Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1391 - 1400 af 1699

NYT: Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018

24. januar 2020, Efter gode år i 2016-2017 var 2018 et kortvarigt lavpunkt for de danske svineproducenter. Producenter med mindst 10.000 producerede slagtesvin måtte, efter alle omkostninger var afholdt, binde en 5-krone i halen på hvert svin leveret til slagtning, og tabte derfor netto penge på deres produktion. Anderledes gunstig var situationen i 2019, hvor overskuddet pr. produceret svin forventes at stige til knap 120 kr., og i 2020 vil overskuddet stige til 250 kr. pr. svin baseret på den aktuelle notering i uge 1-4, når der forudsættes, at omkostningerne er på 2018-niveau. Det vil i givet fald efterlade betydelige overskud til kapitalforrentning, når det tages i betragtning, at de ca. 600 danske svineproducenter med mindst 10.000 producerede svin i gennemsnit leverer lige knap 20.000 svin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Højere lønningsevne i konventionel end økologisk husdyrproduktion i 2018, Produktionsgrenene , malkekøer inkl. opdræt, , , slagtesvin, og , høns, havde højere lønningsevne i konventionel end i økologisk produktion i 2018. Det er modsat de nærmest foregående år (på nær slagtesvin) og kan formentlig i en vis udstrækning forklares med flere omlagte økologiske producenter, og at markedet derfor tilføres flere økologiske varer. For både mælk, æg og slagtesvin indsnævredes prisfordelen for landmanden da også mellem økologisk og konventionel produktion i 2018. , Kartofler og grøntsager med god økonomi, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i 2018. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. For konventionel kornproduktion blev lønningsevnen negativ i tørkeåret 2018 med en udbyttenedgang omkring 24 pct. Udbyttet faldt mindre i den økologiske kornproduktion og lønningsevnen blev lige under 0 kr. pr. time. Forskellen i nettooverskud pr. ha i favør for den økologiske kornproduktion svarer stort set til miljøstøtten (økologitilskud)., Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 45 kr. til 222 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 574 kr. svarende til en lønningsevne på minus 105 kr. pr. time. I 2019 blev situationen ikke bedre for branchen, da den gennemsnitlige skindpris blev 198 kr. ifølge Kopenhagen Fur. , Produktionsgrene husdyr: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2018, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin, , Høns, , Pels-, dyr, , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin, , Høns, , , Mælk, kg pr. årsko, 10, 450, •, •, •, •, 9, 380, •, •, , Pris, kr. pr. 100 kg mælk / æg , 265, •, •, 1, 026, •, 337, •, 1, 848, , Pris, kr. pr. gris / svin / skind, •, 184, 835, •, 222, •, 1, 965, •, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23,9, 9,2, 18,9, 8,7, 2,0, 30,6, 42,0, 22,9, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 31, 105, 5, 767, 46, 239, 15, 870, 992, 35, 370, 101, 800, 28, 538, B, Omkostninger I, 19, 777, 4, 157, 38, 300, 9, 736, 875, 24, 992, 90, 834, 17, 417, C=A-B, Dækningsbidrag I, 11, 328, 1, 610, 7, 939, 6, 133, 116, 10, 378, 10, 966, 11, 120, D, Omkostninger II og III, 9, 799, 2, 890, 10, 236, 4, 565, 690, 11, 259, 21, 610, 9, 532, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 576, 7, 048, 48, 536, 14, 302, 1, 565, 36, 251, 112, 445, 26, 949, F=A-E, Nettooverskud, 1, 528, -1, 281, -2, 297, 1, 568, -574, -881, -10, 644, 1, 588, , Lønningsevne, kr. pr. time, 246, 39, 63, 369, -105, 146, -63, 253, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2018, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, , Areal, ha pr. bedrift, 128, 32, 60, 36, 30, 31, 71, 17, 37, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 52, 35, 116, 13, 286, •, 33, 145, •, , Pris, kr. pr. hkg, 141, 264, 129, 1, 025, 146, •, 228, 277, •, , Arbejdsindsats,, , , , , , , , , , , timer pr. ha, 9,1, 9,0, 10,4, 8,7, 37,6, 211,4, 9,5, 42,2, 183,4, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 213, 9, 226, 14, 964, 12, 112, 38, 657, 125, 040, 9, 445, 39, 495, 87, 988, , Heraf miljøtilskud, 11, 8, 2, 5, 32, 1, 1, 159, 924, 999, B, Omkostninger I, 3, 807, 5, 317, 8, 093, 4, 725, 19, 096, 48, 018, 3, 794, 15, 737, 32, 027, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 406, 3, 909, 6, 871, 7, 386, 19, 561, 77, 023, 5, 651, 23, 758, 55, 962, D, Omkostninger II og III, 5, 682, 5, 632, 7, 661, 5, 783, 15, 453, 57, 937, 5, 482, 18, 439, 46, 920, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 488, 10, 949, 15, 754, 10, 509, 34, 549, 105, 954, 9, 276, 34, 176, 78, 947, F=A-E, Jordrente, -1, 275, -1, 723, -790, 1, 603, 4, 108, 19, 087, 170, 5, 319, 9, 041, , Lønningsevne,, , , , , , , , , , , kr. pr. time, -191, -254, -111, 113, 249, 269, -6, 266, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, 24. januar 2020 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30189

NYT: Kraftig forringelse af jordbrugets bytteforhold

20. februar 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 13 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,4 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for svin, mælk og pelsskind. Det er blandt andet den fortsatte effekt af Ruslands importrestriktioner, der giver udslag i faldende priser. Nu kan slagterierne også mærke det, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:59, , , Industriens produktion og omsætning, december 2014., Priser på forbrug i produktion steget mere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 10 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Største prisfald på animalske salgsprodukter, På årsbasis faldt prisindekset for salgsprodukter 13,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Dette skyldes især de animalske salgsprodukter, hvor de to største salgsprodukter, svin og mælk, faldt med 17,7 pct. og 17,8 pct. mens pelsskind faldt 39,3 pct. Kornpriserne faldt 17,0 pct. , I forhold til tredje kvartal 2014 er prisindekset for salgsprodukter faldet med 7,7 pct. Prisen på de animalske salgsprodukter faldt 7,7 pct., mens priserne på de vegetabilske produkter faldt 7,6 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 10,1 pct. og mælk, der faldt med 10,4 pct. Der var derimod en fremgang i prisen på minkskind på 3,9 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn, der faldt med 2,6 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 3,2 pct., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt. De varierende vægte kan give ændringer i det samlede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gælder særligt de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldt marginalt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er faldet med 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Årsagen er især et fald i energipriserne på 7,6 pct. Det seneste kvartal er priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldet med 0,9 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med kornprisen, da en stor del af kornet går til foder. Prisen på foderstoffer faldt 6,5 pct. i forhold til året før og 2,1 pct. i forhold til seneste kvartal., Investeringsgoderne steg 3,2 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år og 0,2 pct. i forhold til seneste kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2014, 4. kvt. , 2014, 4. kvt. 2013 , - 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 90, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 114, 105, -13,6, -7,7, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 115, 106, -3,8, -7,6, Heraf, , , , , , Korn, 116, 112, 109, -17,0, -2,6, Kartofler, 15, …, 112, 1,9, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,5, -3,2, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 114, 105, -18,0, -7,7, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 122, 118, -8,6, -3,8, Svin , 340, 116, 104, -17,7, -10,1, Fjerkræ , 25, 120, 115, -7,5, -4,3, Mælk , 213, 118, 106, -17,8, -10,4, Æg , 11, 104, 101, -2,7, -3,4, Pelsskind , 81, 88, 92, -39,3, 3,9, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 117, -0,4, -0,9, Forbrug i produktionen i alt, 807, 120, 118, -1,1, -1,1, Heraf, , , , , , Energi , 70, 119, 113, -7,6, -4,9, Gødningsstoffer , 35, 112, 114, 10,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 191, 192, 1,1, 0,7, Foderstoffer, 300, 120, 117, -6,5, -2,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, 3,8, 0,0, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,2, 0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. februar 2015 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19029

NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf, , , , , , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf, , , , , , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27912

NYT: Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget

17. oktober 2018, Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget i 2017 med 4 pct. målt i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Investeringsniveauet er dog fortsat under niveauet i 2010. Siden 2010 er landbrugets investeringer faldet med 9 pct. og sammenlignet med toppunktet i 2013 er investeringerne faldet med godt 20 pct. Investeringerne i 2013 skal ses i sammenhæng med ændrede regler til løsgående søer og dermed stigende investeringer i svinestalde og inventar., Langt over halvdelen af investeringerne går til maskiner og inventar, Maskiner og inventar er den største investeringspost og har ret konstant i de seneste år holdt sig på en andel på 55-65 pct. af landbrugets samlede investeringer. I 2017 var andelen med 66 pct. den højeste siden 2010. 32 pct. af investeringerne gik i 2017 til driftsbygninger, mens godt 2 pct. af investeringerne blev brugt til plantager og grundforbedring., Typer af investeringer i landbruget, Investeringer er udtryk for, at et erhverv udvider og forbedrer sit produktionsapparat med den hensigt at opnå et højere produktionsresultat og indtjening eller for at imødekomme lovkrav om fx miljø og dyrevelfærd. Landbrugets investeringer består af tre forskellige hovedtyper: , •, Driftsbygninger, , som fx kan være stalde til kvæg og svin, kornsiloer, lader og væksthuse., •, Maskiner og inventar, , som fx omfatter traktorer, malkemaskiner og gyllebeholdere., •, Plantager og grundforbedringer, , som er den noget mindre betydende type, kan fx være tilplantning med nye frugttræer og dræning af jorden., Landbrugets investeringer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, Plantager og grundforbedring, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, , mio. kr., 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 358, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, Plantager og grundforbedring, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 174, Afskrivninger højere end investeringer, Samtidig med at et erhverv investerer, finder der også en nedslidning af kapitalapparatet sted. Værdien af denne nedslidning kalder man , afskrivninger,, og forskellen mellem afskrivninger og investeringer kalder man , nettoinvesteringer, . I hele perioden 2010-2017 har afskrivningerne været højere end investeringerne, og landbruget har dermed haft negative nettoinvesteringer. , Afskrivninger og nettoinvesteringer i landbruget, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, Jordbrugets investeringer 2017, 17. oktober 2018 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28049

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

14. april 2025, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser), , Prisindeks, Ændringer, , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024, , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:, , , , , , , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf, , , , , , , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf, , , , , , , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2024, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50059

NYT: Solid økonomi i kartofler til industri

2. december 2024, I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se , Flere kartofler på de danske marker, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for korn, raps og frø, Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg. , Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne, , Hvede, Vårbyg, Raps, Frø, Industrikartofler, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , hkg pr. ha, Udbytte, 87, 76, 68, 48, 46, 41, 15, 11, 465, 438, , kr. pr. hkg, Pris, 210, 167, 204, 174, 426, 380, 1, 100, 882, 90, 115, , kr. pr. ha, Nettooverskud, 8, 341, 2, 247, 4, 880, -1, 798, 8, 073, 1, 205, 4, 368, -4, 094, 7, 776, 16, 524, , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 860, 176, 495, -246, 899, 48, 471, -646, 446, 833, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for malkekøer, Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ., Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne, , Konventionel, Økologisk, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, , , , , , , , Mælkeydelse, kg pr. ko, 10, 548, 10, 763, 10, 993, 9, 428, 9, 345, 9, 576, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 290, 406, 351, 358, 460, 411, , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 34, 922, 49, 183, 43, 461, 38, 545, 48, 745, 44, 436, Omkostninger, 31, 328, 35, 466, 36, 853, 33, 946, 39, 737, 41, 160, Nettooverskud, 3, 594, 13, 717, 6, 608, 4, 599, 9, 008, 3, 276, , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 338, 763, 486, 390, 587, 342, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien, Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx , www.statistikbanken.dk/ani5, . Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin., Højere overskud for æglæggende høns, For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion., Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne, , Konventionel, Økologisk, , 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, Slagtesvin, Høns, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 408, 648, 1, 106, 1, 271, 982, 1, 232, 2, 324, 2, 114, 1, 829, 1, 851, , kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns, Produktionsværdi, 17, 470, 28, 816, 75, 791, 70, 342, 13, 733, 16, 334, 132, 956, 139, 117, 31, 340, 32, 191, Omkostninger, 20, 189, 20, 692, 69, 160, 69, 219, 14, 996, 15, 367, 139, 009, 146, 393, 31, 560, 31, 540, Nettooverskud, -2, 719, 8, 124, 6, 630, 1, 123, -1, 263, 967, -6, 052, -7, 276, -220, 651, , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, -163, 1, 225, 520, 272, 32, 362, 81, 64, 185, 249, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, 2. december 2024 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2025, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50584

NYT: Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

26. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29, Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger , steg, med 1,1 mia. kr., Salget faldt mere end forbruget i produktionen, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt., Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele , 17,5, pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015., Forbruget i produktionen faldt 3 pct., Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Fald i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2014-2015, , , mio. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 071, 30, 269, 24, 496, -19,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82, 014, 81, 955, 74, 480, -9,1, B, Salgsprodukter , 78, 748, 77, 177, 68, 957, -10,7, , Vegetabilske produkter i alt, 28, 185, 26, 539, 26, 169, -1,4, , Korn, 12, 034, 10, 822, 10, 432, -3,6, , Animalske produkter i alt, 50, 563, 50, 638, 42, 788, -15,5, , Kvæg, 3, 166, 2, 997, 2, 985, -0,4, , Svin, 23, 840, 22, 571, 20, 189, -10,6, , Mælk, 15, 038, 15, 435, 12, 741, -17,5, , Pelsskindelsdyr, 5, 439, 6, 784, 4, 026, -40,7, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 4, 462, 4, 780, 4, 411, -7,7, D, Lager- og besætningsforskydninger, -1, 195, -2 , 1, 112, .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60, 349, 57, 818, 56, 109, -3,0, , Energi , 3, 684, 3, 466, 3, 371, -2,8, , Gødningsstoffer, 2, 290, 2, 195, 2, 246, 2,3 , , Bekæmpelsesmidler, 1, 895, 2, 081, 1, 955, -6,0, , Foderstoffer, 27, 044, 24, 302, 24, 053, -1,0, F, Direkte tilskud, 7, 550, 7, 284, 7, 186, -1,3, G, Skatter og afgifter , 1, 144, 1, 151, 1, 062, -7,7, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015, 26. maj 2016 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21910

NYT: Grøntsagsgartnerierne fik stor fremgang i 2015

30. september 2016, Producenter af væksthusgrøntsager havde i 2015 et gennemsnitligt driftsresultat på 1,4 mio. kr. - en fremgang på godt 300.000 kr. i forhold til 2014 og langt højere end i årene før. Også gartnerier med frilandsgrøntsager havde stor fremgang i forhold til året før, idet driftsresultatet steg fra 371.000 kr. til 906.000 kr. og dermed næsten nåede niveauet i 2013. Gartneriprodukter udgør med omtrent 5 mia. kr. tæt på en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Stort bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 16 mio. kr., hvilket er større end for de øvrige analyserede typer gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 9,8 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 10,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne. Imidlertid var der færrest væksthusgrøntsagsgartnerier - 56 stk., Fremgang for frilandsgrøntsager, I løbet af ca. ti år har der været en stigning i det dyrkede areal med frilandsgrønsager i Danmark på over 20 pct., og produktionsværdien er omtrent fordoblet - dog er den stadig kun ca. halvdelen af produktionsværdien for potteplanter. I de senere år har det samlet set været frilandsgrøntsagsgartnerierne, der har investeret mest. Samtidig er der blevet færre gartnerier med frilandsgrøntsager, men de er blevet væsentlig større - i 2015 var der grøntsager på 69 ha. i et gennemsnitligt gartneri med frilandsgrøntsager, hvor arealet i fx 2008 kun var på 33 ha., Potteplantegartneriernes resultat og produktion stagnerer, Driftsresultatet i potteplantegartnerierne var på 357.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 368.000 kr. året før. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation gartnerierne imellem, især blandt de store potteplantegartnerier på mere end 15.000 m, 2, , hvor den dårligste fjerdedel af gartnerierne havde driftsresultat på minus 2,9 mio. kr., mens den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 3,1 mio. kr., Produktionen af potteplanter er værdimæssigt den største inden for gartnerisektoren, men set over en længere periode har der været stagnation eller fald i såvel det dyrkede areal som produktionsværdien. Dette afspejles i små investeringer i potteplantegartnerierne i en årrække. I 2015 var investeringer i jordbrugsaktiver i potteplantegartnerier de laveste blandt de fem typer gartnerier i regnskabsstatistikken., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2015, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Antal gartnerier, 219, 56, 111, 177, 111, 723, 307, 1, 030, , , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 318, 19, 433, 338, 118, 1, 147, 5, 861, 360, 4, 221, , , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,1, 69,8, 24,1, 18,9, 20,8, 2,8, 15,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 19, 724, 29, 572, 17, 907, 5, 708, 13, 746, 15, 151, 883, 10, 898, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 10, 669, 15, 994, 9, 823, 2, 191, 5, 478, 7, 598, 258, 5, 410, B, , Driftsomkostninger , 9, 930, 14, 221, 8, 105, 1, 911, 4, 790, 6, 760, 237, 4, 816, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 168, 2, 439, 333, 63, 81, 631, 14, 447, , , Heraf løn, 3, 019, 4, 737, 2, 604, 673, 2, 000, 2, 234, 26, 1, 576, C, , Finansieringsomkostninger, 475, 393, 1, 114, 214, 289, 462, 33, 334, D, , Generelle driftstilskud, 93, 52, 301, 101, 34, 115, 11, 84, A-B-C+D, , Driftsresultat, 357, 1, 431, 906, 166, 433, 492, -1, 345, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -133, 1, 009, 487, -156, -17, 73, -140, 9, , , Investeringer, 359, 1, 424, 1, 024, 968, 725, 774, 108, 576, , , Heraf i gartneriaktiver , 356, 1, 150, 971, 568, 547, 617, 33, 443, , , Egenfinansiering , 732, 1, 453, 1, 169, 581, 361, 750, 94, 555, , , Fremmedfinansiering, -373, -30, -145, 387, 364, 24, 14, 21, , , Aktiver, 13, 776, 17, 102, 37, 267, 15, 416, 13, 615, 18, 224, 4, 792, 14, 221, , , Egenkapital, 4, 807, 6, 003, 7, 607, 6, 851, 5, 116, 5, 931, 2, 453, 4, 895, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 38, 37, 34, 47, 39, 39, 53, 41, , , Afkastningsgrad, 3,3, 11,4, 5,0, 0,6, 2,6, 3,8, -3,5, 3,2, Regnskabsstatistik for gartneri 2015, 30. september 2016 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22631

NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013, , Konventionel drift, Økologisk drift, , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1, , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143, , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8, , , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646, , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355, , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403, , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330, , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380, , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18858

NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf, , , , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf, , , , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf, , , , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23032

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation