Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 681 - 690 af 1293

    NYT: Frugt, grønt og mælk dominerer økologisk salg

    7. maj 2018, Detailsalget af økologiske varer udgjorde 11,3 mia. kr. i 2017 mod 8,7 mia. kr. i 2016 og markerer endnu et år med markant stigning. En del af stigningen skyldes, at undersøgelsen fra i år er udvidet med salg af fødevarer fra virksomheder, som udelukkende har online-salg. Hvis man sammenligner med det samlede forbrug, ser man, at nogle varegrupper fylder mere i det økologiske salg. Frugt og grønt samt mælk, ost og æg udgør således 60 pct. af det økologiske salg - dobbelt så meget som de samme varer udgør i de nyeste tal for det samlede forbrug., Mindre kød i den økologiske indkøbskurv, Frugt og grønt udgør 33 pct. af detailsalget af økologiske varer mod 18 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Mælk, ost og æg udgør 27 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede forbrug. , Til gengæld udgør kød og fisk kun 9 pct. af det økologiske salg mod hele 24 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Analysen , Profil af den økologiske forbruger, viser endvidere, at kød og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande., Vin, spiritus og øl er en lille varegruppe i økologien, Drikkevarer udgør 6 pct. af det økologiske salg mod 15 pct. af det samlede forbrug. Heraf udgør vin, spiritus, øl o.l. 3 pct. af det økologiske salg mod 11 af det samlede forbrug. Andelen af vin, spiritus og øl af det økologiske salg, er dog stigende og udgjorde fx 1,5 pct. i 2010. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 13,3 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2017 mod 10,5 pct. året før. Også her skyldes en del af stigningen undersøgelsens udvidelse med online-handel. , Frugt og grønt er blevet den største varegruppe, Salget af frugt og grønt steg fra 2,5 mia. kr. i 2016 til 3,7 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt har dermed overhalet mælk, ost, og æg som udgør 3,0 mia. kr. i 2017. , Det økologiske areal, med, gartneriafgrøder steg fra 2.500 hektar i 2012 til 4.400 hektar i 2017 og udgør nu 2,6 pct. af det økologiske areal mod 1,5 pct. i 2012., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2015, 2016, 1,  , 2017, 1,  , 2015, 2016, 1,  , 2017, 1,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , 296, 346, 334, 900,  , 392, 648,  , 7, 565, 545, 8, 671, 846,  , 11, 325, 123, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 35, 004, 38, 660,  , 43, 435,  , 888, 634, 1, 003, 584,  , 1, 179, 240, Kød, pålæg, indmad , 5, 960, 6, 808,  , 7, 704,  , 615, 882, 655, 153,  , 932, 345, Fisk, skaldyr, 109, 168,  , 397,  , 29, 154, 42, 379,  , 88, 863, Mælk, ost, æg, 2, 156, 406, 162, 987,  , 171, 690,  , 2, 398, 285, 2, 574, 870,  , 3, 008, 446, Fedtstoffer, madolier, 3, 4, 986, 5, 184,  , 5, 267,  , 388, 117, 366, 168,  , 456, 302, Frugt , 26, 284, 33, 167,  , 41, 484,  , 822, 749, 1, 018, 700,  , 1, 336, 540, Grøntsager , 44, 285, 58, 212,  , 84, 795,  , 1, 168, 055, 1, 503, 106,  , 2, 351, 639, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 5, 447, 6, 152,  , 6, 425,  , 300, 916, 338, 461,  , 397, 526, Krydderier, suppeterninger o.l. , 3, 602, 4, 740,  , 6, 368,  , 290, 660, 366, 633,  , 538, 248, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 884, 2, 246,  , 2, 579,  , 270, 488, 301, 830,  , 373, 042, Juice, frugtsaft o.l., 8, 355, 10, 209,  , 13, 793,  , 197, 362, 222, 294,  , 293, 065, Vin, spiritus, øl o.l., 4, 024, 6, 367,  , 8, 712,  , 195, 243, 278, 667,  , 369, 865, Anm. Omsætning er inkl. moms. , 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, . , Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, 7. maj 2018 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26806

    NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

    22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27913

    NYT: Fald i slagtningerne af svin

    21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019.  , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk.  , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion,  , 2018, 2019,  , Ændring, 1. kvt. 2018,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2019,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9,  , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7,  , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9,  , 37,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4,  , 3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1,  , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3,  , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8,  , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9,  , -2,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5,  , 1,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9,  , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5,  , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27931

    NYT: Faldende tendens i antallet af svin

    7. februar 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,3 pct. lavere 1. januar 2019 end 1. oktober 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,6 mio. svin, hvilket er 190.000 færre end for et år siden. Der var 1.020.000 søer, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Smågrise udgjorde 5.905.000 stk. og slagtesvin 2.901.000 stk., hvilket er et fald på hhv. 0,9 og 3,4 pct. Udviklingen i svinebestanden skal ses i lyset af faldende afregningspriser og højere priser på foderkorn efter den dårlige høst i 2018., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2018, Der var 30 konkursramte svinebedrifter i 2018 mod 19 i 2017, dog er det ikke på samme niveau som i 2016, hvor der var 47 konkursramte svinebedrifter,, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:409, , Konkurser oktober 2018, . , 2017 var et økonomisk rekordår for svinebedrifterne, hvor det gennemsnitlige driftsresultat var historisk højt, selvom der var stor spredning mellem den bedste og dårligste fjerdedel af bedrifterne, se årspublikationen, Regnskabsstatistik for jordbrug, ., Driftsresultatet for 2018 tegner imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin faldt kraftigt i 2018. Samtidig har den dårlige høst medført stigende priser på korn, som udgør en væsentlig del af foderet i svineproduktionen. Det forventes derfor, at nogle producenter af slagtesvin vil indkøbe færre smågrise i 2019 for at tilpasse produktionen til mængden af deres høstede korn, så de ikke skal ud og købe dyrt korn., Forsat stor eksport af smågrise, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise til udlandet, og på trods af afrikansk svinepest i Europa er eksporten af levende svin steget i 2018. Det er næsten udelukkende smågrise på ca. 32 kg, der bliver eksporteret til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. I 2018 var eksporten på 14,7 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2017 blev eksporteret 14,4 mio. levende svin. Til sammenligning blev der slagtet 18,0 mio. svin i Danmark i 2018 og 17,5 mio. i 2017., Lidt færre søer, Der var et fald i alle kategorier af søer. Der var 190.000 gylte (søer som er drægtige første gang), 585.000 andre drægtige søer og 209.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i gennemsnit 12,3 pattegrise, dvs. 2.575.000 pattegrise i alt, hvilket er et fald på 0,8 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 223.000 stk., hvilket er et fald på 0,9 pct., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. januar 2018,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 12, 988, 12, 642, -190, -1,5, Avlsorner , 11, 10, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 034, 1, 046, 1, 043, 1, 037, 1, 020, -14, -1,4, Gylte , 192, 200, 193, 185, 190, -2, -1,0, Andre drægtige , 594, 592, 600, 597, 585, -9, -1,5, Diegivende , 211, 216, 213, 217, 209, -2, -0,9, Golde , 37, 38, 37, 38, 36, -1, -2,7, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 7, 7, 7, 0, 0,0, Sopolte , 225, 226, 226, 210, 223, -2, -0,9, Pattegrise ved søerne , 2, 596, 2, 660, 2, 632, 2, 684, 2, 575, -21, -0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 957, 5, 809, 5, 976, 6, 088, 5, 905, -52, -0,9, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 002, 2, 976, 2, 983, 2, 951, 2, 901, -101, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 643, 12, 863, 12, 874, 12, 794, 12, 751, •, •, Svinebestanden 1. januar 2019, 7. februar 2019 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28331

    NYT: Betydeligt færre ammekøer det seneste årti

    26. juli 2021, Bestanden af ammekøer i Danmark er faldet 27 pct. på ti år og er nu på 82.000 stk. Ammekøer er typisk moderdyr i kødkvægproduktionen. I 2020 var der 6.658 bedrifter med ammekøer, mens der i 2010 var 8.412. (se , www.statistikbanken.dk/hdyr07, ). Lidt over 60 pct. af bedrifterne havde under ti ammekøer både i 2010 og 2020 og 23 pct. af ammekøerne. I samme periode er det totale antal kvæg faldet 8 pct., dog er antallet af malkekøer kun faldet 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, 1,5 mio. stk. kvæg, Den samlede kvægbestand var 1,5 mio. dyr 30. juni 2021, hvilket er et fald på 0,9 pct. siden samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Tyre og stude udgjorde 226.500 stk. og kvier 630.000 stk. Der var 647.000 køer, fordelt på 82.000 ammekøer og 565.000 malkekøer. For malkekøerne var det en nedgang i antallet på 0,4 pct. i forhold til sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland og blot 12 pct. findes øst for Lillebælt. , Sengestalde - mest anvendt, Sengestalde er den mest udbredte staldtype til kvæg. I 2020 var 60,7 pct. af kvæget i denne type stald, mens 32,2 pct. var i stalde med dybstrøelse, 5,1 pct. i bindestalde og andre staldtyper og blot 1,9 pct. var ikke på stald, se , Bag tallene, : , Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året, . I 2020 var næsten halvdelen af kvæget på græs en del af året, hvilket der kan læses mere om i artiklen., Malkekøerne gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020, De seneste foreløbige økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion gav et resultat på 1,1 mio. kr. i 2020 både for konventionelle og økologiske mælkebedrifter, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:260: , Regnskabsstatistik for landbrug 2020, ), . I forhold til 2019 steg resultatet for de konventionelle, mens det faldt lidt for de økologiske bedrifter, hvilket primært kan henføres til mælkeprisen., Kvægbestanden,  , 2020, 2021, Ændring,  , 30. juni, 30. sept. ,  , 31. dec.,  , 31. marts, 30. juni,  , 30. juni 2020, - 30. juni 2021,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1516, 779, 1512, 196, 1499, 683, 1498, 160, 1503, 300, -13, 479, -0,9, Tyre og stude, 237, 988, 233, 028, 228, 593, 228, 978, 226, 546, -11, 442, -4,8, Under ½ år, 111, 406, 114, 256, 107, 935, 103, 823, 107, 073, -4, 333, -3,9, ½ år-<1 år, 82, 282, 78, 989, 85, 362, 86, 853, 78, 135, -4, 147, -5,0, 1-<2 år, 32, 415, 28, 398, 25, 221, 28, 021, 29, 621, -2, 794, -8,6, 2 år og over, 11, 885, 11, 385, 10, 075, 10, 281, 11, 717, -, 168, -1,4, Kvier, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 4, 119, 0,7, Under ½ år, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 3, 272, 2,0, ½ år-<1 år, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 5, 469, 3,4, 1-<2 år, 258, 102, 255, 618, 253, 860, 256, 020, 257, 162, -, 940, -0,4, 2 år og over, 44, 329, 43, 464, 41, 070, 38, 338, 40, 647, -3, 682, -8,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 183, 678, 176, 471, 177, 441, 179, 840, 180, 225, -3, 453, -1,9, 1-<2 år, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 160, 055, 159, 172, -1, 266, -0,8, 2 år og over, 23, 240, 22, 891, 22, 531, 19, 785, 21, 053, -2, 187, -9,4, Køer, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 642, 988, 646, 731, -6, 156, -0,9, Malkekøer, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 562, 712, 564, 730, -2, 377, -0,4, Ammekøer, 85, 780, 84, 356, 80, 473, 80, 276, 82, 001, -3, 779, -4,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2021,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 226, 546, 630, 023, 564, 730, 82, 001, 1, 503, 300, Region Hovedstaden, 5, 193, 11, 003, 8, 223, 3, 383, 27, 802, København og Nordsjælland, 2, 2, 713, 4, 846, 2, 256, 2, 903, 12, 718, Landsdel Bornholm, 2, 480, 6, 157, 5, 967, 480, 15, 084, Region Sjælland, 14, 645, 28, 849, 17, 303, 10, 288, 71, 085, Region Syddanmark, 83, 357, 254, 462, 235, 947, 23, 059, 596, 825, Landsdel Fyn, 14, 034, 37, 336, 29, 774, 5, 017, 86, 161, Landsdel Sydjylland, 69, 323, 217, 126, 206, 173, 18, 042, 510, 664, Region Midtjylland, 68, 905, 188, 452, 168, 900, 24, 908, 451, 165, Landsdel Østjylland, 20, 301, 49, 477, 37, 520, 10, 881, 118, 179, Landsdel Vestjylland, 48, 604, 138, 975, 131, 380, 14, 027, 332, 986, Region Nordjylland, 54, 446, 147, 257, 134, 357, 20, 363, 356, 423, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 30. juni 2021, 26. juli 2021 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32182

    NYT: Kvægbestanden er halveret på 40 år

    25. januar 2019, Kvægbestanden bestod af 1.530.000 stk. pr. 31. december 2018 og var dermed 1,8 pct. mindre end for et år siden. Hvor bestanden har været svagt faldende i de seneste ti år, er den halveret i forhold til den lange periode fra 1930-1980, hvor der var omtrent 3 mio. stk. kvæg i Danmark., Flere slagtninger i august og september, Antallet af slagtninger steg i 2018. Især i august og september blev der slagtet en del flere dyr, særligt hundyr. Det tyder på, at sommerens tørke midlertidigt kan have påvirket antallet af slagtninger. En større reduktion af bestanden af malkekøer og dermed lavere mælkeproduktion kan imidlertid ikke ses endnu. Dermed ser det ud til, at regnen sidst på sommeren har medvirket til at afværge de værste problemer med fodermangel til kvægbestanden., Lidt færre malkekøer, men mere mælk, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2018. Det er et fald på 0,8 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. Både antallet af slagtninger af køer og produktionen af mælk steg i 2018. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:290, ., Den stigende mælkeproduktion skyldes, at mælkeydelsen pr. malkeko stiger hvert år. I 2008 var den gennemsnitlige mælkeydelse 8.700 kg pr. ko, mens den i 2018 var over 10.000 kg, ., Se, Danmark i tal, ., Kvægbestanden,  , 2017, 2018, Ændring,  , 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2017, - 31. dec. 2018,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1557, 915, 1556, 042, 1560, 453, 1546, 376, 1530, 136, -27, 779, -1,8, Tyre og stude, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 256, 172, 252, 178, -7, 761, -3,0, Under ½ år, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 124, 899, 114, 700, -8, 883, -7,2, ½ år-<1 år, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 88, 836, 98, 818, -71, -0,1, 1-<2 år, 27, 216, 30, 574, 32, 957, 30, 739, 28, 179, 963, 3,5, 2 år og over, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 11, 698, 10, 481, 230, 2,2, Kvier, 633, 945, 631, 354, 632, 510, 628, 082, 622, 990, -10, 955, -1,7, Under ½ år, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 167, 576, 161, 306, -1, 808, -1,1, ½ år-<1 år, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 150, 982, 158, 762, 3, 348, 2,2, 1-<2 år, 266, 557, 264, 751, 261, 301, 259, 773, 256, 108, -10, 449, -3,9, 2 år og over, 48, 860, 48, 892, 50, 250, 49, 751, 46, 814, -2, 046, -4,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 181, 827, 184, 565, 182, 807, 175, 495, 176, 398, -5, 429, -3,0, 1-<2 år, 153, 406, 156, 998, 154, 346, 147, 578, 149, 520, -3, 886, -2,5, 2 år og over, 28, 421, 27, 567, 28, 461, 27, 917, 26, 878, -1, 543, -5,4, Køer, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 662, 122, 654, 968, -9, 063, -1,4, Malkekøer, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 572, 247, 569, 959, -4, 879, -0,8, Ammekøer, 89, 193, 88, 557, 91, 188, 89, 875, 85, 009, -4, 184, -4,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31.december 2018,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 252, 178, 622, 990, 569, 959, 85, 009, 1, 530, 136, Region Hovedstaden, 5, 413, 11, 873, 8, 981, 3, 500, 29, 767, København og Nordsjælland, 2, 2, 719, 5, 279, 2, 532, 3, 061, 13, 591, Landsdel Bornholm, 2, 694, 6, 594, 6, 449, 439, 16, 176, Region Sjælland, 16, 569, 28, 416, 18, 327, 11, 010, 74, 322, Region Syddanmark, 92, 417, 249, 013, 237, 589, 23, 318, 602, 337, Landsdel Fyn, 14, 740, 36, 147, 29, 925, 5, 189, 86, 001, Landsdel Sydjylland, 77, 677, 212, 866, 207, 664, 18, 129, 516, 336, Region Midtjylland, 80, 623, 186, 942, 171, 232, 25, 929, 464, 726, Landsdel Østjylland, 24, 640, 49, 582, 38, 517, 11, 173, 123, 912, Landsdel Vestjylland, 55, 983, 137, 360, 132, 715, 14, 756, 340, 814, Region Nordjylland, 57, 156, 146, 746, 133, 830, 21, 252, 358, 984, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2018, 25. januar 2019 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27185

    NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

    8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018,  , Bedrifter,  , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos,  ,  , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

    NYT: Flere slagtninger af køer og kvier i 2021

    22. februar 2022, Der blev samlet slagtet 1 pct. flere kreaturer i 2021 end i 2020, men 7 pct. færre end i 2018. Der var flere slagtninger af køer og kvier i 2021 end i 2020, mens slagtningerne af handyr faldt. Samtidig steg eksporten af kvæg i 2021, hvoraf en del var tyrekalve til opfedning i modtagerlandet. Den seneste opgørelse af kvægbestanden 31. december 2021 viste et fald i bestanden af køer på 1,7 pct. og totalt et fald på 1,3 pct. - der var i alt 1,5 mio. stk. kvæg, se , Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:25, , , Kvægbestanden 31. december 2021, . Da bestanden af køer falder, må der forventes et fald i dyr til slagtning og eksport i 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, og , ani4, Stigende produktion af svin og fjerkræ, Produktionen af svin steg i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, hvilket skyldes flere slagtninger, da eksporten af levende svin faldt. Den faldende eksport skyldes lavere efterspørgsel efter de danske smågrise som følge af laver svinepriser i importlandene pga. afrikansk svinepest og effekten af COVID-19. Antallet af svin i Danmark var 13,152 mio. svin 1. januar 2022, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold samme tidspunkt i 2021, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2022:35, , , Svinebestanden 1. januar 2022, . Slagtningerne af fjerkræ på slagterierne steg med 2,3 pct. i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020., Samlet set steg den animalske produktion i fjerde kvartal 2021 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2020, mens produktionen samlet set var 6,0 pct. højere end i 2015.  , Mindre produktion af mælk og æg, Produktion af mælk faldt 0,7 pct. til 1.393,7 mio. kg i fjerde kvartal 2021 i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af både konventionel og økologisk mælk faldt hhv. 0,6 pct. og 1,5 pct. Der blev produceret 4,3 pct. færre æg i fjerde kvartal, hvilket primært skyldes færre buræg og et lille fald i økologiske æg, mens skrabeæg steg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2020, 2021, Ændring, 4. kvt. 2020,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2021,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,6, 102,4, 114,4, 99,9, 106,0, 2,3, Kvæg, 46, 110,0, 110,2, 125,6, 115,8, 117,2, 6,5, Svin, 308, 100,6, 99,5, 120,5, 94,1, 104,7, 4,0, Fjerkræ, 26, 106,7, …, …, …, 108,5, 1,6, Mælk, 2, 195, 104,9, 105,3, 101,3, 105,8, 104,1, -0,7, Æg, 10, 127,7, …, …, …, 122,2, -4,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2020, 2021,  , Ændring, 4. kvt. 2020,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2021,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 133,1, 43,1, 47,7, 44,0, 134,8,  , 1,3, Slagtninger, 1, 120,5, 39,1, 43,5, 39,2, 121,8,  , 1,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,6, 4,0, 4,2, 4,7, 12,9,  , 2,9, Heraf kalve, 11,5, 3,6, 3,9, 4,3, 11,9,  , 3,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 11,5, 12,8, 11,4, 35,7,  , 0,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 843,0, 2, 609,1, 3, 048,3, 2, 551,1, 8, 208,6,  , 4,7, Slagtninger, 1, 4, 273,6, 1, 484,4, 1, 838,0, 1, 357,3, 4, 679,7,  , 9,5, Eksport af levende svin , 3, 569,4, 1 124,8, 4, 1 210,3, 4, 1 193,9, 4, 3 528,9, 4,  , -1,1, Heraf smågrise, 3, 497,4, 1 102,1, 4, 1 185,9, 4, 1 169,8, 4, 3 457,8, 4,  , -1,1,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,6, 162,7, 198,4, 152,9, 514,0,  , 5,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 352,1, …, …, …, 25, 930,5,  , 2,3,  ,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 403,2, 469,5, 452,0, 472,0, 1, 393,7,  , -0,7, Indvejet på mejerierne, 1, 383,6, 463,1, 445,6, 465,5, 1, 374,2,  , -0,7, Heraf konventionel, 1, 203,2, 403,1, 388,0, 405,4, 1, 196,5,  , -0,6, Heraf økologisk, 180,5, 60,0, 57,6, 60,1, 177,7,  , -1,5, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 22,4, …, …, …, 21,4,  , -4,3, Buræg, 3,3, …, …, …, 2,1,  , -37,8, Æg fra fritgående høns, 1,7, …, …, …, 1,7,  , -4,1, Skrabeæg, 9,3, …, …, …, 9,7,  , 4,3, Økologiske æg, 6,1, …, …, …, 6,0,  , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Estimeret eksport, da oplysninger om eksport ikke foreligger endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2021, 22. februar 2022 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36313

    NYT: Markant øget salg af økologi

    19. april 2016, Ændret 01. marts 2018 kl. 08:00, Detailomsætningen af økologiske fødevarer i 2015 og 2016 er større end hidtil antaget. Baggrunden er, at Danmarks Statistik har modtaget rettede virksomhedsindberetninger for disse år. De reviderede tal for begge år indgår i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:199, Detailomsætningen af økologiske føde- og drikkevarer 2016 samt på www.statistikbanken.dk/oeko3., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. i 2015 udgjorde 7,0 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. Stigningen skyldes især frugt og grøntsager, som steg med 28 pct. fra 2014 til 2015. De udgør nu 26 pct. af det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer, mod 23 pct. i 2014. Mælk, ost og æg er fortsat den største varegruppe med 32 pct. af det samlede salg., Stor stigning i salg af vin, spiritus og øl, En markant udvikling ses også i salget af økologisk vin, spiritus, øl o.l. som steg med 52 pct. og dermed akkurat overgår omsætningen af økologisk juice, frugtsaft o.l. Omsætningen af økologisk kød steg desuden med 12 pct. i kr., mens mængden steg med hele 22 pct., da kilopriserne samtidig faldt. Økologisk svinekød alene er steget med 21 pct. i værdi og 30 pct. i mængde. , Lavere kilopriser, men dyrere forbrug, Målt i mængder (tons) er salget af alle økologiske varer steget med 10 pct., hvilket er lavere end stigningen målt i kroner, som ligger på 12 pct. Kiloprisen er faldet i de fleste varegrupper, men stigningen i det økologiske forbrug finder primært sted i varegrupper, der har en relativt høj kilopris. Eksempelvis har frugt og grønt en højere kilopris end de fleste mejerivarer. , Andelen af økologiske varer er steget, Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 8,4 pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse i 2015 mod 7,6 pct. året før. , Se hvilke husstande, der køber økologisk i analysen , Profil af den økologiske forbruger, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , .., .., ..,  , 5, 833, 170, 6, 191, 252, 6, 959, 618, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 31, 032, 30, 350, 35, 004,  , 777, 269, 765, 413, 812, 201, Heraf:,  , Ris , 2, 394, 2, 284, 2, 324,  , 68, 538, 57, 630, 48, 620, Pasta , 4, 297, 4, 197, 4, 555,  , 139, 060, 120, 825, 129, 568, Mel , 8, 961, 8, 833, 9, 588,  , 134, 772, 137, 292, 121, 332, Gryn, cornflakes, mysli o.l., 11, 030, 10, 349, 11, 236,  , 214, 231, 201, 234, 183, 933, Andre mel- og grynprodukter, 361, 890, 1, 804,  , 26, 596, 63, 345, 83, 908, Kød, pålæg, indmad , 4, 026, 4, 887, 5, 960,  , 420, 644, 507, 705, 568, 636, Heraf:,  , Okse- og kalvekød, 1, 618, 1, 741, 2, 034,  , 142, 556, 168, 578, 170, 392, Svinekød , 589, 843, 1, 099,  , 60, 440, 81, 939, 98, 959, Pålæg, 1, 118, 1, 334, 1, 621,  , 137, 976, 152, 706, 175, 953, Fisk, skaldyr, 45, 95, 109,  , 8, 495, 23, 795, 25, 249, Mælk, ost, æg , 146, 377, 155, 798, 156, 406,  , 2, 152, 155, 2, 142, 023, 2, 200, 464, Heraf:,  , Sødmælk, 8, 135, 9, 244, 9, 270,  , 77, 162, 84, 722, 86, 216, Letmælk, 18, 108, 19, 619, 19, 593,  , 156, 975, 158, 403, 158, 635, Minimælk, 47, 811, 50, 318, 49, 900,  , 390, 174, 382, 187, 358, 778, Skummetmælk, 34, 604, 34, 250, 32, 498,  , 252, 467, 244, 942, 218, 731, Syrnede produkter, 16, 096, 17, 271, 20, 370,  , 335, 573, 354, 557, 385, 791, Ost , 2, 643, 2, 417, 2, 835,  , 260, 580, 227, 793, 264, 474, Æg , 8, 454, 9, 912, 10, 315,  , 443, 466, 436, 704, 471, 223, Fedtstoffer, madolier , 4, 297, 4, 516, 4, 986,  , 307, 853, 318, 997, 353, 140, Heraf: ,  , Smør, blandingsprodukter , 3, 058, 3, 267, 3, 253,  , 209, 316, 218, 312, 227, 879, Frugt , 12, 377, 17, 570, 26, 284,  , 466, 766, 557, 193, 765, 553, Heraf:,  , Citrusfrugter, friske , 3, 788, 5, 797, 9, 506,  , 96, 191, 128, 337, 180, 566, Bananer, friske , 3, 290, 5, 037, 5, 335,  , 83, 166, 106, 104, 143, 253, Æbler, friske , 1, 359, 2, 975, 5, 615,  , 37, 127, 63, 047, 97, 417, Tørret frugt, frugtpålæg , 1, 296, 1, 222, 1, 456,  , 95, 394, 100, 644, 114, 680, Grøntsager , 33, 389, 37, 630, 44, 285,  , 783, 265, 882, 491, 1, 070, 474, Heraf:,  , Tomater, friske , 1, 111, 1, 415, 2, 293,  , 70, 714, 83, 141, 121, 057, Gulerødder, friske , 12, 841, 12, 930, 13, 416,  , 144, 040, 132, 208, 136, 139, Kartofler, friske , 3, 469, 3, 890, 5, 556,  , 43, 228, 42, 050, 53, 794, Grøntsager, konserves , 5, 327, 5, 264, 5, 488,  , 122, 375, 116, 701, 109, 522, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 4, 013, 4, 938, 5, 447,  , 238, 037, 271, 728, 276, 285, Krydderier, suppeterninger o.l. , 2, 919, 3, 052, 3, 602,  , 217, 480, 240, 488, 268, 349, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 529, 1, 528, 1, 884,  , 209, 341, 200, 014, 249, 738, Juice, frugtsaft o.l., 5, 693, 6, 339, 8, 355,  , 141, 726, 159, 393, 183, 587, Vin, spiritus, øl o.l., 2, 390, 2, 458, 4, 024,  , 110, 140, 122, 012, 185, 941, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015, 19. april 2016 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21566

    NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

    18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år,  , Hele landet, Øerne, Jylland,  , Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ,  , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30115

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation