Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version)

Denne serie er blevet erstattet af , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Serien har tidligere heddet , Budgetstatistik for offentlig forvaltning og service, Viser 1 - 20 af 22, 18.3.2016, Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpe ..., Periode: 2015-2016,  , 20.3.2015, Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser., Periode: 2014-2015,  , 21.3.2014, Budgetteret offentligt underskud på 23 mia. i 2014, Der er budgetteret med et offentligt underskud på 23 mia. kr. i løbende priser i 2014. Underskuddet baseret på foreløbige regnskabsoplysninger er opgjort til 17 mia. kr. ..., Periode: 2013-2014,  , 21.3.2013, Offentligt underskud på 75 mia. kr. i 2012, Der har hvert år fra 2009 til 2012 været underskud på de offentlige finanser. I 2012 er der opgjort et underskud på 75 mia. kr. i løbende priser, hvilket er noget højere ..., Periode: 2012-2013,  , 28.3.2012, Offentligt underskud på 35 mia. kr. i 2011, Efter et overskud på 58 mia. kr. i 2008 har der i årene 2009 til 2011 været underskud på de offentlige finanser. I 2011 er der opgjort et underskud på 35 mia. kr. i løben ..., Periode: 2011-2012,  , 23.3.2011, Budgetteret offentligt underskud på 79 mia. kr., I 2011 er der budgetteret med et underskud i det offentlige på 79 mia. kr. Det er tredje år i træk, at der er underskud i det offentlige. De foregående to år er underskud ..., Periode: 2010-2011,  , 24.3.2010, Budgetteret offentligt underskud på 97 mia. kr., Efter fem år med overskud i det offentlige var der i 2009 et underskud på 47 mia. kr. Samtidig er der i 2010 budgetteret med et endnu større underskud på 97 mia. kr. Unde ..., Periode: 2009-2010,  , 24.3.2009, Budgetteret offentligt underskud på en milliard , Efter et overskud på 75 mia. kr. i 2007 og 63 mia. kr. i 2008 budgetterer det offentlige i 2009 med et underskud på 1 mia. kr. i løbende priser. , Periode: 2008-2009,  , 25.3.2008, Fortsat store offentlige overskud , Der er i 2008 budgetteret med et overskud på 69 mia. kr. i løbende priser. Dette ligger en anelse under de regnskabsmæssige overskud på henholdsvis 80 og 76 mia. kr. i 20 ..., Periode: 2007-2008,  , 23.3.2007, Budgetteret offentligt forbrug på 434,6 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 434,6 mia. kr. i 2007 og opgjort til 418,3 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 3,9 pct. i løbende priser fra 2 ..., Periode: 2006-2007,  , 29.3.2006, Budgetteret offentligt forbrug på 413 mia. kr. i år, Det offentlige forbrug, som er opgjort til 402 mia. kr. i 2005, er budgetteret til 413 mia. kr. i 2006. Der er hermed tale om en stigning på 2,8 pct. i løbende priser fra ..., Periode: 2005-2006,  , 4.3.2005, Stort overskud på de offentlige finanser, Danmark havde sidste år et klækkeligt overskud på de offentlige finanser. Overskuddet var på 37,0 mia. kr. i 2004 og er i 2005 budgetteret til 29,6 mia. kr. Efter moderat ..., Periode: 2004-2005,  , 5.3.2004, Udgifter til efterløn stiger, Udgifterne til efterløn er opgjort til 24,7 mia. kr. i 2003. Det svarer til en stigning på 8,3 pct. eller 1,9 mia. kr. i forhold til året før. I år er der budgetteret med ..., Periode: 2003-2004 (februar-version),  , 5.3.2003, Udgifter til dagpenge ventes at stige, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er i 2003 budgetteret til 19,4 mia. kr., hvilket i løbende priser er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2002. For 2002 er dagpeng ..., Periode: 2002-2003 (februar-version),  , 13.5.2002, Sundhedsområdet opprioriteres, De offentlige sundhedsudgifter er budgetteret til 76,2 mia. kr. på årets finanslov. Det er en stigning på 7,8 pct. i løbende priser i forhold til året før. Der er hermed ..., Periode: 2002,  , 8.3.2002, Stort overskud på de offentlige finanser, I fortsættelse af de seneste års udvikling var der i 2001 igen overskud på de offentlige finanser. Indtægterne i den offentlige sektor var altså større end udgifterne, og ..., Periode: 2001 (februar-version),  , 9.3.2001, Højere vækst i det offentlige forbrug i 2001, Det offentlige forbrug er i 2001 budgetteret til 340,7 mia. kr. Væksten i løbende priser er i forhold til sidste år 5,1 pct. Korrigeres der med den forventede udvikling i ..., Periode: 2000-2001 (februar-version),  , 10.11.2000, Stort overskud på de offentlige finanser, Overskuddet på de offentlige finanser var på 37,8 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 blev saldoen forbedret med 24,5 mia. kr. Udviklingen kan først og fremmest til-skriv ..., Periode: 1995-1999 (oktober-version),  , 8.6.2000, Fortsat størst vækst i forbruget i kommunerne, Det offentlige forbrug (konsumudgiften) er 312,9 mia. kr. i 1999. I forhold til 1998 er der tale om en stigning på 12,8 mia. kr. Målt i faste priser er det en stigning på ..., Periode: 1999 (maj-version),  , 10.3.2000, Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 1999-2000 (februar-version), Periode: 1999-2000 (februar-version),  , 1, 2, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=376&page=1

Kvinder med børn arbejder mest

Hvis nogen stadig her i år 2012 skulle være af den overbevisning, at mand og børn er lig med hjemmegående husmor, så kan de godt tro om igen. Faktisk fortæller tallene en helt anden historie. Kvinder med børn har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn., 6. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Kirsten Gelting er 43 år. Hun arbejder fuld tid på Københavns Universitet, dyrker kajak, løb og vinterbadning – og så lever hun sammen med Jens og er mor til Rosa på seks år og Maja på fire. , ”Jeg ville have svært ved at arbejde mere end 37 timer om ugen. Men i et parforhold, hvor man deles, synes jeg, det fungerer fint, at vi begge arbejder fuld tid,” fortæller hun. ,     Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed., Helle Holt, Seniorforsker, SFI, Mange andre kvinder gør Kirsten Gelting kunsten efter og får familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Danmarks Statistiks tal viser, at lige med undtagelse af aldersgruppen 30 – 34 år, hvor mange kvinder er på barselsorlov, så har kvinder med børn faktisk en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mændene. Og det er værd at bemærke, mener professor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek. , ”Det fortæller den positive historie om ligestilling, fordi det viser, at vi har et samfund, hvor det er muligt at forene de to ting,” siger hun. , Den betragtning er seniorforsker ved SFI Helle Holt enig i. , ”Det er fremragende, at vi i Danmark ikke har børnepukler. Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed,” siger Helle Holt. , Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børn, Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børn, Institutioner og forventninger i samfundet , De tre kvinder er enige om, at det, der først og fremmest gør det muligt, er, at vi i Danmark har opbygget et offentligt system med professionel og billig børnepasning. , Men børnepasningen gør det ikke alene. En anden grund til den høje beskæftigelsesfrekvens er, at der fra samfundets side slet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, om kvinder med børn skal være en del af arbejdsmarkedet. , ”Vi har opbygget et samfund, hvor det er nødvendigt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet for at kunne eksistere,” pointerer Helle Holt. , Fakta:, Danmarks Statistiks publikation , Kvinder & mænd 2011, belyser ligheder og forskelle mellem kønnene inden for temaerne befolkning, familieliv og børn, helbred, uddannelse, arbejdsmarkedet, fravær fra arbejde, indkomst og løn, kriminalitet, politisk deltagelse, ledelse og magt. , Kvinderne passer de syge børn , Men når barnet har feber, skoldkopper eller på anden måde er syg, ser det alligevel ikke helt ud til, at ligestillingen har vundet indpas. I hvert fald er det både inden for den offentlige og private sektor kvinderne, der har det største fravær på grund af børns sygdom. , ”Når alt kommer til alt, synes mange mænd, de er en lille smule mere uundværlige på arbejdet end kvinden. Derfor ender det også tit med, at det er kvinden, der tager barnets første sygedag,” siger Helle Holt. , Læs også: Milepæle i ligestillingens historie, Hjemme hos Kirsten Gelting er det nu ikke tilfældet. , ”Vi skiftes til at tage den. Det kommer selvfølgelig an på, om en af os har et vigtigt møde i kalenderen, men de facto deler vi fifty/fifty,” siger hun. , Flere mødre er på deltid , I dag arbejder Kirsten Gelting altså på fuld tid. Men da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid i halvandet år. , ”Jeg startede i en ny stilling efter min sidste barselsorlov. Efter kort tid kunne jeg se, at arbejdsopgaverne ikke var til fuld tid. Derfor bad jeg om at komme ned i tid,” fortæller hun. , Andelen af kvinder med børn, der er på deltid, er da også lidt højere end for kvinder uden børn., ”Nogle af kvinderne med børn er på deltid – men hvad så? Det er stadig en succeshistorie, at de i så høj grad er på arbejdsmarkedet,” fastslår Ruth Emerek. , ”De seneste ti år er det blevet kendetegnende, at kvinder med små børn følger arbejdsmarkedet generelt. Kvindernes arbejdstid er svagt stigende, mens den er stabil for mændene,” siger Helle Holt. , Fravær på grund af barns sygdom fordelt efter sektor. 2009., Familielivet kommer først , Deltid eller ej, så er Kirsten Gelting en del af den positive historie om, at der i det danske samfund anno 2012 ikke er nogen modsætning mellem at være mor og at have en karriere. Men hånden på hjertet, så ser karrieren i dag noget anderledes ud, end den formentlig ville have gjort, hvis ikke der var børn inde i billedet. , ”Egentligt ville jeg gerne have noget mere internationalt ind over mit job, men ikke med så små børn. Jeg har også prioriteret en fast stilling frem for projektstillinger, som jeg havde tidligere. Samtidig er det vigtigt, at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer, og at tiderne er fleksible. Så på den måde har det haft indflydelse på mit arbejdsliv,” konkluderer hun. , Kilde: Kvinder & Mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-06-kvindedag

Bag tallene

Vil kontanthjælpsmodtagere arbejde?

Rigsstatistiker Jan Plovsing har på baggrund af en omdiskuteret artikel i Jyllands-Posten den 6. december skrevet en kronik, som belyser debatten om, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere er klar til at påtage sig et job., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , Jyllands-Posten bragte den 6. december 2011 en forsideartikel med overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik., Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. , Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare, at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen., Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012., Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi fx belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet., For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de sidste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger jobs og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed., Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare "ja", men en del svarer "nej"., For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar. , Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.,  , Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job., I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at jeg er syg, at jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse eller, at jeg har personlige eller familiemæssige problemer., I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job., I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. , Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct., Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-12-14-kronik-kontanthjaelp

Bag tallene

Sådan er den typiske dansker

De hedder stadig Jens og Anne Jensen og har 1,8 børn, som hedder Lucas og Emma, hvis de er født i 2008. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ikke meget har ændret sig for Jens og Anne Jensen. Vi hilste sidst på dem for et år siden. Her havde de været gift i fem år med udsigt til at ryge direkte ind i en ægteskabelig krise. Det har de sådan set stadig. Nu har de nemlig været gift i seks år, og de fleste ægtepar, der blev skilt i 2009, gik typisk hver til sit efter 6-7 års ægteskab., Men bare rolig - så slemt er det forhåbentlig ikke for Jens og Anne. Parret kan nemlig også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks-syv år. Desuden er parret også ganske fiktivt og udelukkende sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2010., Jens, som altså er det navn i Danmark, som flest mænd bærer, er 39 år, mens Anne - kvindernes mest anvendte fornavn - har levet i 41 år. Det er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Men i realiteten burde Jens være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse., Anne lever længst af de to. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 81 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 77 år., Børneflokken skrumper, Parret har mistet lidt af deres børneflok i forhold til sidste år. Her havde de som andre gennemsnitlige par 1,9 børn, mens Jens og Anne nu har 1,8 børn. Det var i hvert fald, antallet af børn for hver kvinde i 2009., Børnene er typisk et af hvert køn, der hvis de blev født i 2008 hedder Lucas og Emma, som var de mest populære navne for nyfødte det år. Meget taler dog for, at mindst et af børnene blev født tidligere, da gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29 år i 2008. Lucas eller Emma er typisk 14 år i dag. Mor Anne var så 27 år gammel, hvilket samtidig var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde for netop 14 år siden., Er de to søskende blandt de 53 pct. af en årgang, der typisk vælger en gymnasial uddannelse, og følger de den stadig stigende andel, der også tager en lang videregående uddannelse, vil de typisk studere på den samfundsfaglige linje og fx læse cand.merc., jura eller økonomi. Den samfundsfaglige uddannelse er nemlig langt den største med over hver fjerde studerende på længere videregående uddannelser., Længere på arbejde, Tilbage hos forældrene Anne og Jens. De arbejder nemlig begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af Fagligt Fælles Forbund, 3F. Anne har fået en halv kilometer længere til arbejde i forhold til sidste år. Nu kører hun 15,3 km i familiens gennemsnitlige lidt over ni år gamle bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere til arbejde med 21,6 km. Hvis han altså har et arbejde. Der er nemlig en overvægt af arbejdsløse mænd., Det typiske er dog, at både Jens og Anne arbejder. Han tjener mere end hende med en gennemsnitlig månedsløn inkl. pension på 41.700 kr. mod hendes 33.100 kr., Når familien ikke er på arbejde, sidder de i gennemsnit dagligt 3 timer og 9 minutter foran deres fladskærms tv. Det er 22 minutter eller lidt over en tredjedel af et X-Factor-program mere end for et år siden. Jens ser lidt mindre fjernsyn end sin hustru Anne, mens børnene faktisk bruger mindst tid foran skærmen. Fjernsynet viser typisk TV 2, når det er tændt., Mere elektronik i hjemmet, Udover fladskærms tv'et - som over halvdelen af befolkningen også er i besiddelse af - holder familien også af meget anden elektronik. De voksne boltrer sig i højere grad end før fx med både GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3- eller mp4-afspiller., Hvert familiemedlem har en mobiltelefon, men Jens eller Anne har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. Hvis familien køber ugeblade og aviser, ligger Billedbladet og Jyllandsposten typisk på sofabordet. Men oplaget er faldende. Det er nemlig typisk at snuppe en gratisavis - hovedsageligt MetroXpress - på vej til eller fra arbejde., Feriemålet hedder Spanien, Familien tager typisk også på ferie. Rejsen køber de som regel over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk med fly til Spanien, der er danskernes foretrukne feriemål i udlandet., Her lader vi så familien Jensen være i fred igen. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010.,  , Hvis du vil videre, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010 på , www.dst.dk/aarbog, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-06-08-Aarbog2010

Bag tallene

CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for  mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968,  , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange,  Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

Bag tallene

Flere arbejder hjemme

Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-02-24-Hjemmearbejde

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Folkepensionen fylder 60 år: Næsten hver femte dansker modtager nu pensionen

1. april har den danske folkepension eksisteret i 60 år, og i 2016 modtog 1,1 mio. personer pensionen. Andelen af folkepensionister er de seneste år steget mest i det nordligste Sjælland – mindst i de største byer. I flere kommuner er over 30 pct. af indbyggerne nu folkepensionister. Også i udlandet stiger antallet af modtagere af dansk folkepension., 31. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden modtog , 384.000 personer ydelsen, . Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget. , De seneste år er antallet vokset, fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 mio. i 2016. Stigningen siden 2008 betyder, at andelen af folkepensionister blandt hele befolkningen er steget fra 15,8 pct. i 2008 til 19,2 pct. i 2016., I hele perioden fra 2008 til 2016 har flere kvinder end mænd modtaget folkepension. I 2016 var 500.000 mænd og 600.000 kvinder på folkepension. Det skyldes primært, at kvinder lever længere end mænd., Andelen af befolkningen, som folkepensionisterne udgør, varierer mellem kommunerne. Men sammenligner man 2008 med 2016, er tendensen, at andelen af befolkningen på folkepension, er vokset over hele landet. , I 2008 var det kun i Læsø og Ærø Kommuner, at mere end hver fjerde indbygger var folkepensionist. I 2016 fik Læsø og Ærø følgeskab af Samsø, Langeland, Fanø, Odsherred, Lolland, Bornholm og Hørsholm Kommuner, hvor mere end hver fjerde beboer nu også var på folkepension. , Omvendt modtog under 16 pct. af befolkningen folkepension i 40 kommuner i 2008. I 2016 var det kun tilfældet i København, Århus, Ishøj og Frederiksberg Kommuner., Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, . , Kommuner med lavest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ishøj, 10,4, København, 9,9, København, 10,5, Aarhus, 13,8, Egedal, 11,9, Ishøj, 15,1, Aarhus, 12,0, Frederiksberg, 15,9, Albertslund, 12,0, Gladsaxe, 16,1, Skanderborg, 12,1, Odense, 16,4, Høje-Taastrup, 12,6, Høje-Taastrup, 16,5, Solrød, 12,8, Skanderborg, 16,8, Favrskov, 13,1, Hvidovre, 16,8, Greve, 13,5, Albertslund, 16,9, Kommuner med højest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ærø, 26,5, Læsø, 34,6, Læsø, 25,3, Ærø, 33,5, Langeland, 24,6, Samsø, 31,9, Samsø, 23,7, Langeland, 31,5, Lolland, 21,2, Fanø, 30,2, Odsherred, 20,4, Odsherred, 28,0, Hørsholm, 20,3, Lolland, 27,2, Bornholm , 20,1, Bornholm, 26,9, Guldborgsund, 19,8, Hørsholm, 25,4, Fanø, 19,7, Guldborgsund, 24,9, Stigning i langt de fleste kommuner, Fra 2008 til 2016 er andelen af befolkningen, der modtager folkepension, stort set steget i alle kommuner. Kun i København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommuner er andelen faldet og i alle tre kommuner under 1 procentpoint. , Til sammenligning er andelen af folkepensionister steget mest i ø-kommuner som Fanø (10,5 procentpoint), Læsø (9,3 procentpoint) og Samsø (8,2 procentpoint). Ser man bort fra øerne, har Odsherred Kommune oplevet den største stigning i andelen af indbyggere, der modtager folkepension. Her er stigning 7,6 procentpoint fra 20,4 pct. af befolkningen i 2008 til 28,0 pct. i 2016. Lige efter Odsherred ligger Gribskov Kommune, hvor andelen af folkepensionister er steget med 7,4 procentpoint fra 16,6 pct. i 2008 til 24,0 i 2016., Overordnet gælder det, at andelen af folkepensionister blandt indbyggerne vokser langsomst i og omkring de store byer. I 17 kommuner er andelen af folkepensionister vokset med mindre end 3 procentpoint. Disse kommuner er de fire største byer (København, Århus, Odense og Aalborg) to jyske kommuner (Kolding og Horsens) og 11 kommuner omkring København.,  , Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, ., Flere folkepensionister i udlandet, Ligesom det samlede antal folkepensionister er antallet af modtagere af folkepension uden for Danmarks grænser også steget. I 2007 modtog 27.000 , personer bosat i udlandet folkepension, . I 2016 var antallet 46.900., Stigningen i modtagere i udlandet kan ikke udelukkende forklares ved, at der er blevet flere folkepensionister i det hele taget. Andelen af folkepensionisterne, der ikke bor i Danmark, er steget fra 3,2 pct. i 2007 til 4,3 pct. i 2016., De fleste modtagere af folkepension, der bor uden for Danmarks grænser, bor i vores nabolande, Sverige (12.800), Tyskland (6.200) og Norge (6.000)., I Spanien bor også en del folkepensionister. Disse personer er i højere grad flyttet ud af landet senere i deres liv, end dem, som bor tættere på Danmark, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Om folkepension, Folkepensionsalderen har ændret sig gennem årene. I øjeblikket er den 65 år, men fra 2019 til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år., Se antallet af folkepensionister fra 1984 til 2006, Se antallet af folkepensionister fra 2007 til 2016, Læs mere om, hvem der kan få folkepension på , borger.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-31-Naesten-hver-femte-modtager-nu-folkepension

Bag tallene

Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug

Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget., 1. maj 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, I perioden 2012-2016 har , dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud, – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter., Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 mio. kr. samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på 2,3 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt., Mælke- og plante­producenter mest afhængige af støtten, Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud., "Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat., Anm.: Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug, Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016., "Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år., Anm.: Bedrifter med under et årsværk er defineret som deltidsbedrifter. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen) Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2,  og , www.statistikbanken.dk/jord3, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde ifølge , Europaparlamentet, 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016., Danmark bidrog ifølge , EU-oplysningen, netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver , EU-oplysningen, . I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP., Artiklen er udarbejdet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, ., Faktaboks om tilskud og EU-støtte: , Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene., Over 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion.  Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug

Bag tallene

Energiforbruget er lavere end for ti år siden (opdateret)

Energiforbruget og udslippet af drivhusgasser er faldet fra 2007 til 2017. Andelen af forbrug af energi, der kommer fra vedvarende energikilder, er steget i hele perioden og ligger højt i en international sammenligning. I transportsektoren er udviklingen dog anderledes. Danmarks Statistik har samlet fem grafer om energi og drivhusgasser i Danmark og internationalt., 4. april 2018 kl. 9:30 - Opdateret 9. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017 i alle figurer, bortset fra den sidste.,  , Det samlede energiforbrug er faldet fra 1.423 petajoule (PJ) 2007 til 1.250 PJ (1.000.000 GJ) i 2017. Energiforbruget var lavest siden 2007 i 2014. I 1995 udgjorde det totale energiforbrug 991 PJ. , Udsvingene i energiforbruget i perioden skyldes især udviklingen i bunkring i udlandet, som er brændstofpåfyldning af danske skibe, fly og lastbiler i udlandet. Bunkring i udlandet var højest i 2007, hvor den udgjorde 587 PJ. I 2014 var den faldet 27 pct. til 426 PJ, hvorefter den steg til 515 PJ i 2017. I 1995 udgjorde bunkringen til sammenligning 146 PJ., Udviklingen i energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv har ligget mere stabilt siden 1995 end bunkring i udlandet. Energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv er faldet med 12 pct. fra 836 PJ i 2007 til 735 PJ i 2017. , Energiforbrug 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h,   , Udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006 – trods økonomisk vækst,  Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter er, efter det toppede i 2006, faldet frem til 2015, hvor det for første gang i ti år steg bl.a. pga. af en kold vinter og stigende bunkring. I 2017 fald udslippet igen, så udslippet af drivhusgasser lå 3 pct. under niveauet fra 1995. , Udslippet er faldet siden 2006 - fra 2009 samtidig med, at den økonomiske vækst har været positiv. En stor del af faldet i udslip af drivhusgasser skyldes grøn omstilling. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82)., Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Mere om emissioner og vækst:, NYT fra Danmark Statistik: , Fald i udslip af drivhusgasser i 2017, Bag tallene: , Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 69-88., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, Danmarks forbrug af energi fra vedvarende kilder er steget konstant siden 1995. Dette er en medvirkende årsag til, at udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006. I 1995 brugte vi 59 PJ (1.000.000 GJ) energi fra vedvarende energikilder. I 2017 var det steget til 240 PJ. Stigningen i den vedvarende energiproduktion kommer især fra vindkraft og biomasse. Biomasse består af halm, brænde, skovflis, bionedbrydeligt affald, træpiller og træaffald. , I Danmark blev der produceret 180 PJ vedvarende energi i 2017, hvilket er en betydelig stigning siden 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke steget lige så hurtigt som forbruget. Der forbruges mere vedvarende energi, end der bliver produceret i Danmark. Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2017, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ene2HO, Danmark er det land i verden, som producerer mest , vindenergi per indbygger, . Læs mere i artiklen , Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene, . , Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2017 udgjorde vedvarende energi omkring 35 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget bunkring i udlandet), ifølge OECD’s opgørelsesmetode. I Tyskland udgjorde vedvarende energi lidt under 14 pct. af energiforbruget. I forhold til Norge (53 pct.) og Sverige (39 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt, mens Finland (33 pct.) ligger tæt på os. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft til eget forbrug. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2017, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget bunkring i udlandet. Kilde: , OECD, IEA, Danmark på EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Brugen af vedvarende energikilder inden for transport i Danmark udgjorde 6,8 pct., hvilket er tæt på EU gennemsnittet, hvor den samlet udgjorde 7,1 pct., I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige og Norge var niveauet henholdsvis 30,3 pct. og 17,0 pct. i 2016. , I Sverige benyttes biomasse til transport i højere grad end andre lande, mens det højere niveau i Norge bl.a. skyldes, at jernbanenettet er elektrificeret og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden ligesom Sverige i højere grad end Danmark biomasse til transport., Vedvarende energis andel af energi til transport. 2016, Kilde: , Eurostat, Kontakt: , Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 29, , inv@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug

Bag tallene