Forside

Søgeresultat

Viser resultat 941 - 950 af 1663

NYT: Store virksomheder står for halvdelen af eksporten

1. november 2018, Virksomheder med mere end 250 ansatte stod i 2017 for omkring halvdelen af eksporten af både varer og tjenester. De store virksomheder stod for 46 pct. af den samlede eksport af varer og 56 pct. af den samlede eksport af tjenester. Virksomheder med mere end 250 ansatte udgør 1,5 pct. af virksomheder med vareeksport. Det viser statistikken om udenrigshandel opgjort efter virksomhedskarakteristika., Fremstillingsbranchens vareeksport domineres af de største virksomheder, Virksomheder med mere end 250 ansatte udgør især en stor andel af vareeksporten inden for fremstillingsbrancherne, hvor , fremstilling af farmaceutiske råvarer mv., udgjorde 19 pct. af den samlede eksport foretaget af store virksomheder i 2017, mens , fremstilling af maskiner, udgjorde 18 pct. I branchen , fremstilling af farmaceutiske råvarer mv., udgør eksporten fra store virksomheder 97 pct., mens den udgør 63 pct. i , fremstilling af maskiner, . Små virksomheder med 0-49 ansatte har stor eksport i engroshandelsbranchen, hvor de i 2017 udgjorde 44 pct., Store virksomheder eksporterer især transporttjenester, Eksporten af transporttjenester er især domineret af virksomheder med mere end 250 ansatte. 76 pct. af den samlede eksport af transporttjenester i 2017 blev foretaget af disse virksomheder. For eksport af transporttjenester er søstransport den største bidragsyder. Efter transport er det , andre forretningstjenester, , som har mest eksport foretaget af store virksomheder. De store virksomheder udgør 44 pct. af den samlede eksport af andre forretningstjenester, mens virksomheder med 0-49 ansatte udgør 9 pct., Udenlandsk ejede virksomheder bag næsten en tredjedel af vareeksporten, Udenlandsk ejede virksomheder havde i 2017 en større andel af vareeksporten end af tjenesteeksporten. For vareeksporten udgjorde udenlandsk ejede virksomheders andel 30 pct., mens den for tjenesteeksporten udgjorde 17 pct. For vareeksporten er bl.a. brancherne , råstofindvindings, samt , fremstilling af gummi og plastprodukter, domineret af udenlandske virksomheder. Danskejede virksomheder dominerer de fleste andre brancher. For tjenesteeksporten er det bl.a. , telekommunikationstjenester mv., som er domineret af udenlandsk ejede virksomheder., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Der er 9. oktober 2018 gennemført en ordinær revision af udenrigshandel med varer og tjenester for året 2016 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:381, og, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:384, ), som er indarbejdet i statistikken fordelt på virksomhedskarakteristika. , Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2017, 1. november 2018 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2019, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28221

NYT: Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten

23. november 2018, Staten ejer 18 pct. af Danmarks skovareal, og står for en næsten tilsvarende andel af hugsten af træ, nemlig 16 pct. Hugsten i de statslige skove er dermed næsten på samme niveau som i de private skove, og er altså ikke uberørt naturskov. Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan kun 5 pct. af skovarealet i Danmark karakteriseres som naturskov uden skovdrift. Se , Skove og plantager 2016, , side 55., Naturstyrelsen står for størsteparten af statens skove, Langt den største del af det statslige skovareal bliver drevet af Naturstyrelsen, som er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Dog har også Forsvaret og Banedanmark skovarealer. Andre offentligt ejede - men ikke statsejede - skove tilhører fx kommuner og menighedsråd. , Private ejer størstedelen af skoven, Det er dog hovedsageligt private, som står for det danske skovbrug med 76 pct. af arealet og 80 pct. af hugsten. De private skove omfatter både specialiserede virksomheder inden for skovdrift og landbrugsbedrifter med skov som biaktivitet. Langt fra alle skove har hugst af træ hvert år., Skovareal og hugst fordelt efter ejerskab. 2017, , Skovareal, Hugst, Andel af, , , I alt, , Gavntræ, , Energitræ , og brænde, Skov-, arealet, Hugsten, , 1.000 ha, 1.000 m³, pct., Alle skove, 626, 3, 902, 1, 597, 2, 305, 100,0, 100,0, Offentlige skove i alt, 148, 792, 305, 487, 23,7, 20,3, Statsskove, 115, 613, 249, 364, 18,4, 15,7, Andre offentligt ejede skove, 33, 179, 56, 123, 5,2, 4,6, Private skove, 478, 3, 109, 1, 291, 1, 818, 76,3, 79,7, Gavntræ, brænde og energi, Over halvdelen af hugsten af træ går til brænde og energitræ, som bliver brugt i kraftvarmeværker. Resten går til gavntræ, som bruges til fremstilling af fx møbler og papir. Der er næsten ingen forskel på den relative sammensætning af hugsten i offentlige og private skove., 6.000 beskæftiget med skovbrug, Skovbruget i Danmark er en ganske lille sektor. Knap 6.000 mennesker i Danmark har deres daglige virke i skoven, hvor landbruget til sammenligning beskæftiger omtrent ti gange så mange. I alt har de primære erhverv - som også omfatter fiskeri og råstofindvinding - en beskæftigelse på 75.000 personer. Det er 2,7 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse., Danmarks skovareal er småt i international sammenhæng, Det danske skovareal er næsten blevet fordoblet i de seneste ca. 100 år, se i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Ikke desto mindre blegner Danmarks skovareal i sammenligning med vores nærmeste naboer. Således har fx Sverige et skovareal på 63 pct. af det samlede territorium. I absolutte tal er Sveriges skov 45 gange større end Danmarks. Ingen andre Østersølande har et skovareal på niveau med det danske målt som andel af samlet areal. Regeringens , målsætning, er da også, at skoven inden udgangen af dette århundrede skal udgøre 20-25 pct. af vores samlede areal., Skovareal i udvalgte lande, Finland, Sverige, Letland, Estland, Rusland, Norge, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark, 1.000 ha, 22, 769, 28, 064, 3, 575, 2, 300, 814, 931, 12, 530, 2, 196, 9, 435, 10, 617, 626, Kilde: Nordisk Råd, Verdensbanken samt de statistiske kontorers statistikbanker., Hugsten i skove og plantager 2017, 23. november 2018 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2019, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28041

NYT: En fjerdedel af salget til udlandet produceres ude

10. oktober 2018, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2017 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 525 mia. kr. Omkring en fjerdedel af dette salg, 24,8 pct., udgøres af varer, der er produceret i udlandet, som ikke har krydset den danske grænse. Dette varesalg uden for den danske grænse består dels af salg af varer, som er forarbejdet i udlandet, og dels af salg af merchantingvarer, dvs. færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt uden, at de har passeret den danske grænse. At mange varer produceres og sælges uden for Danmark skyldes bl.a., at multinationale virksomheder organiserer deres produktion globalt., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokser, I perioden fra 2005 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra knap 2 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra knap 7 mia. kr. i 2005 til ca. 70 mia. kr. i 2017. , EU og USA køber størstedelen af de danske varer solgt i udlandet, EU-landene og USA aftager tilsammen 75 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt udgør salg af varer, som ikke er produceret i Danmark, mere end halvdelen af det samlede salg af varer til USA. Det stigende merchantingsalg skyldes ikke mindst, at virksomhederne i stigende grad vælger at købe de færdigforarbejdede varer og videresælge dem igen i stedet for at indgå en kontrakt om forarbejdning af deres egne råvarer. Det indebærer, at aktiviteten ikke er et køb af en forarbejdningsydelse, men derimod handel med merchantingvarer., Ny statistik belyser fremstillingsvirksomhedernes globale produktion, Dette er første udgave af en ny årlig statistisk, der belyser virksomhedernes internationale produktion. Statistikken ligger i forlængelse af analysen , Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, fra 10. oktober 2016. Statistikken indeholder centrale elementer fra statistikkerne om , Udenrigshandel med varer, , , Udenrigshandel med tjenester, samt , Betalingsbalancen, på en ny måde. Dette skal belyse en udvikling, hvor fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt, og eksporten i stigende grad består af varer, der aldrig krydser den danske grænse. , Danske virksomheder forarbejder i stigende omfang i udlandet, Til det stigende salg af varer, som virksomhederne har fået forarbejdet uden for de danske grænser, knytter sig naturligt et øget køb af forarbejdningsydelser i udlandet. I 2005 købte danske virksomheder forarbejdningsydelser ude i verden for knap 1 mia. kr. Frem til 2015 steg dette til næsten 9 mia. kr., hvorefter det faldt igen til ca. 7 mia. kr. i 2017. En tilsvarende udvikling ses i de danske virksomheders køb af råvarer i udlandet til produktion i udlandet. Faldet i forarbejdningsaktivitet skyldes bl.a., at en virksomhed har ændret forretningsmodel således, at dens salg nu opgøres som merchanting frem for salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet. Læs mere om fremstillingsvirksomhedernes globale forretningsmodeller i analysen , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, fra 1. oktober 2018., Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2017, 10. oktober 2018 - Nr. 387, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31406

NYT: Langt det meste landbrugsjord er i privat dansk eje

30. april 2024, Ændret 02. april 2025 kl. 09:00, Der var desværre fejl i tallene grundet fejllæsning af data i beregningerne. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Langt det meste landbrugsjord i Danmark ejes af privatpersoner, nemlig 83 pct. Blandt øvrige ejerformer dominerer selskaber med 12 pct. af landbrugsjorden. Privatpersonerne er oftest aktive landmænd, men kan også være tidligere landmænd, som har bortforpagtet jorden, men stadig ejer den. En anden gruppe kan være ægtefæller til landmænd, som ikke selv arbejder med landbrug, men som er medejere af en eller flere landbrugsejendomme. Det viser en ny statistik om ejerskab til landbrugsjord i Danmark, som hermed offentliggøres første gang. Statistikken ser også på, hvor meget landbrugsjord, der ejes fra udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Landbrugsjord fordelt efter ejertype og nationalitet 2022, , Ejerform, , Alle, ejerformer, Privatpersoner, Enkeltmandsvirksomheder, Interessentskaber, Selskaber, Fonde, Øvrige ejerformer, , ha, I alt, 2, 651, 272, 2, 198, 313, 3, 405, 18, 781, 313, 688, 29, 395, 87, 690, Danske ejere, 2, 587, 362, 2, 153, 250, 3, 390, 18, 337, 295, 305, 29, 395, 87, 685, Udenlandske ejere, 61, 315, 42, 469, 15, 443, 18, 382, -, -, Uoplyst nationalitet, 2, 595, 2, 595, -, -, -, -, -, , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danske ejere, 97,6, 98,0, 99,6, 97,6, 94,1, 100,0, 100,0, Udenlandske ejere, 2,3, 1,9, 0,4, 2,4, 5,9, -, -, Uoplyst nationalitet, 0,1, 0,1, -, -, -, -, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Syddanmark har størst andel af udenlandsk ejet landbrugsjord, Mens , 2,3, pct. af den samlede danske landbrugsjord er ejet af udenlandske statsborgere og virksomheder, så er andelen på , 4, pct. i Region Syddanmark, hvad der helt overvejende kan henføres til nederlandske landmænd i Sønderjylland. I den modsatte ende er blot , 1, pct. af landbrugsjorden Øst for Storebælt på udenlandske hænder. Se mere om fordelingen af landbrugsjorden efter regioner og nationalitet i tabellen , www.statistikbanken.dk\ejjord1, ., Ejerskab af dansk landbrugsjord fordelt efter ejernes nationalitet 2022, Alle lande, Dansk, Nederlandsk, Tysk, Andre, EU-lande , Europa uden for EU, Uden for, Europa, Uoplyst, ha, 2, 651, 272, 2, 587, 362, 37, 432, 12, 634, 5, 553, 4, 742, 954, 2, 595, pct., 100,0, 97,6, 1,4, 0,5, 0,2, 0,2, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af landbrugsjord 2022, 30. april 2024 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53308

NYT: Betydelig mere økologi i storkøkkenerne

17. september 2015, Det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer til , foodservice, udgjorde 1.304 mio. kr. i 2014. Det er en stigning på 33 pct. i forhold til året før 2013. , Mejerivarer inkl. æg, udgjorde 38 pct. af det samlede salg af økologiske varer og var dermed den største af varegrupperne. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Flere køkkener lægger om til økologi, Økologiske varer udgjorde 6,5 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice på 19,5 mia. kr. i 2014. Det er en stigning i forhold til 2013, hvor andelen udgjorde 5,0 pct. Hvis man sammenligner med den samlede detailhandel, udgør økologiske varers markedsandel 7,6 pct. af omsætningen af alle varer, dvs. stadig højere end i salg til foodservice., Stigningen i salg af økologiske varer til foodservice skyldes til dels tilgang af spisesteder med økologi. Antallet af spisesteder med det "Det Økologisk Spisemærke" er fx steget med mere end 50 pct. fra januar 2014 til januar 2015. En anden faktor er spisesteder, der allerede bruger økologi, men som har intensiveret brugen. Endelig er der en stigning i det samlede salg til foodservice på 7,6 pct., som bidrager til omsætning af såvel økologiske som konventionelle varer. , Foodservice-leverandører med økologiske varer som en del af sortimentet tegner sig for mere end 90 pct. af det samlede salg til foodservice, da de største grossister næsten uden undtagelse fører økologiske varer. , Offentlige køkkener købte økologiske varer for 526 mio. kr., Offentlige institutioner stod for 30 pct. af salget af økologiske varer til foodservice og kantiner på offentlige arbejdspladser stod for yderligere 10 pct. Sammenlagt udgjorde den offentlige sektors køkkener ca. 40 pct. af det økologiske marked til foodservice, svarende til ca. 526 mio. kr. Det er en stigning fra ca. 401 mio. kr. i 2013., Den private sektor aftog de resterende 60 pct., svarende til ca. 778 mio. kr. Heraf udgjorde kantiner på private arbejdspladser 25 pct. og hoteller, restauranter, caféer o.l. 24 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 11 pct. af det samlede salg. , I 2013 udgjorde den offentlige sektors andel 41 pct. og den private sektor 59 pct., dvs. omtrent samme andele som i 2014. Væksten i økologisk foodservice i den private sektor er derfor på niveau med den offentlige sektor. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter varegrupper, Varegruppe, 2013, 2014, 2013, 2014, , mio. kr., pct., I alt, 981,0, 1, 304,3, 100,0, 100,0, Mejeri, 398,0, 497,0, 40,6, 38,1, Kolonial, 303,0, 436,3, 30,9, 33,5, Frugt og grønt, 178,1, 241,9, 18,2, 18,5, Frost, 83,3, 89,3, 8,5, 6,8, Kød, fjerkræ og fisk, 18,5, 39,8, 1,9, 3,0, Frugt og grønt inkl. frost, 208,8, 257,3, 21,3, 19,7, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 31,2, 67,4, 3,2, 5,2, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg til disse køkkener, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på de fem overordnede varegrupper. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter kundegrupper, Kundegruppe, 2013, 2014, 2013, 2014, , mio. kr., pct., I alt, 981,0, 1, 304,3, 100,0, 100,0, Offentlige institutioner, 324,8, 392,5, 33,1, 30,1, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 76,4, 133,7, 7,8 , 10,2, Kantiner på private arbejdspladser, 320,5, 324,0, 32,7, 24,8, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 196,6, 314,9, 20,0, 24,1, Andet (fx diner transportable, take-away), 62,6, 139,3, 6,4 , 10,7, Offentlig sektor i alt, 401,3, 526,2, 40,9, 40,3, Privat sektor i alt, 579,7, 778,1, 59,1, 59,7, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Salg af økologiske varer til foodservice 2014, 17. september 2015 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2016, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23239

NYT: Stor stigning i økologisalg til storkøkkener

18. september 2019, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice steg med 15 pct. fra 2.039 mio. kr. i 2017 til 2.351 mio. kr. i 2018 og fortsætter dermed de foregående års markante vækst. Kolonialvarer var den største varegruppe med 35 pct. af det samlede salg, fulgt af mejerivarer med 31 pct. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, ., Offentlige storkøkkener har relativt meget økologi, Økologiske varer udgjorde 10,9 pct. af det samlede salg til foodservice i 2018 mod 10,1 pct. i 2017. Til sammenligning bestod 12 pct. af omsætningen i detailhandlen af økologiske varer. , Den offentlige sektor aftager 42 pct. af salget af økologiske varer til foodservice. Det er dobbelt så meget som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice på 20 pct. Baggrunden er en højere andel af økologi i de offentlige storkøkkener, nemlig 21 pct., mod 8 pct. i den private sektor. Der er ingen markant ændring fra 2017 til 2018, hvad angår foodservicesalgets fordeling på kunde- eller varegrupper., Fremgang i økologiske sølv- og guldspisemærker, Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" steg med 15 pct. fra 2.305 i januar 2018 til 2.648 i januar 2019 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Region Hovedstaden huser forsat halvdelen af Danmarks spisesteder med økologisk spisemærke. Der var stort set ingen ændring i antallet af bronzemærker, mens antallet af sølv- og guldmærker steg med 29 pct. , Stigningen i salget af økologiske varer til foodservice kan således forklares med både tilgang af spisesteder med økologi samt med et mere intensivt økologisk forbrug hos køkkener, der har skiftet fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. Endelig bidrager den samlede stigning i foodservice til niveauet. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper, , 2017, 2018*, 2017, 2018*, , mio. kr., pct., I alt, 2, 039, 2, 351, 100, 100, Mejeri, 633, 726, 31, 31, Kolonial, 705, 827, 35, 35, Frugt og grønt, 386, 449, 19, 19, Frost, 229, 247, 11, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 87, 103, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 429, 501, 21, 21, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 139, 167, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, ., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2018*, , Økologiske varer, Alle varer, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 351, 100, 21, 554, 100, Offentlige institutioner, 838, 36, 4, 032, 19, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 157, 7, 705, 3, Kantiner på private arbejdspladser, 455, 19, 2, 970, 14, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 629, 27, 9, 919, 46, Andet (fx diner transportable, take-away), 273, 12, 3, 928, 18, Offentlig sektor i alt, 994, 42, 4, 737, 22, Privat sektor i alt, 1, 357, 58, 16, 817, 78, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2017, Resultater for 2017 er reviderede på baggrund af ændringer i virksomhedernes dataleverancer til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er nedjusteret med 0,2 pct., og salget af alle varer til foodservice er nedjusteret med 7 pct. De rettede tal for 2017 fremgår af nærværende opgørelse samt af tabellerne i statistikbanken., Salg af økologiske varer til foodservice 2018, 18. september 2019 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2020, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29291

NYT: Nedgang i hugsten af træ i 2020

16. november 2021, Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med 6 pct. sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m, 3, . Faldet kan udelukkende henføres til en mindre hugst af gavntræ, hvorimod hugsten af energi og brænde er omtrent uændret. Gavntræ er træ, som finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir, mens energitræ bruges af kraftvarmeværkerne., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, 2214, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, 1, 377, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Stigende hugst over tid, Set over et længere tidsrum er hugsten af træ i Danmark steget betragteligt. Således var fx hugsten for halvtreds år siden kun omkring 2 mio. m, 3, mod 3,6 mio. m, 3, i 2020. Ligeledes er der også gennem årene sket en stigning i skovarealet, så vi i dag har over 600.000 ha med skov, omkring 15 pct. af Danmarks landareal mod 400.000 ha for halvtreds år siden, 9 pct. af landarealet. se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . I tabellen , www.statistikbanken.dk/skov55a, i statistikbanken kan man se ældre tal for hugsten med en tidsserie f0r 1950-1989., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, og diverse udgaver af Statistisk Årbog, Beskæftigelsen i skovbruget, Knap 6.000 mennesker er beskæftiget i skovbruget. Det er betydeligt færre end i landbrug og gartneri, som er det største primære erhverv i Danmark med 62.000 beskæftigede. Primære erhverv er virksomheder, der ved direkte anvendelse af naturens ressourcer frembringer råstoffer uden videre forarbejdning. Andre primære erhverv end skovbrug, landbrug og gartneri er fiskeri og indvinding af olie, gas, grus og sten. Beskæftigelsen i skovbruget er steget med 35 pct. i de seneste knap 50 år, hvor landbrug og gartneri derimod er blevet reduceret med næsten 75 pct. , Beskæftigelsen i de primære erhverv, , 1970, 1980, 1990, 2000, 2010, 2018, , 1.000 personer, Beskæftigelse i alt, 2, 411,1, 2, 515,2, 2, 634,1, 2, 755,1, 2, 787,9, 2, 962,8, Primære erhverv i alt, 253,9, 191,8, 137,1, 93,3, 73,7, 73,3, Landbrug og gartneri, 235,1, 175,7, 122,7, 80,3, 62,8, 62,0, Skovbrug, 4,3, 4,5, 4,0, 4,8, 5,5, 5,8, Fiskeri, 10,8, 7,7, 6,3, 4,9, 2,7, 2,5, Indvinding af olie og gas, 0,2, 0,7, 1,3, 1,5, 1,6, 2,0, Indvinding af grus og sten, 3,5, 3,2, 2,7, 1,9, 1,2, 1,1, , pct., Primære erhvervs andel, af beskæftigelsen, 10,5, 7,6, 5,2, 3,4, 2,6, 2,5, Kilde:, www.statistikbanken.dk/ nabb117, Hugsten i skove og plantager 2020, 16. november 2021 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2022, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34708

NYT: Staten øger sin andel af hugsten af træ

20. december 2023, Hugsten af træ i de danske skove er i 2022 steget markant, denne gang med 12 pct. sammenlignet med 2021. Også i 2021 steg hugsten kraftigt, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:385, . For statsskove er stigningen særligt markant, nemlig 31 pct. Træ til energi og brænde er steget med 13 pct., men der er også fremgang for gavntræ med 11 pct. Fremgangen for det danske skovbrug skyldes givetvis gunstige priser, se mere hos , Dansk Skovforening, ., Kilde: Hugsttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Hugsten fordelt efter statsskove og andre skove, , 2021, 2022, , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove, , 1.000 m³, Hugst i alt, 452, 3, 782, 4, 234, 591, 4, 160, 4, 750, Gavntræ, 114, 1, 421, 1, 535, 242, 1, 460, 1, 702, Energitræ og brænde, 338, 2, 361, 2, 700, 349, 2, 699, 3, 048, Kilde: Husttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Danmark har fået mere skov gennem årene, I 1923 gennemførte Det Statistiske Departement den første skovtælling efter Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920. Arealet med skov blev opgjort til 322.000 ha svarende til 7,5 pct. af hele Danmarks areal. Efter 100 år er skovarealet næsten blevet fordoblet og blev i 2022 opgjort til 630.000 ha - 14,7 pct. af Danmarks areal. I 1923 udgjorde løvtræ 45 pct. af skoven og nåletræ 55 pct. Forholdet mellem de to typer træ har ændret sig siden, hvor løvtræ i 2022 udgør lidt over halvdelen af den danske skov. Læs mere om , Danmarks skovstatistik, . Den danske skovhistorie er fortalt i , Skove og plantager 2000, , som Danmarks Statistik udgav i 2002 efter skovtællingen i 2000., Skovareal i udvalgte år, , 1923, 1950, 2000, 2022, , 1.000 ha, Skovbevokset areal i alt, 322, 371, 473, 630, Løvtræ i alt, 146, 130, 174, 322, Bøg, 100, 85, 80, 86, Eg, 16, 19, 43, 76, Andet løvtræ, 31, 26, 52, 160, Nåletræ i alt, 175, 211, 294, 293, Rødgran, …, …, 132, 79, Sitkagran, …, …, 34, 42, Fyrretræ, …, …, …, 64, Nordmannsgran, …, …, 28, 39, Nobilis, …, …, 12, 12, Andre ædelgranarter, …, …, 15, 15, Andet nåletræ, …, …, 72, 42, Uoplyst og midlertidigt ubevokset, …, 30, 5, 15, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov11, , Statistisk Årbog 1929, side 41 og Skove og plantager 1951, side 10 , Hugsten i skove og plantager 2022, 20. december 2023 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2024, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47646

NYT: Flere økologiske heltidslandbrug de seneste fem år

8. oktober 2021, Antallet af fuldt omlagte økologer steg i 2020 til 741 bedrifter eller 9 pct. af det samlede antal heltidslandbrug. Økologien er særligt udbredt blandt bedrifter med fjerkræ (20 pct.) og mælkeproduktion (15 pct.), men det gælder for økologien som helhed, at omlægningen har været kraftigere i femårsperioden 2015-2020 sammenlignet med femårsperioden 2010-2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Lidt bedre regnskaber for økologiske landbrug i gennemsnit, I 2020 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 0,9 mio. kr., hvilket var 16.000 kr. mere end året før. Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev der et overskud på 449.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mindre tilbagegang for økologiske mælkeproducenter, Malkekvæg er med 370 bedrifter antalsmæssigt den største delsektor. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg faldt med 49.000 kr. til 1,2 mio. kr., hvilket kan henføres til et fald i afregningsprisen på økologisk mælk på 7 øre. Driftsresultatet er lidt højere end for de konventionelle kolleger, hvor det blev 1,1 mio. kr. efter en stigning i den konventionelle afregningspris på 4 øre. Den bedste fjerdedel af de økologiske mælkeproducenter havde endog et driftsresultat på 2,8 mio. kr., I 2020 var de bedste resultater i økologisk svine- og fjerkræproduktion, For de 48 omlagte heltidsbedrifter med økologisk svineproduktion var der med et driftsresultat på 1,4 mio. kr. tale om solid fremgang efter to år med dårlige resultater i 2018 og 2019. For de 54 omlagte heltidsbedrifter med fjerkræ blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,6 mio. kr., hvilket var det højeste blandt de økologiske driftsformer. 202o er første år med selvstændig visning af resultater for økologisk fjerkræ i statistikbanken., Lavere resultat for økologiske planteproducenter, Der var 175 økologiske heltidsbedrifter med planteavl i 2020. Driftsresultatet faldt til 0,4 mio. kr. varierende fra minus 0,4 mio. kr. for den svageste fjerdedel til 1,3 mio. kr. for den bedste fjerdedel. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2020 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdateret., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug, , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle, , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, , antal, Bedrifter, 379, 370, 45, 48, .., 54, 131, 175, 699, 741, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 258, 256, 169, 152, .., 85, 310, 323, 237, 240, Dyreenheder, antal, 335, 342, 174, 171, .., 190, 11, 15, 218, 207, , 1.000 kr. pr. bedrift, Driftsresultat, 1, 261, 1, 212, -313, 1, 424, .., 1, 578, 762, 359, 931, 946, - Bedste fjerdedel, 3, 030, 2, 779, 1, 075, 4, 106, .., 5, 284, 1, 893, 1, 270, 2, 608, 2, 613, - Dårligste fjerdedel, -161, 245, .., -88, .., -118, 37, -412, -338, -37, Driftsresultat efter ejeraflønning, 692, 666, -804, 944, .., 1, 116, 392, -65, 424, 449, Nøgletal, pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,6, 3,4, 0,4, 5,7, .., 4,8, 2,9, 2,1, 3,1, 3,0, Soliditetsgrad, 19,1, 20,8, 20,1, 22,3, .., 30,2, 27,4, 21,4, 21,7, 22,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2020, 8. oktober 2021 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34740

NYT: 12,8 mio. svin i Danmark

7. november 2014, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 1 pct. højere end ved tællingen 1. juli, når der korrigeres for sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,8 mio., hvilket er 4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg) og slagtesvin, mens sobestanden var stort set uændret., Uændret antal søer, I faktiske tal var der 1.028.000 søer 1. oktober, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 207.000., Der var 2.601.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise., Flere smågrise og slagtesvin, Der var 5.721.000 smågrise og 3.232.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 7 pct. og 4 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første otte måneder af 2014 blev der eksporteret 7,3 mio. levende svin, hvoraf ca. 96 pct. var smågrise. Se flere tal i statistikbanken, , www.statistikbanken.dk/ANI51, . Eksporten går primært til Tyskland., Svinebestanden, , 2013, 2014, Ændring, 1. okt. 2013, , 1. okt., 1. jan., 1. april., 1. juli., 1. okt., - 1. okt. 2014, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 260, 12, 402, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 547, 4,5, Avlsorner , 11, 11, 12, 12, 12, 1, 9,1, Søer i alt: , 1, 029, 1, 037, 1, 026, 1, 043, 1, 028, -1, -0,1, Gylte , 191, 199, 193, 195, 189, -2, -1,0, Andre drægtige , 591, 592, 589, 600, 593, 2, 0,3, Diegivende , 209, 210, 207, 211, 210, 1, 0,5, Golde , 38, 36, 37, 37, 36, -2, -5,3, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 5, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 194, 221, 195, 199, 207, 13, 6,7, Pattegrise ved søerne , 2, 552, 2, 569, 2, 551, 2, 595, 2, 601, 49, 1,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 362, 5, 313, 5, 349, 5, 519, 5, 721, 359, 6,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 106, 3, 244, 3, 119, 3, 095, 3, 232, 126, 4,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 220, 12, 312, 12, 498, 12, 441, 12, 511, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2014, 7. november 2014 - Nr. 569, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18550

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation