Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1081 - 1090 af 1680

    NYT: Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018

    17. november 2023, Kornproduktionen faldt 25 pct. i 2023 og havnede på 7,1 mio. tons. Det er 23 pct. under normalhøsten på 9,3 mio. tons og den laveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2013-2022. Tørke i en del af vækstperioden gav lave gennemsnitsudbytter, og et vigende kornareal bidrog yderligere til faldet i høstresultatet. Også raps og bælgsæd blev ramt af det dårlige vejr. Rapsproduktionen faldt 7 pct. i 2023, og bælgsæd faldt 22 pct. på trods af stigende arealer med begge afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vårafgrøder, Alle vårafgrøder havde betydeligt lavere gennemsnitsudbytter end normalt. Det gjaldt fx vårbyg, hvor udbyttet lå på 44 hkg/ha mod normaludbyttet på 58 hkg/ha., Vinterafgrøderne klarede sig bedre. Vinterhvede havde et udbytte på 75 hkg/ha, hvilket kun var lidt under normaludbyttet på 78 hkg/ha. Rug lå med 57 hkg/ha også lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha., Medvirkende til årets lave kornproduktion var også et fald på 6 pct. i det samlede areal med korn fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugsarealet i tidligere , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Dårligt år for bælgsæd og raps, På en del af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps og bælgsæd. Arealet med raps steg 7 pct. fra 198.000 ha i 2022 til 211.000 ha i 2023. Hektarudbyttet faldt imidlertid fra 45 til 39 hkg/ha, så den samlede produktion af raps faldt fra 889.000 tons i 2022 til 827.000 tons i 2023., Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg 9 pct. fra 39.000 hektar i 2022 til 42.000 hektar i 2023. Produktionen faldt dog 22 pct. fra 168.000 tons i 2022 til 132.000 tons i 2023, da hektarudbyttet faldt fra 43 hkg/ha til 31 hkg/ha., Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2023, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 19,5 mia. kr. i høståret 2022, hvilket svarer til 20 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ., Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i tredje kvartal 2023 lå 15 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 18.100 bedrifter dyrkede korn i 2023, hvor 10.500 havde vinterhvede og 15.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, Gns. 2013-2022, 2021, 2022, 2023*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 360, 1, 307, 1, 235, 64 , 73 , 58 , 66 , 8, 742, 9, 575, 7, 138, Vinterhvede, 511 , 480 , 476 , 78 , 86 , 75 , 78 , 3, 972, 4, 127, 3, 576, Vårhvede, 27 , 18 , 12 , 46 , 49 , 38 , 48 , 122 , 88 , 47 , Rug, 108 , 109 , 109 , 63 , 64 , 57 , 61 , 680 , 700 , 616 , Triticale, 1, 7 , 5 , 4 , 72 , 63 , 66 , 61 , 50 , 34 , 28 , Vinterbyg, 76 , 64 , 57 , 66 , 72 , 65 , 66 , 505 , 460 , 375 , Vårbyg, 545 , 551 , 504 , 55 , 67 , 44 , 58 , 2, 998, 3, 711, 2, 212, Havre og blandsæd, 2, 79 , 72 , 64 , 47 , 55 , 37 , 50 , 368 , 395 , 239 , Majs til modenhed, 1, 6 , 8 , 8 , 72 , 73 , 60 , 69 , 46 , 61 , 45 , Raps i alt, 162 , 198 , 211 , 40 , 45 , 39 , 40 , 651 , 889 , 827 , Bælgsæd, 3, 32 , 39 , 42 , 36 , 43 , 31 , 38 , 116 , 168 , 132 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, 17. november 2023 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2024, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47708

    NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

    28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

    NYT: Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år

    25. januar 2018, Det danske areal med æbler er over de seneste 40 år reduceret med næsten 80 pct., og er nu på ca. 1.300 ha. Også arealet med pærer er faldet gevaldigt siden 1977, nemlig med næsten 60 pct. Der dyrkes ca. 300 ha med pærer i Danmark. I alt er arealet med æbler og pærer faldet med 5.200 ha i perioden., Elstar er den største æblesort i Danmark, Den største æblesort er Elstar, som dyrkes på 18 pct. af arealet med æbler. Elstar er udviklet i Holland i 1955 som en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie. For år tilbage var Elstar en prøvesort i Danmark. Første gang Danmarks Statistik medtog Elstar på spørgeskemaet var ved tællingen om frugtplantager i 1987, hvor sorten blev dyrket på blot 24 ha. Men allerede ved den næste tælling fem år senere var den vokset til 112 ha. I 2002 indtog Elstar så førstepladsen som den foretrukne sort hos danske frugtavlere, og har siden da beholdt førertrøjen., Top-3 for danske æblesorter efter areal,  , 1977, 1987, 1997, 2002, 2007, 2017,  ,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha, 1, Cox Orange, 896, Ingrid Marie, 419, Ingrid Marie, 203, Elstar, 206, Elstar, 255, Elstar, 236, 2, Spartan, 807, Cox Orange, 369, Mutzu, 157, Ingrid Marie, 183, Ingrid Marie, 178, Ingrid Marie, 135, 3, Ingrid Marie, 791, Spartan, 356, Elstar, 142, Jonagold, 146, Jonagold, 141, Aroma, 115, Færre bedrifter med frugttræer, Omkring 300 bedrifter dyrker æbler og pærer. Antallet af frugtavlere er faldet over årene, hvor der for 40 år siden var fem gange så mange. Forholdsvis mange frugtavlere, omtrent halvdelen, dyrker , både, æbler og pærer. Den gennemsnitlige bedrift med frugttræer dyrker 5,3 ha med æbler og pærer, og det er ikke ret meget mere end for 40 år siden, hvor det gennemsnitlige areal med æbler og pærer var 4,5 ha. , Bedrifter med æbler og pærer i udvalgte år,  , 1977, 1982, 1987, 2012, 2017,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 1, 513, 886, 655, 429, 309, Bedrifter med æbler, 1, 481, 867, 643, 404, 298, Bedrifter med pærer, 775, 455, 333, 168, 158, Bedrifter med både æbler og pærer, 745, 436, 321, 143, 147, Æbleproduktionen faldet med to tredjedele på 40 år, I årene efter Danmarks tilslutning til EF 1. januar 1973 faldt æbleproduktionen med rundt regnet to tredjedele.  Siden 1987 har produktionen derimod holdt sig ret stabilt på 25-30.000 tons. I 2016 var høsten af æbler 12 pct. større end i 2011, og for pærer 26 pct. større. De fine resultater skyldes gunstige vejrforhold i 2016 med regn i sommerens løb og en usædvanligt varm og solrig september. , Produktion af æbler og pærer,  , 1977, 1982, 1987, 2006, 2011, 2016,  , tons, Æbler, 83, 062, 55, 415, 26, 492, 27, 313, 25, 735, 28, 703, Pærer, 7, 730, 3, 164, 2, 894, 4, 340, 4, 339, 5, 467, Anm.: I årene mellem 1987 og 2006 opgjorde Danmarks Statistik ikke produktionen af æbler og pærer., Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter. 2017,  ,  , Tidspunkt for tilplantning, Træer, pr. ha,  ,  , 2013-2017,  , 2008-2012,  , 2003-2007,  , 1993-2002,  , 1992 eller, tidligere,  ,  ,  , ha, antal, Alle æbler, 1, 314,0, 190,4, 236,5, 403,1, 333,5, 150,5, 2, 029, Aroma, 114,5, 21,9, 20,6, 43,9, 24,3, 3,9, 2, 160, Belida, 40,8, 0,4, 20,2, 19,5, 0,1, 0,6, 2, 448, Belle de Boskoop, 27,9, 1,6, 4,0, 5,6, 10,1, 6,7, 1, 257, Cox orange, 61,4, 5,2, 8,1, 18,2, 22,3, 7,5, 1, 864, Discovery, 85,8, 13,6, 9,7, 28,7, 20,2, 13,5, 1, 897, Elstar, 236,2, 41,9, 37,8, 85,8, 60,7, 10,0, 2, 472, Filippa, 10,7, 3,2, 1,9, 1,3, 0,9, 3,4, 842, Gala, 38,5, 2,2, 8,9, 18,0, 8,4, 1,0, 2, 372, Gråsten, 59,0, 2,9, 3,7, 14,9, 29,8, 7,7, 1, 772, Holsteiner cox, 49,6, 6,9, 7,9, 18,2, 15,4, 1,3, 2, 022, Ingrid Marie, 134,8, 25,1, 15,8, 31,9, 41,6, 20,4, 1, 946, Jonagold, 80,0, 2,3, 3,6, 21,0, 41,2, 12,0, 2, 255, Junami, 40,1, 6,5, 23,2, 8,3, 2,1, 0,0, 2, 772, Maribelle, 8,4, 3,0, 5,4, 0,0, 0,0, 0,0, 2, 206, Mutzu, 11,8, 0,1, 1,8, 0,9, 3,7, 5,4, 1, 365, Pigeon, 18,3, 1,9, 2,4, 6,2, 6,0, 1,7, 2, 102, Rubens, 12,3, 4,8, 0,2, 4,8, 2,3, 0,2, 2, 802, Rubinola, 10,4, 1,5, 2,2, 3,5, 3,2, 0,1, 2, 446, Rubinstep/Pirouette, 10,1, 1,2, 4,8, 4,0, 0,1, 0,0, 2, 897, Santana, 10,9, 1,4, 0,4, 8,8, 0,3, 0,0, 2, 842, Summerred, 19,4, 0,9, 2,7, 9,1, 4,0, 2,7, 2, 135, Topaz, 10,6, 2,5, 3,9, 2,8, 1,5, 0,0, 1, 945, Andre æbler, 222,6, 39,5, 47,6, 47,8, 35,2, 52,6, 1, 386, Pærer, 313,5, 52,1, 48,2, 47,5, 114,3, 51,5, 1, 922, Frugttræplantager 2017, 25. januar 2018 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18796

    NYT: Byg atter dyrere end hvede

    13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2016, 2017, Ændring,  , 2016, 2017, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88,  , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36,  , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61,  , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75,  , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61,  , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05,  , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10,  , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24,  , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39,  , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

    NYT: Mere mælk, men mindre økologi

    9. juni 2023, Der blev indvejet 1.413 mio. kg mælk på mejerierne i første kvartal 2023, heraf var de 178 mio. kg økologisk. Produktionen af mælk var lidt større end samme kvartal sidste år, mens den økologiske produktion er faldet. Andelen af økologisk mælk vil formentlig falde yderligere, da forbrugerne pt. fravælger de dyrere produkter, herunder økologiske, pga. generelt høje fødevarepriser. Den faldende efterspørgsel er en af grundene til at nogle økologiske malkekobesætninger bliver omlagt tilbage til konventionelle. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. marts 2023 viser, at der var 553.000 malkekøer, hvilket er et fald på 3.000 køer i forhold til opgørelsen den 31. december 2022, se , Kvægbestanden, . En malkeko havde i gennemsnit en mælkeydelse på 10.798 kg EKM mælk i 2021, mens den i 2012 gav 8.968 kg mælk, se , Økonomien i landbrugets produktionsgrene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Forsat stort fald i produktionen af svin pga. færre slagtninger, Produktionen af svin faldt i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Dette skyldtes færre slagtninger, mens eksporten af levende svin steg. Slagtninger af svin faldt 16 pct. i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. april 2023 se , Svinebestanden, viser et kraftigt fald i bestanden, hvilket betyder, at produktionen af svin fortsat falder yderligere. Dette har allerede medført at et større slagteri i Jylland lukker i løbet af sommeren. Alt i alt vil der blive slagtet færre slagtesvin i Danmark i 2023., Slagtninger af kvæg og fjerkræ steg, Slagtningerne af kvæg steg med 8,5 pct. i første kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Der blev slagtet 103.500 kreaturer i første kvartal 2023. Der blev slagtet 25 mio. fjerkræ, primært kyllinger, på slagterierne i første kvartal 2023, og det er 3,6 pct. flere end samme kvartal i 2022., Samlet set faldt den animalske produktion i første kvartal 2023 med 9,1 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens produktionen samlet set var 2,0 pct. lavere end i 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 1. kvt. 2022,  ,  , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 107,8, 107,9, 91,5, 99,9, 98,0, -9,1, Kvæg, 46, 88,8, 95,2, 95,1, 114,4, 101,6, 14,4, Svin, 308, 111,3, 108,8, 85,8, 91,3, 95,3, -14,4, Fjerkræ, 26, 104,9, …, …, …, 104,3, -0,6, Mælk, 2, 195, 106,2, 109,6, 100,6, 111,0, 107,1, 0,8, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023,  , Ændring, 1. kvt. 2022,  , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2023,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 109,3, 37,6, 37,8, 43,1, 118,5,  , 8,4, Slagtninger, 1, 95,4, 32,6, 32,9, 37,9, 103,5,  , 8,5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 5,0, 4,8, 5,2, 15,0,  , 8,2, Heraf kalve, 12,3, 4,5, 4,4, 4,7, 13,6,  , 10,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 28,2, 9,6, 9,6, 11,1, 30,3,  , 7,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 575,8, 2, 855,3, 2, 412,7, 2, 647,4, 7, 915,4,  , -7,7, Slagtninger, 1, 4, 989,4, 1, 642,1, 1, 259,5, 1, 273,9, 4, 175,5,  , -16,3, Eksport af levende svin , 3 386,4, 3, 1 213,3, 3, 1 153,2, 3, 1 373,4, 3, 3 739,9, 3,  , 4,3, Heraf smågrise, 3 456,2, 3, 1 195,6, 3, 1 131,0, 3, 1 344,7, 3, 3 67,3, 3,  , 6,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 550,2, 177,0, 137,8, 144,1, 458,8,  , -16,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 129,5, …, …, …, 24, 989,5,  , 3,6,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 421,0, 488,7, 448,8, 494,8, 1, 432,5,  , 0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 401,5, 482,2, 442,3, 488,4, 1, 413,0,  , 0,8, Heraf konventionel, 1, 218,3, 420,4, 386,3, 427,9, 1, 234,7,  , 1,3, Heraf økologisk, 183,2, 61,8, 56,0, 60,5, 178,3,  , -2,7, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2023, 9. juni 2023 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46001

    NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

    20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47113

    NYT: Frugt, grønt og mælk dominerer økologisk salg

    7. maj 2018, Detailsalget af økologiske varer udgjorde 11,3 mia. kr. i 2017 mod 8,7 mia. kr. i 2016 og markerer endnu et år med markant stigning. En del af stigningen skyldes, at undersøgelsen fra i år er udvidet med salg af fødevarer fra virksomheder, som udelukkende har online-salg. Hvis man sammenligner med det samlede forbrug, ser man, at nogle varegrupper fylder mere i det økologiske salg. Frugt og grønt samt mælk, ost og æg udgør således 60 pct. af det økologiske salg - dobbelt så meget som de samme varer udgør i de nyeste tal for det samlede forbrug., Mindre kød i den økologiske indkøbskurv, Frugt og grønt udgør 33 pct. af detailsalget af økologiske varer mod 18 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Mælk, ost og æg udgør 27 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede forbrug. , Til gengæld udgør kød og fisk kun 9 pct. af det økologiske salg mod hele 24 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Analysen , Profil af den økologiske forbruger, viser endvidere, at kød og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande., Vin, spiritus og øl er en lille varegruppe i økologien, Drikkevarer udgør 6 pct. af det økologiske salg mod 15 pct. af det samlede forbrug. Heraf udgør vin, spiritus, øl o.l. 3 pct. af det økologiske salg mod 11 af det samlede forbrug. Andelen af vin, spiritus og øl af det økologiske salg, er dog stigende og udgjorde fx 1,5 pct. i 2010. , Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 13,3 pct. af det samlede salg af fødevarer i 2017 mod 10,5 pct. året før. Også her skyldes en del af stigningen undersøgelsens udvidelse med online-handel. , Frugt og grønt er blevet den største varegruppe, Salget af frugt og grønt steg fra 2,5 mia. kr. i 2016 til 3,7 mia. kr. i 2017. Frugt og grønt har dermed overhalet mælk, ost, og æg som udgør 3,0 mia. kr. i 2017. , Det økologiske areal, med, gartneriafgrøder steg fra 2.500 hektar i 2012 til 4.400 hektar i 2017 og udgør nu 2,6 pct. af det økologiske areal mod 1,5 pct. i 2012., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2015, 2016, 1,  , 2017, 1,  , 2015, 2016, 1,  , 2017, 1,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , 296, 346, 334, 900,  , 392, 648,  , 7, 565, 545, 8, 671, 846,  , 11, 325, 123, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 35, 004, 38, 660,  , 43, 435,  , 888, 634, 1, 003, 584,  , 1, 179, 240, Kød, pålæg, indmad , 5, 960, 6, 808,  , 7, 704,  , 615, 882, 655, 153,  , 932, 345, Fisk, skaldyr, 109, 168,  , 397,  , 29, 154, 42, 379,  , 88, 863, Mælk, ost, æg, 2, 156, 406, 162, 987,  , 171, 690,  , 2, 398, 285, 2, 574, 870,  , 3, 008, 446, Fedtstoffer, madolier, 3, 4, 986, 5, 184,  , 5, 267,  , 388, 117, 366, 168,  , 456, 302, Frugt , 26, 284, 33, 167,  , 41, 484,  , 822, 749, 1, 018, 700,  , 1, 336, 540, Grøntsager , 44, 285, 58, 212,  , 84, 795,  , 1, 168, 055, 1, 503, 106,  , 2, 351, 639, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 5, 447, 6, 152,  , 6, 425,  , 300, 916, 338, 461,  , 397, 526, Krydderier, suppeterninger o.l. , 3, 602, 4, 740,  , 6, 368,  , 290, 660, 366, 633,  , 538, 248, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 884, 2, 246,  , 2, 579,  , 270, 488, 301, 830,  , 373, 042, Juice, frugtsaft o.l., 8, 355, 10, 209,  , 13, 793,  , 197, 362, 222, 294,  , 293, 065, Vin, spiritus, øl o.l., 4, 024, 6, 367,  , 8, 712,  , 195, 243, 278, 667,  , 369, 865, Anm. Omsætning er inkl. moms. , 1, En del af stigningen i 2017 skyldes, at undersøgelsen er udvidet med salg af fødevarer fra online-virksomheder., 2, Plantemælk indgår under mælk, ost, æg. , 3, Smør indgår under fedtstoffer, madolier, . , Se specifikation af varegrupper på , www.Statistikbanken.dk/oeko3, ., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, 7. maj 2018 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26806

    NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

    22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg.  Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27913

    NYT: Fald i slagtningerne af svin

    21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019.  , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk.  , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion,  , 2018, 2019,  , Ændring, 1. kvt. 2018,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2019,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9,  , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7,  , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9,  , 37,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4,  , 3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1,  , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3,  , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8,  , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9,  , -2,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5,  , 1,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9,  , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5,  , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27931

    NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

    13. februar 2025, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2024, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50594

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation