Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 921 - 930 af 1663

    NYT: Økologi for 1 mia. kr. i storkøkkener

    17. februar 2015, Det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer til , foodservice, udgjorde 981 mio. kr. i 2013. , Mejerivarer, udgjorde 41 pct. af det samlede salg og var dermed den største af varegrupperne. Foodservice er køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., dvs. virksomheder og institutioner, der serverer mad. Det samlede salg af madvarer til foodservice var 18,4 mia. kroner, hvoraf økologiske varer udgjorde 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer., Kød udgjorde den mindste del af det økologiske salg til køkkenerne, Mejerivarer, udgjorde som sagt den største varegruppe med 41 pct. af salget. Varerne fordelte sig på mælk og fløde med 28 pct., ost og smør 7 pct. og andre mejerivarer 5 pct. Næst efter , mejerivarer, udgjorde , kolonialvarer, den største andel af salget med 31 pct. Heraf var 16 pct. drikkevarer, mens mel, gryn og kornprodukter udgjorde 5 pct., Frugt og grønt, udgjorde 18 pct. af det økologiske salg, heraf frugt 5 pct. og grøntsager 13 pct. Frugt og grønt inkl. frost udgjorde 21 pct. af det samlede salg., Frostvarer, udgjorde 8 pct. og fordelte sig med næsten 4 pct. på brød og kager, 3 pct. på frugt og grønt og 1 pct. på kød, fjerkræ og fisk. , Kød (ikke frossent), udgjorde under 2 pct. af den samlede værdi af økologiske varer til foodservice, hvoraf fjerkræ og fisk/skaldyr kun udgjorde en meget lille andel. Inkluderes frostvarer var andelen af kød 3 pct., Offentlige køkkener købte økologiske varer for 400 mio. kr., Offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse m.m.) købte økologiske varer svarende til omtrent 33 pct. af det samlede økologiske salg til foodservice. Kantiner på offentlige arbejdspladser stod for yderligere 8 pct. af salget., Kantiner på private arbejdspladser udgjorde 33 pct. af det samlede salg. Hoteller, restauranter, caféer o.l. 20 pct. Andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away aftog 6 pct. , Sammenlagt udgjorde den offentlige sektors køkkener (institutioner, kantiner) 41 pct. af det økologiske marked til foodservice, svarende til ca. 400 mio. kr. Den private sektor aftog de resterende 59 pct., svarende til ca. 580 mio. kr. , Mere økologisk kød og mindre mælk i detailhandlen end i foodservice, Salget af økologiske varer i foodservice-sektoren mindede om salget af økologiske varer i detailhandelen (supermarkeder og varehuse), hvad angår fordeling på varegrupper., En undtagelse er kød, fjerkræ og fisk (inkl. frost), hvor andelen i detailhandel med 7 pct. var mere end dobbelt så høj som i foodservice-sektoren, hvor andelen var 3 pct. , En anden forskel er 'andre mejerivarer' såsom æg og syrnede mælkeprodukter, der udgjorde en dobbelt så høj andel i detailhandelen som i foodservice-omsætningen, i modsætning til mælk og fløde, som havde en større andel i foodservice-sektoren. , Salg af økologiske varer til foodservice 2013, 17. februar 2015 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2015, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23238

    NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

    13. december 2024, Hugsten af træ i de danske skove fastholder det høje niveau, som man har set de seneste år. Sammenlignet med 2022 steg hugsten i 2023 med 2,5 pct. fra et i forvejen højt niveau. Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m, 3, , og det er den største hugst nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden er hugsten steget med 41 pct. Stigningen fra 2023 er for brænde og energitræ på 7 pct., mens gavntræ derimod er faldet med 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Statsskove står for 12 pct. af hugsten, Staten tegner sig for 0,6 mio. m, 3, hugst af træ. I absolutte mænger er det tæt på uændret siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde hugsten fordelt på statsskove og andre skove, se , Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten, ( Nyt fra Danmarks Statistik 2018:442). Men med den stigende hugst taget i betragtning er statens andel af hugsten faldet fra 18 til 12 pct. siden 2017. , Hugsten,  , 2022, 2023,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 591, 4, 343, 4, 934, 613, 4, 444, 5, 058, Gavntræ, 242, 1, 460, 1, 702, 233, 1, 361, 1, 594, Brænde og energitræ, 349, 2, 883, 3, 231, 380, 3, 083, 3, 463, Kilde: Hugsttællingen 2022 og 2023, særkørsel, Kilde: Hugsttællingen 2017 og 2023, særkørsel, Skovbrug er en lille branche, Skovbrug i Danmark er en ret lille branche. 5.000 mennesker havde i 2023 deres levebrød fra arbejde i skovbruget. Heraf er rundt regnet 2/3 lønmodtagere. Antallet af beskæftigede i skovbruget har dog været lidt stigende i de seneste 20 år. Se mere om beskæftigelse fordelt på brancher: , www.statistikbanken/nabb69, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabb69, Hugsten i skove og plantager 2023, 13. december 2024 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50047

    NYT: Atter stigende hugst i de danske skove

    15. december 2020, Ændret 15. december 2020 kl. 10:01, Der var desværre byttet om på Gavntræ og Brænde og energitræ for 2012 til 2018i tabellen. Benævnelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Efter en lille nedgang i 2018 er hugsten af træ atter i vækst med en lille stigning i 2019 på 3 pct. Stigningen er noget større for gavntræ, hvor hugsten er vokset med 6 pct., mens træ til energi og brænde kun er steget med 1 pct. Den største del af hugsten er dog til energi og brænde, som udgør næsten 60 pct. af den samlede hugst, en andel som har holdt sig ret konstant i de seneste år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Skov og landbrug hører sammen, De danske landmænd har ofte skov i tilknytning til deres marker. I 2019 drejede det sig om 44 pct af bedrifterne. Denne andel har svinget gennem årene, men tendensen har været klart stigende. Således var det i 80'erne og 90'erne blot omkring 20 pct. af landmændene, som havde skov. , Der kan både være tale om landbrug med skov som økonomisk biaktivitet, men også skove, hvor skovarealet overstiger landbrugsarealet. For 90 pct. af landbrugsbedrifter med skov er det dog landbrugsarealet, som er størst. Næsten en tredjedel af Danmarks skovareal er ejet af landbruget., Landbrugsbedrifter med skov og areal med skov,  , 1990, 2010, 2015, 2019,  , ha, Danmarks skovareal, 445, 391, 587, 077, 624, 782, 633, 353, Heraf skov på landbrugsbedrifter, 146, 850, 211, 683, 234, 657, 183, 356,  , bedrifter, Landbrug med skov , 18, 148, 12, 740, 17, 243, 14, 900, Heraf ,  ,  ,  ,  , Landbrugsareal er større end skovareal, 17, 649, 11, 793, 15, 526, 13, 540, Landbrugsareal er mindre end skovareal, 499, 947, 1, 718, 1, 360, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, og særkørsel på baggrund af L, andbrugs- og gartneritællingen, Hugsten i skove og plantager 2019, 15. december 2020 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2021, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32079

    NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

    25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20490

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation