Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1161 - 1170 af 1680

      NYT: Fald i slagtningerne af svin

      1. marts 2023, Der blev slagtet 4.267.000 svin i fjerde kvartal 2022, hvilket er 9 pct. færre end i samme kvartal 2021. Det lavere antal slagtninger skyldes en mindre bestand af svin i Danmark. Den 1. januar 2023 var der 11,5 mio. svin, hvilket var et fald på 1,6 mio. svin på et år, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:37, . De foreløbige tal for eksporten af svin, som primært er smågrise til opfedning i udlandet, udviste derimod kun et minimalt fald på 1 pct. Antallet af svin falder både herhjemme og i resten af Europa., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Minimal stigning i mælkeproduktion, Produktion af mælk steg lidt i fjerde kvartal 2022 i forhold til samme kvartal i 2021. Det skyldes konventionel mælk, som steg med 0,5 pct., mens produktion af økologisk mælk var uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 31. december 2022 viste et lille fald i antallet af malkekøer på 3.000 stk. på årsbasis til 556.300 stk. , Flere indvandrere og efterkommere beskæftiget - især på slagterier, De seneste tal for antal beskæftigede på slagterier, se , www.statistikbanken.dk/kas311, viser, at der var 14.100 beskæftiget i 2021, hvoraf de 63 pct. var personer med dansk oprindelse. I 2011 var der 14.100 ansatte på slagterierne, hvoraf 79 pct. havde dansk oprindelse. Beskæftigelsen på slagterierne er dermed uændret over en 10-årige periode, mens beskæftigelsen af indvandrere og efterkommere er steget., De seneste tal for antal beskæftigede på mejerier viste, at der i 2021 var ansat 10.200 personer, og heraf var de 90 pct. personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsen på mejerierne er steget fra 7.900 personer i 2011, hvoraf 95 pct. havde dansk oprindelse. Se også analysen: , Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 4. kvt. 2021,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2022,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 106,6, 102,5, 104,5, 92,8, 100,9, -5,4, Kvæg, 46, 117,0, 109,4, 121,5, 93,0, 108,0, -7,7, Svin, 308, 106,0, 99,8, 103,3, 85,0, 96,0, -9,4, Fjerkræ, 26, 106,0, …, …, …, 106,0, 0,0, Mælk, 2, 195, 104,1, 105,3, 102,3, 106,3, 104,7, 0,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Anm. Data for æg 4. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2021, 2022,  , Ændring, 4. kvt. 2021,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2022,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,8, 44,0, 48,4, 41,2, 133,7,  , -0,8, Slagtninger, 1, 121,8, 39,8, 43,9, 36,1, 119,8,  , -1,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,9, 4,3, 4,5, 5,1, 13,9,  , 7,6, Heraf kalve, 11,9, 3,9, 4,2, 4,7, 12,9,  , 8,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 11,4, 12,7, 10,4, 34,5,  , -3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 038,5, 2, 486,3, 2, 743,0, 2, 339,9, 7, 569,2,  , -5,8, Slagtninger, 1, 4, 679,7, 1, 492,2, 1, 539,4, 1, 235,5, 4, 267,1,  , -8,8, Eksport af levende svin , 3 358,8, 3, 994,1, 3, 1 203,6, 3, 1 104,3, 3, 3 302,1, 3,  , -1,7, Heraf smågrise, 3 288,1, 3, 979,6, 3, 1 188,0, 3, 1 087,2, 3, 3 254,7, 3,  , -1,0,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 518,8, 160,3, 168,9, 136,8, 466,1,  , -10,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 932,1, …, …, …, 24, 648,3,  , -5,0,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 393,2, 469,9, 456,3, 474,1, 1, 400,5,  , 0,5, Indvejet på mejerierne, 1, 373,7, 463,5, 449,9, 467,7, 1, 381,0,  , 0,5, Heraf konventionel, 1, 195,8, 404,0, 391,5, 407,7, 1, 203,1,  , 0,6, Heraf økologisk, 177,9, 59,5, 58,4, 60,0, 177,9,  , 0,0, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Anm. Data for æg 4. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2022, 1. marts 2023 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40684

      NYT: Færre tyre og stude i Danmark

      24. januar 2020, Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet, samt lidt færre køer. Over halvdelen af tyrene slagtes inden de bliver et år gamle. 85 pct. af alle tyre og stude findes i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , kvaeg4, ., Ringe økonomi i slagtekalve, Faldet i bestanden af tyre og stude skyldtes, at priserne på oksekød de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/ani41, ), har været så lave, at der i gennemsnit har været underskud i slagtekalveproduktionen (se , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ). Priserne på oksekød er også årsagen til faldet i bestanden af ammekøer, hvor antallet de seneste ti år er faldet 24 pct. Til gengæld er antallet af malkekøer kun faldet 2 pct. , Fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2019 på 1,5 mio. kvæg, hvilket er 2 pct. lavere end samme tidspunkt i 2018. Også antallet af både kvier, malkekøer og ammekøer var lavere ved afslutningen af 2019 end et år tidligere. Der var 616.000 kvier, hvoraf en trejdedel (29 pct.) var drægtige, samt 645.000 køer fordelt på 563.000 malkekøer og 83.000 ammekøer. Selvom antallet af malkekøer er faldet, ser det ud til at sidste års mælkeproduktion kan biholdes (se , www.statistikbanken.dk/ani71, )., De seneste  økonomiske tal for 2018 viser, at de konventionelle malkekobedrifter klarer sig bedre økonomisk (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:24, ) end de økologiske malkekobedrifter. I perioden 2014-2017 var det omvendt. , Kvægbestanden,  , 2018, 2019, Ændring,  , 31. dec.,  , 30. marts,  , 30. juni,  , 30. sept.,  , 31. dec.,  , 31. dec. 2018, - 31. dec. 2019,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 530, 136, 1, 512, 569, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, -29, 916, -2,0, Tyre og stude, 252, 178, 244, 809, 240, 254, 240, 678, 238, 767, -13, 411, -5,3, Under ½ år, 114, 700, 109, 745, 114, 179, 118, 015, 110, 799, -3, 901, -3,4, ½ år-<1 år, 98, 818, 94, 414, 82, 638, 82, 408, 91, 571, -7, 247, -7,3, 1-<2 år, 28, 179, 30, 050, 31, 956, 28, 701, 26, 124, -2, 055, -7,3, 2 år og over, 10, 481, 10, 600, 11, 481, 11, 554, 10, 273, -, 208, -2,0, Kvier, 622, 990, 617, 392, 618, 327, 621, 964, 616, 022, -6, 968, -1,1, Under ½ år, 161, 306, 156, 882, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 4, 300, 2,7, ½ år-<1 år, 158, 762, 161, 020, 153, 821, 151, 314, 153, 802, -4, 960, -3,1, 1-<2 år, 256, 108, 255, 342, 260, 159, 258, 568, 254, 073, -2, 035, -0,8, 2 år og over, 46, 814, 44, 148, 44, 885, 46, 143, 42, 541, -4, 273, -9,1, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 398, 178, 806, 178, 924, 178, 436, 176, 082, -, 316, -0,2, 1-<2 år, 149, 520, 154, 744, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 2, 734, 1,8, 2 år og over, 26, 878, 24, 062, 23, 815, 25, 432, 23, 828, -3, 050, -11,3, Køer, 654, 968, 650, 368, 653, 635, 652, 489, 645, 431, -9, 537, -1,5, Malkekøer, 569, 959, 566, 210, 566, 639, 565, 739, 562, 707, -7, 252, -1,3, Ammekøer, 85, 009, 84, 158, 86, 996, 86, 750, 82, 724, -2, 285, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2019,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 238, 767, 616, 022, 562, 707, 82, 724, 1, 500, 220, Region Hovedstaden, 5, 130, 11, 021, 8, 315, 3, 424, 27, 890, København og Nordsjælland, 2, 2, 528, 4, 800, 2, 220, 2, 954, 12, 502, Landsdel Bornholm, 2, 602, 6, 221, 6, 095, 470, 15, 388, Region Sjælland, 15, 086, 28, 370, 17, 813, 10, 329, 71, 598, Region Syddanmark, 87, 496, 247, 426, 236, 098, 22, 938, 593, 958, Landsdel Fyn, 14, 724, 36, 387, 30, 506, 4, 898, 86, 515, Landsdel Sydjylland, 72, 772, 211, 039, 205, 592, 18, 040, 507, 443, Region Midtjylland, 75, 165, 184, 940, 167, 791, 24, 805, 452, 701, Landsdel Østjylland, 22, 374, 48, 974, 37, 980, 10, 871, 120, 199, Landsdel Vestjylland, 52, 791, 135, 966, 129, 811, 13, 934, 332, 502, Region Nordjylland, 55, 890, 144, 265, 132, 690, 21, 228, 354, 073, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 31. december 2019, 24. januar 2020 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30363

      NYT: Produktionen af økologisk mælk og æg falder

      24. november 2023, I tredje kvartal 2023 faldt produktionen af økologisk mælk og æg. Økologisk mælk udgør 11,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne, mens de økologiske æg udgør 29 pct. af æggene på ægpakkerierne. I samme kvartal i 2022 var 12,5 pct. af mælken økologisk, mens 33 pct. af æggene var økologiske. Produktionen af mælk er stort set på samme niveau som sidste år, mens ægproduktionen er faldet 9,4 pct. De seneste tal fra EU viser, at væksten i produktionen af mælk i EU gik i stå i 2022 i forhold til tidligere år, se , Mælkeproduktion i EU, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Stigning i slagtninger af fjerkræ, men forsat kraftigt fald i slagtninger af svin, Der blev slagtet 1,4 mio. flere fjerkræ, primært kyllinger, i tredje kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Totalt blev der slagtet 26,5 mio. fjerkræ i tredje kvartal 2023. Slagtningerne af kvæg faldt 2,2 pct. til 111.900 stk., mens slagtningerne af svin faldt med over 20 pct. til 3,4 mio. stk. i tredje kvartal 2023, mod 4,3 mio. stk. i tredje kvartal 2022. I samme periode steg eksporten af smågrise med 5,6 pct. til 3,6 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 700.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning til slagtning i Tyskland og Polen., I EU er produktionen af svinekød og oksekød faldet i 2022, se , Animalsk produktion i EU, hvilket også hænger sammen med en faldende bestand af husdyr i EU, se , Husdyrbestanden i EU, ., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i tredje kvartal 2023 med 5,9 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 3,5 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset ned., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022,  ,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,5, 95,3, 96,3, 93,6, 96,5, -5,9, Kvæg, 46, 102,9, 91,3, 108,0, 102,4, 100,6, -2,2, Svin, 308, 97,1, 85,4, 86,2, 86,2, 85,9, -11,5, Fjerkræ, 26, 107,5, …, …, …, 109,5, 1,8, Mælk, 2, 195, 109,0, 113,2, 110,8, 104,0, 109,3, 0,3, Æg, 10, 129,3, …, …, …, 117,2, -9,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023, Ændring, 3. kvt. 2022,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2023,  , 1.000 stk., pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 128,5, 37,6, 46,1, 42,0, 125,8, -2,1, Slagtninger, 1, 114,5, 33,5, 40,7, 37,7, 111,9, -2,2, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,0, 4,1, 5,4, 4,3, 13,8, -1,6, Heraf kalve, 13,3, 4,0, 5,1, 4,1, 13,1, -1,3,  , 1.000 stk.,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 734,1, 2, 275,3, 2, 372,5, 2, 373,8, 7, 021,6, -9,2, Slagtninger, 1, 4, 330,2, 1, 125,8, 1, 129,4, 1, 172,7, 3, 427,9, -20,8, Eksport af levende svin, 4, 3, 403,9, 1, 149,6, 1, 243,1, 1, 201,0, 3, 593,7, 5,6, Heraf smågrise, 3, 301,8, 1, 115,1, 1, 205,8, 1, 165,0, 3, 485,9, 5,6,  , 1.000 stk.,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 046,6, …, …, …, 26, 488,4, 5,8,  , mio. kg.,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 458,0, 504,7, 493,7, 463,8, 1, 462,2, 0,3, Indvejet på mejerierne, 1, 438,5, 498,2, 484,9, 457,3, 1, 440,4, 0,1, Heraf konventionel, 1, 258,6, 439,8, 430,5, 404,0, 1, 274,4, 1,3, Heraf økologisk, 179,9, 58,4, 56,8, 53,3, 168,5, -, 6,3,  , mio. kg.,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 22,7, …, …, …, 20,6, -9,4, Buræg, 2,2, …, …, …, 2,0, -7,1, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, -3,2, Skrabeæg, 9,6, …, …, …, 8,9, -6,9, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 5,2, -19,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2023, 24. november 2023 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46821

      NYT: Færre svin end sidste år

      8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28332

      NYT: Våd februar tog toppen af høsten

      3. december 2020, 2020 blev endnu et godt høstår efter tørkeåret 2018. Den samlede produktion ramte 9,6 mio. tons korn, næsten samme niveau som i 2019. Gennemsnitsudbyttet af flere afgrøder steg lidt i 2020. Når produktionen ikke steg samtidigt, skyldes det, at mange marker med vinterafgrøder måtte sås om med vårafgrøder efter en historisk regnfuld februar. Vinterafgrøder er i reglen mere højtydende end vårafgrøder, og hvis fordelingen af afgrøder på areal havde været som i 2019, ville produktionen i 2020 have været 9,8 mio. tons korn., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Gode gennemsnitsudbytter, Hektarudbyttet for de fleste kornafgrøder lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2010-2019) og også lidt højere end 2019. Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2020 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 63 hkg/ha mod normalt 55 hkg/ha. Var vinteren våd, var vejret til gengæld mere gunstigt i august. Det meste korn kom hurtigt og tørt i hus, hvilket sparede landmændene for udgifter til tørring. , Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.374.000 ha i 2019 til 1.367.000 ha i 2020. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 35 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2020:279, ., Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning. En anden faktor er landbrug, som lægger om til økologisk kornproduktion, som generelt har lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 4,8 pct. af de samlede kornarealer i 2019 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Fald i produktionen af raps, Produktionen af raps faldt med 23 pct. - fra 729.000 tons i 2019 til 564.000 tons i 2020. Arealet faldt med 12 pct. til 146.000 ha, hvilket er noget under niveauet i de seneste år, hvor omsåning efter den våde vinter kan have spillet ind. Seneste år med mindre areal var 2012 med 129.000 ha. Hektarudbyttet faldt fra 44 til 39 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2010-2019 på 38 hkg/ha., Stigning i bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 22.000 hektar i 2019 til 27.000 hektar i 2020. Produktionen steg fra 86.000 tons i 2019 til 113.000 tons i 2020, og der var en forøgelse i hektarudbyttet fra 39 hkg/ha til 42 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 landbrug dyrkede korn i 2020, hvor 12.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Æn-, dring , 2019, -2020, 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Gns., 2010, -2019,  , 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Æn-, dring , 2019, -2020,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 416, 1, 374, 1, 367, -7, 50, 70, 70, 63, 7, 005, 9, 630, 9, 583, -47, Vinterhvede, 393, 560, 484, -75, 64, 83, 83, 74, 2, 524, 4, 627, 4, 011, -616, Vårhvede, 33, 14, 18, 5, 40, 51, 55, 47, 131, 70, 102, 31, Rug, 93, 147, 115, -31, 52, 61, 62, 58, 482, 894, 714, -180, Triticale, 1, 6, 9, 7, -2, 59, 60, 65, 56, 38, 52, 42, -10, Vinterbyg, 84, 100, 88, -12, 53, 70, 71, 62, 438, 701, 626, -74, Vårbyg, 712, 484, 565, 82, 43, 61, 63, 55, 3, 048, 2, 967, 3, 574, 607, Havre og blandsæd, 2, 90, 57, 83, 27, 34, 49, 57, 49, 309, 279, 475, 196, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 57, 77, 63, 66, 36, 41, 39, -2, Raps i alt, 3, 143, 166, 146, -20, 34, 44, 39, 38, 489, 729, 564, -165, Bælgsæd, 4, 32, 22, 27, 4, 28, 39, 42, 37, 89, 86, 113, 27, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder omfatter kerneudbytte. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed og triticale har generelt større nogen stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel., 2, Inklusive 'andet korn'., 3, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., 4, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, 3. december 2020 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32179

      NYT: Flere malkekøer efter mælkekvotens ophør

      23. oktober 2015, Der var 567.000 malkekøer 30. september, og det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Antallet af malkekøer stiger i alle regioner, undtagen Region Sjælland, hvor kun 3,6 pct. af malkekøerne findes. Stigningen ses især i de dele af landet, hvor der i forvejen er flest malkekøer. Det er i Sydjylland, hvor der er 36 pct., Vestjylland med 23 pct. og Nordjylland med 24 pct. af malkekøerne. Mælkekvoternes ophør 1. april i år er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer og drægtige kvier (kommende køer). Landmændene kan nu producere frit, da de ikke længere har en risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote, og de er derfor i gang med at optimere deres produktion., Uændret bestand af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestand på 1.574.000 stk., hvilket er stort set uændret i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 257.000 tyre og stude samt 651.000 kvier, hvilket er et fald på 1,5 pct. for handyrene og 1,4 pct. for kvierne. , Den samlede bestand af køer var på 666.000, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til september sidste år. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. , Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 1,3 pct. til 196.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over., Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 30. sept. 2014, - 30. sept. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 576, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, -2, -0,1, Tyre og stude, 261, 258, 256, 257, 257, -4, -1,5, Under ½ år, 124, 115, 115, 123, 127, 3, 2,1, ½ år-1 år, 89, 101, 98, 86, 87, -2, -2,1, 1-2 år, 35, 31, 33, 35, 32, -4, -10,1, 2 år og over, 13, 11, 11, 11, 12, -1, -8,4, Kvier, 1, 661, 652, 648, 651, 651, -9, -1,4, Under ½ år, 165, 158, 155, 161, 165, 1, 0,5, ½ år-1 år, 153, 160, 160, 153, 151, -2, -1,4, 1-2 år, 278, 276, 277, 281, 279, 1, 0,4, 2 år og over, 65, 58, 56, 56, 56, -9, -13,7, Køer, 654, 643, 645, 661, 666, 11, 1,7, Malkekøer, 553, 547, 549, 561, 567, 14, 2,5, Ammekøer, 102, 96, 96, 99, 99, -3, -2,7, Drægtige kvier , 193, 192, 197, 201, 196, 3, 1,3, 1-2 år, 153, 156, 163, 167, 161, 9, 5,7, 2 år og over, 40, 36, 34, 34, 34, - 6, -15,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 256, 884, 651, 420, 566, 638, 98, 994, 1, 573, 936, Region Hovedstaden, 5, 329, 12, 315, 9, 081, 3, 715, 30, 440, København og Nordsjælland, 1, 3, 265, 5, 993, 3, 105, 3, 137, 15, 500, Landsdel Bornholm, 2, 064, 6, 322, 5, 976, 578, 14, 940, Region Sjælland, 18, 233, 31, 216, 20, 546, 11, 861, 81, 856, Region Syddanmark, 86, 914, 257, 550, 235, 447, 27, 774, 607, 685, Landsdel Fyn, 14, 699, 37, 245, 31, 495, 6, 054, 89, 493, Landsdel Sydjylland, 72, 215, 220, 305, 203, 952, 21, 720, 518, 192, Region Midtjylland, 88, 586, 193, 769, 167, 177, 31, 608, 481, 140, Landsdel Østjylland, 26, 414, 52, 952, 38, 818, 13, 698, 131, 882, Landsdel Vestjylland, 62, 172, 140, 817, 128, 359, 17, 910, 349, 258, Region Nordjylland, 57, 822, 156, 570, 134, 387, 24, 036, 372, 815, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2015, 23. oktober 2015 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19656

      NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

      7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25512

      NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

      7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016,  ,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 4. kvt. 2016,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9,  , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5,  , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5,  , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7,  , -4,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1,  , -4,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6,  , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3,  , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3,  , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9,  , -0,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9,  , -0,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4,  , 4,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5,  , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1,  , 12,9, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6,  , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0,  , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7,  , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0,  , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9,  , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25533

      NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

      20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19028

      NYT: Årets høst er den største siden 2009

      25. november 2014, Landmændene høstede 9,8 mio. tons korn i 2014. Det er 8 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen i produktionen skyldes især, at udbyttet pr. hektar er steget, men også et større areal med de højtydende vinterafgrøder., Vinterhvede dækker igen større areal end vårbyg, Der har været stigende udbytte pr. hektar på de alle vinterafgrøder (herunder rug og triticale). En del af stigningen i den samlede høst skyldes dog også et større areal med vinterafgrøder på bekostning af de lavereydende vårafgrøder såsom vårbyg og havre., Stigningen i arealer gælder navnlig vinterhvede, som med 78,9 hkg pr. hektar gav det højeste udbytte af alle kornsorter. I 2014 udgør den 45 pct. af de samlede kornarealer - en mærkbar stigning fra 38 pct. i 2013. Vinterhvede har dermed igen overtaget vårbyggens rolle som den mest udbredte kornsort, ikke bare målt i produktion, men også i areal., Andre vinterafgrøder som rug og vinterbyg er også steget målt i såvel areal som produktion. Udbyttet pr. hektar for vinterbyg er steget 7 pct. i forhold til 2013., Rekordår for raps trods mindre areal, Arealet med raps er faldet lidt i 2014 og udgør nu 10 pct. af de samlede arealer mod 11 pct. i 2013. Da udbyttet imidlertid er øget, er produktionen af raps steget med 3 pct. til 712.000 tons. Vårraps, som har et lavere udbytte, bidrager kun i beskedent omfang til den samlede rapsproduktion. Den samlede rapsproduktion er kun overgået i årene 1990 og 1991, hvor vårraps var en mere betydningsfuld afgrøde end i dag. , Arealer med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 8.000 hektar og 34.000 tons. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd af størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2012, 2013, 2014*,  , 2012, 2013, 2014*,  , 2012, 2013, 2014*,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 496, 1, 435, 1, 443,  , 63,3, 63,3, 68,0,  , 9, 460, 9, 085, 9, 808, Vinterhvede, 583, 540, 647,  , 74,9, 74,1, 78,9,  , 4, 371, 3, 997, 5, 104, Vårhvede, 31, 28, 16,  , 49,9, 52,1, 45,2,  , 154, 148, 70, Rug, 65, 87, 107,  , 59,5, 60,4, 64,2,  , 384, 527, 683, Triticale, 22, 13, 15,  , 52,2, 55,8, 61,8,  , 115, 74, 96, Vinterbyg, 102, 109, 119,  , 63,7, 62,1, 66,2,  , 649, 677, 788, Vårbyg, 622, 580, 485,  , 54,9, 56,4, 57,3,  , 3, 410, 3, 273, 2, 779, Havre og blandsæd, 58, 64, 44,  , 51,8, 48,6, 51,6,  , 303, 313, 228, Majs til modenhed, 1, 13, 13, 10,  , 58,3, 58,9, 58,9,  , 75, 76, 59, Raps i alt, 129, 177, 166,  , 37,5, 38,8, 42,9,  , 485, 688, 712, Vinterraps, 128, 176, 165,  , 37,8, 38,9, 43,1,  , 481, 684, 710, Vårraps, 2, 2, 1,  , 21,0, 24,0, 20,1,  , 3, 4, 2, Bælgsæd, 7, 7, 8,  , 39,1, 34,1, 40,9,  , 27, 25, 34, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). , 1 hkg er det samme som 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Da majs til modenhed (dvs. majs høstet som korn) høstes sent, er produktionstallene i den foreløbige opgørelse baseret på seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, 25. november 2014 - Nr. 593, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18792
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation