Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 861 - 870 af 2065

    EJNOVSUM

    Navn, EJNOVSUM , Beskrivende navn, Ej-novemberansættelser lønsum , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen summerer lønnen i supplerende ej-november-relaterede ansættelser ud over den vigtigste ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej, kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. , Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at der er tale om arbejdsgivernummeret for den vigtigste ej-november-ansættelse:, 1: Lønnen skal være over løngrænsen* i ansættelsen, 2: Datakode= ikke-ansat i nov./uoplyst ansættelsesperiode , 3: ATP-indbetaling større end 0., Ansættelser, der opfylder disse krav, er sorteret efter, 1: løn , 2: ATP, og den vigtigste er udvalgt., Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse., Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person, og lønnen i disse summeres. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., * Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr. Løngrænsen var i 2007 9.781 kr. og i 2008 516 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har løn fra ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOVSUM>0. , Faldet i lønsummen i 2008 skyldes, at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOVSUM har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnovsum

    EJERFORH_EFTER_SALG

    Navn, EJERFORH_EFTER_SALG , Beskrivende navn, Ejerforholdskode efter salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom., Variablen EJERFORH_EFTER_SALG anvendes i Ejendomssalgsstatistikken til at bestemme ejerforholdet på ejeren efter et salg, dvs. ejerforholdet på den nye ejer (køberen). , Detaljeret beskrivelse, Variablen EJERFORH_EFTER_SALG modtages fra SKAT., EJERFORH_EFTER_SALG opsætter SKAT ud fra en undersøgelse af køberne ved salget. Det elektroniske tinglysningssystem leverer samtlige køberes cpr- eller cvr-nr. til SKAT. Variablen antager værdien 10, hvis der kun er én køber af ejendommen, og køberen er registreret med et CPR-nummer eller et CVR-nummer med en personlig driftsformskode som enkeltmandsfirma, dødsbo, I/S, m.m. Ellers antager variablen værdien 30, 40, 50, 70, 80 eller 90, afhængigt af driftsformskoden, se værdisæt nedenfor., Hvis der er mere end en køber med forskellige driftsformkoder bliver koden opsat efter følgende regel: Hvis alle købere har samme ejerforholdskode sættes handlens ejerforholdskode til pågældende kode. Hvis mindst en køber afviger fra de øvrige opsættes koden til 90., Udviklingen i grafen over EJERFORH_EFTER_SALG =10 (privatpersoner) følger stort set antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler med privat køber begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_EJERFORH_EFTER_SALG - Ejerforholdskode efter salg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst enhedsejerforhold, 01-01-1992, 10, Privatpersoner, 01-01-1992, 20, Alment boligselskab, 01-01-1992, 30, Aktie-, anpart-, andet selskab, 01-01-1992, 40, Forening, selvej. institution, 01-01-1992, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1992, 50, Beliggenhedskommunen, 01-01-1992, 60, Anden kommune, 01-01-1992, 70, Region, 01-01-1992, 80, Staten, 01-01-1992, 90, Andet enhedsejerforhold, 01-01-1992

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/ejerforh-efter-salg

    BRUGER

    Navn, BRUGER , Beskrivende navn, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Om brugeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen BRUGERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed). , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Der kan forekomme såkaldte erstatningsnumre, der i form afviger fra normal standard mht. antal karakterer og forekomster af bogstaver. Anvendes, når brugeren ikke forekommer i CPR- eller Erhvervsregistret., Om brugeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen BRUGERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed)., Når ejeren er en leasingvirksomhed og ejeren ikke er den samme som brugeren, anvendes brugeroplysningen og brugertypen til bestemmelse af leasingtagerens sektorplacering - CPR(-nummer) = privatleasing, mens CVR(-nummer) = erhvervsleasing. , Den normale sektorplacering i husholdninger og erhverv sker ud fra ejerens karakteristika. For nyregistreringer anvendes også begrebet tilgang, hvor de leasede biler placeres efter brugerens sektor. Det indebærer, at privatleasede biler 'flyttes' fra erhvervene til husholdningerne. , Brugeroplysningerne anvendes også til bestemmelse af køretøjernes fysiske lokalisering, fx i forbindelse med planlægning af parkeringsbehov og lignende., Bilag, Søjlediagram - Bruger CVR, Tabel - Bruger PNR, Tabel - Bruger CVR, Søjlediagram - Bruger PNR, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, BRUGER har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/bruger

    ARLEDGR

    Navn, ARLEDGR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt., Detaljeret beskrivelse, Ledighedsgraden er beregnet som antallet af ledige timer i forhold til antallet af (mulige) arbejdstimer. Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt. Ledigheden er angivet i promille. En ledighedsgrad på 1000 angiver således, at de pågældende personer har været ledige hele året., Ledighedsgraden beregnes for hele befolkningen, men det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, der har en positiv årsledighedsgrad i løbet af året. Det betyder, at ARLEDGR er forskellig fra 0 eller med andre ord, at de pågældende personer er ledighedsberørte i arbejdsåret. , Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM (Det centrale register for arbejdsmarked). For yderligere dokumentation henvises derfor til dokumentationen for dette område. Se TIMES på www.dst.dk eller følgende link om ledighed:, http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked.aspx, Varedeklarationen kan ses på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/852, Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Årsledighedsgraden beregnes som summen af tilstandskoderne for ledige dagpengemodtagere (kode 5020), G-dage (kode 5030) og ledige kontanthjælpsmodtagere (kode 5080)., Eksempel på tabel og graf., I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 169. Det betyder, at 50 procent af personerne har en årsledighedsgrad under 169. De personer, der ligger i 50-percentilen og derover har en årsledighedsgrad på 169 eller derover., En årsledighedsgrad lig 1000 angiver fuld ledighed i hele året, en årsledighedsgrad på 500 angiver således ledighed i halvdelen af året etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ARLEDGR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/arledgr

    MLLSKA

    Navn, MLLSKA , Beskrivende navn, Beregnet mellemskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet mellemskat til staten., I 2008 betales mellemskat af den del af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der samlet overstiger 279.800 kr., For par beregnes mellemskatten af parrets samlede indkomst. Kan en ægtefælle således ikke udnytte hele bundfradraget på 279.800 kr., overføres den uudnyttede del til ægtefællen., I 2008 var skattesatsen på mellemskatten 6,0 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., Mellemskatten afskaffet fra og med 2010., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Beregnet mellemskat til staten nedsat med evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud i virksomhedsordningerne. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo, er det summen af de beregnede skatter., Skatteprocenten hæves i perioden fra 1994 til 1997 fra et niveau på 4,5 pct. til 6,0 pct. Den har fra og med 1997 ligget stabilt på 6,0 pct., For nærmere information om satser og grænser vedrørende mellemskat se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/7795.html, Tilsvarende kan der forekomme ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget for mellemskat fra år til år. Man kan læse yderligere information herom i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" ,og " skatttesystem2006.doc". Se variablen STSKAT (statsskat) for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på: www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter. , Yderligere information findes i"Skatter og afgifter". på : www.DST.DK/pubomtale/11130 , Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, skattesystem 2006, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, MLLSKA har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/mllska

    BESKXTI

    Navn, BESKXTI , Beskrivende navn, Ændring i beskæftigelsesomfang året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i beskæftigelsesomfang på et arbejdssted set i relation til november året før, målt ved antal hovedbeskæftigede., Detaljeret beskrivelse, Den eksakte ændringsprocent i beskæftigelsesomfanget angives ikke for det enkelte arbejdssted. I stedet angives en af værdierne i det tilhørende værdisæt som mål for ændringen i beskæftigelsesomfanget., Dannes ud fra ANTALXTI (ændring i antal ansatte ift. året før)., For arbejdssteder med hovedbeskæftigede i begge år vil værdien være 0, 1 eller 2. , For arbejdssteder med 20 ansatte eller derunder vil BESKXTI = 1 betyde, at antallet af ansatte var eksakt det samme pr. nov. året før., Vedrørende valget af den kritiske procentgrænse på 5 pct. henvises til en analyse heraf i Per Vejrup Hansen: Arbejdskraftbevægelser og beskæftigelse, SFI-publikation 149, København 1985, s. 51-54. , Procenten svarer til omfanget af naturlig afgang fra arbejdsstyrken. For nyoprettede arbejdssteder (IDTILB forskellig fra B1, B2) er variablen sat til BLANK. Blank er indeholdt i række missing i tabellen., Udviklingen i beskæftigelsesomfanget året før skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_BESKXTI - Ændring i beskæftigelsesomfang året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Faldende beskæftigelsesomfang (en nedgang i antal hovedbeskæftigede på mere end 5 pct.), 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Uændret beskæftigelsesomfang (en ændring i antal hovedbeskæftigede på højest 5 pct)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Stigende beskæftigelsesomfang (en stigning i antal hovedbeskæftigede på over 5 pct)., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Overgang fra hovedbeskæftigelse til kun bibeskæftigelse (faldende beskæftigelsesomfang)., 01-01-1980, 31-12-3000, 4, Kun bibeskæftigede i begge år (uændret), 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Overgang fra kun bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse (stigende)., 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/beskxti

    ATPBLB

    Navn, ATPBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløb, som det er indberettet på oplysningssedlen , Detaljeret beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats. Fuld ATP (max.) for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 432 i årene 1980-1981 og kr. 1166 i årene 1982-1987. Herefter indføres to forskellige satser, så ATPBLB efterfølgende indeholder beløbet på høj sats, mens ATPTJBLB (ATP-beløb lav sats) indeholder beløbet på lav sats. Fuld ATP høj sats er således kr. 1749 i årene 1988-1989 og kr. 2332 i årene 1990-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats og tolkningen af ATPBLB skal herefter ske ud fra indholdet i variablen ATPSATS (ATP-sats). Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB)., Variablen ATPSATS angiver en ud af tre mulige ATP-satser. Fuld ATP 1996-2005 for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPBLB har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpblb

    ANTAAR

    Navn, ANTAAR , Beskrivende navn, Antal ansættelsesforhold (personer) i år , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal personer, der i løbet af året har været ansat ved et arbejdssted (eller arbejdsgiver), målt i personer. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er ANTAAR dannet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. ANTAAR består af alle lønmodtagerjobb på arbejdsstedet i løbet af året. Job består af ansættelsesforhold hvor der normalt arbejdes hvad der svarer til 1 time i ugen på referencetidspunktet ultimo november., Variablen dannes oprindeligt i erhvervsbeskæftigelsen og modtages herfra som led i dannelsen af IDA. , Variablen angiver antal personer (beskæftigede lønmodtagere), der i løbet af kalenderåret har været ansat på det pågældende arbejdssted. Alle typer ansættelser, uanset om de er heltids eller deltids, ansættelse hele året eller kun en del af året indgår i optællingen. Ligeledes indgår korttidsansættelser og ansættelser i forbindelse med engangsydelser (eksempelvis censorarbejde ved universitet) i optællingen., Variablen AARSVRK (Antal årsværk for alle ansættelsesforhold)og ANTAAR minder om hinanden. Forskellen er imidlertid den, at ANTAAR optæller antal personer (antal hoveder), der har haft en ansættelse på det pågældende arbejdssted i kalenderåret, hvorimod AARSVRK omregner ansættelserne til fuldtidsbeskæftigede på arbejdsstedet i kalenderåret., Forklaring til graf og tabel, Oplysningerne om arbejdssteder modtages fra erhvervsbeskæftigelsen. Kriteriet for, at det enkelte arbejdssted medtages i IDA er, at der er tale om en ansættelse. Dette udmøntes i form af, at der er angivet et positivt ATP-beløb eller et positivt lønbeløb på det enkelte arbejdssted. Dette er også tilfældet for de arbejdssteder, der er medtaget i IDA 2004-2006, men for enkelte arbejdssteder er ANTAAR missing. Dette korrigeres i den nærmeste fremtid til i stedet at antage værdien 0., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANTAAR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/antaar

    ENDNEDL

    Navn, ENDNEDL , Beskrivende navn, Endelig nedlæggelse af arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver, om et arbejdssted - defineret ved det enkelte arbejdssteds løbenummer (se variablen LBNR under emnegruppen arbejdssteder) - bliver endeligt nedlagt., Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver, om det enkelte arbejdssted er endeligt nedlagt i det følgende år. , Endeligt nedlagte arbejdssteder omfatter arbejdssteder, hvis identitet set fremad er N1, N2, N3, A1, A3 samt en mindre andel af N4 og A2 (jf. nedenfor). Koderne N og A angiver, at der er tale om henholdsvis nedlagte arbejdssteder og arbejdssteder med afgang (se IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid) under emnegruppen arbejdssteder). , Der er tale om en endelig nedlæggelse af arbejdsstedet, hvis dette afgår fra bruttopopulationen af arbejdssteder. Bruttopopulationen består af to delpopulationer af arbejdssteder: en delpopulation af arbejdssteder med ansatte pr. november og en delpopulation af arbejdssteder uden ansatte pr. november., Arbejdssteder hvor identiteten set fremad er lig værdierne N1, N2 eller N3 afgår således fra bruttopopulationen af arbejdssteder. Antager identiteten imidlertid værdierne N4 eller N5, er der tale om en afgang fra en delpopulation til en anden delpopulation, men ikke en endelig afgang fra bruttopopulationen af arbejdssteder., For en fyldestgørende redegørelse af klassifikationen af arbejdssteders identitet over tid og endelige nedlæggelser henvises til IDA-hovedrapporten, kap. 4. - se specielt afsnit 4.4., Bilag, Graf, Tabel, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ENDNEDL - Endelig nedlæggelse af arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ej endelig nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Endeligt nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/endnedl

    FAMANDENPENSION

    Navn, FAMANDENPENSION , Beskrivende navn, Andre pensionsudbetalinger til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede andre pensionsordninger, FAMANDENPENSION er baseret på QANDPENS i Personindkomster., Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejdsmarkedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., FAMANDENPENSION indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster variablen er ikke dannet for familier), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMANDENPENSION indgår i variablen FAMPENSIONIALT, Hvor:, FAMPENSIONIALT er alle pensionsindkomster, FAMANDENPENSION er lig med summen af QPENSPRI (i Personindkomster), pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994) (variablen er ikke dannet for familier) , QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af FAMANDENPENSION., Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene FAMRESTINDK., Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK., Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen FAMRESTINDK, Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc" i Personindkomster. FAMANDENPENSION er derfor behæftet med nogen usikkerhed., Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. ovenstående bilag., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMANDENPENSION har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famandenpension

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation