Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1151 - 1160 af 1680

NYT: Varer og tjenester trak overskuddet op

9. februar 2015, I december blev overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 12,0 mia. kr., hvilket er 2,3 mia. kr. mere end samme måned sidste år. Det er især en stigning i overskuddet på varehandlen på 2,0 mia. kr. og i overskuddet på tjenestehandlen på 2,2 mia. kr., som ligger bag denne udvikling. Overskuddet på , indkomst, faldt 1,7 mia. kr. I forhold til november steg overskuddet på de , løbende poster, 1,4 mia. kr., Lavere overskud i fjerde kvartal, I fjerde kvartal 2014 faldt overskuddet på de løbende poster med 4,9 mia. kr. i forhold til samme periode året før. Bag denne udvikling ligger et fald i overskuddene på , varer, på 4,6 mia. kr. og på , indkomst, på 2,4 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, med 1,9 mia. kr., 2014-overskud var stort, men lavere end året før, Overskuddet for hele 2014 var på 119,7 mia. kr., hvilket er 16,3 mia. kr. lavere end i rekordåret 2013, men stadig det næststørste siden 1966. Faldet i 2014 kan tilskrives et fald i overskuddet på , varer, på 11,8 mia. kr. og , indkomst, på 11,6 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, med 5,8 mia. kr., og underskuddet på , løbende overførsler, blev mindsket med 1,2 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-november 2014 nedjusteret med 5,9 mia. kr., især som følge af justeringer på , indkomst, ., Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 65, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, med hovedtal for både betalingsbalance, varehandel og tjenestehandel for året 2014., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter), , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv., , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7), , mia. kr., 2013, 66,7, 41,6, 108,3, 67,5, -39,8, 136,0, 0,1, 2014, 54,9, 47,4, 102,4, 55,9, -38,6, 119,7, 0,5, Seneste 3 måneder: , , , , , , , , Okt. 2013 - dec. 2013 , 18,1, 11,8, 30,0, 18,9, -7,9, 41,0, -0,4, Okt. 2014 - dec. 2014 , 13,5, 13,7, 27,2, 16,5, -7,6, 36,1, 0,1, December 2012 , -1,5, 3,3 , 1,8 , 5,1 , -2,9, 4,0 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,3 , 6,3 , 6,1 , -4,6, 7,8 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,6 , 6,5 , 5,5 , -4,2, 7,8 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,5 , 7,1 , -0,8, -4,4, 1,8 , 0,1, April , 4,6 , 3,4 , 8,0 , 4,7 , -3,3, 9,4 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,1 , 9,9 , 7,4 , -3,3, 13,9, 0,1, Juni , 5,1 , 4,3 , 9,4 , 7,3 , -2,9, 13,9, 0,1, Juli , 6,3 , 2,6 , 8,9 , 6,3 , -3,4, 11,9, 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,5, 5,4 , -3,2, 13,7, 0,1, September , 6,5 , 4,2 , 10,7, 6,7 , -2,8, 14,7, 0,1, Oktober , 10,7, 4,9 , 15,6, 6,5 , -2,9, 19,2, 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,4 , 5,8 , -3,0, 12,2, 0,1, December , 1,5 , 3,6 , 5,0 , 6,6 , -2,0, 9,7 , -0,5, Januar 2014 , 3,0 , 3,9 , 6,9 , 5,9 , -4,8, 8,0 , 0,0, Februar , 4,5 , 1,9 , 6,4 , 3,4 , -4,6, 5,2 , 0,0, Marts , 5,3 , 2,8 , 8,2 , -4,2, -4,3, -0,3, 0,0, April , 3,3 , 3,4 , 6,7 , 3,9 , -3,3, 7,4 , 0,0, Maj , 6,5 , 3,2 , 9,7 , 6,7 , -3,4, 13,0, 0,0, Juni , 3,7 , 3,1 , 6,8 , 6,4 , -3,1, 10,1, 0,0, Juli , 4,3 , 3,4 , 7,8 , 6,2 , -2,7, 11,3, 0,0, August , 5,6 , 7,1 , 12,7, 5,1 , -2,5, 15,3, 0,0, September , 5,2 , 4,8 , 10,1, 6,0 , -2,4, 13,6, 0,0, Oktober , 6,5 , 3,4 , 9,9 , 6,1 , -2,6, 13,4, 0,0, November , 3,5 , 4,6 , 8,0 , 5,5 , -2,8, 10,6, 0,0, December , 3,5 , 5,8 , 9,3 , 4,9 , -2,2, 12,0, 0,0, 1, Omfatter løn, renter og udbytter samt importskatter og subsidier. , 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, 9. februar 2015 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18751

NYT: Højere priser på raps og korn

14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf, , , , , , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf, , , , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31916

NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder, , 1985, 2000, 2016, 2017*, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323

NYT: Igen stort overskud på betalingsbalancen

9. oktober 2014, I august var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,7 mia. kr., hvilket er 1,1 mia. kr. højere end samme måned sidste år. I forhold til august sidste år er , varer, steget 0,8 mia. kr., mens , tjenester, er steget 0,3 mia. kr. Overskuddet på , indkomst, er faldet 0,3 mia. kr., mens underskuddet på , løbende overførsler, er faldet 0,3 mia. kr. I forhold til juli steg overskuddet på de , løbende poster, med 3,7 mia. kr., hvilket kan tilskrives stigninger i overskuddet på , varer, og tjenester, . Med denne udgivelse offentliggøres betalingsbalancen for første gang efter nye internationale retningslinjer. Reviderede tal for 2005-2013 samt en detaljeret beskrivelse af de nye retningslinjer og deres effekt fremgår af , Statistiske Efterretninger nr. 2014:10, , der er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Varer årsag til fald i overskuddet de seneste tre måneder, De seneste tre måneder faldt overskuddet på de løbende poster med 3,5 mia. kr. i forhold til samme tre måneder sidste år. Det skyldes især et fald i overskuddet på , varer, på 2,5 mia. kr. Overskuddet på , tjenester, og indkomst faldt begge 0,6 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-juli 2014 nedjusteret med 3,5 mia. kr., Nye retningslinjer for opgørelse af betalingsbalancen, De nye retningslinjer har begrænset effekt på saldoen på betalingsbalancens løbende poster, men der sker forskydninger mellem især vare- og tjenesteposterne. Fx opgøres køb og salg af varer i udlandet, der ikke har passeret den danske grænse (merchanting), nu under vareposten og ikke som tidligere under tjenesteposten. En anden større ændring vedrører bygge- og anlægstjenester, hvor nybygninger nu også indgår i tjenesteposten. De nye retningslinjer er indarbejdet for perioden 2005-2014. Samtidig er der indarbejdet datarevisioner, som påvirker årene forskelligt og giver anledning til revisioner i saldoen på de løbende poster. Læs mere i , Statistiske Efterretninger nr. 2014:10, ., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter), , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst mv., 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv., , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7), , mia. kr., 2011, 70,7 , 33,2 , 103,9 , 38,9 , -35,4 , 107,5 , 5,8, 2012, 66,6 , 31,0 , 97,6 , 42,9 , -37,9 , 102,7 , 0,5, 2013, 66,7 , 40,3 , 107,0 , 67,5 , -39,8 , 134,7 , 0,1, Seneste 3 måneder: , , , , , , , , Juni 2013 - aug. 2013 , 17,0 , 12,5 , 29,5 , 19,1 , -9,4 , 39,2 , 0,2, Juni 2014 - aug. 2014 , 14,5 , 11,9 , 26,4 , 18,5 , -9,2 , 35,7 , 0,2, Seneste 8 måneder: , , , , , , , , Jan. 2013 - aug. 2013 , 42,0 , 24,8 , 66,8 , 41,9 , -29,2 , 79,5 , 0,4, Jan. 2014 - aug. 2014 , 36,8 , 26,2 , 63,0 , 38,6 , -29,5 , 72,1 , 0,4, Seneste 12 måneder: , , , , , , , , Sept. 2012 - aug. 2013 , 59,8 , 36,2 , 96,0 , 58,6 , -40,6 , 114,0 , 0,6, Sept. 2013 - aug. 2014 , 61,5 , 41,7 , 103,2 , 64,2 , -40,1 , 127,3 , 0,0, August 2012 , 6,1 , 6,1 , 12,1 , 2,7 , -2,8 , 12,1 , 0,0, September , 5,0 , 3,2 , 8,3 , 3,5 , -2,5 , 9,3 , 0,0, Oktober , 7,1 , 3,0 , 10,2 , 4,0 , -3,0 , 11,2 , 0,0, November , 7,2 , 2,2 , 9,3 , 4,2 , -3,0 , 10,5 , 0,0, December , -1,5 , 2,9 , 1,4 , 5,1 , -2,9 , 3,6 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,2 , 6,2 , 6,1 , -4,6 , 7,7 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,5 , 6,4 , 5,5 , -4,2 , 7,7 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,4 , 6,9 , -0,8 , -4,4 , 1,7 , 0,1, April , 4,6 , 3,3 , 7,9 , 4,7 , -3,3 , 9,3 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,0 , 9,8 , 7,4 , -3,3 , 13,9 , 0,1, Juni , 5,1 , 4,2 , 9,3 , 7,3 , -2,9 , 13,8 , 0,1, Juli , 6,3 , 2,5 , 8,8 , 6,3 , -3,4 , 11,8 , 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,4 , 5,4 , -3,2 , 13,6 , 0,1, September , 6,5 , 4,1 , 10,7 , 6,7 , -2,8 , 14,6 , 0,1, Oktober , 10,7 , 4,9 , 15,5 , 6,5 , -2,9 , 19,1 , 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,3 , 5,8 , -3,0 , 12,1 , 0,1, December , 1,5 , 3,3 , 4,7 , 6,6 , -2,0 , 9,4 , -0,5, Januar 2014 , 2,8 , 3,7 , 6,5 , 6,2 , -4,8 , 7,9 , 0,0, Februar , 4,4 , 1,7 , 6,1 , 6,7 , -4,6 , 8,3 , 0,1, Marts , 5,3 , 2,7 , 8,0 , -3,9 , -4,3 , -0,2 , 0,0, April , 3,4 , 3,2 , 6,6 , 4,1 , -3,3 , 7,5 , 0,0, Maj , 6,4 , 2,9 , 9,4 , 7,0 , -3,4 , 13,0 , 0,0, Juni , 3,7 , 2,4 , 6,1 , 6,9 , -3,0 , 10,0 , 0,0, Juli , 4,5 , 3,3 , 7,8 , 6,4 , -3,2 , 11,0 , 0,1, August , 6,3 , 6,2 , 12,5 , 5,1 , -2,9 , 14,7 , 0,1, 1, Omfatter løn, renter og udbytter mv.- samt importskatter og subsidier., 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet august 2014, 9. oktober 2014 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2014, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18349

NYT: Økologisalg til storkøkkener har rundet 2 mia. kr.

28. august 2017, Denne offentliggørelse er fejlbehæftet. Der var desværre fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik for opgørelserne 2015 og 2016. Resultater for 2015 er nedjusteret med 14 pct. og 2016 er nedjusteret 15 pct. Rettede tal kan findes på www.statistikbanken.dk/oeko7 og /oeko8., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice fortsatte den stejle stigning og endte på 2 mia. kr. i 2016. Det er 21 pct. højere end salget i 2015. Økologiske varer udgjorde 9,2 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2016. Foodservicesektoren er dermed tæt på at indhente detailhandlen, hvor den økologiske andel af fødevaresalget var 9,6 pct. i 2016. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Flere køkkener i provinsen lægger om til økologi, Den store stigning i salg af økologiske varer til foodservice skyldes til dels tilgang af spisesteder med økologi. Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" steg med 24 pct. fra 1.503 i januar 2016 til 1.861 i januar 2017 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Provinsens andel af spisemærkerne er steget fra 37 pct. til 42 pct. i samme periode. Region Hovedstaden står dog stadig for over halvdelen af spisestederne med økologimærket. , Offentlige køkkener købte økologiske varer for 847 mio. kr., Den offentlige sektors andel af det økologiske marked til foodservice kan estimeres til 42 pct. - svarende til ca. 847 mio. kr. Det er en stigning fra ca. 725 mio. kr. i 2015. Størstedelen af den offentlige sektors indkøb gik til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.), som aftog 31 pct. af det samlede salg og yderligere 11 pct. gik til kantiner på offentlige arbejdspladser. , Den private sektor aftog de resterende 58 pct. - svarende til ca. 1.171 mio. kr. Heraf udgjorde kantiner på private arbejdspladser 26 pct. og hoteller, restauranter, caféer o.l. tilsvarende 26 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 6 pct. af det samlede salg. , Den offentlige sektors andel af det samlede salg er faldet lidt fra 44 pct. i 2015 til 42 pct. i 2016. I den private sektor er andelen steget fra 56 pct. i 2014 til 58 pct. i 2015. Der er dog stor beløbsmæssig stigning i salget i begge sektorer. Det er først og fremmest hoteller, restauranter, caféer o.l. som tegner sig for den private sektors stigning. , Frugt og grønt i markant vækst i storkøkkenerne, Mejerivarer, og , kolonialvarer, udgjorde hver 33 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2016. , Frugt og grønt, tegnede sig for 23 pct. af salget. Salget af frugt og grønt er steget med 121 mio. kr. og står dermed for ca. en trediedel af den samlede stigning i det økologiske salg. Også i , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, udgjorde frugt og grønt den største del af den samlede stigning i salget. , Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde kun 3 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 5 pct. Det er lidt lavere end detailhandlen, hvor de samme varer udgjorde 8 pct. af salget af økologiske varer. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter varegrupper, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mio. kr., pct., I alt, 1, 661,4, 2, 017,7, 100,0, 100,0, Mejeri, 599,0, 666,7, 36,1, 33,0, Kolonial, 556,8, 663,1, 33,5, 32,9, Frugt og grønt, 334,7, 455,8, 20,1, 22,6, Frost, 125,0, 170,6, 7,5, 8,5, Kød, fjerkræ og fisk, 45,9, 61,5, 2,8, 3,0, Frugt og grønt inkl. frost, 355,6, 487,7, 21,4, 24,2, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 96,3, 100,8, 5,8, 5,0, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg til disse køkkener, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter kundegrupper, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mio. kr., pct., I alt, 1, 661,4, 2, 017,7, 100,0, 100,0, Offentlige institutioner, 533,1, 615,6, 32,1, 30,5, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 192,3, 231,1, 11,6, 11,5, Kantiner på private arbejdspladser, 458,2, 517,3, 27,6, 25,6, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 379,9, 533,9, 22,9, 26,5, Andet (fx diner transportable, take-away), 97,9, 119,7, 5,9, 5,9 , Offentlig sektor i alt, 725,4, 846,8, 43,7, 42,0, Privat sektor i alt, 936,0, 1, 170,9, 56,3, 58,0, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Salg af økologiske varer til foodservice 2016, 28. august 2017 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2018, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23491

NYT: Fald i slagtningerne af svin

1. marts 2023, Der blev slagtet 4.267.000 svin i fjerde kvartal 2022, hvilket er 9 pct. færre end i samme kvartal 2021. Det lavere antal slagtninger skyldes en mindre bestand af svin i Danmark. Den 1. januar 2023 var der 11,5 mio. svin, hvilket var et fald på 1,6 mio. svin på et år, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:37, . De foreløbige tal for eksporten af svin, som primært er smågrise til opfedning i udlandet, udviste derimod kun et minimalt fald på 1 pct. Antallet af svin falder både herhjemme og i resten af Europa., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Minimal stigning i mælkeproduktion, Produktion af mælk steg lidt i fjerde kvartal 2022 i forhold til samme kvartal i 2021. Det skyldes konventionel mælk, som steg med 0,5 pct., mens produktion af økologisk mælk var uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 31. december 2022 viste et lille fald i antallet af malkekøer på 3.000 stk. på årsbasis til 556.300 stk. , Flere indvandrere og efterkommere beskæftiget - især på slagterier, De seneste tal for antal beskæftigede på slagterier, se , www.statistikbanken.dk/kas311, viser, at der var 14.100 beskæftiget i 2021, hvoraf de 63 pct. var personer med dansk oprindelse. I 2011 var der 14.100 ansatte på slagterierne, hvoraf 79 pct. havde dansk oprindelse. Beskæftigelsen på slagterierne er dermed uændret over en 10-årige periode, mens beskæftigelsen af indvandrere og efterkommere er steget., De seneste tal for antal beskæftigede på mejerier viste, at der i 2021 var ansat 10.200 personer, og heraf var de 90 pct. personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsen på mejerierne er steget fra 7.900 personer i 2011, hvoraf 95 pct. havde dansk oprindelse. Se også analysen: , Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 4. kvt. 2021, , , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2022, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 106,6, 102,5, 104,5, 92,8, 100,9, -5,4, Kvæg, 46, 117,0, 109,4, 121,5, 93,0, 108,0, -7,7, Svin, 308, 106,0, 99,8, 103,3, 85,0, 96,0, -9,4, Fjerkræ, 26, 106,0, …, …, …, 106,0, 0,0, Mælk, 2, 195, 104,1, 105,3, 102,3, 106,3, 104,7, 0,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Anm. Data for æg 4. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2021, 2022, , Ændring, 4. kvt. 2021, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2022, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 134,8, 44,0, 48,4, 41,2, 133,7, , -0,8, Slagtninger, 1, 121,8, 39,8, 43,9, 36,1, 119,8, , -1,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,9, 4,3, 4,5, 5,1, 13,9, , 7,6, Heraf kalve, 11,9, 3,9, 4,2, 4,7, 12,9, , 8,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 11,4, 12,7, 10,4, 34,5, , -3,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 038,5, 2, 486,3, 2, 743,0, 2, 339,9, 7, 569,2, , -5,8, Slagtninger, 1, 4, 679,7, 1, 492,2, 1, 539,4, 1, 235,5, 4, 267,1, , -8,8, Eksport af levende svin , 3 358,8, 3, 994,1, 3, 1 203,6, 3, 1 104,3, 3, 3 302,1, 3, , -1,7, Heraf smågrise, 3 288,1, 3, 979,6, 3, 1 188,0, 3, 1 087,2, 3, 3 254,7, 3, , -1,0, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 518,8, 160,3, 168,9, 136,8, 466,1, , -10,2, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 932,1, …, …, …, 24, 648,3, , -5,0, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 393,2, 469,9, 456,3, 474,1, 1, 400,5, , 0,5, Indvejet på mejerierne, 1, 373,7, 463,5, 449,9, 467,7, 1, 381,0, , 0,5, Heraf konventionel, 1, 195,8, 404,0, 391,5, 407,7, 1, 203,1, , 0,6, Heraf økologisk, 177,9, 59,5, 58,4, 60,0, 177,9, , 0,0, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Anm. Data for æg 4. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2022, 1. marts 2023 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40684

NYT: Færre tyre og stude i Danmark

24. januar 2020, Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet, samt lidt færre køer. Over halvdelen af tyrene slagtes inden de bliver et år gamle. 85 pct. af alle tyre og stude findes i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , kvaeg4, ., Ringe økonomi i slagtekalve, Faldet i bestanden af tyre og stude skyldtes, at priserne på oksekød de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/ani41, ), har været så lave, at der i gennemsnit har været underskud i slagtekalveproduktionen (se , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ). Priserne på oksekød er også årsagen til faldet i bestanden af ammekøer, hvor antallet de seneste ti år er faldet 24 pct. Til gengæld er antallet af malkekøer kun faldet 2 pct. , Fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2019 på 1,5 mio. kvæg, hvilket er 2 pct. lavere end samme tidspunkt i 2018. Også antallet af både kvier, malkekøer og ammekøer var lavere ved afslutningen af 2019 end et år tidligere. Der var 616.000 kvier, hvoraf en trejdedel (29 pct.) var drægtige, samt 645.000 køer fordelt på 563.000 malkekøer og 83.000 ammekøer. Selvom antallet af malkekøer er faldet, ser det ud til at sidste års mælkeproduktion kan biholdes (se , www.statistikbanken.dk/ani71, )., De seneste økonomiske tal for 2018 viser, at de konventionelle malkekobedrifter klarer sig bedre økonomisk (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:24, ) end de økologiske malkekobedrifter. I perioden 2014-2017 var det omvendt. , Kvægbestanden, , 2018, 2019, Ændring, , 31. dec., , 30. marts, , 30. juni, , 30. sept., , 31. dec., , 31. dec. 2018, - 31. dec. 2019, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 530, 136, 1, 512, 569, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, -29, 916, -2,0, Tyre og stude, 252, 178, 244, 809, 240, 254, 240, 678, 238, 767, -13, 411, -5,3, Under ½ år, 114, 700, 109, 745, 114, 179, 118, 015, 110, 799, -3, 901, -3,4, ½ år-<1 år, 98, 818, 94, 414, 82, 638, 82, 408, 91, 571, -7, 247, -7,3, 1-<2 år, 28, 179, 30, 050, 31, 956, 28, 701, 26, 124, -2, 055, -7,3, 2 år og over, 10, 481, 10, 600, 11, 481, 11, 554, 10, 273, -, 208, -2,0, Kvier, 622, 990, 617, 392, 618, 327, 621, 964, 616, 022, -6, 968, -1,1, Under ½ år, 161, 306, 156, 882, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 4, 300, 2,7, ½ år-<1 år, 158, 762, 161, 020, 153, 821, 151, 314, 153, 802, -4, 960, -3,1, 1-<2 år, 256, 108, 255, 342, 260, 159, 258, 568, 254, 073, -2, 035, -0,8, 2 år og over, 46, 814, 44, 148, 44, 885, 46, 143, 42, 541, -4, 273, -9,1, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 176, 398, 178, 806, 178, 924, 178, 436, 176, 082, -, 316, -0,2, 1-<2 år, 149, 520, 154, 744, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 2, 734, 1,8, 2 år og over, 26, 878, 24, 062, 23, 815, 25, 432, 23, 828, -3, 050, -11,3, Køer, 654, 968, 650, 368, 653, 635, 652, 489, 645, 431, -9, 537, -1,5, Malkekøer, 569, 959, 566, 210, 566, 639, 565, 739, 562, 707, -7, 252, -1,3, Ammekøer, 85, 009, 84, 158, 86, 996, 86, 750, 82, 724, -2, 285, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2019, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 238, 767, 616, 022, 562, 707, 82, 724, 1, 500, 220, Region Hovedstaden, 5, 130, 11, 021, 8, 315, 3, 424, 27, 890, København og Nordsjælland, 2, 2, 528, 4, 800, 2, 220, 2, 954, 12, 502, Landsdel Bornholm, 2, 602, 6, 221, 6, 095, 470, 15, 388, Region Sjælland, 15, 086, 28, 370, 17, 813, 10, 329, 71, 598, Region Syddanmark, 87, 496, 247, 426, 236, 098, 22, 938, 593, 958, Landsdel Fyn, 14, 724, 36, 387, 30, 506, 4, 898, 86, 515, Landsdel Sydjylland, 72, 772, 211, 039, 205, 592, 18, 040, 507, 443, Region Midtjylland, 75, 165, 184, 940, 167, 791, 24, 805, 452, 701, Landsdel Østjylland, 22, 374, 48, 974, 37, 980, 10, 871, 120, 199, Landsdel Vestjylland, 52, 791, 135, 966, 129, 811, 13, 934, 332, 502, Region Nordjylland, 55, 890, 144, 265, 132, 690, 21, 228, 354, 073, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 31. december 2019, 24. januar 2020 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30363

NYT: Produktion af energitræ stiger

1. november 2016, Hugsten i de danske skove er steget med 3 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen kan henføres til en større produktion af energitræ, som er steget med 11 pct. eller 0,2 mio. m, 3, . 48 pct. af hugsten i 2015 var energitræ mod 45 pct. i 2014. Produktionen af energitræ er firedoblet set over en periode på tolv år. Energitræ bliver hovedsageligt brugt i kraftvarmeværker. Hugsten af gavntræ er derimod faldet med 6 pct. fra 2014 til 2015. Gavntræ finder fx anvendelse i møbelindustrien og til fremstilling af papir., Øget efterspørgsel efter træ, Den store stigning i hugsten af energitræ kan forklares med en politisk målsætning om, at en større del af energiforsyningen i Danmark skal komme fra biomasse, som også omfatter træ. Dermed har de danske kraftvarmeværker øget deres efterspørgsel efter træ. Læs mere hos , Energistrategi_2015.pdf, ., Stigende hugst på øerne, 70 pct. af det danske skovareal befinder sig i Jylland. De jyske skove står også for 68 pct. af hugsten. Stigningen i hugsten fra 2014 til 2015 finder dog sted blandt fynske og østdanske skove, som har øget deres hugst med 10 pct. - en stigning, som omfatter både energi- og gavntræ. , Hugsten kan være påvirket af stormfald, Udviklingen i hugsten i de enkelte år kan være påvirket af stormfald. Fx var der en kraftig orkan 8. januar 2005, som væltede store skovarealer i Nord- og Midtjylland. Dermed blev hugsten i Danmark i 2005 57 pct. større end i 2004. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376 fra 2006, . , Beskæftigelsen i skovbruget, Skovbruget er et primært erhverv, hvilket vil sige virksomhed, der direkte udnytter naturens ressourcer. Den primære sektor omfatter også landbrug, fiskeri og råstofindvinding. Skovbruget i Danmark beskæftiger ca. 6.000 mennesker, heraf 12 pct. i offentligt ejede skove. Dermed er det et langt mindre erhverv end landbruget, der beskæftiger over ti gange så mange og er vores største primære erhverv. Over årene har skovbruget dog øget sin andel af beskæftigelsen i de primære erhverv fra 2 pct. i 1970 til 8 pct. i 2014. I denne periode er beskæftigelsen i de primære erhverv faldet med 70 pct., og kun 3 pct. af alle beskæftigede arbejder i disse erhverv. Skovbruget bidrager til samfundsøkonomien med en bruttofaktorindkomst på 2,1 mia. kr. For landbruget er bruttofaktorindkomsten 28,8 mia. kr., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2014, 2015, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 128, 2, 673, 3, 801, 1, 236, 2, 679, 3, 915, Gavntræ, 598, 1, 134, 1, 733, 613, 1, 024, 1, 637, Energitræ, 354, 1, 353, 1, 707, 452, 1, 446, 1, 898, Brænde, 176, 185, 361, 171, 209, 380, Løvtræ i alt, 514, 316, 830, 627, 383, 1, 010, Gavntræ i alt, 157, 47, 205, 209, 56, 264, Finér- og savværkskævler, 108, 32, 140, 144, 38, 183, Industritræ, 41, 10, 51, 53, 11, 64, Andet gavntræ, 8, 5, 14, 12, 6, 18, Brænde, 169, 102, 271, 162, 107, 269, Energitræ , 188, 167, 355, 256, 220, 477, Nåletræ i alt, 614, 2, 357, 2, 971, 609, 2, 296, 2, 905, Gavntræ i alt , 441, 1, 087, 1, 528, 404, 969, 1, 373, Uafkortet tømmer, 17, 130, 148, 22, 111, 132, Korttømmer, 239, 656, 895, 209, 530, 739, Industritræ, 176, 250, 425, 164, 285, 449, Andet gavntræ, 9, 52, 60, 9, 44, 53, Brænde , 7, 83, 90, 10, 101, 111, Energitræ , 166, 1, 187, 1, 353, 196, 1, 226, 1, 421, , 1.000 ha, Skovareal, 181, 440, 620, 185, 440, 625, Beskæftigelsen i de primære erhverv, , Skovbrug , Landbrug, Fiskeri, Råstof-, indvinding, Primære , erhverv, i alt, , antal personer, 1970, 4, 315, 236, 339, 10, 991, 3, 864, 255, 509, 1980, 4, 549, 177, 610, 7, 786, 4, 230, 194, 175, 1990, 3, 963, 125, 036, 6, 470, 4, 159, 139, 628, 2000, 4, 596, 82, 702, 4, 961, 3, 903, 96, 162, 2010, 5, 266, 64, 330, 2, 688, 4, 632, 76, 916, 2014, 5, 890, 63, 191, 2, 574, 4, 479, 76, 134, Kilde: Statistikbanken , NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2015, 1. november 2016 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23275

NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

2. juni 2015, I første kvartal var 8,8 pct. af den totale produktion af mælk økologisk. I forhold til første kvartal sidste år er det et fald, idet andelen da var 9,7 pct. Produktionen af økologisk mælk er faldet 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens den totale produktion af mælk er faldet 1,6 pct., Produktionen af mælk faldt, Den samlede mælkeproduktion var 1.261,5 mio. kg. i første kvartal, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af økologisk mælk var 110,5 mio. kg, et fald 11,1 pct. Den samlede mælkeproduktion har en stabil udvikling, hvilket skyldes, at mængden har været reguleret af den tildelte EU-kvote. Kvotesystemet er ophørt fra 1. april 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 117,0, 101,4, 96,3, 104,7, 1,6, Kvæg, 42, 102,8, 106,2, 89,6, 101,5, 99,1, -3,6, Svin, 340, 102,1, 125,2*, 104,1*, 91,2*, 106,8*, 4,6, Fjerkræ, 25, 103,2, …, …, …, .., .., Mælk, 213, 104,5, 105,4, 99,3, 103,8, 102,8, -1,6, Æg, 11, 107,4, …, …, …, .., .., 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , * Foreløbige tal., En lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,6 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og kvæg faldt med 1,6 pct. og 3,6 pct., mens svin steg 4,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, undtagen for kvæg., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 1. kvt. 2014, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 136,8, 46,8, 38,7, 42,9, 130,2, , -4,8, Slagtninger, 1, 123,1, 43,1, 34,4, 39,0, 116,4, , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,7, 3,8, 4,3, 4,0, 12,0, , -12,5, Heraf kalve, 11,9, 3,2, 2,5, 2,4, 8,2, , -31,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 12,2, 10,1, 11,3, 33,6, , -3,7, , 1.000 stk., , , Svin *, , , , , , , , Samlet produktion, 7.391,5, 2.969,2, 2.557,3, 2.409,3, 7.935,8, , 7,4, Slagtninger, 1, 4.756,0, 1.985,7, 1.563,3, 1.381,4, 4.930,3, , 3,7, Eksport af levende svin , 2.635,5, 983,6, 994,0, 1.028,0, 3.005,5, , 14,0, Heraf smågrise, 2.533,8, 951,7, 957,7, 993,2, 2.902,5, , 14,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,7, 203,6, 163,7, 146,5, 513,8, , 4,9, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26.130, …, …, …, .., , .., , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1.281,5, 430,8, 406,2, 424,5, 1.261,5, , -1,6, Heraf økologisk, 124,2, 38,1, 35,5, 36,8, 110,5, , -11,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., * Januar, februar, marts og 1. kvt. 2015 er foreløbige tal., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19357

NYT: Højeste antal malkekøer siden kvotens ophør

25. juli 2018, Antallet af malkekøer har ligget på et stabilt højt niveau de seneste tre kvartaler, og antallet er nu det højeste siden mælkekvotens ophør. Der var 575.000 malkekøer 30. juni 2018, hvilket er 0,9 pct. højere end samme tidspunkt sidste år. Det store antal malkekøer falder sammen med den aktuelle tørke, der giver bekymring for årets grovfoderforsyning til landets kvægbesætninger, ikke mindst blandt de økologiske producenter. Trods Landbrugsstyrelsens midlertidige lempelser af visse dyrkningsregler, fx mulighed for afgræsning eller høst på brakarealer, vil ringere grovfoderudbytter kunne føre til lavere mælkeydelse og et fald i malkekobestanden., Bedre økonomi for mælkebedrifterne i 2017, I perioden fra 2016 til 2017 steg mælkeproduktionen med omkring 1,7 pct., og mælkeprisen steg ligeledes med 25 pct. - se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:229, . De seneste tal for økonomien viser, at heltidsbedrifter med malkekvæg havde en historisk god indtjening i 2017 - samt at de konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg havde stort set samme driftsresultat, se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Driftsresultatet udgjorde 1,3 mio. kr. for økologiske heltidsbedrifter og 1,1 mio. kr. for konventionelle heltidsbedrifter., Lille fald i kvægbestanden, færre kvier og ammekøer, Den samlede kvægbestand var 1.560.000 stk. 30. juni 2018, hvilket er et fald på 0,3 pct. eller 5.000 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet i bestanden skyldtes primært færre kvier over et år og ammekøer, mens antallet af dyr under et år og malkekøer er steget. Kvægbedrifterne findes især i Jylland, og af de 1.560.000 stykker kvæg er der kun 194.000 øst for Lillebælt., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor længere tid i bestanden. , Kvægbestanden, , 2017, 2018, Ændring, , 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31.marts, 30. juni, 30. juni 2017, - 30. juni. 2018, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 565, 405, 1, 567, 598, 1, 557, 915, 1, 556, 042, 1, 560, 453, -4, 952, -0,3, Tyre og stude, 258, 617, 260, 222, 259, 939, 261, 967, 261, 332, 2, 715, 1,0, Under ½ år, 126, 241, 129, 623, 123, 583, 120, 148, 126, 974, 733, 0,6, ½ år-<1 år, 86, 710, 88, 573, 98, 889, 100, 786, 89, 742, 3, 032, 3,5, 1-<2 år, 34, 271, 30, 531, 27, 216, 30, 574, 32, 957, -1, 314, -3,8, 2 år og over, 11, 395, 11, 495, 10, 251, 10, 459, 11, 659, 264, 2,3, Kvier, 641, 587, 639, 415, 633, 945, 631, 354, 632, 510, -9, 077, -1,4, Under ½ år, 161, 017, 166, 322, 163, 114, 157, 436, 164, 785, 3, 768, 2,3, ½ år-<1 år, 153, 159, 151, 555, 155, 414, 160, 275, 156, 174, 3, 015, 2,0, 1-<2 år, 276, 521, 270, 334, 266, 557, 264, 751, 261, 301, -15, 220, -5,5, 2 år og over, 50, 890, 51, 204, 48, 860, 48, 892, 50, 250, -, 640, -1,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 189, 759, 183, 439, 181, 827, 184, 565, 182, 807, -6, 952, -3,7, 1-<2 år, 160, 964, 154, 143, 153, 406, 156, 998, 154, 346, -6, 618, -4,1, 2 år og over, 28, 795, 29, 296, 28, 421, 27, 567, 28, 461, -, 334, -1,2, Køer, 665, 201, 667, 961, 664, 031, 662, 721, 666, 611, 1, 410, 0,2, Malkekøer, 570, 038, 572, 804, 574, 838, 574, 164, 575, 423, 5, 385, 0,9, Ammekøer, 95, 163, 95, 157, 89, 193, 88, 557, 91, 188, -3, 975, -4,2, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2018, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 261, 332, 632, 510, 575, 423, 91, 188, 1, 560, 453, Region Hovedstaden, 5, 582, 12, 088, 9, 050, 3, 704, 30, 424, København og Nordsjælland, 2, 3, 122, 5, 691, 2, 558, 3, 242, 14, 613, Landsdel Bornholm, 2, 460, 6, 397, 6, 492, 462, 15, 811, Region Sjælland, 17, 714, 29, 029, 18, 563, 11, 561, 76, 867, Region Syddanmark, 95, 532, 252, 283, 239, 377, 25, 140, 612, 332, Landsdel Fyn, 15, 279, 35, 497, 30, 264, 5, 538, 86, 578, Landsdel Sydjylland, 80, 253, 216, 786, 209, 113, 19, 602, 525, 754, Region Midtjylland, 83, 070, 190, 751, 172, 849, 28, 069, 474, 739, Landsdel Østjylland, 25, 416, 50, 508, 39, 000, 12, 000, 126, 924, Landsdel Vestjylland, 57, 654, 140, 243, 133, 849, 16, 069, 347, 815, Region Nordjylland, 59, 434, 148, 359, 135, 584, 22, 714, 366, 091, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 30. juni 2018, 25. juli 2018 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25580

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation