Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1091 - 1100 af 1680

    NYT: Flere slagtninger af køer og kvier i 2021

    22. februar 2022, Der blev samlet slagtet 1 pct. flere kreaturer i 2021 end i 2020, men 7 pct. færre end i 2018. Der var flere slagtninger af køer og kvier i 2021 end i 2020, mens slagtningerne af handyr faldt. Samtidig steg eksporten af kvæg i 2021, hvoraf en del var tyrekalve til opfedning i modtagerlandet. Den seneste opgørelse af kvægbestanden 31. december 2021 viste et fald i bestanden af køer på 1,7 pct. og totalt et fald på 1,3 pct. - der var i alt 1,5 mio. stk. kvæg, se , Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:25, , , Kvægbestanden 31. december 2021, . Da bestanden af køer falder, må der forventes et fald i dyr til slagtning og eksport i 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, og , ani4, Stigende produktion af svin og fjerkræ, Produktionen af svin steg i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, hvilket skyldes flere slagtninger, da eksporten af levende svin faldt. Den faldende eksport skyldes lavere efterspørgsel efter de danske smågrise som følge af laver svinepriser i importlandene pga. afrikansk svinepest og effekten af COVID-19. Antallet af svin i Danmark var 13,152 mio. svin 1. januar 2022, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold samme tidspunkt i 2021, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2022:35, , , Svinebestanden 1. januar 2022, . Slagtningerne af fjerkræ på slagterierne steg med 2,3 pct. i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020., Samlet set steg den animalske produktion i fjerde kvartal 2021 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2020, mens produktionen samlet set var 6,0 pct. højere end i 2015.  , Mindre produktion af mælk og æg, Produktion af mælk faldt 0,7 pct. til 1.393,7 mio. kg i fjerde kvartal 2021 i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af både konventionel og økologisk mælk faldt hhv. 0,6 pct. og 1,5 pct. Der blev produceret 4,3 pct. færre æg i fjerde kvartal, hvilket primært skyldes færre buræg og et lille fald i økologiske æg, mens skrabeæg steg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2020, 2021, Ændring, 4. kvt. 2020,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2021,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,6, 102,4, 114,4, 99,9, 106,0, 2,3, Kvæg, 46, 110,0, 110,2, 125,6, 115,8, 117,2, 6,5, Svin, 308, 100,6, 99,5, 120,5, 94,1, 104,7, 4,0, Fjerkræ, 26, 106,7, …, …, …, 108,5, 1,6, Mælk, 2, 195, 104,9, 105,3, 101,3, 105,8, 104,1, -0,7, Æg, 10, 127,7, …, …, …, 122,2, -4,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2020, 2021,  , Ændring, 4. kvt. 2020,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2021,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 133,1, 43,1, 47,7, 44,0, 134,8,  , 1,3, Slagtninger, 1, 120,5, 39,1, 43,5, 39,2, 121,8,  , 1,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,6, 4,0, 4,2, 4,7, 12,9,  , 2,9, Heraf kalve, 11,5, 3,6, 3,9, 4,3, 11,9,  , 3,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 11,5, 12,8, 11,4, 35,7,  , 0,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 843,0, 2, 609,1, 3, 048,3, 2, 551,1, 8, 208,6,  , 4,7, Slagtninger, 1, 4, 273,6, 1, 484,4, 1, 838,0, 1, 357,3, 4, 679,7,  , 9,5, Eksport af levende svin , 3, 569,4, 1 124,8, 4, 1 210,3, 4, 1 193,9, 4, 3 528,9, 4,  , -1,1, Heraf smågrise, 3, 497,4, 1 102,1, 4, 1 185,9, 4, 1 169,8, 4, 3 457,8, 4,  , -1,1,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,6, 162,7, 198,4, 152,9, 514,0,  , 5,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 352,1, …, …, …, 25, 930,5,  , 2,3,  ,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 403,2, 469,5, 452,0, 472,0, 1, 393,7,  , -0,7, Indvejet på mejerierne, 1, 383,6, 463,1, 445,6, 465,5, 1, 374,2,  , -0,7, Heraf konventionel, 1, 203,2, 403,1, 388,0, 405,4, 1, 196,5,  , -0,6, Heraf økologisk, 180,5, 60,0, 57,6, 60,1, 177,7,  , -1,5, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 22,4, …, …, …, 21,4,  , -4,3, Buræg, 3,3, …, …, …, 2,1,  , -37,8, Æg fra fritgående høns, 1,7, …, …, …, 1,7,  , -4,1, Skrabeæg, 9,3, …, …, …, 9,7,  , 4,3, Økologiske æg, 6,1, …, …, …, 6,0,  , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Estimeret eksport, da oplysninger om eksport ikke foreligger endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2021, 22. februar 2022 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36313

    NYT: Markant øget salg af økologi

    19. april 2016, Ændret 01. marts 2018 kl. 08:00, Detailomsætningen af økologiske fødevarer i 2015 og 2016 er større end hidtil antaget. Baggrunden er, at Danmarks Statistik har modtaget rettede virksomhedsindberetninger for disse år. De reviderede tal for begge år indgår i Nyt fra Danmarks Statistik 2017:199, Detailomsætningen af økologiske føde- og drikkevarer 2016 samt på www.statistikbanken.dk/oeko3., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. i 2015 udgjorde 7,0 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. Stigningen skyldes især frugt og grøntsager, som steg med 28 pct. fra 2014 til 2015. De udgør nu 26 pct. af det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer, mod 23 pct. i 2014. Mælk, ost og æg er fortsat den største varegruppe med 32 pct. af det samlede salg., Stor stigning i salg af vin, spiritus og øl, En markant udvikling ses også i salget af økologisk vin, spiritus, øl o.l. som steg med 52 pct. og dermed akkurat overgår omsætningen af økologisk juice, frugtsaft o.l. Omsætningen af økologisk kød steg desuden med 12 pct. i kr., mens mængden steg med hele 22 pct., da kilopriserne samtidig faldt. Økologisk svinekød alene er steget med 21 pct. i værdi og 30 pct. i mængde. , Lavere kilopriser, men dyrere forbrug, Målt i mængder (tons) er salget af alle økologiske varer steget med 10 pct., hvilket er lavere end stigningen målt i kroner, som ligger på 12 pct. Kiloprisen er faldet i de fleste varegrupper, men stigningen i det økologiske forbrug finder primært sted i varegrupper, der har en relativt høj kilopris. Eksempelvis har frugt og grønt en højere kilopris end de fleste mejerivarer. , Andelen af økologiske varer er steget, Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 8,4 pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse i 2015 mod 7,6 pct. året før. , Se hvilke husstande, der køber økologisk i analysen , Profil af den økologiske forbruger, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2013, 2014, 2015,  , 2013, 2014, 2015,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , .., .., ..,  , 5, 833, 170, 6, 191, 252, 6, 959, 618, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 31, 032, 30, 350, 35, 004,  , 777, 269, 765, 413, 812, 201, Heraf:,  , Ris , 2, 394, 2, 284, 2, 324,  , 68, 538, 57, 630, 48, 620, Pasta , 4, 297, 4, 197, 4, 555,  , 139, 060, 120, 825, 129, 568, Mel , 8, 961, 8, 833, 9, 588,  , 134, 772, 137, 292, 121, 332, Gryn, cornflakes, mysli o.l., 11, 030, 10, 349, 11, 236,  , 214, 231, 201, 234, 183, 933, Andre mel- og grynprodukter, 361, 890, 1, 804,  , 26, 596, 63, 345, 83, 908, Kød, pålæg, indmad , 4, 026, 4, 887, 5, 960,  , 420, 644, 507, 705, 568, 636, Heraf:,  , Okse- og kalvekød, 1, 618, 1, 741, 2, 034,  , 142, 556, 168, 578, 170, 392, Svinekød , 589, 843, 1, 099,  , 60, 440, 81, 939, 98, 959, Pålæg, 1, 118, 1, 334, 1, 621,  , 137, 976, 152, 706, 175, 953, Fisk, skaldyr, 45, 95, 109,  , 8, 495, 23, 795, 25, 249, Mælk, ost, æg , 146, 377, 155, 798, 156, 406,  , 2, 152, 155, 2, 142, 023, 2, 200, 464, Heraf:,  , Sødmælk, 8, 135, 9, 244, 9, 270,  , 77, 162, 84, 722, 86, 216, Letmælk, 18, 108, 19, 619, 19, 593,  , 156, 975, 158, 403, 158, 635, Minimælk, 47, 811, 50, 318, 49, 900,  , 390, 174, 382, 187, 358, 778, Skummetmælk, 34, 604, 34, 250, 32, 498,  , 252, 467, 244, 942, 218, 731, Syrnede produkter, 16, 096, 17, 271, 20, 370,  , 335, 573, 354, 557, 385, 791, Ost , 2, 643, 2, 417, 2, 835,  , 260, 580, 227, 793, 264, 474, Æg , 8, 454, 9, 912, 10, 315,  , 443, 466, 436, 704, 471, 223, Fedtstoffer, madolier , 4, 297, 4, 516, 4, 986,  , 307, 853, 318, 997, 353, 140, Heraf: ,  , Smør, blandingsprodukter , 3, 058, 3, 267, 3, 253,  , 209, 316, 218, 312, 227, 879, Frugt , 12, 377, 17, 570, 26, 284,  , 466, 766, 557, 193, 765, 553, Heraf:,  , Citrusfrugter, friske , 3, 788, 5, 797, 9, 506,  , 96, 191, 128, 337, 180, 566, Bananer, friske , 3, 290, 5, 037, 5, 335,  , 83, 166, 106, 104, 143, 253, Æbler, friske , 1, 359, 2, 975, 5, 615,  , 37, 127, 63, 047, 97, 417, Tørret frugt, frugtpålæg , 1, 296, 1, 222, 1, 456,  , 95, 394, 100, 644, 114, 680, Grøntsager , 33, 389, 37, 630, 44, 285,  , 783, 265, 882, 491, 1, 070, 474, Heraf:,  , Tomater, friske , 1, 111, 1, 415, 2, 293,  , 70, 714, 83, 141, 121, 057, Gulerødder, friske , 12, 841, 12, 930, 13, 416,  , 144, 040, 132, 208, 136, 139, Kartofler, friske , 3, 469, 3, 890, 5, 556,  , 43, 228, 42, 050, 53, 794, Grøntsager, konserves , 5, 327, 5, 264, 5, 488,  , 122, 375, 116, 701, 109, 522, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 4, 013, 4, 938, 5, 447,  , 238, 037, 271, 728, 276, 285, Krydderier, suppeterninger o.l. , 2, 919, 3, 052, 3, 602,  , 217, 480, 240, 488, 268, 349, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 529, 1, 528, 1, 884,  , 209, 341, 200, 014, 249, 738, Juice, frugtsaft o.l., 5, 693, 6, 339, 8, 355,  , 141, 726, 159, 393, 183, 587, Vin, spiritus, øl o.l., 2, 390, 2, 458, 4, 024,  , 110, 140, 122, 012, 185, 941, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015, 19. april 2016 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21566

    NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

    26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2018,  , 2019*,  , 2020*,  , Ændring, 2019-2020,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 ,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 ,  , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 ,  , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 ,  , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8,  , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 ,  , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 ,  , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 ,  , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 ,  , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 ,  , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32384

    NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

    20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47113

    NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

    21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27042

    NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

    22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27913

    NYT: Fald i slagtningerne af svin

    21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019.  , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk.  , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion,  , 2018, 2019,  , Ændring, 1. kvt. 2018,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2019,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9,  , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7,  , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9,  , 37,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4,  , 3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1,  , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3,  , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8,  , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9,  , -2,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5,  , 1,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9,  , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5,  , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27931

    NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

    29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Dyrket areal,  , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025,  , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81,  , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52564

    NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

    18. november 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50056

    NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

    1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29819

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation