Søgeresultat

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52522

Nyt

NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

Fondes aktiviteter 2024

17. november 2025, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr.  fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Fondes aktiviteter 2024, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53906

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

24. juni 2025, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2024, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

Sårbare gruppers sundhed 2023

2. juni 2025, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2023, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54411

Nyt

NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

10. oktober 2024, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension (tillæg), Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54614

Nyt

NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

Ejerskab af landbrugsjord 2024

22. maj 2025, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Ejerskab af landbrugsjord 2024, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53309

Nyt

AFG_FRAKKOD

En skematisk oversigt over punkterne 3-13 ovenfor findes i vedlagte bilag.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-frakkod

AJO_BRANCHE07

Hele nomenklaturen og de tilhørende grupperinger kan findes på Danmarks Statistiks internet, nomenklaturer, Dansk branchekode:

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation