Søgeresultat

QPASSIV

Navn, QPASSIV , Beskrivende navn, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1996, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, dvs. realkreditgæld, pengeinstitutgæld, kontokortgæld, pantebrevsgæld (i depot), studiegæld samt gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner og anden gæld; anden gæld kan fx være pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år, samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning. , Fra 1980 til 1982 er passiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", Fra 1981: Realkreditgæld opgøres efter kursværdien mod tidligere pålydende værdi., Fra 1983: Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført., Fra 1987: Gæld til realkredit og gæld til pengeinstitutter, hypotekbank mv., gæld af pantebreve i depot samt renter heraf optræder fortrykt på selvangivelsen., 1987-1996: Gæld i selvstændig virksomhed indgår i variablen egenkapital i selvstændig virksomhed og indgår dermed ikke i QPASSIV. Egenkapital i selvstændig virksomhed (skattemæssig værdi heraf) indgår i stedet i variablen QAKTIVF (aktiver opgjort efter gammel metode, indberetninger på selvangivelserne)., For sammenligning for 1995 og 1996 med variablen QPASSIVN (passiver opgjort efter ny metode), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og variablen QPASSIVN., Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassiv

KVANDFA

Navn, KVANDFA , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, pVariablen angiver andelen af kvinder, som er lønmodtagere på grundniveau, (PSTILL=35) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige lønmodtagere på grundniveau. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL35>0 then KVANDFA=round((ANTALK35*100)/ANTAL35);, else KVANDFA=0;, "ANTAL35" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 35. , "ANTALK35" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 35. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige lønmodtagere på grundniveau " beregnes således som andelen af den samlede sum af faglærte arbejdere på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 35 ændrede tekst fra - "faglærte arbejdere" til "lønmodtagere på grundniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen I lønmodtagergrupper isetdet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) (under beskæftigelse)., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet. , Tabel og graf er udarbejdet for KVANDFA>0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDFA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandfa

GRUNDSKOLEFAG

Navn, GRUNDSKOLEFAG , Beskrivende navn, Grundskolefag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fag i grundskolen, fx. dansk, matematik, fysik, Fra skoleåret 2001/2002 til og med 2005/2006 findes et fag som hedder "OBL", Der står for "Obligatorisk projektopgave" og dækker både 9. kl. og 10. kl. Fra skoleåret 2006/2007 deles den i 2. Den "Obligatoriske projektopgave" som gælder for 9. kl. og en "Obligatorisk selvvalgte opgave" som gælder for 10 kl.. , Detaljeret beskrivelse, Der sker et skift fra skoleåret 2005/06 til skoleåret 2006/07 i de fag der er afgivet karakterer i. Karakterstatistikken for 2007 afspejler de nye regler vedrørende folkeskolens afgangsprøver med blandt andet nye prøveformer samt en ny opdeling i: - bundne prøvefag, obligatoriske for eleverne - prøvefag til udtræk , obligatorisk for eleverne, hvis faget blev udtrukket - frivillige prøvefag (valgfag)., For hvert skoleår kan der desuden være en række forskellige forsøgsordninger i 8., 9. og 10. klasse med forskellige fag kombinationer af fag., Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i folkeskolen, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i folkeskole, Værdisæt, D400600.TXT_GRUNDSKOLEFAG - Grundskolefag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Håndarbejde, OBL, Biologi, Historie, Fransk 2. fremmedsprog, Idræt, Fællesprøve i samfundsfag, historie og kristendomskundskab, Praktisk/musisk valgfag jf. lov om velfærdsaftale, Dansk, Tysk, Frivillig selvvalgt opgave, Kristendomskundskab, Obligatorisk selvvalgt opgave, Fransk 3. fremmedsprog, Fri selvvalgt opgave, Medier, Iværksætter, Sundhed og sociale forhold, Humanistisk udtræksfag jf. lov om velfærdsaftale, Håndværk og design, Latin, Geografi, Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, Frivillig projektopgave (naturfag), Fransk, Biologi/fysik/kemi, Spansk, Fællesprøve i naturfag jf. lov om velfærdsaftale, Madkundskab, Engelsk, Matematik, Sløjd, Billedkunst, Tysk 2. fremmedsprog, Fællesprøve i samfundsfag og historie, Fysik/kemi, Samfundsfag, Obligatorisk projektopgave, Musik, Tysk 3. fremmedsprog, Naturfag, Metal og motorværksted, Naturfaglig udtræksfag jf. lov om velfærdsaftale

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-grundskole/grundskolefag

Sammenlægning af projekter

Det er muligt at sammenlægge projekter. Dette kan være relevant, hvis I ønsker at gøre eksisterende projekter bredere., Med den nye prismodel, der indføres i 2026 og 2027 (, læs mere her, ), kan der også være en økonomisk fordel i at sammenlægge projekter, da betaling herefter udregnes på baggrund af antallet af brugere og antallet af datapakker på de enkelte projekter. ,  , Hvornår bør I sammenlægge projekter?, Forskningsservice (FSE) anbefaler, at I allerede nu overvejer, hvilke projekter der med fordel kan sammenlægges, men venter med selve sammenlægningen, til den nye prismodel træder i kraft i januar 2026.,  , Sådan sammenlægges projekter, Kontakt Forskningsservice (FSE) , Kontakt FSE-projektansvarlig på ét af de projekter, I ønsker at sammenlægge og angiv hvilke projekter, I ønsker at lægge sammen. , FSE vurderer om projekterne skal samles i et nyt projekt eller under et eksisterende projekt, hvor projektbeskrivelsen udvides., Ny projektindstilling oprettes eller tidligere projektindstilling revideres, Projektbeskrivelsen skal have formål, beskrivelse og samfundsrelevans, der dækker de projekter, der skal lægges sammen. Hold formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med nye data. , Vælg relevant grunddata i Danmarks Datavindue (DDV) og tilføj eksterne datakilder samt evt. udgåede grunddataregistre med tilhørende dokumentation. Stier til eksterne data skal sendes via mail til den FSE-projektansvarlige for projektet., Sørg for at indhente og indsende alle nødvendige godkendelser fra eksterne dataleverandører Dette er en forudsætning, der skal være opfyldt, før vi kan flytte data., Indeholder et af projekterne lægemiddeldatabassen (LMDB) eller eksterne data fra Sundhedsdatastyrelsen, skal I søge fornyet godkendelse til at flytte data til det nye projekt., Bemærk, at LMDB og Landspatientregisteret (LSR) ikke kan bestilles til samme projekt., Indsend projektindstilling, Når projektindstillingen er indsendt, sender den projektansvarlige fra FSE et pristilbud baseret på en rammeaftale. Rammeaftalen dækker behandling af projektindstilling, genkørsel af grunddata, behandling af eksterne data og evt. udgåede registre, samt flytning af filer og programmer fra workdata-mappen. , Godkendelse, levering og afslutning, I aftaler en slettedato for de gamle projekter med den FSE-projektansvarlige., Det nye projekt underskrives af FSE og underskriveren på jeres institution., Hvis filer fra workdata-mappen skal flyttes, skal I sende en mail til den FSE-projektansvarlige med sti til både de gamle mapper/filer og det nye projekt. I mailen skal i bekræfte at filerne ikke indeholder mikrodata (fx nøglevariable eller andre identificerbare oplysninger)., FSE leverer grund- og eksterne data og flytter indholdet fra workdata-mapperne til det nye projekt.,  , Vigtige opmærksomhedspunkter, I sjældne tilfælde kan brugere have hardcodet afidentificerede værdier. Disse vil ikke kunne genfindes efter sammenlægning, da der anvendes en ny nøgle., Det samme gælder, hvis afidentificerede værdier er brugt til at fjerne outliers., Sorteringen ændrer sig, da data sorteres efter afidentificerede værdier. Hvis rækkenumre er brugt i programmer (fx til tilfældig udvælgelse), vil disse ikke længere fungere.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/sammenlaegning-af-projekter

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 9. juli 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

UDEL

Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UDEL - Uddannelsesdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Udelt uddannelse, 1, 1. år, 10, 10. klasse, 11, 11. klasse, 2, 2. år, 20, 0. klassetrin, 21, 1. klassetrin, 22, 2. klassetrin, 23, 3. klassetrin, 24, 4. klassetrin, 25, 5. klassetrin, 26, 6. klassetrin, 27, 7. klassetrin, 28, 8. klassetrin, 29, 9. klassetrin, 3, 3. år, 30, 10. klassetrin, 31, 11. klassetrin, 4, 4. klasse, 40, FGU basis, 41, FGU spor, 5, 5. klasse, 51, EUD indgangsforløb, 52, EUD hovedforløb, 53, EUD indgangsforløb 1, 54, EUD indgangsforløb 2, 55, EUD EUX studiekompetenceforløb, 6, 6. klasse, 60, Udelt kandidatuddannelse, 61, Bacheloruddannelse, 62, Kandidatoverbygning, 64, Akademisk overbygningsuddannelse, 7, 7. klasse, 71, Bifag, 72, Sidefag, 73, Suppleringsfag, 76, Sidefagssupplering 1/2 år, 8, 8. klasse, 9, 9. klasse, 56, 65

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udel

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

LIGEUI0: Ligestillingsindikator for befolkningens højeste fuldførte uddannelse

højest fuldførte uddannelse, indikator og alder
1986-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEUI0

Statistikbanktabel

NYT: Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver underskuddet på ca. 66 mia. kr. I 2016 er der budgetteret med et underskud på 57,4 mia. kr. i løbende priser. Årene 2014, 2013 og 2012 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Omlægningen af kapitalpensionsordningen gav et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 62 mia. kr. i 2014 og 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016, Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016 og opgjort til 519,7 mia. kr. i 2015. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,2 pct. i løbende priser fra 2015 til 2016 mod en opgjort stigning på 1,6 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.103 mia. kr. i 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016 og opgjort til 1.105 mia. kr. i 2015. De budgetterede udgifter i 2016 er fordelt med 329 mia. kr. til aflønning af ansatte, 187 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 30 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 476 mia. kr. til løbende overførsler og 78 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Afskrivninger af skatterestancer, Der er indarbejdet et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 6,0 mia. kr. i hvert af årene 2013-2015. Det vurderes, at der er en stor sandsynlighed for, at der i statsregnskabet i de kommende år vil blive foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne. Afskrivningerne vil modsvare forskellen på den tidligere anvendte nominelle værdi og kursværdien, korrigeret for manglende retskraft. De skønnes hovedsageligt at vedrøre årene 2013, 2014 og 2015. I henhold til normal praksis for fordeling af afskrivninger på skatterestancer vil det skønnede totalbeløb blive fordelt ligeligt over de tre berørte år. Se også det særskilte notat , Indregning af sandsynlighed for retskraft i skatte-afskrivninger i forbindelse med marts-versionen af de offentlige finanser, , som er udarbejdet i forbindelse med denne offentliggørelse., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 362, 1, 005, 560, 1, 024, 756, 1, 024, 574, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 775, 348, 096, 352, 987, 359, 673, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 73, 912, 81, 675, 80, 549, 78, 278, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 435, 74, 367, 71, 662, 70, 944, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 477, 7, 309, 8, 887, 7, 334, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 076, 274, 1, 087, 236, 1, 105, 305, 1, 102, 852, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 058, 516, 1, 118, 819, 1, 065, 802, 1, 043, 696, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 54, 967, 54, 390, 55, 931, 53, 051, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 856, 19, 782, 20, 746, 18, 417, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 603, 38, 027, 25, 942, 23, 182, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 897, 805, 970, 076, 924, 197, 912, 305, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 974, 18, 618, 18, 805, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 23, 111, 17, 570, 20, 367, 17, 937, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -2, 599, -3, 090, -, 1, 574, 1, 759, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 055, 917, 1, 115, 729, 1, 064, 228, 1, 045, 455, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 56, 154, 113, 258, 41, 046, 19, 121, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -, 20, 357, 28, 493, -41, 077, -57, 397, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 995, 321, 501, 326, 790, 328, 809, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 944, 58, 316, 59, 176, 59, 352, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 143, 179, 720, 182, 906, 187, 054, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 868, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 643, -6, 628, -6, 380, -, 5, 648, -, 5, 081, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 548, 447, 556, 156, 566, 092, 573, 135, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 701, 30, 299, 29, 642, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -54, 967, -54, 390, -55, 931, -53, 051, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 856, -19, 782, -20, 746, -18, 417, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 501, 635, 503, 880, 511, 686, 519, 714, 531, 310, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2016 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21504

Nyt

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20683

Nyt