Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1181 - 1190 af 1680

      NYT: Store prisbevægelser for jordbruget

      15. november 2021, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning, hvilket har medført et mindre udbud af gødning på verdensmarkedet. Prisen på foder er steget 12 pct. over det seneste år, hvilket skyldtes højere priser på korn og andre råvarer til foderblandingerne samt højere fragtrater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Faldende priser på svin, På indtægtssiden er prisen på svin over det seneste år faldet med 9 pct. Både svinepest i Europa og COVID 19 har haft en kraftig negativ påvirkning af priserne på svin. Derimod er prisen på mælk steget med 10 pct. i forhold til tredje kvartal 2020 - og ligger nu 20 pct. over prisniveauet i 2015, hvilket også er tilfældet for prisen for korn., De stigende priser på foder inklusive korn betyder, at omkostningerne for især svineproducenterne stiger, og sammen med de lavere svinepriser er deres bytteforhold voldsomt forringet, hvilket forventes at give sig udslag i dårligere regnskaber for bedrifter med svin, end tilfældet var de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/jord2, ). Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2021 viser et mindre fald i bestanden af søer (se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2021, 3. kvt. , 2021, 3. kvt. 2020 , - 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 106, 101, 2,1, -4,4, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 111, 8,3, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 119, 118, 13,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 126, 121, 21,1, -3,9, Raps , 33, 143, 135, 26,0, -6,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 113, 0,4, -4,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 112, 107, 4,8, -4,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 92, 106, 15,2, 14,5, Svin , 308, 124, 105, -9,4, -15,0, Fjerkræ , 26, 90, 90, -4,6, 0,5, Mælk , 195, 121, 122, 10,1, 0,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 110, 6,1, 2,7, Forbrug i produktionen, 876, 107, 111, 7,1, 3,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 123, 13,5, 3,5, Gødningsstoffer , 37, 88, 107, 29,7, 21,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,3, 0,0, Foderstoffer, 297, 108, 113, 11,6, 4,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 107, -0,4, 0,3, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33267

      NYT: Uændrede kornpriser

      16. februar 2016, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, forblev på samme niveau som i 2014. Prisen er tæt på 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,74 kr. i 2015. Det er uændret i forhold til i 2014. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 112,58 kr., hvilket er 2 pct. højere end året før., Verdenshistoriens største udbud af korn påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2015 blot 2 pct. mindre end verdenshistoriens største høst i 2014. Den danske høst i 2015 var den største siden 2009 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:562, ). Lagrene oven på sidste års høst er så store, at udbuddet af korn i 2015 vurderes af International Grains Council til at være det største nogensinde. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omliggende øer, Prisen på byg var uændret i forhold til året før. Dette dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 2 pct. i forhold til året før. Trods dette er byg stadig dyrest der. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 1 pct. i forhold til året før. I modsætning til tidligere år er der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede steg med 2 pct. Prisstigninger kan genfindes i alle dele af landet, med størst stigning på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen steg 5 pct. Trods stigningen er hvede stadig dyrest i Nordjylland. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2015, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Kraftig nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2015 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 1.890 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 604 kr. pr. hektar, ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Til sammenligning var den samlede støtte i 2014 på 2.014 kr. pr. hektar., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2014, 2015, Ændring,  , 2014, 2015, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,33, 117,74, 0,  , 109,86, 112,58, 2, Sjælland med omliggende øer, 117,45, 116,70, -1,  , 103,13, 107,92, 5, Lolland-Falster med omliggende øer, 122,37, 120,20, -2,  , 104,24, 107,76, 3, Bornholm, 101,84, 103,32, 1,  , 97,85, 99,72, 2, Fyn med omliggende øer, 116,34, 119,23, 2,  , 112,45, 115,01, 2, Sønderjylland, 114,36, 118,33, 3,  , 111,75, 113,73, 2, Østjylland, 117,29, 117,87, 0,  , 111,65, 113,74, 2, Vestjylland, 118,03, 115,93, -2,  , 113,38, 116,05, 2, Nordjylland, 117,10, 118,39, 1,  , 116,00, 116,08, 0, Kapitelstakster 2015, 16. februar 2016 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20993

      NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

      18. oktober 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2023,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Jordbrugets renter og gæld 2023, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50005

      NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

      8. august 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,6 pct. lavere 1. juli 2016 end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin., Færre søer, I faktiske tal var der 998.000 søer 1. juli, hvilket er 3,2 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 574.000 andre drægtige søer og 204.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 218.000. , Der var 2.460.000 pattegrise, hvilket er et fald på 5,9 pct. Der var 5.718.000 smågrise - et fald på 1,0 pct., mens der var 2.903.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2,9 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres og opfedes til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret godt 12 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2016, Der var 37 konkursramte svinebedrifter i første halvår af 2016 mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud. Det er tegn på, at den økonomiske situation er kraftigt forværret for mange svineproducenter. , I 2015 var det bedrifter kun med slagtesvin, som klarede sig økonomisk bedst, mens bedrifter med søer og smågriseproduktion klarede sig dårligst , -, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Antal konkursramte bedrifter,  , 2013, 2014, 2015, 1. halvår 2016, Bedrifter med avl af smågrise, 5, 9, 23, 27, Bedrifter med produktion af slagtesvin, 8, 11, 8, 10, Anm.: Specialkørsel fra konkursstatistikken., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. juli 2015,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 645, 12, 856, 12, 702, 12, 418, 12, 313, -332, -2,6, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 031, 1, 023, 1, 016, 1, 000, 998, -33, -3,2, Gylte , 191, 186, 191, 186, 186, -5, -2,6, Andre drægtige , 593, 594, 586, 573, 574, -19, -3,2, Diegivende , 210, 209, 205, 206, 204, -6, -2,9, Golde , 37, 34, 34, 35, 34, -3, -8,1, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 7, 6, 0, 0,0, Sopolte , 217, 222, 221, 217, 218, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 613, 2, 589, 2, 474, 2, 474, 2, 460, -153, -5,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 777, 5, 871, 5, 826, 5, 700, 5, 718, -59, -1,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 990, 3, 134, 3, 147, 3, 009, 2, 903, -87, -2,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 561, 12, 778, 12, 524, 12, 594, 12, 522, •, •, Svinebestanden 1. juli 2016, 8. august 2016 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26495

      NYT: Produktion af energitræ stiger

      1. november 2016, Hugsten i de danske skove er steget med 3 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen kan henføres til en større produktion af energitræ, som er steget med 11 pct. eller 0,2 mio. m, 3, . 48 pct. af hugsten i 2015 var energitræ mod 45 pct. i 2014. Produktionen af energitræ er firedoblet set over en periode på tolv år. Energitræ bliver hovedsageligt brugt i kraftvarmeværker. Hugsten af gavntræ er derimod faldet med 6 pct. fra 2014 til 2015. Gavntræ finder fx anvendelse i møbelindustrien og til fremstilling af papir., Øget efterspørgsel efter træ, Den store stigning i hugsten af energitræ kan forklares med en politisk målsætning om, at en større del af energiforsyningen i Danmark skal komme fra biomasse, som også omfatter træ. Dermed har de danske kraftvarmeværker øget deres efterspørgsel efter træ. Læs mere hos , Energistrategi_2015.pdf, ., Stigende hugst på øerne, 70 pct. af det danske skovareal befinder sig i Jylland. De jyske skove står også for 68 pct. af hugsten. Stigningen i hugsten fra 2014 til 2015 finder dog sted blandt fynske og østdanske skove, som har øget deres hugst med 10 pct. - en stigning, som omfatter både energi- og gavntræ. , Hugsten kan være påvirket af stormfald, Udviklingen i hugsten i de enkelte år kan være påvirket af stormfald. Fx var der en kraftig orkan 8. januar 2005, som væltede store skovarealer i Nord- og Midtjylland. Dermed blev hugsten i Danmark i 2005 57 pct. større end i 2004. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376 fra 2006, . , Beskæftigelsen i skovbruget, Skovbruget er et primært erhverv, hvilket vil sige virksomhed, der direkte udnytter naturens ressourcer. Den primære sektor omfatter også landbrug, fiskeri og råstofindvinding. Skovbruget i Danmark beskæftiger ca. 6.000 mennesker, heraf 12 pct. i offentligt ejede skove. Dermed er det et langt mindre erhverv end landbruget, der beskæftiger over ti gange så mange og er vores største primære erhverv. Over årene har skovbruget dog øget sin andel af beskæftigelsen i de primære erhverv fra 2 pct. i 1970 til 8 pct. i 2014. I denne periode er beskæftigelsen i de primære erhverv faldet med 70 pct., og kun 3 pct. af alle beskæftigede arbejder i disse erhverv. Skovbruget bidrager til samfundsøkonomien med en bruttofaktorindkomst på 2,1 mia. kr. For landbruget er bruttofaktorindkomsten 28,8 mia. kr., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2014, 2015,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 128, 2, 673, 3, 801, 1, 236, 2, 679, 3, 915, Gavntræ, 598, 1, 134, 1, 733, 613, 1, 024, 1, 637, Energitræ, 354, 1, 353, 1, 707, 452, 1, 446, 1, 898, Brænde, 176, 185, 361, 171, 209, 380, Løvtræ i alt, 514, 316, 830, 627, 383, 1, 010, Gavntræ i alt, 157, 47, 205, 209, 56, 264, Finér- og savværkskævler, 108, 32, 140, 144, 38, 183, Industritræ, 41, 10, 51, 53, 11, 64, Andet gavntræ, 8, 5, 14, 12, 6, 18, Brænde, 169, 102, 271, 162, 107, 269, Energitræ , 188, 167, 355, 256, 220, 477, Nåletræ i alt, 614, 2, 357, 2, 971, 609, 2, 296, 2, 905, Gavntræ i alt , 441, 1, 087, 1, 528, 404, 969, 1, 373, Uafkortet tømmer, 17, 130, 148, 22, 111, 132, Korttømmer, 239, 656, 895, 209, 530, 739, Industritræ, 176, 250, 425, 164, 285, 449, Andet gavntræ, 9, 52, 60, 9, 44, 53, Brænde , 7, 83, 90, 10, 101, 111, Energitræ , 166, 1, 187, 1, 353, 196, 1, 226, 1, 421,  , 1.000 ha, Skovareal, 181, 440, 620, 185, 440, 625, Beskæftigelsen i de primære erhverv,  , Skovbrug , Landbrug, Fiskeri, Råstof-, indvinding, Primære , erhverv, i alt,  , antal personer, 1970, 4, 315, 236, 339, 10, 991, 3, 864, 255, 509, 1980, 4, 549, 177, 610, 7, 786, 4, 230, 194, 175, 1990, 3, 963, 125, 036, 6, 470, 4, 159, 139, 628, 2000, 4, 596, 82, 702, 4, 961, 3, 903, 96, 162, 2010, 5, 266, 64, 330, 2, 688, 4, 632, 76, 916, 2014, 5, 890, 63, 191, 2, 574, 4, 479, 76, 134, Kilde: Statistikbanken , NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2015, 1. november 2016 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23275

      NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

      2. juni 2015, I første kvartal var 8,8 pct. af den totale produktion af mælk økologisk. I forhold til første kvartal sidste år er det et fald, idet andelen da var 9,7 pct. Produktionen af økologisk mælk er faldet 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens den totale produktion af mælk er faldet 1,6 pct., Produktionen af mælk faldt, Den samlede mælkeproduktion var 1.261,5 mio. kg. i første kvartal, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af økologisk mælk var 110,5 mio. kg, et fald 11,1 pct. Den samlede mælkeproduktion har en stabil udvikling, hvilket skyldes, at mængden har været reguleret af den tildelte EU-kvote. Kvotesystemet er ophørt fra 1. april 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 117,0, 101,4, 96,3, 104,7, 1,6, Kvæg, 42, 102,8, 106,2, 89,6, 101,5, 99,1, -3,6, Svin, 340, 102,1, 125,2*, 104,1*, 91,2*, 106,8*, 4,6, Fjerkræ, 25, 103,2, …, …, …, .., .., Mælk, 213, 104,5, 105,4, 99,3, 103,8, 102,8, -1,6, Æg, 11, 107,4, …, …, …, .., .., 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , * Foreløbige tal., En lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,6 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og kvæg faldt med 1,6 pct. og 3,6 pct., mens svin steg 4,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, undtagen for kvæg., Animalsk produktion,  , 2014, 2015,  , Ændring, 1. kvt. 2014,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2015,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 136,8, 46,8, 38,7, 42,9, 130,2,  , -4,8, Slagtninger, 1, 123,1, 43,1, 34,4, 39,0, 116,4,  , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,7, 3,8, 4,3, 4,0, 12,0,  , -12,5, Heraf kalve, 11,9, 3,2, 2,5, 2,4, 8,2,  , -31,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 12,2, 10,1, 11,3, 33,6,  , -3,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin *,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7.391,5, 2.969,2, 2.557,3, 2.409,3, 7.935,8,  , 7,4, Slagtninger, 1, 4.756,0, 1.985,7, 1.563,3, 1.381,4, 4.930,3,  , 3,7, Eksport af levende svin , 2.635,5, 983,6, 994,0, 1.028,0, 3.005,5,  , 14,0, Heraf smågrise, 2.533,8, 951,7, 957,7, 993,2, 2.902,5,  , 14,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 489,7, 203,6, 163,7, 146,5, 513,8,  , 4,9,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26.130, …, …, …, ..,  , ..,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1.281,5, 430,8, 406,2, 424,5, 1.261,5,  , -1,6, Heraf økologisk, 124,2, 38,1, 35,5, 36,8, 110,5,  , -11,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., * Januar, februar, marts og 1. kvt. 2015 er foreløbige tal., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19357

      NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

      24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån.  I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

      NYT: Færre slagtninger af kvæg

      18. september 2015, I andet kvartal blev der slagtet 4,8 pct. færre kvæg end i andet kvartal sidste år. Faldet skyldtes betydeligt færre slagtninger af køer, hvilket kan kædes sammen med mælkekvotens ophør den 1. april. Det gav mælkeproducenterne mulighed for at producere mere mælk, da der nu ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget mælk de må levere til mejeriet., Mere mælk trods færre malkekøer, Selvom antallet af malkekøer er faldet siden 2010, er produktionen af mælk steget 11,5 pct. (se flere tal om malkekøer på , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, ). Det skyldes, at den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko er steget hvert år. Men pga. af ophøret af mælkekvoten viser prognoser at antallet af malkekøer vil stige, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 2. kvt. 2014,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,0, 112,6, 95,9, 97,1, 102,4, -0,6, Kvæg, 42, 101,2, 89,2, 88,8, 110,4, 96,1, -5,0, Svin, 340, 98,9, 118,4, 86,1, 86,4, 97,0, -1,9, Fjerkræ, 25, 96,1, …, …, …, 106,2, 10,5, Mælk, 213, 110,4, 107,8, 114,3, 112,5, 111,5, 1,0, Æg, 11, 110,8, …, …, …, 111,3, 0,5, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 0,6 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af svin og kvæg faldt med hhv. 1,9 pct. og 5,0 pct. Mælk steg med 1,0 pct. og fjerkræ med 10,5 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket primært skyldes den store produktion af mælk, mens både kvæg og svin ligger under niveauet i 2010., Animalsk produktion,  , 2014, 2015,  , Ændring, 2. kvt. 2014,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2015,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 135,5, 38,8, 37,1, 45,7, 129,9,  , -4,1, Slagtninger, 1, 115,6, 34,1, 33,8, 42,2, 110,1,  , -4,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 19,8, 4,7, 3,4, 3,4, 11,5,  , -42,0, Heraf kalve, 11,6, 3,2, 2,5, 2,8, 8,5,  , -26,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,6, 10,0, 9,8, 12,0, 31,8,  , -8,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 344,1, 2, 956,0, 2, 237,9, 2, 233,8, 7, 427,8,  , 1,1, Slagtninger, 1, 4, 526,0, 1, 847,8, 1, 280,6, 1, 303,0, 4, 431,4,  , -2,1, Eksport af levende svin , 2, 818,1, 1, 108,2, 957,3, 930,8, 2, 996,4,  , 6,3, Heraf smågrise, 2, 711,6, 1, 078,6, 935,2, 901,1, 2, 914,9,  , 7,5,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 470,4, 190,7, 134,9, 136,8, 462,3,  , -1,7,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 411, …, …, …, 22, 115,  , -9,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 352,9, 440,6, 466,8, 459,4, 1, 366,8,  , 1,0, Heraf økologisk, 128,0, 37,7, 40,3, 39,1, 117,1,  , -8,6, Æg ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 17,5, …, …, …, 17,6,  , 0,5, Buræg, 8,4, …, …, …, 7,7,  , -8,2, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,0,  , 2,4, Skrabeæg, 3,1, …, …, …, 3,3,  , 6,6, Økologiske æg, 3,0, …, …, …, 3,6,  , 18,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19450

      NYT: Højeste antal malkekøer siden kvotens ophør

      25. juli 2018, Antallet af malkekøer har ligget på et stabilt højt niveau de seneste tre kvartaler, og antallet er nu det højeste siden mælkekvotens ophør. Der var 575.000 malkekøer 30. juni 2018, hvilket er 0,9 pct. højere end samme tidspunkt sidste år. Det store antal malkekøer falder sammen med den aktuelle tørke, der giver bekymring for årets grovfoderforsyning til landets kvægbesætninger, ikke mindst blandt de økologiske producenter. Trods Landbrugsstyrelsens midlertidige lempelser af visse dyrkningsregler, fx mulighed for afgræsning eller høst på brakarealer, vil ringere grovfoderudbytter kunne føre til lavere mælkeydelse og et fald i malkekobestanden., Bedre økonomi for mælkebedrifterne i 2017, I perioden fra 2016 til 2017 steg mælkeproduktionen med omkring 1,7 pct., og mælkeprisen steg ligeledes med 25 pct. - se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:229, . De seneste tal for økonomien viser, at heltidsbedrifter med malkekvæg havde en historisk god indtjening i 2017 - samt at de konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg havde stort set samme driftsresultat, se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Driftsresultatet udgjorde 1,3 mio. kr. for økologiske heltidsbedrifter og 1,1 mio. kr. for konventionelle heltidsbedrifter., Lille fald i kvægbestanden, færre kvier og ammekøer, Den samlede kvægbestand var 1.560.000 stk. 30. juni 2018, hvilket er et fald på 0,3 pct. eller 5.000 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet i bestanden skyldtes primært færre kvier over et år og ammekøer, mens antallet af dyr under et år og malkekøer er steget. Kvægbedrifterne findes især i Jylland, og af de 1.560.000 stykker kvæg er der kun 194.000 øst for Lillebælt., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor længere tid i bestanden. , Kvægbestanden,  , 2017, 2018, Ændring,  , 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31.marts, 30. juni, 30. juni 2017, - 30. juni. 2018,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 565, 405, 1, 567, 598, 1, 557, 915, 1, 556, 042, 1, 560, 453, -4, 952, -0,3, Tyre og stude, 258, 617, 260, 222, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 2, 715, 1,0, Under ½ år, 126, 241, 129, 623, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 733, 0,6, ½ år-<1 år, 86, 710, 88, 573, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 3, 032, 3,5, 1-<2 år, 34, 271, 30, 531, 27, 216, 30, 574, 32, 957, -1, 314, -3,8, 2 år og over, 11, 395, 11, 495, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 264, 2,3, Kvier, 641, 587, 639, 415, 633, 945, 631, 354, 632, 510, -9, 077, -1,4, Under ½ år, 161, 017, 166, 322, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 3, 768, 2,3, ½ år-<1 år, 153, 159, 151, 555, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 3, 015, 2,0, 1-<2 år, 276, 521, 270, 334, 266, 557, 264, 751, 261, 301, -15, 220, -5,5, 2 år og over, 50, 890, 51, 204, 48, 860, 48, 892, 50, 250, -, 640, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 189, 759, 183, 439, 181, 827, 184, 565, 182, 807, -6, 952, -3,7, 1-<2 år, 160, 964, 154, 143, 153, 406, 156, 998, 154, 346, -6, 618, -4,1, 2 år og over, 28, 795, 29, 296, 28, 421, 27, 567, 28, 461, -, 334, -1,2, Køer, 665, 201, 667, 961, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 1, 410, 0,2, Malkekøer, 570, 038, 572, 804, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 5, 385, 0,9, Ammekøer, 95, 163, 95, 157, 89, 193, 88, 557, 91, 188, -3, 975, -4,2, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2018,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 261, 332, 632, 510, 575, 423, 91, 188, 1, 560, 453, Region Hovedstaden, 5, 582, 12, 088, 9, 050, 3, 704, 30, 424, København og Nordsjælland, 2, 3, 122, 5, 691, 2, 558, 3, 242, 14, 613, Landsdel Bornholm, 2, 460, 6, 397, 6, 492, 462, 15, 811, Region Sjælland, 17, 714, 29, 029, 18, 563, 11, 561, 76, 867, Region Syddanmark, 95, 532, 252, 283, 239, 377, 25, 140, 612, 332, Landsdel Fyn, 15, 279, 35, 497, 30, 264, 5, 538, 86, 578, Landsdel Sydjylland, 80, 253, 216, 786, 209, 113, 19, 602, 525, 754, Region Midtjylland, 83, 070, 190, 751, 172, 849, 28, 069, 474, 739, Landsdel Østjylland, 25, 416, 50, 508, 39, 000, 12, 000, 126, 924, Landsdel Vestjylland, 57, 654, 140, 243, 133, 849, 16, 069, 347, 815, Region Nordjylland, 59, 434, 148, 359, 135, 584, 22, 714, 366, 091, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 30. juni 2018, 25. juli 2018 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25580

      NYT: Regnfuldt efterår sender vinterafgrøderne til tælling

      17. juli 2018, Arealet med vinterafgrøder er på det laveste niveau siden 1989. Den dominerende vinterafgrøde, vinterhvede, er i 2018 faldet med 186.000 ha i forhold til året før. Årsagen til faldet - som også rammer vinterbyg, rug og vinterraps - er et regnfuldt efterår i 2017, hvor der i september og oktober faldt hhv. 109 og 106 mm regn. Det normale for begge måneder er godt 70 mm. Regnen vanskeliggjorde tilsåningen med vintersæd, og betød at mange landmænd var nødt til i stedet at så vårafgrøder i foråret 2018., Stor fremgang for vårbyg, Skiftet mod vårafgrøder har ført til, at især vårbyg er gået frem i 2018 med 167.000 ha i forhold til 2017, og er nu den mest udbredte afgrøde i dansk landbrug målt på arealet. Også de andre vårafgrøder, vårhvede og havre, er gået frem med hhv. 19.000 og 25.000 ha. Vårafgrøder har et lavere udbytte pr. ha end vinterafgrøder., Areal med korn for udvalgte år 1920-2018,  , Hvede, Byg, Rug, Havre, Andet korn, Korn i alt, 1920, 73, 253, 226, 441, 201, 1, 194, 1940, 82, 394, 139, 347, 325, 1, 287, 1960, 82, 756, 157, 198, 252, 1, 445, 1980, 140, 1, 577, 56, 40, 4, 1, 817, 2000, 619, 731, 50, 44, 55, 1, 500, 2018*, 426, 797, 93, 82, 20, 1, 417, *Foreløbige tal., Havre var tidligere den største kornart i Danmark ..., I tidligere tider var havre den mest betydningsfulde kornart i dansk landbrug. Således dyrkede de danske landmænd 441.000 ha med havre i 1920 svarende til 37 pct. af kornarealet. Havrens store betydning dengang skal ses i sammenhæng med, at landbruget anvendte arbejdsheste i stort omfang, og deres foretrukne foder var havre., ... men forsvandt med arbejdshestene, Efterhånden som mekaniseringen skred frem i landbruget, og arbejdshestene forsvandt, så faldt også arealet med havre. I stedet blev byg den dominerende kornart og nåede i 1980 op på næsten 90 pct. af kornarealet. Byg bliver mestendels anvendt som foder til husdyrene. Først i 1980'erne vandt hveden for alvor indpas på de danske marker, hvor den indtil da udgjorde under 10 pct. af kornarealet., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1985-2018,  , 1985, 2000, 2017, 2018*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 634, 362, 2, 644, 430, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 452, 529, 1, 417, 340, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 579, 495, 393, 119, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 13, 982, 32, 991, Rug, 125, 918, 50, 472, 108, 749, 92, 698, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 126, 959, 83, 320, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 546, 412, 713, 373, Havre, 36, 410, 44, 448, 56, 740, 82, 194, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 20, 192, 19, 646, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 20, 627, 32, 026, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 84, 735, 90, 856, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 6, 557, 7, 879, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 27, 250, 30, 960, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 230, 13, 243, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 33, 114, 34, 388, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 583, 4, 387, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 176, 829, 142, 348, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 860, 1, 099, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 964, 1, 132, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 82, 251, 101, 966, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 488, 148, 504, 410, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 939, 796, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 165, 338, 179, 126, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 48, 686, 54, 816, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 272, 185, 269, 673, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 23, 668, 19, 793, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 234, 680, 225, 797, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 5, 461, 8, 732, Juletræer, …, …, 21, 603, 19, 348, Udyrket mark, …, …, 31, 802, 70, 848, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 10, 205, 8, 736, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med nonfood raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2018, 17. juli 2018 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27163
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation