Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18954

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation