Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1141 - 1150 af 1680

    NYT: Rekordhøst for andet år i træk

    25. november 2015, Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal., Vårbyg i fremgang igen, Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal., I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014. , Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014., Største produktion af raps nogensinde, Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 435, 1, 443, 1, 453, 10,  , 63, 68, 69, 1,  , 9, 085, 9, 764, 10, 017, 253, Vinterhvede, 540, 647, 618, -30,  , 74, 79, 80, 1,  , 3, 997, 5, 083, 4, 939, -144, Vårhvede, 28, 16, 15, -1,  , 52, 46, 48, 2,  , 148, 71, 71, 0, Rug, 87, 107, 122, 15,  , 60, 64, 63, -1,  , 527, 678, 771, 93, Triticale, 13, 16, 16, 0,  , 56, 62, 55, -7,  , 74, 96, 85, -11, Vinterbyg, 109, 119, 119, 0,  , 62, 66, 67, 1,  , 677, 790, 804, 14, Vårbyg, 580, 485, 512, 27,  , 56, 57, 60, 3,  , 3, 273, 2, 758, 3, 059, 301, Havre og blandsæd, 64, 44, 44, 0,  , 49, 49, 54, 5,  , 313, 217, 237, 20, Majs til modenhed, 1, 13, 10, 8, -2,  , 60, 72, 61, -12,  , 76, 73, 51, -22, Raps i alt, 2, 177, 166, 193, 27,  , 39, 43, 43, -1,  , 688, 709, 821, 112, Bælgsæd, 7, 8, 12, 4,  , 34, 40, 44, 4,  , 25, 33, 53, 20, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, 25. november 2015 - Nr. 562, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20489

    NYT: Lavere energiforbrug hos væksthusgartnerier

    1. oktober 2015, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af elektricitetsforbruget for 2014. Tallet er rettet fra 1.009 til 831 tusinde gigajoule i tabellen og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De danske gartnerier med væksthuse har i de seneste tre år øget deres energieffektivitet. Sammenlignet med 2011 brugte de , 23, pct. mindre energi, selvom væksthusarealet kun er faldet med 5 pct. Faldet kan dog også hænge sammen med, at 2014 var et usædvanligt varmt år, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 456, ., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse,  , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014,  , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 048, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 831,  , antal bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545,  , 1.000 m, 2, Areal med væksthuse, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 239, Potteplanter er det mest betydende produkt hos bedrifter med væksthuse, Potteplanter er det mest udbredte produkt blandt danske bedrifter med væksthuse. 54 pct. af det samlede væksthusareal dyrkes med potteplanter fordelt på 37 pct. af bedrifterne., 30 pct. af bedrifterne dyrker spiselige produkter, 166 bedrifter dyrker spiselige produkter i væksthus, og det svarer til 30 pct. af alle bedrifter med væksthus. De mest udbredte spiselige produkter er tomater og agurker. I forhold til 2011 er produktionen af tomater faldet med 20 pct., mens produktionen af agurker er steget med 7 pct., Væksthus, bedrifter, areal og produktion,  , Areal, 1.000 m, 2, Produktion, 1.000 kg, Bedrifter, 1,  , 2011, 2014, 2011, 2014, 2014, Ikke spiselige produkter i alt, 3, 093, 3, 050, …, …, 435, Snitblomster og snitgrønt , 59, 58, …, …, 21, Potteplanter, 2, 367, 2, 275, …, …, 204, Planteskole, 132, 179, …, …, 83, Udplantningsplanter, 436, 476, …, …, 176, Forædling og forsøg, 51, 25, …, …, 19, Andre produkter, 48, 36, …,  , 21, Spiselige produkter i alt, …, 1, 189, …, …, 166, Salat, 89, 45, 1, 165, 1, 345, 23, Tomater, 367, 344, 13, 241, 10, 575, 84, Agurker, 506, 504, 18, 237, 19, 506, 76, Krydderurter, …, 129, …, 178, 43, Peber og chili, …, 22, …, 234, 43, Andre grøntsager, …, 49, …, 58, 49, Grøntsager i alt, 962, 1, 092, 32, 643, 31, 896, 153, Jordbær, …, 73, …, 484, 14, Champignon og andre svampe, 27, 24, …, …, 6, 1, En bedrift kan optræde mere én gang, hvis den dyrker flere forskellige produkter., Store gartnerier bruger naturgas og fjernvarme til opvarmning, De store gartnerier bruger typisk naturgas og fjernvarme til opvarmning af deres væksthuse, mens gasolie samt kul og koks er mere udbredt blandt mindre gartnerier. 36 pct. af bedrifterne bruger slet ikke energi til opvarmning. Det er fortrinsvis små bedrifter med kun ca. 1.400 m, 2, væksthus i gennemsnit. Bedrifter med opvarmning er i gennemsnit på 11.000 m, 2, ., Sammensætningen af energiforbruget til opvarmning i væksthuse. 2014,  , Bedrifter, 1, Væksthusareal,, 1.000 m, 2, Forbrug,, 1.000 gigajoule, Gennemsnitligt, areal, m, 2, I alt med opvarmning, 351, 3, 959, 3, 217, 11, 280, Naturgas, 96, 2, 052, 1, 173, 21, 375, Fjernvarme, 101, 1, 931, 1, 422, 19, 122, Gasolie, 114, 1, 259, 114, 11, 045, Fuelolie, 49, 730, 123, 14, 903, Kul og koks, 65, 694, 354, 10, 682, Andre typer , 50, 174, 32, 3, 481, Uden opvarmning (koldhuse), 194, 280, •, 1, 443, 1, En bedrift kan optræde mere end én gang, hvis den bruger flere forskellige typer opvarmning., Væksthusproduktion 2014, 1. oktober 2015 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18450

    NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

    15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2015, 2016, Ændring,  , 2015, 2016, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14,  , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12,  , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15,  , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11,  , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12,  , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15,  , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14,  , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12,  , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16,  , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23487

    NYT: Andelen af økologiske æg fordoblet på ti år

    23. februar 2021, Andelen af økologiske æg udgjorde 30 pct. i 2020 mod 15 pct. for ti år siden. For økologisk mælk udgjorde andelen 13 pct. i 2020 mod 10 pct. tilbage i 2010. I 2019 udgjorde økologisk mælk, ost og æg 25 pct. af detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:168, , , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Mere mælk og flere æg i fjerde kvartal 2020, Den samlede produktion af mælk steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019 - heraf steg den økologiske mælk med 4,4 pct. Når der ses på antal malkekøer, så var der lidt flere malkekøer 31. december 2020 end på samme tidpunkt i 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:24, , , Kvægbestanden 31. december 2020, . Produktionen af æg er steget 10,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og her er det især antallet af skrabeæg, der er steget, med 15 pct., men også produktionen af andre ægtyper er steget.  , Den animalske produktion steg, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at produktionen af svin, mælk og æg steg, mens der var et fald i produktionen af kvæg og æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 4. kvt. 2019,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,6, 98,1, 109,5, 101,1, 103,7, 1,0, Kvæg, 46, 114,1, 110,0, 111,6, 109,1, 110,2, -3,4, Svin, 308, 99,5, 92,1, 113,9, 96,3, 100,8, 1,3, Fjerkræ, 26, 111,7, …, …, …, 108,1, -3,2, Mælk, 2, 195, 103,1, 105,4, 101,6, 107,1, 104,7, 1,6, Æg, 10, 115,6, …, …, …, 127,7, 10,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Færre slagtninger af svin og kvæg, Eksporten af levende dyr, både kvæg og svin, faldt i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, og det samme gør sig gældende for antallet af slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ. Eksporten af kvæg og svin er primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 4. kvt. 2019,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,1, 46,8, 44,0, 42,4, 133,2,  , -0,7, Slagtninger, 1, 120,7, 42,4, 40,3, 37,9, 120,6,  , -0,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,4, 3,7, 4,5, 12,6,  , -6,2, Heraf kalve, 12,3, 4,2, 3,4, 4,0, 11,5,  , -6,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 12,4, 11,9, 11,3, 35,6,  , -0,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 390,2, 2, 835,7, 2, 623,1, 7, 849,0,  , -1,1, Slagtninger, 1, 4, 295,7, 1, 288,7, 1, 663,1, 1, 327,1, 4, 278,9,  , -0,4, Eksport af levende svin , 3, 639,1, 1, 101,5, 1, 172,6, 1, 296,0, 3, 570,1,  , -1,9, Heraf smågrise, 3, 577,1, 1, 081,7, 1, 155,3, 1, 261,1, 3, 498,1,  , -2,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 479,8, 148,1, 186,3, 155,0, 489,4,  , 2,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 108,5, …, …, …, 25, 352,1,  , -2,9,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 379,5, 470,2, 453,2, 477,8, 1, 401,5,  , 1,6, Heraf økologisk, 172,8, 59,8, 57,9, 62,8, 180,5,  , 4,4, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 20,3, …, …, …, 22,4,  , 10,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,3,  , 9,1, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,7,  , 7,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 9,3,  , 15,0, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 6,1,  , 9,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2020, 23. februar 2021 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31901

    NYT: Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

    12. februar 2021, Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Produktionen af byg steg og hvede faldt, Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 pct., mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 pct. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på. Læs mere om høsten 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2019, 2020, Ændring, 2019, 2020, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,00, 108,39, -7,4, 113,93, 119,79, 5,1, Sjælland med omliggende øer, 113,51, 106,62, -6,1, 108,33, 116,23, 7,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 123,05, 109,12, -11,3, 109,59, 114,20, 4,2, Bornholm, 107,26, 94,07, -12,3, 99,21, 106,48, 7,3, Fyn med omliggende øer, 111,56, 105,85, -5,1, 115,42, 120,02, 4,0, Sønderjylland, 118,57, 108,04, -8,9, 117,76, 122,22, 3,8, Østjylland, 117,38, 109,64, -6,6, 116,02, 120,87, 4,2, Vestjylland, 120,21, 108,36, -9,9, 118,56, 124,23, 4,8, Nordjylland, 116,02, 110,06, -5,1, 116,56, 123,38, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2020, 12. februar 2021 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32359

    NYT: Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter

    26. oktober 2021, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg, siden den i 2016 udgjorde omkring 350 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Resultater fra driften har muliggjort større afdrag i flere år, For både landbrug og gartnerier har 2020 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 260:, 2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug, og nr. 367: , 2020 var et godt år for gartnerierne, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af realkredit- og bankgæld., Jordbrugets gæld, oversigtstabel,  , 2010, 2012, 2014, 2016, 2018, 2020,  , mia. kr., I alt, 355, 353, 352, 349, 334, 294, Realkredit, 261, 258, 255, 252, 243, 225, Bank, 70, 68, 71, 68, 59, 43, Andet, 24, 26, 27, 29, 32, 27, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt også, Både lavere gæld, men også lidt lavere betalt rente, gjorde, at jordbrugets samlede renteudgifter faldt 1 mia. kr. til 5,5 mia. kr. i 2020. Især jordbrugets renteudgifter til realkredit (inkl. administrationsbidrag) er faldet de seneste ti år: Fra 6,8 mia. kr. i 2010 til 2,6 mia. kr. i 2020. Men også renteudgifter til banker er faldet: Fra 3,5 mia. kr. i 2010 til 2,0 mia. kr. i 2020. Endelig har øvrige renteudgifter (fx vedrørende personlige lån, varegæld og moms/skattegæld) været uændret 0,8 mia. kr. Udviklingen har betydet, at realkredit i 2020 udgør under halvdelen af jordbrugets samlede renteudgifter mod godt 60 pct. i 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2020, 26. oktober 2021 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34712

    NYT: Svinekød dominerer danske slagtninger

    18. november 2022, Slagtninger i Danmark er domineret af svinekød. I perioden januar-september 2022 blev der slagtet husdyr svarende til en slagtevægt på 1,4 mio. tons på de danske slagterier, mens der blev slagtet 4,1 pct. mere i samme periode i 2021. Svinekød udgjorde i begge år 86 pct. af de samlede slagtninger. Der slagtes mere fjerkræ end kvæg i Danmark. I perioden januar-september i 2021 og 2022 udgjorde slagtninger af fjerkræ hhv. 7,7 pct. og 7,9 pct., og slagtninger af kvæg udgjorde hhv. 6,0 pct. og 6,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, I tredje kvartal 2022 var der færre slagtninger, Slagtningerne af kvæg, svin og fjerkræ faldt i tredje kvartal 2022 i forhold til tredje kvartal 2021. Eksporten af levende kvæg til slagtning steg med 5,6 pct. svarende til godt 700 stk. Mens eksporten af levende svin faldt med 3,1 pct. De fleste eksporterede svin er smågrise på 30-32 kg., som bliver opfedet i modtagerlandet, hvilket primært er Tyskland og Polen. Hele den animalske produktion er påvirket af de høje priser på foder. Det gælder både herhjemme og i resten af Europa, hvilket gav sig udslag i et betydeligt fald i den danske svinebestand, se , Svinebestanden 1. oktober 2022 i , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i både den konventionelle og økologiske mælkeproduktion, Også produktionen af mælk faldt i tredje kvartal 2022 i forhold til samme kvartal i 2021. Det gjaldt både konventionel og økologisk mælk, hvor den økologiske mælk faldt mest med 4,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Det skyldes at bestanden af malkekøer er faldet, se , Kvægbestanden 31. september 2022 i , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 3. kvt. 2021,  ,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sep., 3. kvt., - 3. kvt. 2022,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 105,3, 96,1, 110,4, 92,9, 100,9, -4,2, Kvæg, 46, 104,9, 81,9, 113,5, 107,2, 100,9, -3,9, Svin, 308, 101,8, 89,2, 110,8, 84,7, 94,9, -6,8, Fjerkræ, 26, 107,9, …, …, …, 109,2, 1,2, Mælk, 2, 195, 109,1, 111,6, 109,4, 103,6, 108,2, -0,8, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Anm. Data for æg 3. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2021, 2022,  , Ændring, 3. kvt. 2021,  , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2022,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 128,3, 34,7, 47,6, 46,3, 128,6,  , 0,3, Slagtninger, 1, 114,8, 30,5, 43,2, 40,8, 114,5,  , -0,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,2, 4,4, 5,6, 14,2,  , 5,6, Heraf kalve, 12,7, 4,0, 4,3, 5,0, 13,3,  , 4,5,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 8,8, 12,3, 11,9, 33,1,  , -0,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 304,0, 2, 861,9, 2, 383,0, 7, 548,9,  , -4,9, Slagtninger, 1, 4, 518,7, 1, 371,3, 1, 746,1, 1, 119,8, 4, 237,2,  , -6,2, Eksport af levende svin , 3, 416,1, 932,7, 3, 1 115,7, 3, 1 119,8, 3, 3 311,7, 3,  , -3,1, Heraf smågrise, 3, 367,1, 904,7, 3, 1 225,4, 3, 1 225,4, 3, 3 212,4, 3,  , -4,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 499,0, 146,2, 183,2, 131,5, 461,0,  , -7,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 801,5, …, …, …, 25, 031,7,  , -6,6,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 459,0, 497,6, 487,7, 462,2, 1, 447,4,  , -0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 439,5, 491,1, 481,3, 455,7, 1, 428,1,  , -0,8, Heraf konventionel, 1, 254,2, 430,9, 419,9, 400,0, 1, 250,8,  , -0,3, Heraf økologisk, 185,3, 60,2, 61,4, 55,7, 177,3,  , -, 4,3, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Anm. Data for æg 3. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2022, 18. november 2022 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40683

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

    15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40693

    NYT: Større overskud for økologisk malkekvæg i 2014

    22. september 2015, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske bedrifter med malkekvæg steg med 263.000 kr. til 708.000 kr. i 2014. Fremgangen skyldes 323 kg mere mælk pr. ko samtidig med, at afregningsprisen på økologisk mælk steg med 12 øre til 3,42 kr. pr. kg. Efter en beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et overskud på 201.000 kr., Underskud hos den fjerdedel med lavest indtjening, Den fjerdedel af de økologiske mælkeproducenter med de bedste resultater havde i 2014 et driftsresultat på 1,7 mio. kr. pr. bedrift. Det var 1,8 mio. mere end den fjerdedel med de dårligste resultater, der i gennemsnit havde underskud ved driften. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at dække især ejerens arbejdsindsats, men også ejerens investerede kapital. Forskellene i driftsresultater indikerer et stort indtjeningspotentiale ved bedre ressourceudnyttelse, driftsledelse og rådgivning., Betydelig lavere afregning for mælk i 2015, I 2014 faldt detailpriserne (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:195, ) for økologiske mejeriprodukter, mens afregningen til landmanden som nævnt steg. I 2015 er årsprisen på økologisk mælk til landmanden skønnet til et fald på ca. 35 øre pr. kg. For den gennemsnitlige producent med produktion på 1,5 mio. kg betyder det en udsigt til nedgang i resultatet på 525.000 kr., hvilket skal ses i forhold til resultatet på 708.000 kr. i 2014., Hver 10. ko er økologisk, Antallet af omlagte økologiske landbrugsbedrifter er 1.454, mens der er 28.356 konventionelle landbrug. 615 økologiske bedrifter er heltidsbedrifter, hvor malkekvæg er den dominerende driftsform med 347 bedrifter. Med ca. 58.000 økologiske malkekøer er hver 10. malkeko i den danske kvægbestand (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:384, ) økologisk. , Der dyrkes ca. 142.000 ha økologisk, svarende til 5,6 pct. af det samlede landbrugsareal, hvoraf der dyrkes grovfoder (især græs og majs) til kvæg på godt og vel halvdelen., Næsten uændret resultat for økologiske planteavlere, For de knap 100 økologiske landbrug med fokus på produktion af salgsafgrøder steg driftsresultatet med 5.000 kr. til 239.000 kr. pr. bedrift i 2014. Efter ejeraflønning var resultatet stadig negativt i gennemsnit., Negativt resultat for deltidsøkologer, Over halvdelen af bedrifterne - 836 - er deltidsbedrifter, hvor der hovedsagelig dyrkes korn og andre salgsafgrøder, mens ejerne også har arbejde uden for bedriften. For denne gruppe faldt driftsresultatet med 57.000 kr. til minus 46.000 kr. Det skyldes især prisfald på korn., Hovedtal for økologiske landbrug,  , Heltid, Deltid,  , Malkekvæg, Planteavl,  ,  ,  ,  , 2012, 2013, 2014, 2012, 2013, 2014, 2012, 2013, 2014,  , antal, Bedrifter, 393, 372, 347, 75, 87, 94, 906, 885, 836,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 201, 209, 208, 279, 223, 197, 39, 38, 34, Dyreenheder, antal, 271, 278, 298, 14, 10, 9, 8, 7, 6,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 6, 254, 6, 845, 7, 417, 3, 272, 2, 969, 2, 567, 386, 362, 295, Driftsomkostninger, 5, 476, 6, 010, 6, 184, 2, 490, 2, 236, 2, 013, 386, 372, 325, Resultat af primær drift, 779, 835, 1, 233, 781, 733, 553, -1, -10, -30, Finansieringsomkostninger, 1, 110, 1, 013, 1, 173, 1, 284, 981, 828, 121, 72, 99, Generelle driftstilskud, 584, 622, 648, 640, 482, 514, 93, 94, 83, Driftsresultat, 252, 445, 708, 137, 234, 239, -29, 11, -46, - Bedste fjerdedel, 1, 152, 1, 445, 1, 660, 1, 108, 1, 294, 779, 186, 276, 145, - Dårligste fjerdedel, -625, -468, -138, -581, -697, -504, -209, -155, -240, Driftsresultat efter ejeraflønning, -244, -25, 201, -288, -175, -185, -173, -144, -193,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, 3,2, 2,1, 2,1, 1,9, -0,8, -1,1, -1,6, Soliditetsgrad efter hensættelser, 18, 18, 16, 30, 35, 23, 38, 47, 43, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2014, 22. september 2015 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20040

    NYT: Store forskelle i svinebedrifternes økonomi

    21. september 2015, Set under ét havde svinebedrifterne underskud i 2014. Der var dog markante forskelle i svineproducenternes økonomiske resultater. Den bedste fjerdedel tjente i gennemsnit 1,1 mio. kr., hvilket var 3,1 mio. kr. mere end den dårligste fjerdedel. Set over de seneste fem år er forskellen mellem landbrugene med de bedste og dårligste resultater blevet større. Forskellen kan indikere, at der er et stort udviklings-potentiale blandt de bedrifter, der har dårligst økonomi - eller at bedrifterne muligvis må afvikles., Dårligste resultat i fem år, De konventionelle svinebedrifter opnåede i 2014 et driftsresultat på minus 207.000 kr. i gennemsnit, hvilket var 551.000 kr. mindre end året før. Efter beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et underskud på 645.000 kr. Set over de seneste fem år har der kun i 2012 været positivt driftsresultat efter ejeraflønning., Negative konjunkturer påvirker resultatet, Bruttoudbyttet for svinebedrifter faldt med 706.000 kr. til 9,2 mio. kr. i 2014, hvoraf lavere værdisætning af dyrene påvirker med minus 475.000 kr. Et driftsresultat uden ændringer i værdisætningen af dyrene ville have været 268.000 kr. i 2014 mod 323.000 kr. i 2013., Integrerede bedrifter tabte mest, Svinebedrifterne kan deles op i tre driftsformer: Søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. De integrerede bedrifter, med søer, smågrise og slagtesvin, opnåede det laveste resultat på minus 503.000 kr., mens slagtesvin klarede sig relativt bedst med minus 69.000 kr. i gennemsnit. Alle tre driftsformer har opnået lavere indtægter på salg af svin, selvom de har solgt flere grise i gennemsnit end året før. De integrerede bedrifter har ikke formået at nedbringe deres driftsomkostninger, som de andre driftsformer har gjort, og derfor er deres resultat det dårligste., Lavere afregningspris på svinekød i 2015, I anden halvdel af 2014 begyndte afregningsprisen på svinekød at falde, og er faldet yderligere i 2015. Hvis det antages, at afregningsprisen på smågrise i 2015 vil være ca. 40 kr. lavere end i 2014 vil det for en gennemsnitlig smågriseproducent med salg af ca. 17.000 smågrise betyde en nedgang i resultatet på 680.000 kr., Markant fald i antallet af svinebedrifter i Danmark, Antallet af svinebedrifter er faldet med 24 pct. siden 2010, og der var i 2014 2.669 heltidsbedrifter med svin i Danmark. Antallet af integrerede bedrifter er faldet mest med 36 pct. i denne periode, svarende til 274 bedrifter. Samtidigt er antallet af svin produceret i Danmark i denne periode steget med 1,4 mio. stk. til 29,9 mio. stk. i 2014, se , www.statistikbanken.dk/ANI5, . Denne udvikling skyldes, at bedrifterne i gennemsnit er blevet større., Hovedtal for konventionelle heltidssvinebedrifter,  , 2014, 2013,  , Smågrise-, produktion, Integreret, produktion, Slagtesvin, Alle,  , Alle,  , antal, Bedrifter, 914, 477, 1, 278, 2, 669, 2, 716,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 128,2, 266,1, 162,5, 169,3, 168,5, Dyreenheder, antal, 335, 374, 313, 332, 320,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 10, 496, 10, 960, 7, 609, 9, 196, 9, 902, Driftsomkostninger, 9, 693, 10, 543, 7, 077, 8, 592, 8, 779, Resultat af primær drift, 802, 417, 531, 604, 1, 123, Finansieringsomkostninger, 1, 361, 1, 501, 977, 1, 202, 1, 151, Generelle driftstilskud, 313, 581, 376, 391, 372, Driftsresultat, -245, -503, -69, -207, 344, - Bedste fjerdedel, 1, 278, 1, 116, 1, 054, 1, 145, 1, 816, - Dårligste fjerdedel, -2, 123, -3, 001, -1, 428, -1, 977, -1, 059, Driftsresultat efter ejeraflønning, -709, -979, -474, -645, -92,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,5, 0,8, 1,3, 1,2, 2,4, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11, 18, 23, 18, 20, Regnskabsstatistik for landbrug 2014, 21. september 2015 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20037

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation