Søgeresultat

TIMELON

Navn, TIMELON , Beskrivende navn, Timeløn i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed, jf. Arbejdsnotat nr. 31.: "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Detaljeret beskrivelse, TIMELON=PNOVLON/PTIALT, hvor PNOVLON er Løn i november og PTIALT er Antal timer i året i novemberansættelsen. , Timelønnen i ansættelsen er alene bestemt for de personer, der har lønarbejde som enten hoved- eller bibeskæftigelse i statusugen., Udgangspunktet for bestemmelsen af timelønnen i IDA er de årlige oplysningssedler til skattevæsenet indberettet af arbejdsgiveren. De indeholder bl.a. oplysninger om løn i ansættelsen, indbetalt ATP-beløb og ansættelsesperiode, men ikke oplysning om antal eller placering af arbejdstimerne i ansættelsen., Det vanskelige element i bestemmelsen af timelønnen har derfor været at etablere et tilstrækkeligt sikkert skøn over antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. , I det følgende redegøres kort for løn- og timebegrebet, der anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn i IDA., Lønnen, der indgår i den gennemsnitlige timeløn, er det beløb, der årligt indberettes af arbejdsgiveren på oplysningssedlen til Skat. Dvs. at der indgår løn, feriegodtgørelse, løn under sygdom mv. Bidrag til pensionsordninger medregnes ikke., Timebegreb, Antal timer i året i novemberansættelsen baseres på det indbetalte ATP-beløb, som det fremgår af tabel 1. Hvis det forudsættes, at personen har været ansat gennem hele året, og at der er en proportional sammenhæng mellem antal arbejdstimer og ATP-beløb, kan en persons samlede antal arbejdstimer beregnes ud fra det normaltimetal, der findes i det enkelte år. I de seneste år har arbejdstiden været 37 timer om ugen med 6 ugers ferie. På årsbasis kan dette omregnes til 1.702 timer., Tabel 1. Beregning af arbejdstimer per år., Indbetalt ATP-beløb 1 2/3 1/3 0, Ugentlig arbejdstid 27 timer + 18 - 27 timer 9 - 18 timer 0 - 8 timer, Årsnorm 1.702 timer 1.134 timer 567 timer 0 timer, Maksimum antal uger, Årsnorm minus antal uger med arbejdsløshed og sygedagpenge , 46 ,0 uger 30,6 uger 15,3 uger , Minimum antal uger 33,6 uger 22,4 uger 11,2 uger , Denne simple beregning vil give de rigtige resultater for fuldtidsbeskæftigede, mens den giver problemer for deltidsansættelser. Hvis en person fx i et halvt år arbejder på fuld tid, vil der blive indbetalt et halvt års ATP-beløb, og det beregnede antal arbejdstimer vil korrekt blive opgjort til 1.702 timer/2 = 851 timer. Antag dernæst, at en anden person har arbejdet på halv tid hele året, dvs. at han har haft en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. I så fald vil der blive indbetalt 2/3 ATP-beløb, og antal beregnede timer vil være 1.702 timer*2/3 = 1.134 timer, hvilket klart overstiger det korrekte antal timer, der er 851 timer om året., Et andet problem ved beregningen er, at personer kan have op til, hvad der svarer til 1/4 af det normale antal arbejdstimer, men den pågældende vil som følge af den manglende indbetaling ikke få en beregnet timeløn., I den simple beregning forudsættes således, at ATP-beløbet stammer fra en periode med fuld beskæftigelse, hvilket er en meget tvivlsom forudsætning. , Endvidere er fastlæggelsen af ansættelsesperioden i løbet af året forbundet med usikkerhed, og i beregningerne anvendes derfor flere kilder til at fastlægge ansættelsesperiodens længde. , Oplysningssedlen indeholder oplysning om, hvorvidt en person har været ansat hele året, en sammenhængende periode af året eller flere perioder i året. Ansættelsesperiodens længde er oplyst for størsteparten af de beskæftigede, men oplysningerne er forbundet med stor usikkerhed. For at få et bedre skøn over ansættelsesperioden og de præsterede timer inddrages derfor også oplysninger vedr.:, arbejdsløshedsgrad i året, udbetalte sygedagpenge i løbet af året , andre ansættelser i løbet af året, heltids- /deltidsbeskæftigelse i novemberbeskæftigelsen., Med udgangspunkt i disse oplysninger beregnes et maksimalt antal uger med beskæftigelse, idet ansættelseslængden, beregnet som årsnormen i tabel 1, reduceres med antallet af arbejdsuger, hvor personen er fuld ledig og ikke holder ferie og uger, hvor personen får udbetalt fuldt sygedagpengebeløb. Tilsvarende beregnes et minimalt antal uger med beskæftigelse, der ved fuldtidsbeskæftigelse svarer til det indbetalte ATP-beløb jf. tabel 1. Andre ansættelsesforhold anvendes desuden til at reducere den maksimale ansættelseslængde, hvis arbejdsomfanget i disse job har været for stort i forhold til den samlede arbejdsindsats for såvel hoved- som bijob i november., For at bestemme om personerne er ansat på fuld tid eller deltid inddrages oplysninger om forsikringskategori i a-kassen. , Antallet af arbejdstimer beregnes til sidst efter følgende regler:, For fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der er fuldtidsbeskæftigede i alle uger med beskæftigelse vælges det maksimale antal arbejdstimer. , For deltidsbeskæftigede vælges gennemsnittet af det maksimale og minimale antal arbejdstimer, med mindre antallet af timer som følge af bijob er reduceret til mindre end det minimale antal arbejdstimer. , I så fald sættes antal timer til det minimale antal arbejdstimer., Timelønskvalitet, Der beregnes i IDA et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af timelønnen vha. den relative usikkerhed. Den beregnes som forskellen mellem den maksimale timeløn og den minimale timeløn ved et givet ATP-beløb sat i forhold til den estimerede timeløn. Denne kvalitetsindikator viser, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Den her estimerede timeløn er primært lavet for at give muligheden for sammenligninger inden for IDA om bestemmelse af timelønnen og problemerne hermed jf. Arbejdsnotat nr. 31. : "Bestemmelse af timeløn og arbejdsomfang i IDA". , Fordele og ulemper ved at anvende timelønsberegning fra IDA, Lang tidsserie, Fordelen ved IDA's timeløn er først og fremmest, at den findes for en lang årrække, idet den er beregnet fra 1980 og frem., Rimelig overensstemmelse med lønstatistikken, Set for alle ansættelsesforhold under ét er der en rimelig overensstemmelse mellem den beregnede timeløn i IDA og Danmarks Statistiks lønstatistik. For ansatte på fuld tid er der for 44 pct. af lønmodtagerne en forskel på 5 kr. eller mindre (Det økonomiske Råds sekretariat 2003). Der kendes ingen kvalitetsundersøgelser på et mere detaljeret niveau. , Timelønnen kan ikke opdeles i delelementer, En umiddelbar mangel, at timelønnen ikke kan opdeles i delkomponenter., Usikker bestemmelse af præsterede antal timer, Blandt manglerne er ligeledes, at timeløns-skønnet er forbundet med usikkerhed - især for personer med et lavere antal ugentlige arbejdstimer. Endelig er timelønnen beregnet som et gennemsnit over ansættelsesperioden., Forklaring til graf og tabel, Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder mellem 1992 og 1993 pga. ændringer i ATP-reglerne. Ændringerne betyder meget større ATP-bidrag for visse grupper (deltidsansatte samt time-, uge- og 14-dagslønnede). ATP-indbetalingerne anvendes som skøn for antallet af arbejdstimer i den enkelte ansættelse. Hvis ATP-bidragene stiger mere end lønnen, medfører det, at timelønnen falder. (Det er specielt udtalt for PSTILL-grupperne 35 og 36 (primær arbejdsstilling for faglærte og ikke-faglærte arbejdere ) men også PSTILL=37 (Primær arbejdsstilling for lønmodtagere uden nærmere angivelse.) , Den gennemsnitlige IDA-timeløn falder en smule mellem 2003 og 2004 og stiger igen kraftigt fra 2004 til 2005. Faldet mellem 2003 og 2004 er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Stigningen fra 2004 til 2005 kan skyldes en ret stor stigning i de allerhøjeste lønbeløb fra RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) (mellem 1 og 10 mio. kr. årligt)., De relevante populationer for TIMELON kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Opdateringer af IDA 2008-2010 - beregning af TIMELON: , I forhold til tidligere beregninger af TIMELON i IDA beregnes timelønnen alene for de primære og sekundære november ansættelser. Der er anvendt samme beregningsmetode som i årene før 2008, men kilden til ATP-oplysninger er ændret fra og med 2008, hvor individoplysninger om ATP-beløb og ATP-satser fås via E-indkomstregistret. , Fra og med IDA2011 beregnes timelønnen ikke længere i IDA. Forskere kan beregne timelønnen ud fra oplysninger om oplyste timer og løn fra E-indkomstregistret. I Forskningsservice er det relevante register 'BFL - Beskæftigelse for lønmodtagere', hvori der pt. findes oplysninger fra 2008-2011 (1. halvår)., Ved årsskiftet vil der således være en overlapsperiode på 3 år med mulighed for både ny og gammel beregningsmetode. I det nye kildegrundlag findes konkrete oplysninger om både timer og løn fra 2008, hvilket ikke var tilfældet tidligere, hvor en lang række antagelser om arbejdstiden var en nødvendig del af beregningsgrundlaget. , Timeløn IDAN2008: , Ny version af IDAN2008 - IDA ansættelser er uændret i forhold til tidligere version af IDAN2008, da oplysninger om ATP-beløb og - satser, der er brugt i beregningerne, er hentet fra den samme gl. version af RAS - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik., Timeløn IDAN2009:, Timeløn har ikke tidligere været beregnet i IDAN2009. Er beregnet med samme metode som i 2008 med en version af ATP-beløb og ATP-satser leveret på basis af RAS2009 (kilde: E-indkomstregisteret) fra Arbejdsmarkedskontoret., Timeløn IDAN2010:, Er beregnet med samme metode som i 2008 og 2009, men med ATP-beløb og ATP-satser hentet fra BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere (kilde: E-indkomstregisteret) i Forskningsservice., Andre kilder vedr. Timeløn 2008-2011 (ikke IDA):, F. eks. BFL - Beskæftigelse for Lønmodtagere variablerne:, AJO_SMALT_LOENBELOEB Smalt lønbeløb som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder, AJO_LOENTIMER Løntimer på komprimerede job., Bilag, Timeløn i IDA-databasen, Tabel for hovedbeskæftigede lønmodtagere, Graf for hovedbeskæftigede lønmodtagereaf, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, TIMELON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/timelon

AKASSE_ID

Navn, AKASSE_ID , Beskrivende navn, Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen AKASSE_ID angiver en identifikation af, hvilken a-kasse en person er medlem af ultimo referenceåret. , Detaljeret beskrivelse, I data er der kun tilknyttet AKASSE_ID konsekvent for personer der er dagpengeledige (PTI_TILSTAND_KODE 5020, 5025, 5030 og 5035) eller kontanthjælpsledige (PTI_TILSTAND_KODE 5080) samt efterlønsmodtagere (PTI_TILSTAND_KODE 6010)., AKASSE_ID er ens for alle ledighedsforløb i et givet referenceår, da AKASSE_ID kun opgøres en gang årligt, ultimo referenceåret., Nedenstående oversigt giver en beskrivelse af de a-kasseændringer, der har været siden januar 2007. Her bemærkes det eksempelvis at de to rene navneændringer i januar 2009 ikke medførte oprettelse af nye AKASSE_ID'er, da der ikke skete ændringer i a-kassernes medlemsskare og da der dermed ikke var tale om et egentligt databrud., A_KASSEÆNDRINGER SIDEN 1/1 2007:, Januar 2020, Pr. 1. januar 2020 er Frie funktionærer og DANA lagt sammen under navnet og koden for Frie funktionærer, Januar 2017, Pr. 1. januar 2017 er Funktionærer og Servicefag og Min a-kasse lagt sammen under navnet og koden for Min a-kasse, Oktober 2016, Pr. 1. oktober 2016 skifter Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) navn til Din Sundhedsfaglige, A-kasse (DSA), Januar 2015, Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse, Juli 2013, Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) lagt sammen under navnet Akademikernes Arbejdsløshedskasse., November 2011, Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag., Januar 2011, Pr. 1. januar 2011 er Træ-Industri-Byg (TIB) lagt sammen med Faglig Fælles a-kasse (3F)., Juli 2010, Pr. 1. juli 2010 er Prosa og Merkonomernes a-kasse lagt sammen med a-kassen STA. Samtidig skifter a-kassen navn til Min a-kasse., Januar 2009, Pr. 1. januar 2009 skifter IT- fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse navn til Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse. Samtidig skifter Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes a-kasse navn til Fødevareforbundet NNF's Arbejdsløshedskasse., Januar 2008, Pr. 1. januar 2008 er Blik og Rør a-kassen lagt sammen med Malerfaget og Maritim a-kassen. Samtidig skifter a-kassen navn til Byggefagenes a-kasse., Nedenstående oversigt viser sammenhængen mellem gamle (AKASSE)-koder og nye (AKASSE_ID)-koder for a-kassetilhørsforhold. I forbindelse med oprettelse af statistikken 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' er koderne for a-kassetilhørsforhold ændret i forhold til tidligere nummerering. Bemærk at data pt. kun går fra januar 2007, mens den tilhørende kodeteksttabel indeholder information om a-kassekoder tilbage til 1. januar 1996. Det betyder, at der er a-kassekoder der ikke er relevante for den nuværende moduldataserie startende i januar 2007., GAMLE OG NYE KODER FOR A-KASSETILHØRSFORHOLD:, Akademikere (AAK): , AKASSE 91 konverteres til AKASSE_ID 1, Beklædnings- og tekstilarbejdere: , AKASSE 45 konverteres til AKASSE_ID 2, Blik og Rør:, AKASSE 35 konverteres til AKASSE_ID 3, Business: , AKASSE 82 konverteres til AKASSE_ID 4, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A): , AKASSE 81 konverteres til AKASSE_ID 5, Danske Sundhedsorganisationer (DSA): , AKASSE 76 konverteres til AKASSE_ID 6, El-faget: , AKASSE 37 konverteres til AKASSE_ID 7, Erhvervssproglige: , AKASSE 10 konverteres til AKASSE_ID 8, Forsvarets a-kasse: , AKASSE 90 konverteres til AKASSE_ID 9, Frisører, Artister og Maritim: , AKASSE 93 konverteres til AKASSE_ID 10, Frie Funktionærer (FFA): , AKASSE 83 konverteres til AKASSE_ID 11, Funktionærer og Servicefag: , AKASSE 62 konverteres til AKASSE_ID 12, Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A): , AKASSE 92 konverteres til AKASSE_ID 13, Grafisk: , AKASSE 3 konverteres til AKASSE_ID 14, Handels- og Kontorfunktionærer (HK): , AKASSE 53 konverteres til AKASSE_ID 15, Ingeniører (IAK): , AKASSE 86 konverteres til AKASSE_ID 16, IT-faget og Merkonomer (PROSA): , AKASSE 96 konverteres til AKASSE_ID 17, Journalister: , AKASSE 77 konverteres til AKASSE_ID 18, Kristelig a-kasse: , AKASSE 73 konverteres til AKASSE_ID 19, Kvindelige Arbejdere: , AKASSE 43 konverteres til AKASSE_ID 20, Ledere: , AKASSE 67 konverteres til AKASSE_ID 21, Lærere (DLF-A): , AKASSE 18 konverteres til AKASSE_ID 22, Magistre (MA): , AKASSE 88 konverters til AKASSE_ID 23, Malersvende: , AKASSE 40 konverteres til AKASSE_ID 24, Maritim: , AKASSE 93 konverteres til AKASSE_ID 25, (Bemærk at AKASSE_ID 25 fremkommer med to perioder - fra 1.januar 1996 til 31.december 1996 og igen fra 1. januar 2002 til 31. december 2002. Grunden til, at der er to perioder, er, at frisørerne og artisterne udtræder af Frisørerne, Artisterne og Maritim a-kasse, for at overgå til HK. Herefter skifter a-kassen navn til Maritim a-kasse, og får den tidligere brugte AKASSE_ID)., Metalarbejdere: , AKASSE 24 konverteres til AKASSE_ID 26, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF): , AKASSE 34 konverteres til AKASSE_ID 27, Pædagogmedhjælpere: , AKASSE 21 konverteres til AKASSE_ID 28, RestaurationsBranchens a-kasse: , AKASSE 2 konverteres til AKASSE_ID 29, Selvstændige (DANA): , AKASSE 95 konverteres til AKASSE_ID 30, Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE): , AKASSE 94 konverteres til AKASSE_ID 31, Snedker- og Tømrerfaget: , AKASSE 7 konverteres til AKASSE_ID 32, Socialpædagoger (SLA): , AKASSE 14 konverteres til AKASSE_ID 33, Specialarbejdere (SID): , AKASSE 15 konverteres til AKASSE_ID 34, Stats- og Teleansatte (STA): , AKASSE 57 konverteres til AKASSE_ID 35, Teknikere: , AKASSE 72 konverteres til AKASSE_ID 36, Træindustriarbejdere: , AKASSE 8 konverteres til AKASSE_ID 37, Træ-Industri-Byg (TIB): , AKASSE 7 konverteres til AKASSE_ID 38, Økonomer (CA):, AKASSE 98 konverteres til AKASSE_ID 39, Danske Lønmodtagere (DLA): , AKASSE 22 konverteres til AKASSE_ID 40, Journalistik, Kommunikation og Sprog: , AKASSE 10 konverteres til AKASSE_ID 41, Malerfaget og Maritim: , AKASSE 40 konverteres til AKASSE_ID 42, Faglig Fælles a-kasse (3F):, AKASSE 15 konverteres til AKASSE_ID 43, Fag og Arbejde (FOA): , AKASSE 17 konverteres til AKASSE_ID 44, Ikke forsikrede: , AKASSE 0 konverteres til AKASSE_ID 45, Ikke-forsikrede dækker i moduldata over kontanthjælpsledige, der ikke er forsikrede i en a-kasse., Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_AKASSE_NAVN - Entydig identifikation af a-kassetilhørsforhold, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1996, 30-06-2013, 2, 01-01-1996, 31-12-1997, 3, 01-01-1996, 31-12-2007, 4, 01-01-1996, 31-12-2014, 5, 01-01-1996, 6, 01-01-1996, 7, 01-01-1996, 31-12-2020, 8, 01-01-1996, 31-12-2002, 9, 01-01-1996, 31-12-2001, 10, 01-01-1997, 31-12-2001, 11, 01-01-1996, 12, 01-01-1996, 31-12-2016, 13, 01-01-1996, 14, 01-01-1996, 31-12-1999, 15, 01-01-1996, 16, 01-01-1996, 30-06-2013, 17, 01-01-1996, 30-06-2010, 18, 01-01-1996, 31-12-2002, 19, 01-01-1996, 20, 01-01-1996, 31-12-2004, 21, 01-01-1996, 22, 01-01-1996, 23, 01-01-1996, 24, 01-01-1996, 31-12-2002, 25, 01-01-1996, 31-12-1996, 25, 01-01-2002, 31-12-2002, 26, 01-01-1996, 27, 01-01-1996, 31-12-2024, 28, 01-01-1996, 31-12-2005, 29, 01-01-1996, 30-06-2006, 30, 01-01-1996, 31-12-2019, 31, 01-01-1996, 32, 01-01-1996, 31-12-1996, 33, 01-01-1996, 34, 01-01-1996, 31-12-2004, 35, 01-01-1996, 30-06-2010, 36, 01-01-1996, 37, 01-01-1996, 31-12-1996, 38, 01-01-1997, 31-12-2010, 39, 01-01-1996, 40, 01-10-2002, 41, 01-01-2003, 42, 01-01-2003, 31-12-2007, 43, 01-01-2005, 44, 01-01-1996, 45, 01-01-1996, 46, 01-01-2008, 47, 01-07-2010, 31-12-2014, 48, 01-07-2013, 49, 01-01-2015

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/akasse-id

SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

Nye regler for e-mailadresser i Danmarks Datavindue fra december 2025 – Spørgsmål og svar, 26. november 2025 kl. 15:00 , Af , Maya Hussain-Engberg, In English below., Den 2. december 2025 indfører Forskningsservice (FSE) nye regler for alle brugeres e-mailadresser (maildomæner). Fremover kan brugere kun bevare adgang til deres projekter i Danmarks Datavindue, hvis deres mailadresse findes på listen over godkendte domæner., Med de nye regler for maildomæner, vil det det i praksis betyde, at alle brugere som har en mailadresse under et gratisdomæne vil få lukket for deres projektadgange fra januar måned. Autorisationsansvarlige eller stedfortrædere skal sørge for at definere institutionens maildomæner i Danmarks Datavindue fra 2. december 2025. Hvis der ikke er defineret domænenavne, vil det ikke være muligt at oprette nye brugere på institutionen fra denne dato. , Overgangsperiode, Fra januar 2026: , Brugere med gratis mailtjenester (f.eks. Outlook, Gmail, Hotmail og Proton) får nedlagt deres projektadgange., Fra april 2026, lukkes adgangen for brugere, hvis mailadresse ikke er tilknyttet et godkendt domæne., FSE anbefaler derfor allerede nu, at du opdaterer din mailadresse i Danmarks Datavindue, hvis maildomænet ikke opfylder kravene. , Spørgsmål og svar, Hvilke domænenavne kan anvendes?, En institution skal kun angive domæner den selv kontrollerer., Jeg kender ikke domænenavnet på den institution jeg er tilknyttet. Hvor finder jeg listen?, Du kan kontakte institutionens administrator og høre hvilke domænenavne institutionen vil oprette., Jeg er PhD-studerende og har en mailadresse fra et udenlandsk universitet. Kan jeg bruge den mailadresse?, Nej. Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes., Risikerer jeg at miste adgang, hvis min institution ikke registrerer sit domæne?, Frem til april 2026 bliver du ikke berørt, med mindre din mailadresse er fra en gratis mailtjeneste. Hvis din adresse ikke er på listen over godkendte domæner i april, mister du adgang., Min mailadresse er på et underdomæne, kan det være et problem?, Nej, hvis hoveddomænet er registreret, er alle underdomæner automatisk også godkendt., Hvad sker der med igangværende projekter, hvis jeg ændrer mailadresse?, Dine projektadgange vil ikke blive berørt, hvis du skifter til en godkendt mailadresse. Du behøver ikke foretage dig yderligere for at bevare projektadgangen., Jeg er ekstern konsulent uden mailadresse fra en autoriseret institution. Hvad skal jeg gøre?, Den autoriserede institution du arbejder for, kan tildele dig en mailadresse på deres godkendte domæne., Jeg er tilknyttet to autoriserede institutioner. Hvilken mailadresse skal jeg vælge?, Så længe din mailadresse ligger under et godkendt domæne, kan du bruge den – også ved tilknytning til andre institutioner., Hvor finder og ændrer jeg min mailadresse?, Log ind på Danmarks Datavindue og vælg Profil. Her kan du se og opdatere din mailadresse., Hvornår og hvor kan vi registrere domænenavne?, D. 2. december bliver det muligt at registrere domænenavne i Danmarks Datavindue., Mit domæne er allerede registreret på en anden institutions liste. Skal jeg så foretage mig noget?, Jeres institutions liste er uafhængig af hvad andre institutioner har angivet på deres lister. Derfor skal I stadig angive jeres domæne for at kunne tilknytte nye brugere., Jeg vil gerne tilknytte en eksisterende bruger, der også er tilknyttet en anden institution. Brugerens mailadresse har ikke vores institutions domæne. Er det muligt?, Ja. Så længe brugeren har en mailadresse med et domænenavn der optræder på en autoriseret institutions liste, kan en eksisterende bruger tilknyttes., Hvor mange domæner må vi registrere?, Der er ikke lagt en begrænsning på antallet af domæner, men man må udelukkende oprette domæner man selv kontrollerer., Hvordan finder vi ud af hvilke mailadresser vores brugere har?, Autorisationsansvarlige og stedfortrædere kan gå ind under ’Mit overblik’, vælge institutionen og gå ned til ’Tilknyttede brugere’. Ved tryk på downloadikonet, downloades excel-ark med information om alle institutionens brugere., Kan jeg selv ændre min mailadresse?, Ja, under forudsætning af, at domænet er godkendt., SERVICE ANNOUNCEMENT - New Rules for Email Addresses in Denmark's Data Portal from December 2025 , On December 2, 2025, Research Services (FSE) will introduce new rules for all users’ email addresses (mail domains). From now on, users can only maintain access to their projects in Denmark's Data Portal if the domain of their email address is on the list of approved domains., In practice, this means that all users with an email address under a free domain will lose access to their projects starting in January. Authorization managers or alternates must ensure that their institution’s mail domains are defined in Denmark's Data Portal from December 2, 2025. If no domain names are defined, it will not be possible to create new users for the institution from this date., Transition Period, From January 2026:, Users with free email services (e.g., Outlook, Gmail, Hotmail, and Proton) will have their project access revoked., From April 2026:, We will close access for users whose email address is not linked to an approved domain., FSE therefore recommends that you update your email address in Denmark's Data Portal now if your mail domain does not meet the requirements., Questions and Answers, Which domain names can be used?, An institution should only specify domains it controls., I don’t know the domain name of the institution I’m affiliated with. Where can I find the list?, You can contact your institution’s administrator to find out which domain names the institution will register., I am a PhD student and have an email address from a foreign university. Can I use that email address?, No. Only mail domains controlled by an institution authorized by Statistics Denmark can be used, Will I lose access if my institution does not register its domain?, Until April 2026, you will not be affected unless your email address is from a free email service. If your address is not on the approved domain list by April, you will lose access., My email address is on a subdomain. Could that be a problem?, No, if the main domain is registered, all subdomains are automatically approved., What happens to ongoing projects if I change my email address?, Your project access will not be affected if you switch to an approved email address. You do not need to take any further action to maintain access., I am an external consultant without an email address from an authorized institution. What should I do?, The authorized institution you work for can assign you an email address under their approved domain, I am affiliated with two authorized institutions. Which email address should I choose?, As long as your email address belongs to an approved domain, you can use it—even when added to other institutions., Where can I find and change my email address?, Log in to Denmark's Data Portal and select Profile. Here you can view and update your email address., When and where can we register domain names?, On December 2, it will be possible to register domain names in Denmark's Data Portal., My domain is already registered on another institution’s list. Do I need to do anything?, Your institution’s list is independent of what other institutions have registered. Therefore, you must still register your domain to add new users., I want to link an existing user who is also affiliated with another institution. The user’s email address does not have our institution’s domain. Is that possible?, Yes. As long as the user has an email address with a domain name that appears on an authorized institution’s list, the user can be added., How many domains can we register?, There is no limit on the number of domains, but you may only register domains you control., How can we find out which email addresses our users have?, Authorization managers and alternates can go to ‘My Overview,’ select the institution, and scroll down to ‘Project Access.’ By clicking the download icon, you can download an Excel file with information about all the institution’s users., Can I change my email address myself?, Yes, provided the domain is approved.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

SOC_STATUS_KODE

Navn, SOC_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Socioøkonomisk status , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status) angiver den socioøkonomiske status for den enkelte arbejdsmarkedstilstand. Variablen er (i de fleste tilfælde) afledt på baggrund af variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR). Variablen SOC_STATUS_KODE findes fra 2008 og frem. Variablen afløser den hidtidige SOCSTIL_KODE. En overgangstabel mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE er vedhæftet som bilag., Når variablen anvendes i kombination med variablen PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet) selekteres den primære socioøkonomiske status for befolkningen (RAS-populationen). Den primære socioøkonomiske status for befolkningen bestemmes i henhold til ILO-retningslinjerne. , ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken., Overordnet kan befolkningen opdeles i tre grupper på baggrund af variablen. De er henholdsvis:, · beskæftigede, · arbejdsløse, · personer uden for arbejdsstyrken, De beskæftigede kan yderligere underopdeles i selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere på forskellige færdighedsniveauer. Personer uden for arbejdsstyrken kan underopdeles i en række grupper., Aggregeringen til de overordnede socioøkonomiske grupper foregår på følgende vis på baggrund af variablen SOC_STATUS_KODE:, Socioøkonomisk gruppe SOC_STATUS_KODER, Selvstændige 110, Medarbejdende ægtefæller 120, Lønmodtagere 131-136, Arbejdsløse 200, Personer uden for arbejdsstyrken 311-517, Detaljeret beskrivelse, Nedenstående indeholder en beskrivelse af, hvordan de enkelte socioøkonomiske kategorier er defineret. , Selvstændige (SOC_STATUS_KODE=110): Datakilderne til oplysninger om selvstændige er erhvervsregistret og indkomststatistikken. , Ved produktionen af AMR og RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter job som selvstændig. Det sker, når der er overlap med tilstande som offentligt forsørget med en summeret tilstandsgrad på minimum 1. I disse tilfælde vurderes infomationen om offentlig forsørgelse som mere valide og derfor trumfer disse. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , Medarbejdende ægtefæller (SOC_STATUS_KODE=120): Datakilden til medarbejdende ægtefæller er indkomststatistikken., Ved produktionen af AMR og RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter job som medarbejdende ægtefælle. Det sker, når der er overlap med tilstande som offentligt forsørget med en summeret tilstandsgrad på minimum 1. I disse tilfælde vurderes infomationen om offentlig forsørgelse som langt mere valide og derfor trumfer disse. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , Lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-136): Datakilden til jobbene som lønmodtager er Danmarks Statistiks eindkomstregister. Man skal have, hvad der svarer til mindst én times betalt beskæftigelse, for at jobbet er et lønmodtagerjob. Herudover anvendes oplysninger fra befolkningsstatistikken om opholdsgrundlag for indvandrere til at identificere au pairs. , Datakilden til færdighedsniveauet for lønmodtagere er for det første disco-koden fra eindkomstregistret. Disco-koden er oprindelig indberettet til lønstatistikken og bliver dernæst koblet til jobbet i eIndkomstregistret. Når der ikke er en disco-kode knyttet til jobbet i eIndkomstregistret, anvendes disco-koden fra arbejdsklassifikationsmodulet i stedet. Her vil disco-koden i de fleste tilfælde være imputeret. Variablen DISCO_MATCHPRIO_KODE (kode der angiver kvaliteten af discokoden) angiver, hvorvidt disco-koden er imputeret, og hvilke oplysninger imputeringen i givet fald er foretaget på baggrund af. I de tilfælde hvor disco-koden stammer fra lønstatistikken, fortæller variablen, hvor præcis koblingen mellem eindkomstregistret og lønstatistikken er. Præcisionen er bl.a. i relation til, om disco-koden er koblet til eksakt det samme job på det samme tidspunkt, eller om der er løsnet på nogle af kravene. Det kan fx være, at jobbet vedrører en anden tidsperiode i lønstatistikken, eller at jobbet er på et andet arbejdssted i lønstatistikken. , Færdighedsniveauet for lønmodtagere kan være opnået gennem såvel formel uddannelse som oplæring og praksis. I perioden 2008-2009 er den socioøkonomiske status for lønmodtagere baseret på DISCO-88. Fra 2010 og frem er den baseret på DISCO-08. Ændringen i DISCO-nomenklaturen skyldtes en international ændring af den bagvedliggende ISCO-nomenklatur. Overgangen til DISCO-08 betyder, at antallet af lønmodtagere på højeste niveau øges med ca. 200.000, mens antallet af lønmodtagere på mellemniveau falder tilsvarende. Af større personalegrupper, som skifter fra mellemniveau til højeste niveau, kan nævnes alt pædagogisk arbejde, en del sygeplejerskearbejde og en del arbejde inden for den finansielle sektor. , Ved produktionen af AMR/RAS foretages en såkaldt overlapsbehandling, som i nogle tilfælde sletter/nedskriver job som lønmodtager. Det sker, når personen samtidig er ledig på dagpenge, og den summerede tilstandsgrad er over 1 (svarende til at personen har mere end 37 timer på det givne tidspunkt). , Arbejdsløse (SOC_STATUS_KODE=200): Datakilden til oplysningerne er statistikken for offentligt forsørgede. Gruppen af arbejdsløse består af personer, der er bruttoledige. Bruttoledige som samtidigt har arbejde, dvs. personer i løntilskudsjob, opgøres som beskæftigede, idet beskæftigelse trumfer ledighed. , Personer uden for arbejdsstyrken (SOC_STATUS_KODE=311-517) består af en række forskellige socioøkonomiske grupper. Kildedata til de enkelte socioøkonomiske grupper er følgende:, SOC_STATUS_KODE=311,312,313,314,315,318,319,320,321,322,411,412,413,517 statistikken over offentligt forsørgede., SOC_STATUS_KODE=316,317 statistikken over udbetalinger af barsels- og sygedagpenge., SOC_STATUS_KODE=414,415 eIndkomstregistret, SOC_STATUS_KODE=511 elevregistret, SOC_STATUS_KODE=512 befolkningsstatistikken, SOC_STATUS_KODE=514 kursistregistret, SOC_STATUS_KODE=515 registret over produktionsskoleelever, SOC_STATUS_KODE=516 befolkningsstatistikken (opholdsgrundlag), SOC-STATUS_KODE=513 residualgruppe for personer som er i befolkningen og ikke har en anden socioøkonomisk status, SOC_STATUS_KODE=513 består af "øvrige uden for arbejdsstyrken". Øvrige uden for arbejdsstyrken er en sammensat gruppe, der bl.a. består af personer, som er forsørget af deres ægtefælle/familie. Endvidere vides det, at der også er personer i gruppen, som i virkeligheden er udvandret fra Danmark. Årsagen er, at CPR (og dermed Danmarks Statistik) i nogle tilfælde først modtager oplysninger, om at en person er udvandret, flere år efter, at udvandringen har fundet sted. I sidstnævnte gruppe er der en del indvandrere fra såvel vestlige lande. , SOC_STATUS_KODE=611,612 er arbejdsmarkedstilstande der viser fravær fra beskæftigelse (barsel og sygdom), mens SOC_STATUS_KODE=351 er flekslønstilskud (eller resttid op til 37 timer ) for personer i fleksjob. Disse tilstande kan ikke være en persons primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilstanden kan altid kobles til en tilstand som beskæftigede. , I PSD_RAS kan SOC_STATUS_KODE også antage værdierne 111,121,137 og 138. Værdierne 111,121,137 angiver bijob for hhv. selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere ultimo november. , SOC_STATUS_KODE=138 angiver lønmodtagerjob som ikke er aktive ultimo november. , Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. Nettoledige består af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der skønnes at være klar til at varetage et job, samtidigt med at de ikke er i aktivering. Bruttoledige består af summen af de nettoledige og de aktiverede, der skønnes jobklar., - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008. Det skyldes anvendelse af nye datakilder, især kursistregistret og oplysninger om opholdsgrundlag. Det betyder, at en del personer er flyttet fra residualgruppen over i andre socioøkonomiske grupper. , - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) =1. , Bilag, Bilag_SOC_STATUS_KODE, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE, Graf, Tabel, Populationer:, Socioøkonomisk status, Socioøkonomisk status Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Beskrivelse: Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Link til dokument med liste og beskrivelse af inputregistre. , Værdisæt, SOC_STATUS_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/soc-status-kode

DATAKODE

Navn, DATAKODE , Beskrivende navn, Kode for type af hjælp , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , Detaljeret beskrivelse, Angiver, hvilken type kontanthjælp mv. der er tale om., Bemærk, at datakoderne ændres meget over årene som følge af ændret lovgivning. , Variablen DATAKODE's funktion videreføres pr. 1. jan 2007 i variablen KONTX. , I bilaget er givet en oversigt over ændringer i datakoderne., Bilag, Oversigt over grupperingen af datakoderne ved offentliggørelse af statistikken, Graf - Antal modtagne ydelser i året, Tabel - Antal modtagne ydelser i året, Omfattende ydelser de enkelte år, Datakoder over årene, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KODE_HISTORIE - Kode for type af hjælp, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 310, 01-01-1992, 31-12-1997, 310, 01-01-1998, 31-12-2000, 320, 01-01-1992, 31-12-1997, 320, 01-01-1998, 31-12-2007, 330, 01-01-1992, 31-12-1997, 330, 01-01-1992, 31-12-1998, 335, 01-01-1999, 31-12-2005, 345, 01-01-1999, 31-12-2002, 355, 01-01-1999, 31-12-2005, 360, 01-01-1992, 31-12-1997, 360, 01-01-1998, 31-12-2000, 365, 01-06-2002, 31-12-2007, 370, 01-01-1992, 31-12-1997, 370, 01-01-1998, 31-12-2007, 375, 01-06-2002, 31-12-2007, 380, 01-01-1992, 31-12-1997, 380, 01-01-1998, 31-12-1998, 390, 01-01-2001, 31-12-2001, 391, 01-01-2001, 31-12-2001, 392, 01-01-2001, 31-12-2007, 393, 01-01-2001, 31-12-2007, 394, 01-01-2002, 31-12-2007, 395, 01-01-2002, 31-12-2007, 396, 01-01-2002, 31-12-2007, 397, 01-01-2002, 31-12-2007, 398, 01-01-2006, 31-12-2007, 410, 01-01-1992, 31-12-2000, 420, 01-01-1992, 31-12-1997, 420, 01-01-1998, 31-12-2007, 430, 01-01-1992, 31-12-1998, 440, 01-01-1994, 31-12-2000, 445, 01-01-1999, 31-12-2007, 450, 01-01-1994, 31-12-1998, 460, 01-01-1994, 31-12-1997, 460, 01-01-1998, 31-12-2000, 470, 01-01-1994, 31-12-1997, 470, 01-01-1998, 31-12-2000, 480, 01-01-1994, 31-12-1997, 480, 01-01-1998, 31-12-1998, 490, 01-01-1994, 31-12-1997, 490, 01-01-1998, 31-12-2000, 5, 01-01-1994, 31-12-1997, 5, 01-01-1998, 31-12-2007, 10, 01-01-1985, 31-12-1987, 10, 01-01-1988, 31-12-1990, 10, 01-01-1991, 31-12-1993, 15, 01-01-1988, 31-12-1993, 15, 01-01-1994, 31-12-1997, 15, 01-01-1998, 31-12-2007, 20, 01-01-1984, 31-12-1990, 20, 01-01-1991, 31-12-1993, 25, 01-01-1994, 31-12-1998, 25, 01-01-1998, 31-12-2007, 30, 01-01-1984, 31-12-1987, 30, 01-01-1988, 31-12-1989, 30, 01-01-1990, 31-12-1992, 30, 01-01-1993, 31-12-1994, 35, 01-01-1994, 31-12-1997, 35, 01-01-1998, 31-12-2007, 40, 01-01-1987, 31-12-1987, 45, 01-01-1993, 31-12-1993, 50, 01-01-1984, 31-12-1987, 50, 01-01-1988, 31-12-1990, 50, 01-01-1991, 31-12-1997, 50, 01-01-1998, 31-12-2007, 55, 01-01-1990, 31-12-1990, 55, 01-01-1991, 31-12-1992, 55, 01-01-1993, 31-12-1995, 60, 01-01-1987, 31-12-1987, 65, 01-01-1990, 31-12-1997, 65, 01-01-1998, 31-12-2007, 70, 01-01-1984, 31-12-1987, 70, 01-01-1987, 31-12-1990, 75, 01-01-1988, 31-12-1990, 80, 01-01-1989, 31-12-1997, 80, 01-01-1998, 31-12-2000, 85, 01-01-1998, 31-12-2007, 90, 01-01-1998, 31-12-2007, 95, 01-01-1998, 31-12-2007, 100, 01-01-1984, 31-12-1987, 100, 01-01-1988, 31-12-1990, 100, 01-01-1990, 31-12-1997, 100, 01-01-1998, 31-12-2007, 105, 01-01-1998, 31-12-2007, 110, 01-01-1984, 31-12-1987, 110, 01-01-1988, 31-12-1990, 110, 01-01-1991, 31-12-1992, 110, 01-01-1993, 31-12-1997, 110, 01-01-1998, 31-12-2007, 115, 01-01-1998, 31-12-2007, 120, 01-01-1984, 31-12-1987, 120, 01-01-1988, 31-12-1997, 120, 01-01-1998, 31-12-2007, 125, 01-01-1998, 31-12-2007, 130, 01-01-1984, 31-12-1987, 130, 01-01-1988, 31-12-1990, 135, 01-01-2002, 31-12-2007, 140, 01-01-1987, 31-12-1990, 145, 01-01-2002, 31-12-2007, 150, 01-01-1984, 31-12-1987, 150, 01-01-1988, 31-12-1989, 150, 01-01-1990, 31-12-1997, 150, 01-01-1998, 31-12-2007, 155, 01-01-2000, 31-12-2007, 160, 01-01-1984, 31-12-1984, 160, 01-01-1985, 31-12-1989, 160, 01-01-1990, 31-12-1997, 160, 01-01-1998, 31-12-2007, 165, 01-01-1990, 30-06-1998, 165, 01-07-1998, 31-12-2007, 170, 01-01-1987, 31-12-1987, 170, 01-01-1991, 31-12-1993, 180, 01-01-1988, 31-12-1992, 180, 01-01-1992, 31-12-1993, 190, 01-01-1988, 31-12-1992, 190, 01-01-1993, 31-12-1993, 200, 01-01-1988, 31-12-1993, 210, 01-01-1994, 31-12-1997, 210, 01-01-1998, 31-12-2003, 220, 01-01-1994, 31-12-1995, 230, 01-01-1994, 31-12-1997, 230, 01-01-1998, 31-12-2007, 240, 01-01-1994, 31-12-1995, 250, 01-01-1994, 31-12-1997, 250, 01-01-1998, 31-12-2007, 260, 01-01-1995, 31-12-1997, 260, 01-01-1998, 31-12-2003, 270, 01-01-1995, 31-12-1997, 270, 01-01-1998, 31-12-2003, 275, 01-01-2004, 31-12-2007, 280, 01-01-2004, 31-12-2007, 300, 01-01-1994, 31-12-1997, 300, 01-01-1998, 31-12-2000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/datakode

Udenrigshandel med varer

Beskrivelse, Indledning, Statistikken dækker Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og 9.300 detaljerede varekoder. Varerne er opgjort i værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende enhed (fx liter, stk. eller kvadratmeter). Generelt dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse. For køb og salg af skibe, fly og boreplatforme gælder dog ikke krav om grænsepassage. Her registreres udenrigshandelen, når der sker et skifte i det økonomiske ejerskab., Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel., Population, Overordnet dækker denne statistik transaktioner med varer, som passerer den danske grænse og som ud- eller indføres af virksomheder. Privates køb og salg indgår i statistikken, men vil ikke være fuldt dækket. , Under beskrivelsen af hver variabel er det under 'Population' anført, hvilken del af datasættet den pågældende variabel dækker. , Opgørelsesmetode, Generalhandel og specialhandel , Udenrigshandel med varer kan opgøres efter to forskellige principper: generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet., Efter generalhandelsprincippet medtages alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler (se nedenfor). I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i Danmark, eller om de tidligere er importeret (genudførsel)., Udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag (oplægges varer fra ikke-EU-lande på et toldoplag undgår importøren betaling af told og afgifter og evt. handelspolitiske foranstaltninger). En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i en udenrigshandelsstatistik opgjort efter specialhandelsprincippet. Først hvis en vare fraføres et toldoplag til dansk område, vil den indgå i statistikken på tidspunktet for indfortoldning., Transithandel, dvs. varer som kun transporteres gennem landet, medtages ikke efter hverken general- eller specialhandelsprincippet., Før 1993 blev Danmarks udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet, men med det indre markeds start blev det klart, at det ikke var muligt at fortsætte med specialhandelsopgørelser. I dag anvendes derfor generalhandelsprincippet i opgørelsen af udenrigshandel med varer, og dette er gennemført for 1988 og frem., Varer udeladt af statistikken , Nogle varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken, fx legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld; varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet; og vareprøver og reklamemateriale., Værdiansættelsen, Værdien af udenrigshandelen offentliggøres som den såkaldte statistiske værdi. For importens vedkommende er det værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusive de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den danske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. Denne værdi kaldes cif-værdi (cost, insurance and freight)., For eksportens vedkommende er det ligeledes værdien af varen ved det danske udførselssted inklusive de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn. Denne værdi kaldes fob-værdi (free on board)., Datagrundlag, Statistikken bygger primært på indberetninger til Intrastat (EU-handel) og Extrastat (handel med lande uden for EU). , Intrastat bygger på indberetninger fra danske virksomheder med en samlet årlig vareimport og/eller vareeksport over bestemte tærskler. Tærsklen for indberetning fastsættes særskilt for import og eksport årligt for at sikre en dækning på 93 pct. og 97 pct. af hhv. den samlede import og eksport. Dækningen er bestemt af EU-lovgivningen. , Tærsklerne er vist i nedenstående tabel., Tærskelgrænserne for indberetningspligt til Intrastat, År Import Eksport, 1995 500 000 kr.* 800 000 kr., 1996 500 000 kr.* 800 000 kr., 1997 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 1998 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 1999 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2000 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2001 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2002 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2003 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2004 1 500 000 kr. 2 500 000 kr., 2005 1 600 000 kr. 4 100 000 kr., 2006 1 600 000 kr. 4 100 000 kr., 2007 1 800 000 kr. 4 700 000 kr. , 2008 2 100 000 kr. 5 200 000 kr., 2009 4 200 000 kr. 5 500 000 kr., 2010 3 600 000 kr. 4 800 000 kr., 2011 3 400 000 kr. 4 500 000 kr., 2012 3 700 000 kr. 5 000 000 kr., 2013 3 900 000 kr. 5 000 000 kr., 2014 6 000 000 kr. 5 000 000 kr., 2015 6 000 000 kr. 5 000 000 kr., 2016 6 000 000 kr. 4 700 000 kr., 2017 6 000 000 kr. 4 500 000 kr., 2018 6 200 000 kr. 4 700 000 kr., *med en samlet EU-import på mellem 0,5 og 0,8 mio. kr. kunne der foretages en forenklet indberetning , I Intrastat anvendes desuden en transaktionstærskel. Hvis summen af ensartede transaktioner inden for en kalendermåned har en værdi på højst 1.500 kr. og en vægt på højst 1.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer (KN-kode 99500000). Omfanget af denne handel er meget beskedent og udgør mindre end 1 promile af EU-handelen. , Extrastat bygger på indberetninger til Toldstyrelsen om told- og proviantoplysninger i forbindelse med ind- og udførsel af varer til/fra Danmark fra/til ikke-EU-lande (for proviantoplysninger dækker Extrastat også EU-lande). Der anvendes en statistisk tærskel, som kan sammenlignes med transaktionstærsklen i Intrastat. Hvis værdien af en transaktion er højst 7.500 kr., og vægten samtidig er højst 1.000 kg, kan disse varer registreres under et særligt varenummer (»andre varer«). Alle transaktioner i importen skal angives, mens det i eksporten er muligt at angive transaktioner under den statistiske tærskel mundtligt. Denne mundtlige indberetning registreres ikke, men omfanget er ubetydeligt., Særlige varer og varebevægelser , En række varer og varebevægelser adskiller sig fra den almindelige udenrigshandel og opgøres derfor efter andre principper, fx skibe og fly, proviantering og bunkring, fisk, elektricitet og naturgas. Naturgas opgøres via en kombination af indberettet handel og indsamlede metermålinger. Handlen opgøres for lande, som Danmark har rørledninger til/fra., Varer som ikke indgår i statistikken, En række varer og varebevægelser indgår ikke i statistikken: , · Legale betalingsmidler og værdipapirer samt monetært guld,, · Varer, der er omfattet af diplomatisk, konsulær eller lignende immunitet,, · Vareprøver og reklamemateriale,, · Varer, der udveksles midlertidigt,, · Varer, som er beregnet til reparation, samt varer efter reparation og de dertil knyttede reservedele,, · Leverancer til egne væbnede styrker uden for landets grænser eller danske ambassader i udlandet,, · Informationsmedier, fx specialudviklet software, originaltegninger mv.,, · Software downloadet fra internettet,, · Transportmidler, når disse anvendes efter deres formål, herunder affyringsudstyr til rumfartøjer når transaktionen sker med henblik på opsendelse., Ved ikke-EU-handel indgår desuden ikke:, · Varer, der angives mundtlig til toldmyndighederne, , · Varer, som overgår til fri omsætning efter at være blevet henført under toldproceduren for aktiv forædling eller forarbejdning under toldkontrol., Ovenstående fritagelsesliste trådte i kraft 1. januar 2010. Før 2010 var fx nødhjælp og salg af nye transportmidler til privatpersoner fra andre medlemsstater fritaget for indberetning til Intrastat., Databehandling, De indberettede poster fejlsøges i flere led, før tallene er klar til offentliggørelse. Posterne bliver underlagt en validitetskontrol, hvor der bliver tjekket for ugyldige oplysninger (fx ugyldig varekode). Handel indberettet på ugyldige koder mv. medtages ikke i statistikken, før de er rettet. De indberettede poster bliver også underlagt en sandsynlighedskontrol. Her bliver posterne sammenlignet med tidligere indberettede, lignende poster. De poster, der vurderes at have stor effekt på den endelige statistik, vælges ud til manuel kontrol. Poster med mindre effekt på den endelige statistik bliver i et vist omfang rettet automatisk. , Der bliver også fejlsøgt for komplethed af indberetningerne og tjekket om virksomhederne har indberettet. Store poster bliver gennemgået manuelt hver måned. For Intrastats vedkommende bliver de indberettede tal også sammenlignet med virksomhedernes angivelse af EU-køb og -salg angivet på momsangivelsen., Det må forventes, at ikke alle fejlagtige poster bliver opdaget, hvormed statistikken kan være forbundet med nogen usikkerhed på detaljerede niveauer. , Intrastat skal kun dække 93 pct. af importen og 97 pct. af eksporten, og derfor er mange mindre virksomheder fritaget for at skulle indberette., Der opregnes til total dækning af udenrigshandel med varer. For virksomheder fritaget for at indberette EU-handel i Intrastat foretages en estimation af deres handel baseret på momsindberetningerne, der indeholder oplysninger om virksomhedernes samlede EU-varekøb og -salg. Ligeledes foretages der en estimation for den handel fra indberetningspligtige virksomheder, som er blevet forsinkede med deres indberetning. Den offentliggjorte statistik udgør således den totale handel. , Opregningerne er fuldt fordelt på varer og lande , Fordelingen på varer er baseret på de pligtige virksomhedernes branchespecifikke handelsmønstre, mens den geografiske fordeling estimeres ud fra den administrative kildes EU-salg uden moms, som angiver, hvilke lande danske virksomheder har haft EU-handel med., For de virksomheder, som er fritaget for at indberette til Intrastat, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på små- og mellemstore virksomheders handel. , For de indberetningspligtige virksomheder, som ikke har indberettet, er det branchespecifikke handelsmønster baseret på store- og mellemstore virksomheders handel samt virksomhedernes egne historiske data., Særlige forhold omkring dette datasæt, Datasættet består for hver virksomhed, varestrøm og periode af et antal varelinjer. Antallet af varelinjer er ikke umiddelbart lig med antal transaktioner, da en enkelt varelinje kan dække over flere transaktioner, som er slået sammen til en enkelt linje. Den præcise praksis for, hvordan og i hvilket omfang transaktioner lægges sammen til varelinjer, varierer gennem den periode datasættet dækker, hvilket fører til spring i det samlede antal varelinjer 2010-2011 og 2017-2018. Desuden er der en stigning i antallet af varelinjer 2014-2015 som følge af nye estimationssystemer for den del af handlen, som ikke indberettes. Disse udviklinger i antal varelinjer er uden betydning for kontinuiteten i de variable, statistikken opgør, dvs. værdi og mængde., Revisioner af data kan forekomme, særligt for nyere år. Revisioner sker en gang årligt. Revisionsmønstret følger statistikken offentliggjort i Statistikbanken., Variable, ENHEDSKODE, Koden for den supplerende mængde, ENHEDSKODETEKST, Tekst til enheden for supplerende mængde, FAKTISK_DATO, Periode; Faktisk ankomstdato; Faktisk ekspeditionsdato, FAKTVRD, Fakturaværdi, IE, Import/Eksport, KILDE, Kilde, LANDEKODE, Landekode, LINFRAGT, Linjefragt, MGD, Mængde, supplerende enhed., MONTENH, Fakturaens møntsort, PROCKODE, Procedurekode, PROCTXT, Procedurekodetekst, STATISTIKKODE, Statistik kode, TRANSPORTMAADEKODE, Kode for det aktive transportmiddel., VARE, Varekode, VARETXT, Forkortet varetekst, VGT, Vægt, VRD, Værdi, YYYY, Dato for hvornår udenrigshandelen har fundet sted

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer

SAGSART

Navn, SAGSART , Beskrivende navn, Syge- eller barselssagens art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAGSART, Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge. , Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid., Detaljeret beskrivelse, SAGSART, Variablen angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge. , Da lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge kan ændre sig i løbet af et fraværsforløb, kan SAGSART skifte værdi henover tid., Det gælder fx de sagsarter vedrørende sygdom, hvor der ydes dagpenge i den normale arbejdsgiverperiode (forsikrede arbejdsgivere, kronisk syge, arbejdsløse mv.). Efter udløbet af arbejdsgiverperioden skifter sagsarten til de almindelige sagsarter for sygdom. , For fødselssager skifter en graviditetssag automatisk til en fødselssag ved barnets fødsel., Skiftet sker ved, at den første fraværsperiode afsluttes, og SIDBER tildeles en værdi, hvorefter en ny periode med startdato (FOERBER) =dato for næste dag. påbegyndes. , SAGSART indgår i områdets definition af en sag. For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune , SAGSART skifter ind imellem værdisæt på grund af lovændringer, men en lovændring kan også betyde, at den samme værdi af SAGSART får ny bedtydning. Fx skifter koden for dagpenge udbetalt i arbejdsgiverprioden ikke værdi, selvom arbejdsgiverperioden er blevet forlænget., Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen SAGSART:, 1998: Oprettede Sagsarter: , 18 - Pasning syge børn, lønmodtagere., 23 - Pasning syge børn, selvstændige., 43 - Flexjob, ansat inden 31.12.2012. (Sygedagpenge fra første sygedag), 44 - Flexjob off. arbejdsgivere. (Kommunen udbetaler sygedagpenge fra første dag. , Efter 8 ugers fravær stopper dagpengene fra kommunen , - i stedet skal arbejdsgiveren selv betale.), 76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere (blev kort tid efter afskaffet), 81 - Fædreorlov uge 25-26, selvstændige (blev kort tid efter afskaffet), Ændrede Sagsarter: , 22 - Frivilligt forsikrede selvstændige: Tidligere kunne de frivilligt forsikrede få dagpenge , fra 1. sygedag. Efter ændringen kan man mod at betale en forhøjet præmie stadig få , dækning fra 1. dag - men ved betaling af en lavere præmie starter dækningen først på 3. dagen. , 75 og 80: , Indtil 1. april 1998 dækkede disse sagsarter kun fædreorlov i de 2 første uger efter , fødslen - men dækker i en kort periode også de nye ekstra 2 uger til fædrene i uge 25-26 efter fødslen. Senere samme år kom selvstændige sagsarter, 76 og 81, til denne nye form for orlov., 18 og 23: , Pr. 29. juni trådte nye regler om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn i kraft. , Tidligere fandtes reglerne herom i bistandsloven. De nye sagsarter blev af Danmarks Statistik til og med 2005 rubriceret sammen med sygedagpengene, men fra 2006 er de placeret samen med barselsdagpengene, da de nu findes i den nye barselslov., 1999: Ændrede Sagsarter: , 21: selvstændige: Tidligere kunne selvstændige først modtage dagpenge efter 3 ugers sygdom, men pr. 1/1 1999 nedsættes perioden til 2 uger., 2000: Andre ændringer: , Pr. 1. januar sidestilles offentlige og private arbejdsgivere. Det indebærer, at der nu , udbetales dagpenge til offentligt ansatte efter den normale arbejdsgiverperiode samt i , tilfælde, hvor der ikke er nogen arbejdsgiverperiode. , Oprettede Sagsarter:, 77 - 2 uger efter adoption, lønmodtagere (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 75)., 82 - 2 uger efter adoption, selvstændige (Tidligere indgik denne orlov i sagsarterne 80), 2001: Nedlagte sagsarter: , 44 - Flexjob off. arbejdsgiver (Fremover: alle sager vedr. fleksjob placeret under sagsart 43.), 76 - Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 81 - Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 2002: Oprettede Sagsarter:, Der indføres følgende nye sagsarter vedr. barselsorlov efter lovens ikrafttræden pr. 27. marts (idet børn født i de første måneder af 2002 også kan benytte de nye regler.):, 24 - Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 25 - Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 27 - Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 26 - Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 35 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 36 - Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 37 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 38 - Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 45 - Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 46 - Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 47 - Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 48 - Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 55 - Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 56 - Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, Bemærk, at de nye barselsregler erstatter såvel de tidligere barselsregler, men også reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indgik i barselsorlovsstatistikken., 2001: Nedlagte sagsarter: , 8 - 22 uger efter adoption,selvstændige, 2004: Ændrede Sagsarter:, 12 - forsikrede arbejdsgivere: Der indføres pr. 1/1 en karensdag, således at dagpengene ikke ydes for første sygedag., 2005: Oprettede Sagsarter: , 07 - Orlov før adoption, lønmodtagere, 08 - Orlov før adoption, selvstændige, 09 - Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, (Nye sagsart vedr. udbetaling af ferieydelse i forbindelse med tidligere afholdt , barselsorlov oprettes pr. 1/5. Danmarks Statistik medtager dagpengene som beløb,, men sætter varigheden til 0 dage, da der jo ikke er tale om barselsorlov.), 2006: Ændrede Sagsarter: , De tidligere såkaldte §28-aftaler vedr. kronisk syge, skifter navn til §56-aftaler., 2007: Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/4 til 15 dage., 2008: Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 2/6 til 21 dage., 2009: Oprettede Sagsarter: , 15 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 19 - Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 2012: Oprettede Sagsarter: , 29 - Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 40 - Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, Ændrede Sagsarter: , Arbejdsgiverperioden for almindelige sygesager forlænges pr. 1/1 til 30 dage., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/sagsart

Tilknytning af øvrige data

Danmarks Statistiks registerdata kan samkøres med andre datamaterialer, her betegnet som øvrige data. Det kan fx være udtræk fra registre, som findes uden for Danmarks Statistik, dine egne data – fx survey-oplysninger – eller data fra andre dataleverandører., Øvrige data skal dokumenteres samt overholde de samme krav om dataminimering og diskretionering, som Danmarks Statistik i øvrigt benytter., Disse krav skal sikre, at der kun leveres øvrige data, som skal bruges i projektet, samt at Forskningsservice får de oplysninger, som er nødvendige for at kunne håndtere de øvrige mikrodata og gøre dem tilgængelige i det konkrete projekt., Brug af øvrige data skal overholde de samme regler for fortrolighed og hjemtag, som gælder for Danmarks Statistiks mikrodata., Læs mere om regler for hjemtag og sanktionering, Alle øvrige data skal leveres sikkert til Danmarks Statistik., Vejledningen til at uploade øvrige datasæt finder du nedenfor under ’Anvendelse af FSE-upload’., Krav til eksterne data, Kun godkendte og dokumenterede data:, Øvrige data skal være omfattet af en godkendt projektindstilling. Dokumentation af indholdet i de øvrige data skal uploades som bilag i Danmarks Datavindue. Se nedenfor under ’Dokumentation af øvrige data’., Ingen oplysninger som identificerer personer eller virksomheder:, Personnavne, virksomhedsnavne, besvarelser med fritekst i surveys og andre oplysninger, som tilnærmelsesvis identificerer personer eller virksomheder, må ikke indgå i øvrige data. Sådanne variable skal fjernes eller kategoriseres før øvrige data leveres til Forskningsservice., Kun de nøglevariable der skal bruges:, Kun de nøglevariable, fx personnummer, der skal bruges til at koble de øvrige data med de øvrige data på projektet, må medtages. Nøglevariable, som ikke skal bruges, skal fjernes, før data leveres til Forskningsservice., Kun numeriske variable og kategoriserede tekstvariable:, Øvrige data må ikke indeholde ikke-kategoriserede tekstvariable, fx fritekst., Kun oplysninger der skal bruges til det konkrete projekt:, Variable, der ikke skal anvendes, skal fjernes, før data leveres til Forskningsservice., Fil-formater, Øvrige data må leveres i følgende formater:, .ASC, .CSV, .DTA, .ODS, .PDF, .SAS7BCAT, .SAS7BDAT, .SAV, .XLS, .XLSX, Dokumentation af øvrige data, Øvrige data skal dokumenteres, så Forskningsservice får de oplysninger, som er nødvendige for at kunne håndtere de øvrige data og levere dem til det konkrete projekt. Institutionen har derfor ansvaret for, at en oversigt med nedenstående indhold uploades som bilag i Danmarks Datavindue., En kort beskrivelse af data (fx oprindelse og indhold), Datasættets navn, variabelnavne samt beskrivelse af variabelindhold, De nøglevariable som skal afidentificeres. Dvs. de variable som skal bruges til at koble de øvrige data med øvrige data i projektet (fx personnumre)., Hvilke øvrige variable skal afidentificeres? Dvs. variable, der kan henføres direkte til personer eller virksomheder (fx CVR-nummer, ydernummer, løbenummer, eller andre ID-numre)., Indeholder de øvrige data nøglevariable, der skal kobles med nøglevariable i tidligere leverede datasæt?, Hvis data leveres direkte til Forskningsservice fra en anden dataleverandør, kan yderligere dokumentation være nødvendig, fx variable som skal slettes (se ’Krav til øvrige data’ ovenfor)., Oversigten skal uploades som bilag i Danmarks Datavindue under ’Øvrige datakilder’ i et almindeligt tilgængeligt format (Excel, Word, el.)., Hvis data skal kobles til flere populationer, skal dokumentationen vedhæftes som bilag under ’Øvrige datakilder’ for minimum én af disse populationer. De øvrige data skal fremgå under ’Øvrige datakilder’ for hver population., Når de øvrige data er leveret til Danmarks Statistik og dokumentation uploadet i Danmarks Datavindue, anbefales det at advisere den projektansvarlige i Forskningsservice pr. mail., Priser for levering af indsendte data, Prisen for levering af indsendte data er variabel. Når vi har modtaget data, udarbejder vi en rammeaftale med et maks. forventet tidsforbrug. Efter levering af data afregner vi ud fra det faktiske tidsforbrug. , Se mere om rammeaftaler under Priser og prisaftaler, ., Det forventede tidsforbrug afhænger af mange faktorer, herunder filernes antal, størrelse, kompleksitet og format. Derfor udarbejder vi altid rammeaftaler for indsendte data fra sag til sag, og først når vi har modtaget de konkrete datasæt., Tabellen herunder giver et vejledende billede af den typiske sammenhæng mellem antal datasæt og det maks. forventede tidsforbrug. Bemærk dog, at antal datasæt kun er én blandt mange faktorer, og at tabellen derfor kun er vejledende. Andre faktorer, fx størrelse, antal variable, eller særbehandling, kan hæve eller sænke timeantallet i den konkrete rammeaftale. Kontakt den projektansvarlige i Forskningsservice hvis du har brug for et mere præcist estimat., Se de aktuelle timetakster under Priser og prisaftaler, Antal datasæt, Typisk antal timer i rammeaftale (vejledende), 1-2, 2-4, 3-10, 4-8, 11-20, 8-14, 21-50, 14-20, OBS: Timeantallet i rammeaftalen sættes typisk til at kunne rumme uforudsete omstændigheder. Da afregningen baseres på det faktiske tidsforbrug, vil den endelige pris derfor i mange tilfælde være lavere., Indsendelse af filer der ikke indeholder mikrodata, Filer, som I skal bruge på jeres projekt, der , ikke, indeholder mikrodata (fx programfiler), skal , ikke, uploades via FSE-Upload., Filerne kan sendes direkte til den medarbejder fra Forskningsservice, der er ansvarlig for jeres projekt, hvis du arbejder på et underprojekt til en projektdatabase. Arbejder du under forskerordningen, kan du sende en mail til , forskningsservice@dst.dk, . I begge tilfælde skal du vedhæfte filerne til mailen. Derudover skal du:, Bekræfte, at du har tjekket filerne for at sikre, at de ikke indeholder mikrodata., Bekræfte, at filerne ikke indeholder mikrodata., Give en kort beskrivelse af, hvad filerne indeholder, og relevansen ift. projektets formål., Angive konkret sti, hvor filerne skal placeres., Sikre, at filerne er indsendt i et almindeligt tilgængeligt format, som kan åbnes og kontrolleres af Forskningsservice uden brug af specialiseret software.,  , Afidentificering, Når de øvrige data er modtaget i Forskningsservice, bliver de afidentificeret på samme måde som de øvrige data, der hører til projektet. Det sker ved, at nøglevariable afidentificeres. Derefter gøres de øvrige data tilgængelige sammen med de øvrige data i projektet., Levering af øvrige data til Forskningsservice, Alle øvrige data skal leveres sikkert til Danmarks Statistik, Øvrige data kan leveres sikkert til Danmarks Statistik på nedenstående måder., Anvendelse af FSE-Upload, Under Danmarks Statistiks mikrodataordninger er det muligt at uploade øvrige filer med data til anvendelse i et eksisterende projekt. Det er kun data og dokumentation, der kan uploades. Programmer mv. kan sendes til den FSE-medarbejder, der er ansvarlig for projektet., Dokumentation skal enten sendes til den projektansvarlige fra Danmarks Statistik eller kan uploades i et af de tilladte filformater., Før du uploader, Før du uploader data til anvendelse i et projekt, skal du sikre dig, at kriterierne for brugen af dine data i projektet er opfyldt. Kravene står beskrevet øverst på siden under ’Krav til øvrige data’., Håndteringen af øvrige data afregnes efter den anvendte tid, medmindre andet er aftalt på forhånd., Kontakt den projektansvarlige i Danmarks Statistik på forhånd., Sådan uploader du filerne, Du logger på remote.dst.dk på samme måde, som når du skal arbejde på et projekt., Under ’Applications og Links’ vælges ’FSE-UPLOAD’., Skriv projektnummeret på det projekt, dine data skal anvendes i., Når projektets titel vises ud for projektnummeret, skal du kontrollere, at det er det rigtige projekt, du har valgt at uploade data til., Tilføj eventuelt en kommentar vedrørende dine data i kommentarfeltet til den projektansvarlige hos Danmarks Statistik. Egentlig korrespondance bør ske via e-mail. , Tilføj filer til upload ved at klikke på ’Tilføj fil’. Du kan tilføje en eller flere filer. Hver fil kan fylde op til 2 GB., Bemærk, at ikke alle filtyper kan uploades. Du kan se listen med mulige filtyper under ’Fil-formater’ længere oppe på siden., Når alle filer er valgt, skal du klikke på ’Upload’., Når alle filerne er uploadet, kan du logge ud øverst i højre hjørne., Se evt. denne , vejledning til FSE-upload (pdf), , der også indeholder screenshots af uploadsprocessen., Anvendelse af sikker e-mail, Data som fylder maks. 100 MB kan sendes via sikker e-mail til , forskerpost@dst.dk, på en af to måder:, Institutionen henter Danmarks Statistiks certifikat på hjemmesiden til download af , sikkerhedscertifikater, : Vælg , forskerpost@dst.dk, . Vcf-formatet anbefales til Outlook., Øvrige data skal herefter sendes til , forskerpost@dst.dk, . Angiv altid projektnummer og projektansvarlig i Forskningsservice i emnefeltet på e-mailen og orienter den projektansvarlige i Forskningsservice direkte, når de øvrige data er afsendt., Danmarks Statistik yder ikke support på kryptering og Digital Signatur. Der henvises i stedet til egen IT-afdeling for vejledning til mitID og sikker e-mail., Institutionen kan anvende sikker tunnelkryptering (SEPO). Opsætningen er individuel for forskellige institutioner og skal forestås af institutionens IT-afdeling, som bør inddrages før de øvrige data indsendes., Angiv altid projektnummer og orientér den projektansvarlige i Forskningsservice om, at mailen er sendt med tunnelkryptering (SEPO). Anvendes tunnelkryptering skal øvrige data ligeledes sendes til , forskerpost@dst.dk, ., Anbefalet brev eller personlig aflevering, Af datasikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at en af de to ovenstående muligheder anvendes., Hvis det ikke er muligt (fx hvis filerne er meget store), kan passwordbeskyttede øvrige data også leveres på fysiske medier direkte til Danmarks Statistik på nedenstående adresse. Projektets kontaktperson i Forskningsservice samt projektnummer skal altid fremgå af det indleverede materiale:, Danmarks Statistik, Servicedesk, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Att. Projektets kontaktperson i Forskningsservice, Vedr. projektnummer: 7XXXXX, Øvrige data kan enten leveres personligt i Danmarks Statistiks reception eller blive sendt anbefalet til Danmarks Statistik på et fysisk medie (DVD, CD-rom eller USB-stik, som ikke leveres tilbage). Ved levering på et fysisk medie skal de øvrige data være passwordbeskyttede. Password skal ikke leveres sammen med det fysiske medie., Når de øvrige data er modtaget, skal password sendes på e-mail til projektets kontaktperson i Forskningsservice.,  , Andre dataleverandører, Øvrige data kan leveres fra andre dataleverandører direkte til Danmarks Statistik på institutionens bestilling og efter aftale med Forskningsservice og dataleverandøren. Levering af øvrige data skal ske på en af ovenstående måder, men I skal sikre, at de øvrige data opfylder kravene ovenfor før de leveres til Forskningsservice., Send , ikke , data på almindelig mail, Øvrige data må , ikke, fremsendes med almindelig e-mail, da dette ikke er en sikker leverancemåde.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/tilknytning-af-ovrige-data

GRON1A: Grønne varer og tjenester (ny gruppering 2024)

miljøformål, branche og enhed
2015-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/GRON1A

Statistikbanktabel

FORSK110: Erhvervslivets finansiering af udgifter til egen FoU

branche - størrelsesgruppe - region mv og finansieringskilde
2013-2023 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/FORSK110

Statistikbanktabel