Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2071 - 2080 af 2940

ANDBISTANDYD

Navn, ANDBISTANDYD , Beskrivende navn, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser inkl. arbejdsgiverbetalte sygedagpenge: sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i a-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige a-kasseydelser (andet end efterløn, overgangsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse)., Denne variabel er en sum af en række forskellige overførselsindkomster og er dannet, så man kan danne variablen QMIDYD (midlertidige overførselsindkomster) ud fra de mere specifikke indkomsttyper samt en lang række mindre overførsler samlet i ANDBISTANDYD. , Variablen QMIDYD midlertidige overførselsindkomster består af:, KONTHJ (kontanthjælp fra 1994), KONT_GL (kontanthjælp fra 1980 til 1993), ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelsesgodtgørelse), QORLOV2 (orlovsydelser fra 1994) og ANDBISTANDYD (andre midlertidige ydelser)., Variablen ANDBISTANDYD er således svær at tolke, og bør ses i sammenhæng med de andre variable der indgår i dannelsen af variablen QMIDYD., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.21 og benævnes 'Andre bistandsydelser', Eksisterer fra 1980 til 2013., ANDBISTANDYD=, OVRIG_KONTANTHJALP_13+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+, SYG_BARSEL_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001)+VARMEHJALP(2002-)+KONTSKFRI(2002-), http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af a-kasser og kommunernes bistands- og socialkontorer samt fra 1994 arbejdsgiverbetalte sygedagpenge., Ændringer:, Fra 1983 inkl. revalideringsydelse efter bistandslovens §42. Før 1983 ligger denne ydelser i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., 1985-2003 inkl. iværksætterydelse og etableringsydelse. , 1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse - uddannelsesgodtgørelse indføres i 1986. Fra 1988 ligger beløbet i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv.), jf. dog vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (dvs. at beløbet hæves og gøres skattepligtigt)., 1992 og 1993 inkl. orlovsydelser (kan i stedet ligge i variablen RESUINK_GL, andre ikke klassificerede indkomster, jf. ovenfor omtalte bilag). Fra 1994 ligger beløbet i variablen QORLOV2 (orlovsydelser fra a-kasse)., Før 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; det ligger fra 1994 i variablen RESUINK og RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede indkomster)., Fra 1994 er alle ydelser fra a-kasser med manglende indkomsttypekode fra a-kassen i indberetning til SKAT lagt i ANDBISTANDYD. Tidligere lå disse ydelser i variablen RESUINK_GL (se vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc")., Fra 1994 inkl. kontanthjælpsydelserne (aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.). Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres (hæves og gøre skattepligtige). Før 1994 ligger ydelser af denne type i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., Fra 1994 inkluderes endvidere arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. De ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Det giver en kraftig stigning i antal personer med ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Fra 1999 inkluderes feriedagpenge. De ligger før 1999 i variablen ARBLHUMV) arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp (udgør henholdsvis ½ mia. kr. og 1-1,5 mia. kr.). I 2008 og 2009 er ANDBISTANDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), varmehjælp er inkluderet igen fra 2010., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Inkluderingen af varmehjælp og skattefri kontanthjælp i 2002 giver en stor stigning i antal modtagere af ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Før 1994 vil udbetalinger fra a-kasser ligge i variablen RESUINK_GL i de tilfælde, hvor a-kassen ikke har indberettet kode til SKAT, jf. også vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDBISTANDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andbistandyd

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---ofre-for-straffelovsforbrydelser/journr

PERINDKIALT

Navn, PERINDKIALT , Beskrivende navn, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personindkomst i alt er lig summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster(ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i Personindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - indkomster, som ikke er oplyst til offentlige myndigheder., Personindkomst i alt er et bruttobeløb. Dvs. at renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket., Eksisterer fra 1980 til 2013., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.1 og benævnes 'Indkomst i alt', I Statistikbanktabellerne INDKP2, INDKP3 og INDKP5 er opdeling på indkomstintervaller efter indkomstbegrebet 'Indkomst i alt' (PERINDKIALT)., http://www.dst.dk/stattabel/1179, OBS!!, I statistikbanken under afsluttede tabeller :IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er der data benævnt "personindkomst i alt"- disse data er ikke fra denne variabel "PERINDKIALT", "Personindkomst i alt" i statistikbanktabellerne IB811, IB812, IB821, IB822, IBB22U, IB831S, IB832S er fra en begrebsdefinition der ligger tæt op ad variablen PERSONINDK., Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af variablen PERINDKIALT_13, som eksisterer fra og med 1987., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, "Personindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt", Personindkomst i alt er en sumvariabel, som er sammensat som følger:, PERINDKIALT=ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY-OVSKEJD02_NY+RESUINK_GL, Eller , PERINDKIALT=SAMLINK_NY-OVSKEJD2_NY, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07, Hvor, ERHVERVSINDK_GL er erhvervsindkomst ekskl. honorarer, OVERFORSINDK er overførselsindkomst, FORMUEINDK_NY er formueindkomst, OVSKEJD02_NY er lejeværdi af egen bolig, RESUINK_GL er anden personlig indkomst inkl. honorar, Personindkomst i alt er inkl. skattefrie indkomster. Den må ikke forveksles med begrebet personlig indkomst fra SKAT., Udvalg af de største ændringer: , (Se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer), 1984: Skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og/el. boligydelse tilføjes til indkomststatistikken., Fra 1980 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i PERSONINDK, se variablen QSAR (særlig indkomst)., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand)- dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i personindkomsten, se vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning"., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992- 2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i samlet indkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke-/førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , I 2002 er personindkomst inkl. skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., I 2008 og 2009 er PERINDKIALT ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), PERINDKIALT er ekskl. grøn check (2010-2013). , Se følgende link til publikationen "Indkomster" , http://www.dst.dk/pubomtale/11126, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, PERINDKIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/perindkialt

PEROEVRIGFORMUE

Navn, PEROEVRIGFORMUE , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13, PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig)., Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. , Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år., I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). , Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst)., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. , Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK. , Bilag, aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue

FAMINDKOMSTIALT_13

Navn, FAMINDKOMSTIALT_13 , Beskrivende navn, Indkomst i alt, før skatter mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familieindkomst i alt er lig summen af:, erhvervsindkomster, + offentlige overførsler, + private pensioner, + renteindtægter , + øvrige formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi), + anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien., Beløbene er for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMINDKOMSTIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster., Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og private renteudgifter ikke er med., For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative. , Detaljeret beskrivelse, "Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt, før skatter"., FAMINDKOMSTIALT_13 (familieindkomst i alt før skat)=, FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomst)+, FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførsler) +, FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) +, FAMRENTEINDK_13 ( private renteindtægter)+, FAMOEVRIGFORMUE_13 (øvrig formueindkomst (realiserede tab/gevinster på private værdipapire))+, FAMRESTINDK_13 (anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person), Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster, Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):, Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994., I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., FAMINDKOMSTIALT_13 er inkl. varmehjælp til pensionister, Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster, I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMINDKOMSTIALT_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famindkomstialt-13

Sammenhængende socialstatistik

Beskrivelse, Sammenhængende socialstatistik rummer data i en årsserie, der går tilbage til 1984. Data blev løbende opdateret til og med 2007. Herefter vil statistikken i en noget ændret form blive fortsat som en del af statistiksystemet "offentligt forsørgede ". , Netop fordi statistikken blev nedlagt pr. 31/12 2007 må alle varighedsoplysninger om de enkelte ydelser, der slutter den 31/12 2007 tolkes som et sluttidspunkt i statistikken og ikke et ophørstidspunkt for selve ydelsesarten., Formålet med den sammenhængende socialstatistik er at belyse antallet af personer (bestande, brutto- og nettoforskydninger), der inden for kalenderåret har modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. lovbestemte, sociale ydelser der har til formål at kompensere for helt eller delvist fravær af arbejdsmarkedsindkomst., Populationen er modtagere af indkomsterstattende ydelser i året (inkl. døde og udvandrede i løbet af året), Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke et veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i populationen, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres., Data bygger på registersamkøring, klassifikation og harmonisering af tilgængelige statistiske data om indkomsterstattende ydelser, der i perioden har været underlagt flere forskellige lovgivninger og forskellig administrativ praksis., Operationelt defineret omfatter populationen modtagere af følgende indkomsterstattende ydelser:, Midlertidige ydelser: , - Arbejdsløshedsdagpenge, - Sygedagpenge, - Barselsdagpenge, - Kontanthjælp, - Revalidering, - Kommunal aktivering (1994- ), - AF-aktivering (1995- ), - Ledighedsydelse (2001- ), - Orlovsydelser (1995- ), Varige ydelser:, - Folkepension (fra 2005: 65 år+), - Førtidspension (ny førtidspension fra 2003), - Efterløn/overgangsydelse (overgangsydelse: 1995-2006), - Tjenestemandspension, Bilag, Notat til statistikområde sammenhængende Socialstatistik, Variable, BEL_AF, Udbetalt beløb ved aktivering, BEL_AK1, Årlig udbetaling til aktivering af unge under 25 år, BEL_AK2, Årligt udbetalt kontanthjælp til aktiverede under 25 år., BEL_AK3, Årlig udbetaling til aktivering af personer over 25 år (kommunal aktivering), BEL_AK4, Årlig udbetaling til igangsætningsydelse (kommunal aktivering), BEL_AK5, Årlig udbetaling til aktivering af flygtninge (kommunal aktivering), BEL_AKT, Årligt udbetalt aktiveringsydelse (kommunal aktivering), BEL_ALD, Årligt udbetalt beløb på folkepension., BEL_ARB, Årligt udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, BEL_BAR, Årligt udbetalte fødsels-/barselsdagpenge, BEL_E, Årligt udbetalt beløb på efterløn/overgangsydelse, BEL_F, Årligt udbetalt beløb på førtidspension., BEL_K194, Årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere., BEL_K294, Årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere., BEL_K394, Årligt udbetalt hjælp til underhold til flygtninge, BEL_K494, Årlig udbetalt beløb vedr. supplerende ydelser alene, BEL_K598, Årligt udbetalt beløb vedr. kontanthjælpspension, BEL_K699, Årligt udbetalt beløb vedr. introduktionsydelse, BEL_KON, Årlig udbetalt underholdsydelse, BEL_KON1, Årligt udbetalt beløb vedr. underhold indtil 9 mdr., BEL_KON2, Årligt udbetalt beløb vedr. underhold efter 9 mdr., BEL_KON3, Årligt udbetalt beløb vedr. anden kontanthjælp, BEL_LYD, Årligt udbetalt ledighedsydelse, BEL_ORL, Årligt udbetalt beløb på orlovsydelse, BEL_SYG, Årligt udbetalt beløb på sygedagpenge, BEL_T, Årlig udbetaling af tjenestemandspension., BEL_UDA, Årligt udbetalt beløb ved uddannelse/revalidering (alle), BEL_UFR, Årligt udbetalt beløb ved forrevalidering, BELA, Årligt udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, DOMYD, Dominerende ydelse, NETTO_AK, Årsvarighed af kommunal aktivering., NETTO_M, Årsvarighed af midlertidige ydelser, NETTO_VAR, Årsvarighed af indkomsterstattende ydelser, VAR_AF_B, Årsvarighed af AF-aktivering (beskæftigelse), VAR_AF_FA, Årsvarighed af AF-aktivering (anden AF-aktivering), VAR_AF_U, Årsvarighed af AF-aktivering (uddannelse), VAR_AK1, Årsvarighed af aktivering af unge under 25 år, VAR_AK2, Årsvarighed af kontanthjælp til aktiverede over 25 år, VAR_AK3, Årsvarighed af aktivering af personer over 25 år, VAR_AK4, Årsvarighed af igangsætningsydelse, VAR_AK5, Årsvarighed af aktivering af flygtninge, VAR_AKT, Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering), VAR_ALD, Årsvarighed af folkepension, VAR_ARB, Årsvarighed af arbejdsløshedsdagpenge, VAR_BAR, Årsvarighed med fødsels-/barselsdagpenge, VAR_E, Årsvarighed af efterløn/overgangsydelse, VAR_F, Årsvarighed af førtidspension, VAR_K194, Årsvarighed af underhold (forsørgere), VAR_K294, Årsvarighed af underhold (ikke-forsørgere), VAR_K394, Årsvarighed af underhold til flygtninge, VAR_K494, Årsvarighed af supplerende ydelser alene, VAR_K598, Årsvarighed af kontanthjælpspension, VAR_K699, Årsvarighed af introduktionsydelse, VAR_KIS, Årsvarighed i KIS (ikke-forsikrede ledige med kontanthjælpsudbetaling), VAR_KON, Årsvarighed af hjælp til underhold, VAR_KON1, Årsvarighed af underhold indtil 9 mdr., VAR_KON2, Årsvarighed af underhold efter 9 mdr., VAR_KON3, Årsvarighed af anden kontanthjælp, VAR_LYD, Årsvarighed af ledighedsydelse, VAR_ORL_BP, Varighed af børnepasningsorlov, VAR_ORL_SAB, Årsvarighed af sabbatorlov, VAR_ORL_UDD, Varighed af uddannelsesorlov, VAR_SYG, Årsvarighed på sygedagpenge, VAR_T, Varighed af tjenestemandspension., VAR_UDA, Årsvarighed af uddannelse/revalidering (alle), VAR_UFR, Årsvarighed af forrevalidering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik

Ældreserviceindikator - Visiteret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse, Visiteret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Serviceloven § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Der indgår også visiteret hjemmehjælp, hvor leverandøren angives som SEL § 94, mens personer, som modtager tilskud efter SEL § 95 til personlig pleje og praktisk hjælp ikke indgår i leverancen., Hjemmehjælpen er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Hjemmehjælp i eget hjem betegner hjælp, hvor kommunen iht. Lov om Social service § 91 skal give borgeren mulighed for at vælge mellem flere leverandører af hjemmehjælp - frit valg - i modsætning til hjemmehjælp til beboere i plejeboliger o.l., hvor der ikke er frit valg., Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp. Leverandørerne vælges enten via en udbudsrunde eller via en godkendelsesmodel. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp. , En visitation til hjemmehjælp foregår ved, at borgeren visiteres til hjemmehjælp af kommunen enten ved egen eller familiens henvendelse eller via hospitalsophold. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. I praksis sker visitationen ved, at en visitator kommer på besøg hjemme hos borgeren, og det undersøges, hvad der er af behov for hjemmehjælp. Afhængig af kommune kommer visitator 1-2 gange om året, eller hvis hjemmehjælpen vurderer, der skal ske ændringer i hjælpen. I vurderingen af hjemmehjælpen tages hensyn til, hvad borgeren selv kan, om der er familie eller ægtefælle, der kan tage del i hjælpen, og hvordan boligen er indrettet., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Antallet af visiteret timer er i perioden faldet med 27 %. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven§83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer:, DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourceopgørelse på sumniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner, i bilaget 'VIS TID L12 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_VIS, Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg., PERPL_VIS, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør., PRAHJ_VIS, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem

Regnskabsstatistik

Beskrivelse, Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet., Danmarks Statistik har tidligere vha. spørgeskemaer udarbejdet regnskabsstatistik for industri, bygge og anlæg samt handelserhverv. Bortset fra regnskabsstatistik for industri blev disse statistikker nedlagt i forbindelse med, at det fra 1986 blev obligatorisk for erhvervsvirksomhederne at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT). Dette system er imidlertid siden blevet kraftigt amputeret både mht. antal indberettere og antal regnskabsposter, der skal indberettes. For at kunne opfylde de nationale formål med en regnskabsstatistik og samtidig danne grundlag for indberetninger af regnskabsoplysninger til Eurostat har det derfor været nødvendigt at etablere en regnskabsstatistik, der udover oplysninger fra SKAT, også bygger på spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer. , Den nye regnskabsstatistik dækker for året 1994 bygge og anlæg og detailhandel. Fra 1995 dækkes også industri, idet den tidligere udelukkende spørgeskemabaserede regnskabsstatistik for industri blev omlagt til den nye statistik. Fra 1998 dækkes desuden engroshandel og fra 1999 de øvrige private byerhverv. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er med tiden udvidet med flere brancher. Fra 2014 er branchedækning blandt andet udvidet til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet., Fra og med 2005 fås flg. oplysninger fra SKAT: omsætning, vareforbrug, afskrivninger, ordinært resultat før finansiering og ekstraordinære poster, årets resultat før skat, selskabsskat, anlægsaktiver i alt, varebeholdning i alt, egenkapital, aktiver/passiver i alt, investeringstilgang og investeringsafgang. Disse regnskabsoplysninger skal indberettes af selskaber med en årsomsætning mellem ½ og 100 mio. kr. og af personligt ejede firmaer med en årsomsætning mellem 0,3 og 25 mio. kr. som en del af deres selvangivelse. Derudover fås fra SKAT arbejdsgivernes indberetning af lønudbetalingen til deres ansatte. , Fra og med 2017 anvendes udover spørgeskema oplysninger fra firmaerne og oplysningerne fra SKAT også oplysninger fra Årsrapporter indsendt til Erhvervsstyrelsen i XBRL format., Der offentliggøres årligt på firmaniveau, og fra og med 1995 offentliggøres desuden en årlig regionalfordelt regnskabs-statistik, som refererer til arbejdsstedsniveauet. , Statistikken belyser virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau., For yderligere oplysninger henvises til:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1033, Bilag, Ændringer til Regnskabsstatistikken 2017, Firma-skema 1995 med variabelliste, Firma-skema 1996 med variabelliste, Firma-skema 1997 med variabelliste, Firma-skema 1998 med variabelliste, Firma-skema 1999 med variabelliste, Firma-skema 2000 med variabelliste, Firma-skema 2001 med variabelliste, Firma-skema 2002 med variabelliste., Firma-skema 2003 med variabelliste, Firma-skema 2004 med variabelliste, Firma-skema 2005 med variabelliste, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1995 - 1998, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1999 - 2001, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2002-2003, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2004, Firma-skema 2006 med variabelliste, Firma-skema 2007 med variabelliste, Firma-skema 2008 med variabelliste, Firma-skema 2009 med variabelliste, Firma-skema 2010 med variabelliste, Firma-skema 2011 med variabelliste, Firma-skema 2012 med variabelliste, Firma-skema 2013 med variabelliste, Firma-skema 2014 med variabelliste, Firma-skema 2015 med variabelliste, Firma-skema 2016 med variabelliste, Firma-skema 2017 med variabelliste, Firma-skema 2018 med variabelliste, Firma-skema 2019 med variabelliste, Variable, ADR, Andre driftsindtægter, AFAT, Investeringer, årets afgang, ANMI, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver, ARFS, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat, AT, Aktiver i alt, ultimo, ATIT, Investeringer, årets tilgang, AUDG, Andre omkostninger til social sikring, AUER, Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver., BESK, Antal beskæftigede (i årsværk), DLG, Varelagerændring, EGUL, Egenkapital, ultimo, FAAT, Finansielle anlægsaktiver, ultimo, IAAT, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo, JKOD, Journaliseringskode, KLOE, Køb af underentrepriser og lønarbejde (ikke-ansatte), KRH, Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (ekskl. køb af energi), KRHE, Køb af råvarer, hjælpematerialer og emballage (ekskl. køb af energi), KVV, Køb af varer til videresalg (handelsvarer), LGAG, Lønninger og gager, MAAT, Materielle anlægsaktiver, ultimo, OMS, Omsætning, PAST, Passiver i alt, ultimo, PUDG, Pensionsomkostninger, RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, SSAR, Selskabsskat, TGT, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo, UDVB, Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma, UIAF, Igangværende arbejder for fremmed regning, ultimo, UVBT, Varebeholdninger, ultimo, VIRKFORM, Virksomhedsform, AARE, Årets resultat (efter selskabsskat), AARSV, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik

Analyser på nationale HPC-anlæg: En ny mulighed for brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger

Fra i går den 3. december 2025, udvidede Danmarks Statistik (DST) mulighederne for at brugerne af DST’s Mikrodataordninger, kan koble egne data med registerdata på en række nationale HPC-anlæg, uden at sikkerheden udfordres., 2. december 2025 kl. 9:01 , Af , Danmarks Datavindue, Løsningen sker, gennem et nyt såkaldt API (Application Programming Interface), som forbinder Danmarks Datavindue (DDV) med landets HPC-anlæg (High Performance Computing). Løsningen er udviklet og lanceret af Danmarks Statistik i samarbejde med DeiC, og universiteternes HPC-miljøer, i første omgang Computerome og GenomeDK, for at sikre brugerne af DST’s Mikrodataordninger fleksibel og sikker adgang til avanceret databehandling., Ny teknisk bro mellem DST og universiteterne, Den nye API-løsning gør det muligt at flytte selve analysen til universiteternes supercomputere. Du får som bruger mulighed for at arbejde med projekter, som indeholder store datamængder, hvor du kan koble egne data med registerdata, uden sikkerheden kompromitteres., GenomeDK og DTU Computerome er de første aktører, som har indgået aftale med DST om denne løsning og det er nu muligt at oprette projekter via disse HPC-anlæg. , Sikker pseudonymisering og kontrolleret dataflow, Med det nye API kan pseudonymiserede data behandles hos et godkendt HPC-anlæg, hvor brugeren har fået bevilget eller indkøbt regnetid. Overførslen sker gennem det nye API, som er baseret på en såkaldt ”pull-arkitektur”, hvor HPC-centrene selv henter de nødvendige data og instruktioner, når de er klar til at modtage dem. Det betyder, at DST ikke behøver at oprette tekniske forbindelser til hvert enkelt anlæg, hvilket både øger sikkerheden og gør løsningen lettere at vedligeholde og udbygge., Behandlingen af data foregår herefter på HPC-anlægget, hvor brugeren får adgang til højt , specialiseret hardware, , komplekse softwareløsninger og teknisk support. Når analysen er færdig, skal resultaterne igen returneres til DST, hvor de godkendes, inden brugeren kan hente dem ud til videre brug. , Michael Specht, Projektleder i DST, understreger: , "Det handler om at flytte beregningerne derhen, hvor kompetencerne og ressourcerne er – uden at gå på kompromis med sikkerhed og kontrol. Vores vigtigste princip er, at data aldrig må komme ud af vores kontrol. Derfor har hele løsningen været bygget op omkring, at alle dataoverførsler sker via Danmarks Datavindue og at vi bevarer overblikket over hver eneste bevægelse.” , Én løsning til bred anvendelse, Løsningen er resultatet af et tæt samarbejde mellem DST, Danish e-infrastructure Consortium (DeiC) og universiteternes HPC-centre og er udviklet på opfordring fra Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR). Målet har fra starten været at udvikle én standardiseret løsning, som alle danske HPC-centre og andre forskningsorganisationer kan tilslutte sig – og dermed undgå at skulle udvikle særskilte integrationer for hvert center. , Rune Gamborg Ørum, Projektleder fra DeiC ser flere andre brugsperspektiver i løsningen:, “Vi glæder os til løsningen kommer i drift, og løsningen danner potentielt grundlag for, at andre typer organisationer end HPC-anlæg, som fx sektorforskningsinstitutioner, potentielt kan få værdi af løsningen”., Kirsten Ohm Kyvik, Forperson for KOR og Institutleder og professor ved Syddansk Universitet, glæd, er sig ligeledes over, at løsningen nu er en realitet:, “Jeg sætter stor pris på, at det er lykkedes for DEIC og Danmarks Statistik at få gennemført dette projekt. Det åbner flere muligheder for forskerne for at kunne analysere store og komplekse datasæt”., Om projektet, Udviklingen af det nye API startede i 2023. DST har haft ansvaret for projektledelse og udvikling af den sikre adgang til data, mens DeiC har spillet en central rolle i det tekniske samarbejde med HPC-centrene og i udviklingen af forbindelsen mellem API’et og HPC-anlæggene. DeiC har desuden udviklet og testet en proof-of-concept-kode, som HPC-centrene har kunnet tilpasse deres lokale systemer., HPC-centrene har i et stort omfang og løbende bidraget med teknisk feedback og test og deres medvirken har været afgørende for at sikre, at løsningen fungerer i praksis på tværs af forskellige platforme. Resultatet er en skalerbar og robust arkitektur., Den tekniske implementering af API’et og integrationen med Danmarks Datavindue er leveret af Copenhagen data., Ønsker du at koble dit projekt på denne HPC-løsning kan du kontakte forskningsservice samt læse mere på Danmarks Statistiks hjemmmeside , her, . , Du kan også læse mere om brugervejledning til HPC-løsningen ved , Computerome, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/HPC-anlaeg

Registre og referencetyper

Danmarks Statistik har samlet en lang række historiske registerdata i vores grunddatabank, som brugere kan tilgå via platformen DDV App. Danmarks Datavindue varetager grunddatabanken og står for adgang til platformen, support, mm. De fleste registre i databanken opdateres mindst én gang om året i forbindelse med udgivelse af de statistikker, der bygger på registrene (, se Udgivelseskalenderen, ). , Datasafarien og Register- og variabeloversigten (herunder) viser begge registrene i DDV App, og her kan du se variable for de enkelte registre. Dokumentationen af variable findes i Danmarks Statistiks , dokumentationssystem, ., Gå til Datasafari, Gå til Register- og variabeloversigten, , Oversigt over genkørte registre, Genkørte registre 2025-3. kvt (pdf), Genkørte registre 2025-2. kvt (pdf), Genkørte registre 2025-1. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-4. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-3. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-2. kvt (pdf), Genkørte registre 2024 - 1. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 4. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 3. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 2. kvt (pdf) , Genkørte registre 2023 - 1. kvt (pdf), Genkørte registre 2022 (pdf), , Referencetyper, Registre i grunddataoversigten opgøres ved hjælp af forskellige referencetyper. Ud for hvert register i grunddataoversigten kan du se, hvilken referencetype et register har: ’Status’, ’Statusperiode’, ’Forløb’ eller ’Hændelse’., Status, Denne referencetype viser status for en given dato. Fx LONN (lønstruktur), som viser hvad en borger tjener pr. registerdato (fx 31.12.2021). Eller BEF, som viser befolkningen pr. kvartalsdato (herunder status for bopæl, alder, familie m.fl.)., Datadefinition: Ren status pr. en given dato. Populationsafgrænsningen og alt dataindhold retter sig mod datoen., Statusperiode, Denne referencetype viser periodestatus, hvor populationen er afgrænset pr. given dato, men variablerne indeholder summerede data for en bestemt periode. Fx IND, som indeholder lønindkomst for et år (perioden fremgår af ’Opdateringsfrekvens’ i grunddataoversigten). Andre eksempler på statusperiode-registre: PERSBEST (bestyrelsesmedlemmer og direktører), MFR (medicinsk fødselsregister), HANDICB (støtte til handicapbiler), DMRB (motorkøretøjer). Det er ikke altid let at se, hvad der summeres., Datadefinition: Populationsafgrænsningen er lavet pr. given dato, men indholdet i variablene er akkumuleret over en given periode. Periode kan ikke udledes af datoer i mikrodata, men af den angivne periode (ses under ’Opdateringsfrekvens’) - dvs. at indhold i eksempelvis beløb, antal, mængder mv. er aggregeret over den angivne periode (fx kvartal, år)., Forløb, Her beskriver data et forløb. Der vil altid kun være én udgave af registeret tilgængelig. Fx UDDF, som indeholder Højeste fuldførte uddannelse. Eller BEFADR, som er et adressenøgleregister (hvor fx 1,4 mio. adresser ændrede nøgle d. 1.1.2007 ved kommunesammenlægningen). Når et forløbsregister opdateres, opdateres det enkelte datasæt. Derfor er der altid kun ét datasæt til et forløbsregister., Datadefinition: Definitionen på forløbsdata er, at data indeholder start- og slutdato., Hændelse, Her beskriver data en hændelse. Eksempelvis UDFK, som indeholder grundskolekarakterer (indeholder ikke en dato, men et skoleår), eller OPHGIN (opholdsgrundlag for indvandrede). Når et hændelsesregister opdateres, opdateres det enkelte datasæt med nye hændelser. Derfor er der altid kun ét datasæt., Datadefinition: Definitionen på hændelser er først og fremmest, at data indeholder en dato - kun én dato - for hændelsens indtræden, og vil som regel også have tilknyttet én hændelsestype., , Dokumentation til brugen af registre og datapakker, Danmarks Statistik har udarbejdet et notat, der beskriver sammenhængen mellem flere af de mest anvendte registre i Danmarks Statistiks Mikrodataordning og deres forbindelse til den offentliggjorte statistik., Personstatistikregistrene i Danmarks Statistik består af omfattende datasamlinger, som er op- og udbygget siden begyndelsen af 1980’erne. Data er af høj kvalitet og omfatter hele befolkningen. Dette giver unikke analysemuligheder for brugerne af data, som både kan analysere status på et givent tidspunkt og udviklingen over tid., Notatet henvender sig primært til forskere, analytikere og andre brugere af mikrodata, som ønsker at opnå et bedre indblik i kvaliteten af sammenhængen mellem de forskellige registre., Dokumentation til brugen af registre (pdf), Datapakker (pdf), , Specielt om Det Erhvervsstatistiske Datavarehus, I januar 2024 lancerede Danmarks Statistik det nye Erhvervsstatistiske Datavarehus – en væsentlig udvidelse og forbedring af de eksisterende erhvervsregistre. , Det nye varehus sikrer en større og bedre adgang til anonymiserede data om virksomheder og giver mulighed for at trække unikke data ved at sammenkoble data på tværs af flere statistiske registre. Datavarehuset gør det også muligt at sammenkoble erhvervs- og socialstatistik på mikro-niveau, det såkaldte ’Linked Employer-Employee Data’ (LEED). , Læs mere i denne , brochure (pdf), eller se oplægget ved , præsentationen af Erhvervsstatistiske Datavarehus d. 30. november 2023 (pdf), .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/registre-og-referencetyper

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation