Søgeresultat

FORMUEART

Navn, FORMUEART , Beskrivende navn, Formue- og gældsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om. , Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår., BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante., Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv. , Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920., Detaljeret beskrivelse, Generel officiel beskrivelse (Internet):, Der er dannet et nyt formueregister. forskere bør fra 2022 bruge datasættet FORMPERS i stedet. Det indeholder data tilbage til 2014., Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om. , Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår., BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante., Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv. , Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920., Detaljeret officiel beskrivelse:, Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om. , I opgørelserne indgår alle personernes samlede formue- og gældsposter, her-under i modsætning til tidligere offentliggørelser af formue- og gældsposter. Desuden indgår poster registreret under et interessentskab eller et komman-ditselskab, men hvor interessenterne/kommanditisterne er identificeret ved personnummer. Formue- og gældsposter, hvorom oplysninger ikke haves på personniveau, indgår ikke., Oplysningerne i statistikken foreligger på personniveau, men i statistikbankens almindelige tabeller er de summeret til familieniveau, da det kan være ret til-fældigt, om en formue- eller gældskomponent er registreret hos den ene eller den anden i et parforhold., Såvel formue- og gældsposter i Danmark som i udlandet indgår i det omfang, oplysningerne er tilgængelige., Til de fleste anvendelser anbefales det, at oplysningerne på personniveau summeres til familieniveau, da det kan være ret tilfældigt, om en bestemt post er registreret under det ene eller det andet personnummer i parfamilier. , På formuestatistikkens emneside, , http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld,, kan man for vær-dien af fast ejendom mv. samt for pensionsoplysningerne finde yderligere oplysninger om beregning mv. Endvidere kan man på emnesiden finde en oversigt over forskellene mellem den familiefordelte og den nationalregnskabsmæssige formue- og gældsstatistik., BEMÆRK, at den enkelte person kan have flere records med forskellige formue- eller gældsoplysninger., BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante. , BEMÆRK, Populationen består af personer i familier med mindst en skattepligtig og en nettoformue, der er forskellig fra 0., Såfremt personen har en nettoformue (formueart=0) og de andre formuekomponenter ikke eksisterer, så er formuekomponenten = 0., I offentliggørelser indgår familier(Personer i familier) med mindst en fuldt skattepligtig. Brug enten populationen fra INDFORD tabellen eller (Famantalfskattepligtige >0 fra familieindkomsten). Personer som ikke er i data, men er en del af offentliggørelsespopulationen men ikke er i data har en formue på 0., Variablen har følgende værdisæt:, TOT FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT, Sum af alle formuekomponenter fratrukket gældskomponenter, TOT = FTOT - GTOT , FTOT FORMUE I ALT, Sum af alle positive formuekomponenter, FORMUEART= A + B + C + D, A Reale aktiver i alt, Sum af den beregnede markedsværdi af fast ejendom plus den beregnede mar-kedsværdi af personens/familiens biler., A.1 Helårsbolig, ejer, En helårsbolig er her defineret som den bolig, som personen ejer, og som sam-tidig er registreret som bopæl i Folkeregistret pr. 31. december i opgørelses-året. Helårsboligen kan altså godt i BBR mv. være registreret som fx en fritids-bolig, men fungerer den de facto som helårsbolig, indgår den her. En familie kan kun have folkeregisteradresse på én adresse og kan derfor kun eje én hel-årsbolig. Den angivne værdi bygger på den offentlige vurdering reguleret for den observerede difference mellem vurderingen og de faktiske salgspriser for den pågældende boligtype, størrelse, område osv. I det omfang den offentlige vurdering rammer skævt, bliver den beregnede markedsværdi også skæv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglys-ningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet., A.2 Helårsbolig, andel, Beregningen af markedsværdien af andelsboligen er foretaget ud fra den of-fentlige vurdering af hele ejendommen justeret med observerede forskelle mel-lem vurderingen og salgsprisen for hele ejendomme af samme art. Denne markedsværdi er så fordelt ud på alle beboere i ejendommen. Metoden lider under, at vurderingen nok er ret tilfældig, da der er få salg af sådanne ejendomme. Herudover lider den af at antagelsen om, at alle beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening er andelshavere ikke altid holder., Fra december 2020 indgårl andelsboligforeningernes gæld. Dette er ført tilbage til 2014., A.3 Fritidsbolig, Som fritidsbolig indgår alle boliger, der i ejendomsregistret har benyttelsesko-den for fritidsbolig - bortset fra fritidsboliger, som ejeren i følge folkeregistret bor i fast og bortset fra tilfælde, hvor familien besidder mere end to fritidsboli-ger. Besidder familien mere end to fritidsboliger antages det, at de 'oversky-dende' fritidsboliger er investeringsobjekter, og at de altså udlejes i stedet for at tjene som fritidsbolig for familien. I sådanne tilfælde bliver de overskydende fritidsboliger registreret som anden fast ejendom. Det antages, at alt fast ejen-dom i udlandet er fritidsboliger, hvilket naturligvis ikke er 100 pct. korrekt. For fast ejendom i udlandet benyttes de selvangivne oplysninger med den deraf følgende risiko for underrapportering. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Stati-stikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet., A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.), Anden fast ejendom dækker fx forældrekøb af ejerlejligheder mv., værdien af udlejningsejendomme og sommerhuse til udlejning, som familien ejer, forret-ningsejendomme, byggegrunde osv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet., A.5 Bil, Bilformuen er opgjort ved hjælp af bilregistret, der har oplysninger om hvilken bil (mærke, årgang mv.) familien besidder sammenholdt med brugtbilspriser fra Dansk Automobilhandlerforening. Beregningen af bilformuen bygger impli-cit på en antagelse om, at alle biler af en bestemt årgang og type mv., er i en gennemsnitlig stand. Brugtbilsprisen dækker stort set over, hvad en sælger kan sælge den for til en forhandler. Denne vil gennemsnitligt være lavere end købsprisen, da bilforhandlerne har en avance. Dette betyder at bilværdien i registret er et underkantsbud på værdien. Model og datakilde er skiftet flere gange. Der er databrud i 2015, 2016 og 2020 - så tidserien skal tolkes med forsigtighed., B Finansielle formuekomponenter i alt, Alle oplysninger stammer fra SKAT, herunder fra nye data fra kontrolsystemet, der er modtaget til denne statistik., B.1 Indestående i pengeinstitutter, Om fx en kassekredit indgår her eller under F.1, lån i pengeinstitutter mv., af-hænger helt af, hvad kontoen lød på ultimo året. Var beløbet den 31. december positivt, er beløbet posteret her, uanset om kontoen det meste af året var i mi-nus. Under posten indgår også den selvangivne værdi af udenlandske obligati-oner og pantebreve i depot i udlandet., B.2 Obligationer, Værdien af danske obligationer ultimo året. Værdien af udenlandske obligatio-ner er rubriceret under B.1., B.3 Aktier mv., Værdien af alle noterede aktier og aktier i depot ultimo året. For udenlandske aktier indgår den selvangivne værdi., B.3.1 Medarbejderaktier, Aktier registreret som medarbejderaktie - Fjernet i 2019 på grund af ufuldstændigt datagrundlag. Indeholdt kun båndlagte medarbejderaktier (LL. § 7A). Muligheden for dette blev afskaffet i juni 2016. , B.3.2 Andre aktier, 'Almindelige' aktier inkl. udenlandske aktier til den selvangivne værdi. Afskaffet fra 2019 - se B.3.1., B.4 Andel i investeringsfonde, Andel af værdien i investeringsfonde/investeringsforeninger uanset hvorledes investeringerne er placeret (i aktier, obligationer eller andet)., B.5 Pantebreve i depot, Danske pantebreve i depot. Udenlandske pantebreve i depot står under B.1., C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.), Data stammer fra en særlig dataindsamling, hvor alle pensionsudbydere (pen-sionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond) har indberettet data. Bemærk, at totalen er opgjort efter en beregnet skat på 40 pct. for de pensionstyper, der bliver be-skattet ved udbetalingen. Dette er sket for bedre at kunne sammenligne pensi-onsformuen med andre formuekomponenter, hvor der normalt ikke betales skat ved fx hævningen af et bankindestående eller salg af værdipapirer. De en-kelte underkomponenter af pensionsformuen er opgjort til de nominelle beløb - altså uden at fratrække den beregnede skat. Fordelingen mellem pensionskas-ser og forsikringsselskaber er foretaget via SE-nummeret og Finanstilsynets statistik om tværgående pensionskasser., Inddelingen i de forskellige pensionsordninger bygger i vidt omfang på reglerne i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., For tjenestemandspensionerne gælder, at beløbene er beregnede efter en særlig model, idet der for tjenestemænd ikke sker nogen konkret opsparing., Udenlandske pensionsordninger indgår pga. manglende data ikke., C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt, Summen af alle pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser., C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse), Livsvarig pension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser., Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende opsparet beløb tilfalder pensionskassen og derved de øvrige medlemmer., C.1.2 Ratepension (pensionskasse), Ratepension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser. Ra-tepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende beløb dødsboet., C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse), Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en kapitalpensionslignende ordning, der kan ud-betale et engangsbeløb ved 60 år eller senere. , C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse), Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslig-nende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. , C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt, Summen af alle pensionsordninger i forsikringsselskaber., C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab), Livsvarig pension i forsikringsselskaber. Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende op-sparet beløb tilfalder forsikringsselskabet og derved de øvrige pensionskunder., C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab), Ratepension i forsikringsselskaber. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet., C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab), Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en kapital-pensionslignende ordning, der kan udbetale et engangsbeløb ved 60 år eller senere. , C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab), Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en aldersop-sparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er be-talt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller se-nere. , C.3 ATP i alt, Værdien af den samlede opsparing hos ATP. ATP er en lovbestemt pensionsop-sparing omfattende lønmodtagere samt modtagere af forskellige overførsels-indkomster. Pensionen udbetales ved folkepensionsalderen som en livvarig pension. Hvis man dør inden man fylder 70 år udbetales en engangssum til en eventuel ægtefælle/samlever og eventuelle børn., C.4 Tjenestemandspension i alt, Den beregnede værdi af den optjente pensionsrettighed i forbindelse med tje-nestemandsansættelse. Da der for tjenestemændene ikke foretages nogen ind-betaling til en særlig konto, må værdien af pensionsrettigheden bestemmes via en særlig beregningsmodel. Både nuværende tjenestemænd, tidligere tjene-stemænd, der nu har en anden ansættelsesform, samt pensionerede tjeneste-mænd indgår. Specielt for tjenestemandspensionerne gælder, at det for 2014- og 2015-opgørelsen desværre ikke har været muligt at beregne værdien for alle tidligere tjenestemænd, der endnu ikke er gået på pension., I december har ændrede beregningsforudsætninger øget værdien af tjenestemandspensioner omkring 10 pct.. Ændringen er i den nysste version af formuestatisstikken ført tilbage til 2014., C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt, Summen af alle pensionsordninger i pengeinstitutter., C.5.2 Ratepension (pengeinstitut), Ratepension i pengeinstitutter. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet., C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut), Kapitalpensioner tegnet i et pengeinstitut., C.5.4 Alderspension (pengeinstitut), Aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten alle-rede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. Typisk er der tale om tidligere kapitalpensionsordninger, der er blevet omlagt til alderspension., C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt, Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pengene i Dyrtidsfonden stammer fra 1976, hvor staten med et indgreb i overenskomsterne indefrøs de dyrtids-portioner, som lønmodtagerne dengang havde ret til i det omfang, priserne steg. Pengene har så stået og trukket renter mv. siden da., Indtil 2014 kunne pengene for den enkelte kun stå som en kapitalpensionslig-nende opsparing, der blev beskattet ved udbetalingen, men fra 2015 kunne denne opsparing, hvis der blev betalt skat af beløbet, konverteres til en alders-pension, som så er skattefri ved udbetalingen. , Udbetaling af det opsparede beløb kan ske, når man fylder 60 år eller senere., C.6.1 LD-opsparing (fra 2015), Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke er konverteret til alderspension, hvorfor der skal betales skat ved udbetalingen., C.6.2 LD-alderspension (fra 2015), Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er konverteret til alderspension, hvorfor der ikke skal betales skat ved udbetalingen., C.6.3 Indestående feriemidler. Dette er de endnu-ikke udbetalte indefrosne feriemidler. Midlerne administreres af Udbetaling Danmark for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (med fra 2020), D Indestående under virksomhedsordningen, Da selvstændigt erhvervsdrivende ofte kan have en svingende indtjening fra år til år, er der indført en ordning, hvor de kan opspare en del af årets overskud og samtidig kun betale en mindre del af indkomsten i skat. Når beløbet så senere hæves, sker der en efterbeskatning. , Disse indeståender beskattes ved udbetalingen med anslået omkring 30 pct. i skat, idet der tidligere er betalt en begrænset skat af beløbet. Det faktiske inde-stående er derfor reduceret med denne beregnede skat. Hvis et indestående ved succession er overført til en anden (fx i forbindelse med ejerens død) indgår beløbet ikke, da de modtagne data kun indeholder data om indsættelser og hævninger af beløb under ordningen siden ordningens start. Disse beløb er så summet, og værdien ultimo året er dermed opgjort. Ved succession er det overførte beløb ikke anført for den nye ejer af virksomheden., Under virksomhedsordningen indgår også de to særlige ordninger, der dog økonomisk er meget lidt betydende: kapitalafkastordningen og den særlige ordning for udøvende kunstnere., GTOT GÆLD I ALT, Sum af alle negative formuekomponenter= E+F. , E Prioritetsgæld i alt, Prioritetsgælden til kreditforeninger og pengeinstitutter mv. bygger på data fra SKAT. For gæld til pengeinstitutter mv. har det ikke været muligt at foretage en underopdeling på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i be-grænset omfang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle tilfæl-de er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som så-dan og ikke de enkelte andelshavere. Prioritetsgælden er opgjort til kursværdien., E.1 Kreditforeningsgæld, Opdelingen i ejendomstyper er for kreditforeningsgælden sket ud fra samme kriterier som beskrevet ovenfor under A.1 om helårsboliger mv. , E.1.1 Helårsbolig, Gæld til kreditforeninger med pant i boligen som afgrænset under A.1., E.1.2 Fritidsbolig, Gæld til kreditforeninger i fritidsboliger er afgrænset som ovenfor under A.2. For al prioritetsgæld i udlandet er det antaget, at den vedrører kreditfor-eningsgæld i fritidsboliger i udlandet. I 2019 var denne opgjort for højt i første version. Den er rettet for 2019 i december 2021., E.1.3 Anden fast ejendom, Gæld til kreditforeninger med pant i anden fast ejendom er opgjort som afgrænset under A.4., E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv., Herunder indgår prioritetsgæld i fast ejendom i pengeinstitutter, hvor det ikke er muligt at fordele på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i begrænset omgang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle til-fælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere. Mellem 2015 og 2016 flytter et større beløb fra F1.1 til E.2 pga. forbedrede indberetninger., E.3 Prioritetsgæld til kommune, Omfatter gæld med pant i ejerboligen vedr. lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mv. samt boligydelse til pensionister ydet som lån., E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr. lån til betaling af ejendomsskatter, Prioritetsgæld til kommuner vedr. lån til pensionister til betaling af ejendoms-skatter bygger på en ny indberetning fra KMD samt fra enkelte kommuner, der ikke benytter KMDs system. Ud over de såkaldte indefrosne ejendomsskatter kan også indgå kloakgæld mv. - det afhænger af den enkelte kommunes beslut-ning. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død., E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr. boligydelse ydet som lån, Prioritetsgæld vedr. boligydelse ydet som lån til pensionister i ejerbolig er ind-berettet som en del af indberetningen til boligstøttestatistikken, men har ikke tidligere været offentliggjort. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død., E.4 Pantebrevsgæld i depot, Gæld sikret ved pantebreve i depot. , F Andre lån i alt, Omfatter alle øvrige lån. Gæld til det offentlige i form af restancer for betaling af fx ejendomsskat, daginstitution, bøder osv. indgår foreløbig ikke, idet oplys-ningerne byggende på det statslige restanceopkrævningssystem har vist sig at være alt for upræcise., F.1 Lån i pengeinstitutter mv., Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet samt statsgaranterede studielån. , F.1.1 Andre lån, Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet, Mellem 2015 og 2016 flytter et større beløb fra F1.1 til E.2 pga. forbedrede indberetninger., F.1.2 SU lån i studietiden, Omfatter SU-lån for studieaktive og Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter., F.1.3 SU lån efter endt studie, Omfatter SU-lån efter endt studie. (Eksisterer fra 2018 - Før da er den en del af F.2), Bemærk at der ikke er data om Studiegæld som er sendt til inddrivelse i dette register. Den er fra 2020 med i det nye formueregister FORMPERS., F.2 Kontokortgæld mv. (inkl. SU-gæld), Andre typer af lån hos kontokortfirmaer (inkl. benzinkort) og SU-lån efter endt studie mv. (indtil 2018, hvor den blev flyttet til F.1.3. , F.3 Lån ydet af kommuner, Lån ydet af kommuner til fx indskud i bolig mv., G Gæld til det offentlige. Dette er gæld som er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Data om gæld til det offentlige har manglet i registret indtil 2020., Populationer:, Personer i formue- og gældsstatistikken, Grundpopulationen er alle personer i familier med mindst en fuldt skattepligtig person over 14 år. I registret optræder kun de formuekomponenter, som er forskellig fra 0. For personer i grundpopulationen, men ikke i registret, kan formuekomponenterne altså antages at være 0. Grundpopulationen som benyttes i DSTs offentliggørelser kan man finde, som [populationen i registret INDFORD] eller [alle personer i familier, som opfylder at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE>0] eller [alle personer i familier, hvor mindst en person har OMFANG=1, ALDER>14 og PLADS in (1,2)]. Her skal så imputeres 0'er for alle manglende formuekomponenter i registret. , Værdisæt, D209020.TXT_FORMUEART_VS2 - Formue- og gældsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A, A Reale aktiver i alt, 01-01-2014, A.1, A.1 Helårsbolig, ejer, 01-01-2014, A.2, A2 Helårsbolig, andel, 01-01-2014, A.3, A.3 Fritidsbolig, 01-01-2014, A.4, A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.), 01-01-2014, A.5, A.5 Bil, 01-01-2014, B, B Finansielle formuekomponenter i alt, 01-01-2014, B.1, B.1 Indestående i pengeinstitutter, 01-01-2014, B.2, B.2 Obligationer, 01-01-2014, B.3, B.3 Aktier mv., 01-01-2014, B.3.1, B.3.1 Medarbejderaktier, 01-01-2014, 31-12-2018, B.3.2, B.3.2 Andre aktier, 01-01-2014, 31-12-2018, B.4, B.4 Andel i investeringsfonde, 01-01-2014, B.5, B.5 Pantebreve i depot, 01-01-2014, C, C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.), 01-01-2014, C.1, C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt, 01-01-2014, C.1.1, C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse), 01-01-2014, C.1.2, C.1.2 Ratepension (pensionskasse), 01-01-2014, C.1.3, C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse), 01-01-2014, C.1.4, C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse), 01-01-2014, C.2, C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt, 01-01-2014, C.2.1, C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.2.2, C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.2.3, C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.2.4, C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab), 01-01-2014, C.3, C.3 ATP i alt, 01-01-2014, C.4, C.4 Tjenestemandspension i alt, 01-01-2014, C.5, C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt, 01-01-2014, C.5.2, C.5.2 Ratepension (pengeinstitut), 01-01-2014, C.5.3, C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut), 01-01-2014, C.5.4, C.5.4 Alderspension (pengeinstitut), 01-01-2014, C.6, C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt, 01-01-2014, C.6.1, C.6.1 LD-opsparing (fra 2015), 01-01-2014, C.6.2, C.6.2 LD-alderspension (fra 2015), 01-01-2014, C.6.3, C.6.3. Indefrosne feriemidler, 01-01-2020, D, D Indestående under virksomhedsordningen, 01-01-2014, E, E Prioritetsgæld i alt, 01-01-2014, E.1, E.1 Kreditforeningsgæld, 01-01-2014, E.1.1, E.1.1 Helårsbolig, 01-01-2014, E.1.2, E.1.2 Fritidsbolig, 01-01-2014, E.1.3, E.1.3 Anden fast ejendom, 01-01-2014, E.2, E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv., 01-01-2014, E.3, E.3 Prioritetsgæld til kommune, 01-01-2014, E.3.1, E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr lån til betaling af ejendomsskatter, 01-01-2014, E.3.2, E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr boligydelse ydet som lån, 01-01-2014, E.4, E.4 Pantebrevsgæld i depot, 01-01-2014, F, F Andre lån i alt, 01-01-2014, F.1, F.1 Lån i pengeinstitutter mv., 01-01-2014, F.1.1, F.1.1 Andre lån, 01-01-2014, F.1.2, F.1.2 SU-lån under studiet, 01-01-2014, F.2, F.2 Kontokortgæld mv (incl SU-lån efter endt studie), 01-01-2014, F.3, F.3 Lån ydet af kommuner, 01-01-2014, G, G. Gæld til det offentlige, 01-01-2020, GTOT, GÆLD I ALT, 01-01-2014, TFOT, Formue i alt, 01-01-2014, TOT, FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT, 01-01-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik/formueart

EKFSP

Navn, EKFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode til højst fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Registret over befolkningens uddannelse (BU) er det centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højeste fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel., Formålet med BU er at etablere et registerudtræk, der samler oplysninger vedrørende fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen. BU dannes som et forløbsregister og viser, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. , Til specielle opgaver vil det være relevant at kende højeste erhvervskompetencegivende uddannelse. Hertil dannes der en tabel med samme opbygning som højeste uddannelse, men hvor hun erhvervskompetencegivende uddannelser indgår. Erhvervskompetencegivende uddannelser er uddannelser fra hovedgrupperne 35, 40, 50, 60, 65 og 70 i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD/AUDD-kode (se dokumentationen af UDD/AUDD), og den 8-cifrede ekfsp-kode angiver således den uddannelse, som er en persons højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. I nogle tilfælde er flere UDD/AUDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD/AUDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, For den del af forspalte1, som indeholder de erhvervskompetencegivende uddannelser (hovedgruppe 30, 40, 50, 60, 65 og 70) findes der et værdisæt til de forskellige niveauer af forspalten., Forspalte1 på hovedgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPH, Forspalte1 på mellemgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPM, Forspalte1 på undergruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPU, Forspalte1 på elementarniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPE, Alle niveauer i forspalte1: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSPEK, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Til forskningsbrug dannes der én gang årligt et datasæt med befolkningens højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar og deres uddannelsesstatus er opgjort 1. oktober året før, hvilket er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger., I forbindelse med dannelsen af højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende, dvs. kompetencevariablen KOMP = 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse) eller KOMP = 7 (overbygning på en videregående uddannelse). , En persons højeste erhvervskompetencegivende uddannelse fastlægges på denne måde:, Begrebet højeste erhvervskompetencegivende uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte uddannelse:, 1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe. , 2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder)., 3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse., Uddannelsesoplysningerne, som danner grundlag for den højeste erhvervskompetencegivende uddannelse, stammer fra forskellige kilder. Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en lavere uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde (se hf_kilde). Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet. De forskellige kilder og deres prioritering er beskrevet under variablen hf_kilde., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 ( fra 40903010 til 50903010) mens UDD og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau normalt, vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Konvertering fra AUDD-kode til forspaltekode:, AUDD- og UDD-koder kan ved hjælp af en konverteringsnøgle konverteres til 8-cifrede forspaltekoder. Konverteringsnøglen indeholder henholdsvis den 4-cifrede afsluttede uddannelseskode eller den igangværende uddannelseskode og den tilhørende 8-cifrede forspaltekode. Sidstnævnte varierer også afhængig af om der er tale om igangværende eller afsluttede uddannelser, Sammenlignes populationsstørrelserne i EKFSP og HFFSP, er der forskel i nogle af hovedgrupperne. Dette skyldes, at der i dannelsen af HFFSP tages udgangspunkt i alle uddannelser, mens det kun er uddannelser i hovedgruppe 35 og derover, som er udgangspunktet, når EKFSP dannes., 1. Nye forspaltekoder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye forspaltekoder., Ind imellem flyttes en uddannelse også fra en forspaltekode til en anden. Det kan ske hvis en uddannelse har været fejlplaceret eller hvis uddannelsen evt. skifter niveau. Sker det, vil der blive oprettet en ny forspaltekode, og den oprindelige forspaltekode bliver fjernet., 2. Nye kilder til dannelse af højeste fuldførte almene uddannelse:, Der benyttes forskellige kilder, når den højeste fuldførte almene uddannelse dannes, og nye kilder tages i brug. Under variablen hf_kilde fremgår kilderne, og der står, hvilket år de har været anvendt fra., Uddannelsesoplysninger for personer født før 1921 begrænset, idet der ikke findes oplysninger om denne gruppe i Folke-boligtællingen fra 1970 (FOB70). FOB er den primære kilde til uddannelsesoplysninger om den ældste del af pefolkningen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer med en højst fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, Værdisæt, U061000.TXT_EKFSPU - Forspaltekode til højst fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 352000, Pædagogisk u.n.a., 352010, Pædagogisk grunduddannelse, 353900, Handel og administration u.n.a., 353904, Handel og kontor, individuel eud, 353906, Detailhandel, 353909, Engroshandel, 353926, Kontor generelt, 353929, Tolduddannelser, 353932, Finans, 353935, Eventkoordinator, 353940, IT, 355300, Bygge og anlæg u.n.a., 355315, Murer mv., 355320, Brolægger mv., 355325, Stenhugger, 355335, Tømrer mv., 355340, Snedker mv., 355350, Gas- og vvs-teknik, 355355, Maler mv., 355365, Elektriker, 355375, Bygge og anlæg i øvrigt, 355400, Jern og metal u.n.a., 355430, Smede- og skibstekniske uddannelser, 355435, Ædelsmed, 355440, Skibstømrer mv., 355450, Maskinarbejder mv., 355460, Mekaniker mv., 355470, Elektronik, 355475, Teknologi og kommunikation, 355480, Automatik- og datamekaniker, 355490, Plast og proces, 355500, Grafisk u.n.a., 355510, Grafiker mv., 355520, Digital media, 355530, Grafisk i øvrigt, 355560, Tv, film og video, 355570, Fotograf, 355800, Teknik og industri u.n.a., 355830, Assistent indenfor teknik, 355850, Keramik og porcelæn, 355860, Glas, 355880, Beklædning, 355890, Tekstil, 356000, Service u.n.a., 356010, Service, individuel eud, 356020, Urmager, 356050, Frisør, wellness mv., 356080, Sundhedshjælpemidler, 356090, Anden service, 357500, Levnedsmiddel u.n.a., 357515, Mejeriuddannelser, 357540, Slagter mv., 357545, Bager mv., 357555, Ernærings- og serviceassistent mv., 357560, Kok mv., 357562, Levnedsmiddel og husholdning, individuel eud, 357565, Tjener mv., 357580, Levnedsmiddel og husholdning i øvrigt, 358000, Jordbrug og fiskeri u.n.a., 358010, Veterinærsygepleje, 358020, Dyrepasser og landbrug i øvrigt, 358025, Landmand, 358030, Landmand efteruddannelse, 358040, Gartneri, 358045, Gartner efteruddannelse, 358048, Greenkeeper mv, 358050, Skovbrug mv., 358052, Herregårdsskytte, 358055, Skovbrug efteruddannelse, 358060, Fiskeri, 358500, Transport og logistik u.n.a., 358540, Søfart, 358550, Luftfart, 358560, Chauffør og redder, 358570, Transport og lager i øvrigt, 359000, Social og sundhed u.n.a., 359015, Social- og sundhedshjælper, 359020, Social- og sundhedsassistent, 359060, Tandbehandling, 359065, Defektrice, 359095, Sundhed i øvrigt, 359510, Sikkerhedsfunktionær, 359520, Forsvar, 359797, Ikke områdespecifikke uddannelser, 402010, Pædagogiske, 402040, Pædagogisk erhvervsrettede, 402500, Formidling og erhvervssprog u.n.a., 402530, Mediedesign, kommunikation og formidling, 402561, 1 erhvervssprog, 402584, Flere erhvervssprog, 403000, Kunstnerisk u.n.a., 403010, Kunsthåndværk/Design, 403020, Musik, 403080, Museum, 403900, Samfundsfaglig u.n.a., 403912, Ejendomsmægler, 403915, Markedsføringsøkonomi, 403918, Handelsøkonomi, 403921, Eksportør, eksamineret, 403926, Administration generelt, 403930, Administrationsøkonomi, 403932, Finansøkonomi, 403935, Revision, 403940, IT, 403945, Merkonom, 403947, Akademimerkonom, 403951, Serviceøkonomi, 405900, Teknisk u.n.a., 405910, Teknonom, 405920, Produktions- og maskinteknologi, 405922, Værkstedsfunktionær, 405924, Installationsteknologi, 405925, IT- og elektronikteknologi, 405926, Autoteknologi, 405930, Laboratorie- og bioteknologi, 405950, Bygge- og anlægsteknik, 405955, Maler videreuddannelse, 405985, Designteknologi, 405987, Teknisk offshore, 405990, E-designer, 407500, Levnedsmiddel u.n.a., 407510, Proces- og fødevareteknologi, 407550, Ernæring, 407560, Gastronomi - videregående, 407570, Husholdningsteknik, 407575, Økonoma, 408000, Jordbrug og fiskeri u.n.a., 408020, Jordbrugsteknologi, 408052, Vildtforvaltning, 408060, Fiskeri, 408500, Transport og logistik u.n.a., 408520, Logistik, 408540, Søfart, 408560, Beredskab - offentlig sikkerhed, 409000, Social og sundhed u.n.a., 409045, Fysiurgisk, 409060, Tandpleje, 409065, Farmakonom, 409500, Politi og forsvar u.n.a., 409515, Fængsel, 409797, Ikke områdespecifikke uddannelser, 502000, Pædagogisk u.n.a., 502010, Pædagog mv., 502020, Folkeskolelærer mv., 502030, Tekstile fag og formidling, 502040, Pædagogisk, erhvervsrettede, 502050, Holistisk afspændingspædagogik, 502500, Formidling og erhvervssprog u.n.a., 502530, Journalistik og kommunikation, 502535, Bibliotek, 502561, 1 erhverssprog, 502575, Tværfaglig diplomuddannelse, 502584, Flere erhvervssprog, 503000, Kunstnerisk u.n.a., 503015, Design og business, 503020, Musikkonservatorie, 503030, Dans, 503040, Skuespil og teaterteknik, 503050, Billedkunst, 503060, Film-, tv- og videoproduktion, 503500, Naturvidenskabelig u.n.a., 503520, Datalogi, 503530, Webudvikling, 503585, Idræt, 503900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 503915, Handel og markedsføring, 503921, Eksport og teknologi, 503929, Offentlig administration, 503930, Sportsmanagement, 503935, Revision, 503961, Økonomi/Ledelse, 503970, Turisme, 503974, Socialrådgivning og -formidling, 503975, Tværfaglig diplomuddannelse, 505900, Teknisk u.n.a., 505910, Teknisk ledelse, 505912, Eksport, 505914, Levnedsmiddelteknologi, 505915, Sundheds- og omsorgsteknologi, 505916, Skov- og landskab, 505920, Maskin- og skibsbygningsteknik, 505925, Elektroteknik-IT, 505930, Kemi, 505945, Bygnings- og anlægsteknik, 505950, Bygningskonstruktion, 505960, Design - innovation, 505980, Grafisk tekniske uddannelser, 505987, Teknisk offshore, 507500, Levnedsmiddel og ernæring u.n.a., 507570, Ernæring, 508000, Jordbrug og fiskeri u.n.a., 508020, Jordbrugsvirksomhed, 508040, Gartnerividenskab, 508500, Transport mv. u.n.a., 508530, Maskinteknisk ledelse og drift, 508540, Maritim transport og skibsledelse, 508560, Beredskab - offentlig sikkerhed, 509000, Sundhed u.n.a., 509010, Afspændingspædagogik og psykomotorik, 509025, Bioanalytiker, 509030, Sygepleje, 509031, Sygepleje videregående, 509036, Radiograf, 509040, Ergoterapi, 509045, Fysioterapi, 509047, Ergo- fysioterapi videreuddannelse, 509048, Bandagist, 509049, Optometrist, 509050, Jordemoder, 509060, Tandpleje, 509500, Forsvar u.n.a., 509510, Politi, 509520, Officer, 600200, Bachelor u.n.a., 602500, Humanistisk u.n.a., 602502, Humanistisk pædagogik, 602504, Teologi og religion, 602506, Filosofi, 602508, Historie, 602510, Arkæologi og oldtidskultur, 602512, Litteraturvidenskab, 602514, Teatervidenskab, 602518, Musikvidenskab, 602520, Kunsthistorie, 602526, Designkultur og -økonomi, 602530, Journalistik og medievidenskab, 602535, Biblioteks- og informationsvidenskab, 602540, Klassisk sprog, 602542, Dansk-nordisk, 602544, Engelsk, 602546, Germansk i øvrigt, 602548, Romansk, 602550, Slavisk, østeuropa og balkanistik, 602552, Orientalsk, 602554, Asiatisk, 602556, Øvrige sprog, 602560, Erhvervssprog - international virksomhedskommunikation, 602571, Erhvervssprog 1 sprog, negot., 602584, Erhvervssprog kombineret, 602589, Sprogvidenskab mv., 603000, Kunstnerisk u.n.a., 603005, Folkemusik, 603015, Kirkemusik, 603025, Musikuddannelser i øvrigt, 603035, Instrumentalist og sanger, 603040, Musikpædagogik, 603045, Musik og bevægelse/performance, 603050, Komposition og sangskrivning, 603055, Musik-, kor- og ensembleledelse, 603070, Bildende kunst, 603080, Museum, 603500, Naturvidenskabelig u.n.a., 603510, Matematik, 603520, Datalogi-IT, 603525, Statistik, 603530, Forsikringsvidenskab, 603540, Fysik, 603545, Astronomi, 603550, Kemi, 603560, Geografi, 603565, Geologi, 603570, Meteorologi, 603575, Nanoteknologi, 603580, Biologi, 603585, Idræt, 603900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 603926, Administration og forvaltning, 603961, Erhvervsøkonomi HA, 603968, Samfundsøkonomi, 603976, Jura, 603978, Politologi, 603980, Sociologi, 603982, Antropologi og kulturanalyse, 603984, Kognitionsvidenskab, 603986, Psykologi, 603988, Musikterapi, 605900, Teknisk u.n.a., 605905, Teknisk-videnskabelige, 605915, Sundhedsteknologi, 605920, Maskinteknik, 605925, Elektroteknik-IT, 605940, Kemiteknik, 605945, Bygge- og anlægsteknik, 605950, Medicin og teknologi, 605955, Bioteknologi, 605960, Design - innovation, 605965, Arkitekt, 605970, Geoteknologi, 605975, Nanoteknologi, 607500, Levnedsmiddel og ernæring u.n.a., 608000, Naturressourcer u.n.a., 608010, Veterinær, 608020, Landbrugsvidenskab, 608032, Jordbrugsøkonomi, 608040, Gartnerividenskab, 608050, Skovbrugsvidenskab, 609000, Sundhed u.n.a., 609052, Biomekanik, 609055, Lægevidenskab, 609060, Tandlæge, 609065, Farmaci - lægemiddelvidenskab, 650200, Kandidat u.n.a., 652000, Pædagogisk u.n.a., 652010, Pædagogik, faglig, 652040, Pædagogisk, erhvervsrettede, 652500, Humanistisk og teologisk u.n.a., 652502, Humanistisk pædagogik, 652504, Teologi og religion, 652506, Filosofi, 652508, Historie, 652510, Arkæologi og oldtidskultur, 652512, Litteraturvidenskab, 652514, Teatervidenskab, 652516, Filmvidenskab, 652518, Musikvidenskab, 652520, Kunsthistorie, 652525, Kulturstudier og turisme, 652526, Designledelse, 652530, Journalistik og kommunikation, 652535, Biblioteks- og informationsvidenskab, 652540, Klassisk sprog, 652542, Dansk-nordisk, 652544, Engelsk, 652546, Germansk i øvrigt, 652548, Romansk, 652550, Slavisk, østeuropa og balkanistik, 652552, Orientalsk, 652554, Asiatisk, 652556, Øvrige sprog, 652560, Erhvervssprog - international virksomhedskommunikation, 652561, Erhvervssprog 1 sprog, cand.ling.merc., 652566, Cand.interpret., 652571, Cand.negot., 652573, Konferencetolk, 652589, Sprogvidenskab, 652598, Pædagogikum, humanistisk, 653000, Kunstnerisk u.n.a., 653010, Kunsthåndværk/Design, 653019, Musikuddannelse u.n.a., 653022, Kirkemusik, 653023, Folkemusik, 653025, Musikuddannelser i øvrigt, 653030, Rytmisk musik, 653035, Instrumentalist og sanger, 653040, Musikpædagogik, 653042, Musik og bevægelse/performance, 653045, Komposition og sangskrivning, 653047, Musik-, kor- og ensembleledelse, 653050, Bildende kunst, 653080, Museum, 653500, Naturvidenskabelig u.n.a., 653510, Matematik, 653520, Datalogi-IT, 653525, Statistik, 653530, Forsikringsvidenskab, 653540, Fysik, 653545, Astronomi, 653550, Kemi, 653560, Geografi, 653565, Geologi, 653570, Geofysik, 653575, Nanoteknologi, 653580, Biologi, 653585, Idræt, 653598, Pædagogikum, naturvidenskabelig, 653900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 653926, Administration og forvaltning, 653961, Erhvervsøkonomi og ledelse, 653968, Samfundsøkonomi, 653976, Jura, 653978, Politologi, 653980, Sociologi, 653982, Antropologi og kulturanalyse, 653986, Psykologi, 653988, Musikterapi, 653998, Pædagogikum, samfundsvidenskabelig, 655900, Teknisk u.n.a., 655905, Teknisk-videnskabelig u.n.a., 655910, Teknisk ledelse, 655914, Fødevareteknologi, 655915, Sundhedsteknologi, 655920, Maskin- og skibsbygningsteknik, 655925, Elektroteknik-IT, 655940, Kemiteknik, 655945, Bygge- og anlægsteknik, 655950, Medicin-teknologi, 655955, Bioteknologi, 655960, Design - innovation, 655965, Arkitekt, 655970, Geoteknologi, 655975, Nanoteknologi, 657500, Levnedsmiddel og ernæring u.n.a., 658000, Jordbrugsvidenskabelig u.n.a., 658010, Veterinær, 658020, Landbrugsvidenskab, 658032, Jordbrugsøkonomi, 658040, Gartnerividenskab, 658050, Skovbrugsvidenskab, 659000, Sundhed u.n.a., 659010, Sundhedsvidenskab, 659030, Sygeplejevidenskab, 659052, Biomekanik, 659055, Medicin, 659060, Tandlæge, 659065, Farmaci, 659070, Speciallæger og specialtandlæger, 659500, Forsvar u.n.a., 659520, Officer, 700200, Forskerudd. u.n.a., 702000, Pædagogisk u.n.a., 702010, Pædagogik, 702500, Humanistisk og teologisk u.n.a., 702530, Kommunikation, 703000, Kunstnerisk u.n.a., 703020, Musik, 703080, Museum, 703500, Naturvidenskabelig u.n.a., 703900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 705900, Teknisk u.n.a., 708000, Jordbrugsvidenskabelig u.n.a., 709000, Sundhed u.n.a.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/ekfsp

NYARB

Navn, NYARB , Beskrivende navn, Ny arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "ny arbejdsstilling" (NYARB_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detal-jeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år. , Detaljeret beskrivelse, Variablen "ny arbejdsstilling" (NYARB_KODE) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "ny arbejdsstilling" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "ny arbejdsstilling" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i tilfælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lavere. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anvender i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan derfor anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Hvis der sammenholdes med uddannelsesstatistikken vil der være nogle forskelle fordi oplysningen om, hvilke personer der er i gang med en uddannelse/er uddannelsessøgende er ændret i uddannelsesstatistikken siden offentliggørelsestidspunktet for RAS. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende, der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse ifølge de ændrede og mere aktuelle oplysninger i uddannelsesstatistikken. , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, NYARB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/nyarb

SOCSTIL_KODE

Navn, SOCSTIL_KODE , Beskrivende navn, Socioøkonomisk status , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1996, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200-201) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år., Detaljeret beskrivelse, Variablen "socioøkonomisk status" angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "socioøkonomisk status" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "socioøkonomisk status" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmar-kedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i til-fælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lave-re. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anven-der i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtig-ste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan der-for anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstalt-ninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæfti-gelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Tabel, Graf, Foranst_tilstand_socstil, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, SOCSTIL_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/socstil-kode

BRANCHE_77

Navn, BRANCHE_77 , Beskrivende navn, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1999, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen har skiftet navn fra "BRANCHE" til "BRANCHE_77" (indhold uændret)., Danmarks Statistiks femcifrede brancheopdeling (nomenklatur) 1977 til 1993 for selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere., For lønmodtagere er branchekode for det arbejdssted, hvor de har haft størst indkomst i løbet af året. For selvstændigt erhvervsdrivende er det branchekode for deres virksomhed., Detaljeret beskrivelse, Variablen BRANCHE er dannet for perioden 1980 til 1996., Den femcifrede branche nomenklatur afløses i 1993 af den 6-cifrede NACE - den fælles EU-branchenomenklatur., Koden er uoplyst for alle øvrige personer end erhvervsaktive., For årene 1994,1995 og 1996 dannes koden BRANCHE ud fra den 6-cifrede NACE-kode, jf. vedlagte konverteringstabel mellem 5-cifret BRANCHE-kode og 6-cifret NACE- kode: "nace til DST77"., Fra 1992 er de erhvervsaktive også klassificeret efter den 6-cifrede NACE-kode, der ligger i variablen NACE., Bilag, Omsætning til nace 77 koder, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_DST_77 - Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00000, Branche-oplysning mgl., 10000, Brancher uden indhold, 10001, Landbrug, 11101, Landbrug, 11102, Gartnerier, frugtplant. og planteskoler, 11103, Anlægsgartnerier, 11104, Pelsdyravl, 11105, Biavl, 11106, Stutterier, 11107, Kenneler, 11201, Landbrugsmaskinstationer, 11202, Drift af afvandingssyst. for landbrugsjord, 11209, Servicevirksomhed for landbrug, gartneri o.l, 11300, Jagt og vildtpleje, 12000, Skovbrug, 13010, Hav- og kystfiskeri, 13021, Dambrug, 13029, Diverse fiskerivirksomhed(herunder fiskeri-se, 21000, Brunkulslejer, 22000, Udvinding og efterforskn.af olie og naturgas, 23000, Malmgravning, 29011, Ler- og grusgrave samt stenbrud, 29012, Stenfiskeri, 29013, Kalk- og kridtbrud, 29020, Udvinding af mineraler t.gødnings- og kemisk, 29030, Saltudvinding, 29090, Udvinding af ikke-metall.råstoffer, + brikett, 30000, Fremstillingsvirksomhed uoplyst vareområde, 30001, Fremstilling, 31111, Svineslagterier, 31112, Kødv.- og kødkonservesfabrikker, 31113, Kreaturslagterier, 31114, Offentlige slagtehuse, 31115, Talgsmelterier, 31116, Tarmrenserier, 31117, Fjerkræslagterier, 31119, Hjemmeslagtere samt røgning og saltning, 31121, Mejerier, 31122, Smelteostfabrikker, 31123, Mælkekondenseringsfabr., 31124, Konsumisfabrikker, 31130, Grønt- og frugtkonserves-fabr. samt æblemoste, 31141, Røgning og saltn. af fisk, 31142, Fiskehermetik-,fiskefars-og fiskefiletfabrikk, 31151, Oliemøller, 31152, Margarinefabrikker, 31153, Fiskemelsfabrikker, 31154, Destruktionsanstalter og kødfoderfabrikker, 31160, Møller (fremstilling af mel, gryn og corn-fla, 31171, Brødfabrikker, 31172, Kiks- og vaffelfabrikker, 31173, Kagefabrikker, 31174, Bagerforretninger og konditorier, 31179, Fremstilling af makaroni og spaghetti mv, 31180, Sukkerfabrikker og -raffinaderier, 31190, Chokolade- og sukkervarefabrikker, 31211, Kartoffelmels- eller stivelsesfabrikker, 31219, Fremstilling af næringsmidler i.a.n, 31220, Fremstilling af færdige foderstoffer, 31310, Sprit- og likørfabrikker, 31330, Bryggerier og maltfabr., 31340, Mineralvandsfabrikker, 31400, Tobaksfabrikker, 32111, Uldspinderier og -væverier, 32112, Bomuldsspinderier og -væverier, 32113, Fremstilling af garner og stoffer af kemofibr, 32114, Håndvæverier, 32115, Fremstilling af bånd, possement samt elastik, 32116, Andre spinderier og væverier, 32117, Tekstilfarverier og imprægneringsfabrikker, 32121, Fremstilling af broderier, 32122, Plisse- og hulsømforretn., 32123, Flag- og teltfabrikker);(inkl. sejlmagerier), 32124, Fremstilling af gardiner,sengetæpper og linne, 32129, Fremstilling af div. færdige tekstilvarer, 32130, Trikotagefabrikker, 32140, Tæppefabrikker, 32151, Rebslagerier, 32152, Fiskenetfabrikker, 32190, Fremst. af div. tekstilv.heru. tvist-og vat,, 32211, Herrekonfektionsfabrikker, 32212, Kjolekonfektionsfabrikker, 32213, Konfektionsfabrikker for dameovertøj, 32214, Skjortefabrikker, 32215, Fremst. af korsetter m.v., 32219, Anden konfektionsindustri, 32291, Skrædderforretninger, 32292, Kjolesyning, 32293, Hattefabrikker, 32294, Buntmagerier, 32295, Damehatte- og modevarefremstilling, 32296, Handskefabrikker, 32299, Beklædningsindustri i øvrigt, 32310, Garverier, 32320, Pelsberedning m.v., 32330, Lædervarefabrikker, 32401, Skotøjsfabrikker, 32402, Håndskomagere, 32403, Træskofabrikker, 32409, Fodtøjsindustri i øvrigt, 33111, Savværker m.v., 33112, Træimprægneringsanstalter, 33113, Fremstilling af spånplader, finer m.v., 33114, Fremstilling af bygningsartikler, 33121, Træemballagefabrikker, 33122, Bødkere, 33123, Kurvemagere, 33191, Trævarefabrikker, 33192, Rammelistefabrikker, 33193, Trædrejere, 33194, Billedskærere, 33195, Modelsnedkere, 33196, Korkvarefabrikker, 33197, Ligkistefabrikker, 33201, Træ- og polstermøbelfabr., 33202, Møbelpolstrere og sadelm., 33203, Madrasfabrikker, 33209, Lakering samt afsyring mv af møbler, 34110, Papir- og papfabrikker, 34120, Papir- og papembalagefabrikker, 34191, Tapetfabrikker, 34199, Papir- og papvareindustri (undtagen tapetfabr, 34211, Reproduktionsanstalter, 34212, Sætterier, 34221, Bogtrykkerier, 34222, Offsettrykker. (plantryk), 34223, Serigrafiske trykkerier, 34224, Anilintrykkerier, 34229, Anden grafisk virksomhed, 34230, Bogbinderier, 34240, Dagblade, 34291, Bog- og kunstforlag, 34292, Ugeblade og magasiner, 34293, Distr.- og annonceblade, 34299, Udgivelse af fagblade og foreningsblade m.v., 35111, Fremstilling af ilt og andre industrigasser, 35119, Fremst. af primære kemiske forb. og grundstof, 35121, Fremst. af kunstgødning, 35122, Fremstilling af færdige bekæmpelsesmidler, 35131, Fremst. af basisplast, 35132, Fremstilling af plader, folier, rør m.v. af p, 35133, Fremst. af klæbestrimler, 35210, Farve- og lakfabrikker, 35220, Medicinalvarefabrikker, 35231, Sæbefabrikker, 35232, Kosmetikfabrikker, 35291, Sprængstoffabrikker, 35292, Pudse- og rensemiddelfabrikker, 35293, Fremst. af stearinlys, 35294, Limfabrikker, 35295, Fremstilling af lysfølsomt papir og pap, 35299, Kemisk industri i øvrigt, 35300, Mineralolieraffinaderier, 35401, Asfaltfabrikker, 35402, Tagpapfabrikker, 35409, Fremstilling af olie- og kulprodukter, 35510, Vulkaniseringsanstalter, 35590, Gummifabrikker, 35601, Fremstilling af plastemballage, 35609, Fremst. af plastvarer, 36101, Porcelæns- og fajancefabrikker, 36102, Fremstilling af keramik- og lervarer, 36103, Porcelænsmalere og -brænderier, 36201, Glasværker, 36202, Glasbearbejdning, 36911, Teglværker, 36912, Fremstilling af molerprodukter, 36921, Cementfabrikker, 36922, Kalk- og kridtværker, 36923, Mørtelfabrikker, 36991, Stenhuggerier, 36992, Fremstilling af færdigblandet beton, 36993, Betonvarefabrikker, 36994, Fremstilling af glasuld og glasfiber, 36995, Fremstilling af kalksand-sten og gipsplader, 36996, Fremstilling af slibematerialer, 36999, Fremstilling af sten-,ler- og glasprodukter, 37101, Jern- og stålværker, 37102, Jernstøberier, 37201, Metalværker, 37202, Metalstøberier, 38110, Fremstilling af værktøj, beslag samt bestik, 38121, Metalmøbelfabrikker, 38122, Lampefabrikker, 38131, Fremstilling af jern- og metalkonstruktioner,, 38132, Fremstilling af stationære beholdere, 38133, Rørfabrikker, 38190, Fremstilling af centralvarmekedler, 38191, Metalemballagefabrikker, 38192, Fremstilling af ovne og radiatorer, 38193, Armaturfabrikker, 38194, Fremstilling af bolte, skruer og søm, 38195, Galvaniseringsanst. m.v., 38196, Industrilakering, 38197, Fremstilling af fjedre ogkæder, 38198, Fremstilling af tråd og trådvarer, 38199, Fremstilling af jern- og metalvarer i øvrigt, 38210, Fremstilling af motorer, 38220, Fremstilling af landbrugsmaskiner og tilbehør, 38231, Fremstilling af maskiner til træforarbejdning, 38232, Fremstilling af maskiner til metalforarbejdni, 38233, Fremstilling af støberimaskiner, 38241, Fremstilling af tekstil- maskiner og tilbehør, 38242, Fremst. af maskiner til næringsmiddel-og kemi, 38243, Fremst. af maskiner til skotøjs-,papir-,pap-, 38249, Fremstilling af industrimaskiner i øvrigt, 38251, Fremst. og reparation af kontor- og datamaski, 38252, Vægtfabrikker, 38280, Smede- og maskinreparationsværksteder, 38291, Fremstilling af storkøkkenmateriel, 38292, Fremst. af komfurer og kogeapparater, 38293, Fremstilling af husholdningsmaskiner, 38294, Fremstilling af internt transportmateriel, 38295, Fremstilling og reparation af symaskiner, 38296, Fremstilling af tandhjul og transmissionsaksl, 38297, Fremstilling af maskiner til renserier, 38298, Underleverandørfabr. med jern- og metalforarb, 38299, Fremst. af div. maskiner,kompressorer, pumper, 38311, Fremstill. af el-motorer samt el-apparatur, 38312, Elektromek. værksteder, 38321, Radio- og fjernsynsfabr., 38329, Fremstilling af telemateriel, 38331, Fremstilling af el-vand- varmere, el-radiator, 38332, Fremstilling af el-husholdningsartikler i øvr, 38391, Kabelfabrikker, 38392, Akkumulator- og tørelementfabrikker, 38393, Fremstilling af glødelamper og lysstofrør, 38399, Fremstilling af elektrisk materiel i øvrigt, 38411, Jern- og stålskibsværfter, 38412, Træskibsværfter og bådebyggerier, 38413, Skibsmotorfabrikker, 38419, Fremstilling af skibsmateriel, 38420, Fremstilling af banemateriel, 38431, Samling og fremstilling af biler m.v., 38432, Karosserifabrikker, 38439, Fremstilling af motorer, bremser, gear, 38440, Cykel- og knallertfabr., 38450, Flyvemaskineværksteder, 38491, Fremstilling af håndtransportvogne, 38492, Barnevognsfabrikker, 38499, Transportmiddelindustri i øvrigt, 38511, Fremstilling af medicinske ikke-el. instrumen, 38512, Fremstilling af medicinske el.-instrumenter, 38513, Fremstilling af ikke-el. måleinstrumenter, 38514, Fremstilling af elektr. måleinstrumenter, 38515, Bandagister, 38520, Fremstilling af optisk og fotografisk udstyr, 39011, Guld- og sølvvarefabr., 39012, Guld- og sølvsmedeværkst., 39020, Fremstilling af musikinstrumenter, 39030, Fremstilling af sportsrekvisitter, 39091, Legetøjsfabrikker, 39092, Fremstill. af børstevarer, 39093, Pibefabrikker, 39094, Fremstilling af karbonpapir, blyanter mm, 39095, Fremstilling af kontorartikler i øvrigt, 39096, Fremstill. af lampeskærme, 39097, Skiltefabrikker og skiltemalere, 39099, Fremstilling af div. varer i.a.n., 41010, Fremst. og distribution af elektricitet, 41020, Gasforsyning, 41030, Varmeværker, 42000, Vandværker m.v., 50000, Bygge- og anlægsvirksomh.uden nærmere angivel, 50001, Bygge- og anlægsvirksomhed, 50110, Offentlig bygge- og anlægsvirksomhed, 50121, Entreprenørforretninger, 50122, Dræningsmestre, 50123, Brolæggermestre, 50124, Kloakmestre, 50130, Murerforretninger, 50140, Tømrer- og snedkerforretninger, 50150, Malerforretninger, 50160, Vvs-installatører, blikkenslagerforretn., 50170, Elektroinstallationsforretninger, 50180, Glarmesterforretninger, 50191, Gulvbelægnings- og terrazzoforretninger, 50192, Isoleringsforretninger, 50193, Tagtækkere og tagpapdækkere, 50194, Brøndborere, 50195, Ovnsætning, 50196, Stilladsforretninger, 50199, Byggevirksomhed i øvrigt, 61000, Engroshandel, uoplyst); vareområde, 61001, Engroshandel, 61111, Engroshandel med kolonialvarer, 61112, Engroshandel med kød, kødvarer, fjerkræ, 61113, Engroshandel med fisk, 61114, Engroshandel med frugt og grøntsager, 61115, Engroshandel med mælk, smør, ost og æg, 61116, Engroshandel med kaffe, te og kakao, 61117, Engroshandel med chokolade og sukkervarer, 61118, Engroshandel med brød, kager og bisquits, 61119, Engroshandel med øl og mineralvand, 61121, Engroshandel med vin og spiritus, 61122, Engroshandel med tobaksvarer, 61131, Engroshandel med beklædning, trikotage og man, 61132, Engroshandel med tæpper, møbelstoffer og bol, 61133, Engroshandel med skotøj, 61141, Engroshandel med møbler, 61142, Engroshandel med radio, fjernsyn, 61143, Engrosh. m. isenkram,husholdningsart., kunsth, 61144, Engrosh.m. hårde hvidevarer og belysningsarti, 61151, Engrosh.m. toilet-, parfumeri- og rengørings, 61152, Engrosh.m. medicinalvarer og sygeplejeartikle, 61153, Engrosh.m. guld- og sølvvarer, ure, optik og, 61154, Engrosh.m. cykler, knallerter, barnevogne og, 61155, Engrosh.m. legetøj, sportsartikler, camp.-uds, 61156, Engrosh.m. bøger, blade, papir og papirvarer, 61157, Engrosh.m. lædervarer, galanteri varer og sou, 61158, Engrosh. med blomster og planter, 61161, Handel med korn, foder- og gødningsstoffer, 61162, Engrosh. med frø, såsæd og blomsterløg, 61163, Handel med kreaturer og grise, 61164, Handel med råhuder, læder og skind, 61165, Handel med råuld, garner og metervarer, 61166, Handel med kemikalier, 61167, Handel med jern og andre metaller, 61168, Handel med træ, trælast og bygningsartikler, 61169, Handel med rør, sanitet og støbegods, 61171, Engrosh. med farver, tapet og gulvbelægningsa, 61172, Handel med elinstallationsmateriel og elektro, 61173, Handel med gammelt jern, metal, og papir m.v., 61179, Handel med råvarer og halvfabrikata, 61181, Handel med landbrugsmask., 61182, Handel med industrimask. og entreprenørmateri, 61183, Handel med værktøjsmaskiner, værktøj mm, 61184, Handel med kontor- og datamaskiner og udstyr, 61185, Handel med læge- og hospitalsartikler, 61189, Engroshandel med maskiner og andet udstyr i.a, 61191, Engroshandel med biler,motorcykler og dele he, 61192, Engrosh.m. benzin, fast og flydende brændsel, 61291, Skibsproviantering, 61299, Engroshandel, 61311, Engrosagenturer, 61312, Kvægkommisionærer, 61313, Kommissionshandel, 61314, Frugt- og grøntauktioner, 61315, Fiskeauktioner, 61319, Auktionsforretninger, 62000, Detailhandel uoplyst vareområde, 62001, Detailhandel, 62111, Kolonial og blandet købmandshandel uden grovv, 62112, Kolonial og blandet købmandshandel med grovva, 62113, Supermarkeder, 62114, Varehuse (dobbeltsupermarkeder), 62121, Slagter- og viktualieforretninger, 62122, Fiskeforretninger, 62123, Mejeri- og brødudsalg, 62124, Osteforretninger, 62125, Frugt- og grøntforretn., 62126, Tobaks- og vinforretn., 62127, Kaffe-,te- og delikatesseforretninger, 62128, Chokoladeforretninger, 62129, Iskiosker, 62131, Farve- og tapetforretning, 62132, Parfumerier, 62133, Materialister, 62134, Apoteker, 62135, Håndkøbsudsalg, 62140, Stormagasiner, 62151, Manufakturforretninger, 62152, Boligtekstilforretninger, 62153, Trikotageforretninger, 62154, Herreekviperingsforretn., 62155, Damekonfektionsforretn., 62156, Herre- og damekonfektionsforretninger, 62157, Skotøjsforretninger, 62158, Lædervareforretninger, 62159, Detailha. m tekstil-og beklædningsvarer i.a.n, 62161, Møbelforretninger, 62162, Tæppeforretninger, 62163, Kunst- og antikvitetsforretninger, 62164, Detailhandel med gaveartikler og brugskunst, 62171, Isenkramforretninger, 62172, Specialforretninger for hårde hvidevarer, 62173, Jagt-,sports- og camping-udstyrsforretninger, 62174, Cykel- og knallert forretninger samt barnevog, 62175, Kombinerede cykel- og radioforretninger, 62176, Radio- og tv-forhandlere,grammofonpladeforret, 62177, Musikforretninger, 62179, Salg af symaskiner, støvsugere,lamper og træv, 62181, Urmagerforretninger, 62182, Urmager- og guldsmedeforretninger, 62183, Guldsmede- og juvelerforretninger, 62184, Specialoptikere, 62185, Fotoforretninger, 62191, Boghandlere, 62192, Bog-antikvariater, 62193, Papirvareforretninger, 62194, Bladkiosker, 62195, Frimærke- og møntforretninger, 62211, Bil- og motorcykelforretninger, herunder dæk, 62212, Autoudstyr, campingvogne, både,incudlejn. af, 62213, Servicestationer, 62221, Detailhandel med fyringsolie og fast brændsel, 62222, Detailhandel med flaskegas, 62291, Legetøjs- og hobbyforretninger, 62292, Blomsterforretninger, 62293, Fugle- og akvarieforretn., 62299, Anden detailhandel i.a.n., 63001, Restaurations- og hotelvirksomhed, 63101, Restaurationer, 63102, Marketenderier, 63109, Grill- og burgerbarer samt pølsevogne, 63201, Hoteller og moteller, 63202, Vandrerhjem, 63203, Campingpladser, 63209, Pensionater,feriekolonierog kursusejendomme m, 70001, Transportvirksomhed, 71110, Jernbaner, 71121, Busdrift (rutebiler), 71122, Rutebilstationer, 71131, Turistvognmænd, 71132, Taxivognmænd, 71133, Taxicentraler, 71141, Vognmandsforretninger (undt. taxi- og turist, 71142, Flytteforretninger, 71143, Fragtcentraler, 71149, Transportforretninger i.a.n., 71150, Rørtransport, 71161, Udlejning af køretøjer u.fører (herunder leas, 71162, Redningskorps, 71169, Hjælpevirksomheder for landtransport, 71211, Rederier, 71212, Færgefart, 71219, Bådfart m.v., 71231, Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen, 71232, Havne, 71233, Laste- og losseentreprenører (stevedorer), 71234, Fyrvæsen og lodserier, 71239, Hjælpevirksomheder for søtransport, 71311, Ruteflyvnings- og charterselskaber, 71319, Lufttransport, 71321, Lufthavne, 71329, Hjælpevirksomheder for lufttransport, 71911, Rejse- og turistbureauer, 71912, Skibsmæglere, 71913, Speditører og shippingvirksomhed, 71914, Vejere og målere, 71919, Tjenesteydelser iforbindelse med transport, 71920, Pakhus- og oplagringsvirksomhed, 72000, Telefonselskaber,post- og telegrafvæsen, 72001, Postvæsen, 72002, Telekommunikation, 80001, Bank- og finansieringsvirksomhed, 81011, Nationalbank, 81012, Forretningsbanker, 81013, Sparekasser, 81014, Andelskasser, 81015, Postgiro, 81021, Reakkreditinstitutter, 81022, Øvrige obligationsudstedende institutter, 81023, Finansieringsfonde, 81024, Holding-, investerings-, finansierings-selska, 81027, Børsmæglerselskaber, 81028, Investeringsforeninger, 81029, Finansieringsvirksomheder i øvrigt, 81030, Tjenesteydelser i forbindelse med finansierin, 81090, Hvilende selskaber, 82001, Livsforsikringsselsk. og skadesforsikringssel, 82003, Tjenesteydelser i forbindelse med livs- og sk, 82004, Pensionskasser, 82005, Pensionsforsikringsselsk., 82006, Sygeforsikringsselskaber, 82007, Arbejdsløshedskasser, 82008, Begravelseskasser, 82009, Anden forsikringsvirksomhed, 83111, Administration og udlejn.af egne ejendomme, 83112, Administration af fremmede ejendomme, 83121, Ejendomsmæglere og ejendomshandlere, 83122, Boliganvisning, 83129, Handel og formidling vedr. fast ejendom, 83210, Advokatvirksomheder, 83220, Revisions- og bogføringsvirksomheder, 83230, Databehandlingsvirksomh., 83241, Rådgivende ingeniør virksomheder, 83242, Landinspektører, 83243, Arkitektvirksomheder, 83244, Havearkitektvirksomheder, 83245, Tekniske og kemiske laboratorier, 83249, Anden teknisk rådgivning, 83250, Reklamebureauer og markedsanalyse, 83291, Presse- og telegrambureau, 83292, Maskinskrivningsbureauer, 83293, Adresseringsbureauer, udgivelse af vejvisere, 83294, Landbrugskonsulenter, 83295, Rationaliserings- og planlægningskonsulenter, 83299, Forretningsservice i øvrigt, 83300, Udl. el. leasing af maskiner og andre driftsm, 83310, Finansiel leasing, 83321, Udlejning af landbrugsmaskiner og -driftsmidl, 83322, Udlejning af maskiner til bygge- og anlægsvir, 83323, Udlejning af industrimaskiner, 83324, Udlejning af edbudstyr og kontormaskiner, 83329, Udlejning af andre maskiner og andet driftsma, 91011, Centraladministration, 91019, Statslig administration, 91020, Politi og retsvæsen, 91030, Forsvar og civilforsvar, 91040, Amtskomm. administration, 91050, Kommunal administration, 92011, Kloakvæsen, 92012, Renovationsvirksomheder, 92021, Rengøringsvirksomheder (sanitører), 92022, Vinduespolering, 92023, Skorstensfejere, 92024, Desinfektion, skadedyrsbekæmpelse o. lign., 93101, Højere læreanstalter, 93102, Gymnasier, hf- og studenterkurser, 93103, Børneskoler, 93104, Højskoler, efterskoler og aftenskoler, 93105, Handelsskoler, tekniske skoler, efg-skoler, 93106, Fagskoler, 93107, Specialskoler for handicappede, 93108, Køreskoler, 93109, Undervisning i øvrigt, 93200, Forskningsinstitutioner, 93311, Hospitaler, sanatorier og lignende, 93312, Praktiserende læger, 93313, Praktiserende tandlæger, 93314, Praktiserende tandteknik., 93315, Dentallaboratorier, 93316, Fødeklinikker og praktiserende jordemødre, 93317, Fysioterapeutiske klinik.og praktiserende fys, 93319, Institutioner og praktiserende inden for sun, 93320, Dyrlægevirksomheder, 93401, Velfærdsinstitutioner og foreninger for mødre, 93402, Vuggestuer og børnehaver, 93403, Daginstitutioner for børn og unge, 93404, Hjem for børn og unge, 93405, Velfærdsinstitutioner og foreninger for børn, 93406, Velfærdsinstitutioner og foreninger for syge, 93407, Velfærdsinstitutioner og foreninger for alkoh, 93408, Velfærdsinstitutioner og foreninger for ældre, 93409, Velfærdsinstitutioner og foreninger i øvrigt, 93501, Arbejdsgiverforeninger og erhvervsorganisatio, 93502, Lønmodtagerorganisationer, 93503, Grundejerforeninger, 93504, Lejerforeninger, 93509, Økonomiske interesseorganisationer i øvrigt, 93910, Religiøse foreninger og institutioner, 93991, Politiske partier, 93992, Politiske og ideologiske organisationer, 93993, Faglige og oplysende foreninger, 93994, Oplysende og kulturelle foreninger og institu, 93995, Friluftsorganisationer, 93996, Selskabelige foreninger og loger, 93997, Elevråd, 93998, Personaleforeninger, 93999, Organisationer og institutioner i øvrigt, 94110, Filmproduktion, 94121, Filmudlejning, 94122, Biografer, 94129, Virksomheder i relation til film i øvrigt, 94130, Radio og tv, 94141, Teatre, 94142, Orkestre, 94143, Grammofonpladeindspilning, 94149, Teatervirksomheder o.l., 94150, Selvstændigt udøvende kunstnere, 94200, Biblioteker, museer, botan. og zoolog. haver, 94901, Forlystelsesparker og cirkus m.v., 94902, Idrætsklubber og -sammenslutninger, 94903, Idrætsanlæg, 94909, Forlystelser, rekreation,heru. ride- og danse, 95001, Reparation og anden servicevirksomhed, 95110, Reparation af skotøj og andre lædervarer, 95121, Radio- og tv-reparations-værksteder, 95122, Reparation af elektriske husholdningsmask. o., 95131, Autoreparationsværksteder, 95132, Karosseriværksteder, undervognsbehandling, 95133, Autolakerier, 95134, Autoelektrikere, 95139, Autoservice i øvrigt, 95140, Reparation af ure, 95150, Cykelreparationsværksted., 95190, Reparationsvirksomheder, herunder låsesmede, 95201, Vaskerier, 95202, Selvbetjeningsvaskerier, 95203, Rulleforretninger, 95204, Renserier og farverier, 95205, Selvbetjeningsrenserier, 95206, Indleveringssteder for renserier og vaskerie, 95207, Udlejning af kitler,håndklæder o.l., 95400, Private husholdninger medans. medhjælp (barne, 95911, Damefrisører, skønheds- saloner og solarier, 95912, Herrefrisører, 95913, Herre- og damefrisører, 95920, Fotografiske virksomheder, 95991, Udlejning af service o.l., 95992, Udlejningsvirksomhed i øvrigt, 95993, Bedemænd og begravelsesvæsen, 95999, Personlige tjenesteydelser i øvrigt, 96001, Internationale organer, 96002, Fremmede staters repræsentationer, 99999, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/branche-77

Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Hvor mange har taget en videregående uddannelse? Og hvor mange en erhvervsuddannelse? Hvordan udvikler befolkningens uddannelsesniveau sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse

Emneside

8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

Bag tallene

ERHV4: Arbejdssteder

branche (DB07 127-grp) og arbejdsstedsstørrelse
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/ERHV4

Statistikbanktabel

FOUOFF06: FoU-årsværk udført af personale på højere læreanstalter under universitetsloven

institution og stillingskategori
2007-2023 (Årsværk)

https://www.statistikbanken.dk/FOUOFF06

Statistikbanktabel

LABY36A: 20-åriges ungdomsuddannelser (andel i procent)

kommunegruppe og uddannelsesstatus
2008-2024 (Andel i pct.)

https://www.statistikbanken.dk/LABY36A

Statistikbanktabel