Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2921 - 2930 af 3951

NYT: Danskernes formue sætter ny rekord

15. november 2016, I 2015 steg de danske husholdningers finansielle nettoformue til et nyt rekordhøjt niveau på 3.397 mia. kr. ved udgangen af året. Det svarer til 595.000 kr. pr. dansker. Niveauet er næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med - kun overgået af Sverige. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 415 mia. kr., hvilket svarer til 7 pct. eller 73.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver var stort set uændrede. Stigningen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m., Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt andre nordiske lande, Danskernes nettoformue på 595.000 kr. pr. person ligger fortsat næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med. Til sammenligning havde de svenske husholdninger en nettoformue på 642.000 danske kr. i 2015. Forskellen mellem Danmark og Sverige er mindsket de seneste to år pga. hurtigere voksende nettoformue i Danmark. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under. Finland har en finansiel nettoformue på 181.000 kr. pr. person, og Norge har en på 133.000 kr. En vigtig forklaring på forskellene er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2015 finansielle aktiver for 1.061.000 kr. pr. person, hvilket er 120.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige og Finland har den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 466.000 kr. pr. person ved udgangen af 2015, hvilket er 167.000 kr. mere end de svenske husholdninger og på samme niveau som de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 53 pct. af den samlede nettoformue, Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver - primært i form af ejerboliger og køretøjer - til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.238 mia. kr. ved udgangen af 2015. Formuen svarer til 3,6 gange BNP eller 1.268.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.841 mia. kr. eller 53 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2015 november-version, 15. november 2016 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21891

Nyt

NYT: Husholdninger sparer fortsat meget op

30. september 2025, I andet kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I forhold til første kvartal er opsparingsandelen faldet lidt, idet husholdningerne i første kvartal sparede 9,3 pct. af deres disponible indkomst op. Opsparingsandelen er dermed fortsat på et højt niveau i forhold til perioden før 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst i andet kvartal, men forbruget vokser fortsat, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Faldet i den disponible indkomst skal bl.a. ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i første kvartal lå på et højt niveau, . Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,2 pct. i forhold til første kvartal. Dermed er det private forbrug vokset uafbrudt de sidste syv kvartaler. Mere information om udviklingen i det private forbrug kan findes i , Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:282). , Indkomsten er vokset mere end forbruget siden 2022, Siden 2022 er husholdningernes disponible indkomst vokset hurtigere end forbruget, hvilket har resulteret i den højere opsparingsandel. Husholdningerne har altså ikke i samme grad omsat den stigende indkomst til øget forbrug, men har prioriteret opsparing frem for forbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2022, 2023*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 276,7, 1, 351,8, , 344,1, 345,1, 352,3, 355,0, 361,5, 361,3, 2, Forbrug, 1, 235,9, 1, 240,9, , 313,1, 316,8, 320,2, 325,8, 327,9, 329,9, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 113,4, 103,4, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 27,8, 27,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 154,2, 214,4, , 51,9, 52,0, 54,3, 54,5, 61,4, 58,9, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,8, , 1,0, 0,0, 1,0, -0,4, 2,0, -0,5, 6, Forbrug, -2,2, -2,5, , 0,3, 0,9, 0,2, 0,4, 0,8, 0,2, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,1, 14,7, , 14,2, 14,1, 14,5, 14,3, 15,8, 15,1, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,2, 8,2, , 9,0, 8,2, 9,1, 8,2, 9,3, 8,7, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 96,6 mia. kr. i andet kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på pensionsformuer. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.325 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025, 30. september 2025 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50555

Nyt

NYT: Vi bruger mest sand og grus

20. marts 2023, I 2021 var den indenlandske materialeanvendelse 24,5 tons pr. indbygger. Det er fire pct. mere end i 2020. Den indenlandske materialeanvendelse er vægten af materialeforbruget i den danske økonomi. Det opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Sand og grus udgør den største andel med 11,5 tons pr. indbygger i 2021. Det svarer til 47 pct. af den samlede indenlandske materialeanvendelse. Til sammenligning var anvendelsen af , fossil energi, 3,7 tons pr indbygger, svarende til 15 pct. af den samlede materialeanvendelse pr. indbygger. Størstedelen (93 pct.) af anvendt sand og grus stammer fra dansk ressourceindvinding, og kun en lille andel stammer fra import. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Negativ anvendelse af animalske produkter, Den indenlandske anvendelse af animalske produkter er negativ med -0,3 tons i 2021. Dette skyldes især den store danske eksport af svinekød. Den store produktion af landbrugsdyr er i materialestrømsregnskabet afspejlet i det høje forbrug af foderafgrøder, der indgår i kategorierne , græs og halm mv, . og , korn og grøntsager mv., Stigning i indenlandsk materialeanvendelse siden 2010, Overordnet har den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger været stigende siden 2010, hvor den lå på 21,3 tons pr. indbygger. Dette indikerer en negativ udvikling i forhold til målsætningen om bæredygtig udvikling, da den indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i to af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om de to verdensmål: , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, og , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Høj indenlandsk materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske indenlandske materialeanvendelse udtrykt pr. indbygger er høj sammenlignet med gennemsnittet for EU-landene, der ligger på omkring 14,1 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger er generelt høj i de nordiske lande, hvorimod lande som Nederlandene og Spanien ligger under EU-gennemsnittet. Ligesom i Danmark udgør materialekategorien i, kke-metalliske mineraler, , hvor sand og grus indgår, størstedelen af det indenlandske materialeforbrug i det gennemsnitlige indenlandske materialeforbrug for EU-landene, nemlig 53 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Større import end eksport af materialer, For de fleste materialer importerer Danmark mere, end Danmark eksporterer. Dette gælder dog ikke materialekategorierne , andre produkter, og , affald, . Materialekategorierne , biomasse, og ikke-, metalliske mineraler, stammer hovedsageligt fra dansk ressourceindvinding, hvorimod , metalliske mineraler, og , fossil energi, primært kommer fra import. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2021, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 116, 70, 186, 43, 143, Biomasse, 37, 19, 56, 14, 42, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0, 7, 7, 6, 1, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 74, 10, 84, 6, 79, Fossil energi og produkter heraf, 5, 28, 33, 11, 22, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks Grønne nationalregnskab. Læs mere om , Grønt nationalregnskab, . , Materialestrømsregnskab 2021, 20. marts 2023 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44647

Nyt

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52042

Nyt

NYT: Flere materialer ind i økonomien end ud

14. december 2021, I 2020 var der et overskud på den fysiske handelsbalance på 27,6 mio. ton. Den fysiske handelsbalance er vægten af dansk import minus vægten af dansk eksport. De 27,6 mio. ton svarer til en stigning på 9 pct. i forhold til 2019, hvor overskuddet på den fysiske handelsbalance var 25,3 mio. ton. Siden materialestrømsregnskabets start i 1993 har der været overskud på den fysiske handelsbalance, hvilket vil sige, at vi har importeret flere materialer, end vi har eksporteret. Dette betyder, at der i denne periode er strømmet flere materialer ind i den danske økonomi end ud. Fossil energi udgør en stor del af overskuddet på den fysiske handelsbalance. I 2000 lå den fysiske handelsbalance for fossil energi på 3,9 mio. ton, mens den i 2020 var steget til 18,8 mio. Det kan blandt andet forklares med et markant fald i eksporten af fossil energi i samme periode kombineret med en nogenlunde uforandret import. Køb af fossile brændsler til danske transportvirksomheders aktiviteter i udlandet tæller med på importsiden i den fysiske handelsbalance. I 2020 udgjorde disse brændsler, med 12,1 mio. ton, 44 pct. af den samlede fysiske handelsbalance., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Samlet set brugte vi lidt færre materialer i 2020, Den indenlandske materialeanvendelse består af den samlede høst, hugst, fangst og råstofindvinding i Danmark plus importen af materialer fratrukket eksporten. Med denne indikator kan der sættes tal på den samlede danske materialeanvendelse, som i 2020 for første gang siden 2013 udviste et mindre fald. I 2020 faldt den indenlandske materialeanvendelse således med 1 pct. fra 140,9 til 139,4 mio. ton. Faldet kan blandt andet forklares med et fald i anvendelsen af fossile brændsler og biomasse. For de fossile brændslers vedkommende var det i særlig grad anvendelsen af kul og råolie, som gik ned, mens det for biomassen blandt andet var korn, halm og tømmer, der sænkede den samlede anvendelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Sand og grus fylder mest i den indenlandske materialeanvendelse, Den største materialekategori i den indenlandske materialeanvendelse er , ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, , som er domineret af sand og grus. I 2020 var den indenlandske materialeanvendelse af sand og grus ca. 62 mio. ton, hvilket svarer til 85 pct. af den samlede indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. Langt størstedelen af den indenlandske anvendelse af sand og grus kommer fra indvinding i Danmark og anvendes i bygge- og anlægsaktiviteter. I 2020 udgjorde den danske indvinding 97 pct. af den samlede indenlandske anvendelse af sand og grus. I kategorien , andet, findes blandt andet kridt, kalk, salt, ler og forskellige stenarter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Indenlandsk materialeanvendelse indgår i FN's verdensmål, Indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. I , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, opgøres den blandt andet i ton pr. indbygger og ton pr. mia. kr. BNP. , Materialestrømsregnskab 2020, 14. december 2021 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34787

Nyt

NYT: Husholdninger sparede mindre op i 4. kvartal 2024

31. marts 2025, I fjerde kvartal 2024 sparede husholdningerne 1,0 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mindre end i tredje kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 3,2 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenlignet med samme kvartal året før, er opsparingen steget, idet opsparingsandelen i fjerde kvartal 2023 var på 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Udviklingen er især drevet af bidrag til sociale ordninger, som lå på et højt niveau i fjerde kvartal. Det private forbrug steg med 0,7 pct. Dette er andet kvartal i træk med en stigning i forbruget. Stigning i forbruget i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, , , 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8, 1, 331,0, 1, 366,8, , 337,6, 344,2, 343,8, 341,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5, 1, 332,0, , 330,0, 331,4, 332,8, 337,8, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4, 107,6, 98,2, , 21,4, 24,6, 20,0, 32,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6, 139,1, 133,0, , 29,1, 37,4, 31,1, 35,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8, 2,2, 1,1, , 1,7, 1,2, -0,2, -1,6, 6, Forbrugsudgift, 6,8, -2,1, 1,4, 0,9, , -0,1, -0,3, 0,3, 0,7, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8 , 9,7 , 9,7 , 9,1 , , 8,1 , 10,1, 8,5 , 9,5 , 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6 , 2,4 , 2,5 , , 2,3 , 3,7 , 3,2 , 1,0 , *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Lille stigning i den finansielle nettoformue, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 24 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Det er femte kvartal i træk at nettoformuen stiger. Stigningen i danskernes finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på deres pensionsformue. Danskernes finansielle nettoformue er steget med 483 mia. kr. i 2024 og endte dermed på 8.120 mia. kr. ved udgangen af året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 20. december i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel januar 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 4. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2024, 31. marts 2025 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48832

Nyt

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32237

Nyt

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34755

Nyt

NYT: Vores materialeforbrug er fortsat stigende

20. marts 2024, Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Vi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 14,4 ton pr. indbygger i 2022. Vi brugte dermed 76 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (127 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (27,1 ton), men er højere end andre nabolande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 69,1 mio. ton i 2022. Dette svarer til 46 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af , fossil energi, var 24,1 mio. ton og , græs og halm mv., 17,5 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af de materialer vi bruger stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (114,3 mio. ton), mens 72,2 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (13,0 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,6 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2022, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 114, 72, 187, 38, 149, Biomasse, 38, 18, 56, 13, 43, Metalliske mineraler , 0, 8, 8, 6, 2, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 72, 13, 85, 4, 80, Fossil energi , 4, 28, 33, 9, 24, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 38,3 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,0 mio. ton i 2022, heraf stod træ og landbrugsafgrøder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 13,0 mio. ton i 2022, heraf var omkring en tredjedel produkter som pap og papir. Yderligere omkring en tredjedel kom fra svinekød, mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2022, 20. marts 2024 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2025, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47920

Nyt

NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

25. oktober 2017, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29381

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation